Daily Archives: March 7, 2014

Forleden kaldte Forbrugerrådet Tænk det for en utålelig situation og et konkurrencemæssigt problem, at det lader til at være mere reglen end undtagelsen, at laptops kommer med Windows forudinstalleret, uden det kan fravælges.

Men der er i udgangspunktet ikke noget ulovligt i, at flere pc-leverandører vælger kun at sælge laptops med Windows forudinstalleret, lyder vurderingen fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen.

»Vi har ikke nogen indikationer på, at der skulle ligge en overtrædelse af konkurrenceloven bag det forhold, at man ikke kan vælge en computer uden Windows, så derfor er det ikke umiddelbart noget, jeg vil kigge på,« siger kontorchef i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen Martin Nyvang.

Han peger på, at hvis Microsoft eksempelvis havde sagt til pc-leverandørerne, at de kun måtte sælge computere med Windows, og alternativt slet ikke sælge computere med Windows, så var situationen en anden.

»Det er oplagt misbrug af dominans. så smider man andre ud af markedet ved at bruge sin dominerende stilling,« siger Martin Nyvang, men påpeger at der ikke er noget, der tyder på, at dette skulle være tilfældet.

Når der er Windows forudinstalleret på mange computere, hvor forbrugerne i princippet betaler for licensen som en del af den samlede pris, så kan det være fordi, det er det, som flest efterspørger. Og dermed er det også den løsning, der bedst kan betale sig for pc-producenterne. Og det er der ikke noget forkert i, forklarer Martin Nyvang.

Det kan godt lade sig gøre at opstøve eksempelvis bærbare computere uden Windows, men hos flere af de store producenter, er det svært at komme uden om Microsofts styresystem.

Men hvis Forbruger- og Konkurrencestyrelsen med Konkurrenceloven i hånden skulle komme efter pc-producenterne, så skulle eksempelvis være tale om en koordineret aftale mellem producenterne om kun at tilbyde Windows.

»Der er ikke nogen tegn på, at det her er en koordineret adfærd. Det kan godt være, de gør det samme, men der er ikke nogen indikationer på, at det er noget, de sidder og koordinerer – at de mødes i mørke rum med store cigarer og aftaler det. Det er blot et spørgsmål om, at de alle sammen foretager det samme valg, og det er ikke ulovligt.«

Martin Nyvang påpeger, at Forbruger- og Konkurrencestyrelsen løbende følger udviklingen – også hvad markedet for operativsystemer angår. Men at styrelsen i sagens natur er nødt til at prioritere sine områder. Og her ligger forud-installerede Windows-styresystemer ikke højt på listen, da der ikke er indikationer af, at der foregår noget ulovligt.

Det er snart skiftedag på Industrivej 10 i Pandrup i Nordjylland. Igen.

Det 25.500 kvm store byggeri, der blev indviet af byens borgmester tilbage i 1998, har i sin relativ korte historie måttet lægge sin grå facade til teleindustriens stormfulde op- og nedture op igennem nullerne.

Efter flere år uden produktion i de historiske haller står en ny ejer nu klar til at rykke ind. Det er Cobham Satcom, der i juni 2012 overtog det danske satellitfirma Thrane & Thrane og tog firmaets direktør, Walther Thygesen, med sig. Firmaet producerer udstyr og systemer til radio- og satellitkommunikation, og indtil nu har produktionen været spredt ud over Aalborg-området, men nu er tiden moden til at samle aktiviteterne.

Det betyder, at 200 arbejdspladser nu flytter fra den nordjyske hovedstad til den lille by Pandrup.

»Der er tale om en flytning af alle vores sites i Aalborg til Pandrup. Vi kommer også til at aftage produktion fra andre lande til Danmark, og derfor kommer vi nok til at udvide, men det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om 200 helt nye arbejdsplader,« siger Walther Thygesen, der i dag er vicedirektør i Cobham Satcom.

Han forklarer, at der i praksis vil blive tale om et øget volumen i forhold til de produkter, der allerede bliver produceret i Aalborg.

»Vi har i forvejen en meget omfattende produktion i Aalborg, men produktionen er fordelt på fire forskellige lokationer, der ganske vist ligger tæt på hinanden. Vi oplever en stigende efterspørgsel på vores produkter, og med den større produktion oveni har vi brug for et langt større og mere smidigt site,« siger han.

Stormfuld historie

Bygningen i Pandrup er et symbol på det nordjyske teleeventyr, der tog sin begyndelse, da Bosch Telecom opkøbte den danske mobiltelefonproducent Dancall A/S og opførte den nye fabrik, der i sin storhedstid rummede knap 2000 ansatte.

Allerede i år 2000 måtte Bosch indse, at konkurrencen med det dengang mægtige Nokia var for hård. Det amerikanske firma Flextronics overtog produktionen, mens udviklingsafdelingen gik til Siemens.

Den tyske elektronikkoncern placerede kort tid efter en gigantisk ordre på 33 millioner mobiltelefoner, der skulle leveres over de næste tre år. Så langt nåede Flextronics dog ikke, og med fem milllioner mobiltelefoner tilbage annullerede Siemens ordren hos den danske fabrik. Den resterende produktion blev flyttet til Ungarn.

Siden Flextronics måtte dreje nøglen om i Danmark, har fabrikken huset to forskellige fladskærmsproducenter, der dog begge måtte give hurtigt op. Herefter skiftede de gamle Bosch-haller navn til Aquilon Messecenter og har de seneste år lejet sine lokaler ud til forskellige lokale foreninger.

Cobham Satcom er ifølge en pressemeddelelse allerede gået i gang med at indrette de gamle haller til produktion endnu en gang og forventer at være på plads inden udgangen af året.

Bygningsingeniør Stefan Schmidt, Niras, er netop kåret som Årets Unge Rådgiver 2014. Den 32-årige forretningschef for Vand, Energi og Natur får blandt andet prisen for sin indsats som bygherrerådgiver på opførelsen af det nye Truelsbjerg Vandværk i Aarhus.

’Projektet har med sin tilgang til design, materialevalg, teknologi og projektform samt høje fokus på drikkevandssikkerhed flyttet branchen i Danmark’, som det blandt andet hedder i begrundelsen fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

Opret et cv på Jobfinder – den lige vej til en ny karriere.

Stefan Schmidt er naturligvis glad for hæderen, men det betyder allermest for ham, at hans kunde, Truelsbjerg Vandværk, var med til at indstille ham til prisen. Herudover ser han hæderen som et tegn på, at han har haft faglig og ledelsesmæssig rygvind:

»Jeg er stolt over prisen, fordi den er et tegn på, at det projekt, vi har kørt, er lykkedes rigtig, rigtig godt, og derudover er det også dejligt, at et element i pristildelingen handler om mit karriereforløb. Det er jeg da stolt af,« siger han.

Han forventer dog ikke, at hæderen kommer til at influere på hans karriere:

»Jeg har ikke målrettet jagtet min lederrolle. Det er mere noget, jeg er havnet i. Så på cv’et kommet prisen ikke til at betyde det helt store,« forudser Stefan Schmidt.

Derimod forventer han, at den vil være med til at åbne døre i branchen:

»Prisen giver mig noget omtale, som skaber mulighed for at få udvidet mit netværk. Til prisuddelingen hilste jeg på folk, der betyder noget i branchen – og som vinder kommer jeg med i et program, hvor jeg møder folk fra hele verden,« fortæller han.

Den kun 32-årige bygningsingeniør har haft en lynkarriere, som mange af hans fagfæller drømmer om. Selv har han aldrig drømt om en bestemt karriere eller fulgt et bestemt spor:

»Det er måske mærkeligt og lidt atypisk, men jeg må blankt erkende, at jeg ikke har nogen plan. For mig handler det om at have det sjovt med at gå på arbejde – og det betyder en
kombination af spændende projekter som Truelsbjerg Vandværk og de ledelsesudfordringer, jeg har,« siger han.

Ikke konfliktsky

Selvom han ikke er gået efter lederjobbet, stortrives han i det:

»Jeg har det enormt sjovt med problemer, der skal løses, og er ikke konfliktsky,« lyder forklaringen.

Det er også netop hans sans for ledelse, der gør årets prisvinder til noget særligt, fremhæver hans nærmeste chef, Søren Hageman Christensen, regionsdirektør i Niras:

»Stefan mestrer den ærlige og konstruktive dialog og forstår samtidig at holde fast. Han ved, at han skal præstere gennem andre, og den slags lykkes bedst, når medarbejdere bliver mødt med tillid, menneskelighed – og ambitioner.«

Hvordan fremtiden ser ud, tør Stefan Schmidt ikke svare på:

»Jeg er en ung mand med 40 år tilbage på arbejdsmarkedet, men nu er det gået stærkt de første år, så jeg har masser af tid,« siger han.

Med titlen som årets unge rådgiver i Danmark følger et syv måneder langt uddannelsesprogram i ledelse, som International Federation of Consulting Engineers (FIDIC) står for. Stefan Schmidt er desuden automatisk med i konkurrencen om at blive årets unge rådgiver i Europa, som finder sted i Warszawa den 23. maj 2014 i regi af European Federation of Engineering Consultancy Associations (EFCA).

Kvaliteten af politiets brandefterforskning har i flere sager været for ringe. Sådan har kritikken i flere år lydt fra brandekspert Lars Schiøtt Sørensen fra Aalborg Universitet. Efter en dokumentarudsendelse på Danmarks Radio, der blev vist onsdag aften, har budskabet fået så meget opmærksomhed, at tre personer, der er blevet dømt for brandstiftelse, har bedt Lars Schiøtt Sørensen om at se på politiets beviser i deres sager.

»Jeg har fået henvendelser fra tre personer, og i hvert fald to af sagerne virker, som om der er noget at komme efter,« fortæller han til Ingeniøren.

Siden 2005 har han vidnet til fordel for forsvaret i fem sager. I fire af dem er de anklagede efterfølgende blevet frikendt. På nuværende tidspunkt er to andre sager på vej i retten, og nu er der dukket yderligere tre sager op, hvor Lars Schiøtt Sørensen ser tegn på, at politiets bevisførelse heller ikke holder.

Lars Schiøtt Sørensen betegner politiets bevismateriale i de sager, som han kender til, som tyndt, og han er vred over, at folk kan blive både anklaget og dømt på så dårligt et grundlag.

»Den ene af de sager, som jeg har fået henvendelse om nu, foregik i Grønland. Der blev et ægtepar dømt for brandstiftelse. De fik deres formue inddraget, så de blev ruineret og røg i fængsel. Efter hvad jeg har hørt om den sag på nuværende tidspunkt, er der tilsyneladende noget at komme efter.«

Efter DR-dokumentaren har flere retsordførere ifølge DR afkrævet justitsministeren en redegørelse for, om der kan være flere, som er blevet uskyldigt dømt.

Efter et magert 2013 forventer det danskejede konsulenthus Make, at det internationale vindmøllemarked vil rejse sig og igen sætte rekord i 2014, hvad angår nyinstalleret vindmølleeffekt.

Det skyldes primært, at det amerikanske marked er tilbage på sporet, og at Brasilien takket være netudbygninger vil være i stand til at tilslutte en masse vindmøller og dermed få dem ind i statistikken.

»Det amerikanske marked er tilbage, fordi deres PTC-skatterabat først blev endeligt afklaret hen over sommeren, så er der en pukkel af vind-projekter, som i stedet bliver realiseret i år og de følgende år,« forklarer partner Steen Broust, Make.

Konsulentfirmaet forventer, at vindkraften årligt vokser med 51 GW frem til 2017. Sidste år var tilvæksten 34,5 GW.

Ved udgangen af 2013 var den samlede installerede vindkraftkapacitet globalt på 318 GW. Til sammenligning var den installerede effekt på kernekraftværker i drift på 372 GW i starten af 2013.

Make har også vovet at kigge ti år frem og forventer der en årlig vækst i markedet på 7,1 pct., hvilket vil bringe den samlede vindkraftkapacitet op på næsten 900 GW i 2023.

»Vi bygger vores forudsigelse på en kombination af øget global efterspørgsel efter elkapacitet, lavere produktionsomkostninger for vindkraft, en vis fortsat vægt på klimahensyn og en stigende erkendelse af omkostningerne ved forurening fra de traditionelle termiske værker,« siger Steen Broust.

Væksten vil i starten ske i Europa og på de amerikanske markeder, mens nye markeder i Asien, stillehavsområdet, Mellemøsten og Afrika vil bidrage til væksten i den sidste del af perioden. Anført af lande som Sydafrika, Saudi-Arabien, Ukraine og Rusland forventes disse nye markeder at vokse mere end dobbelt så hurtigt som de traditionelle markeder.

Analytikerne kalder fremtiden for havmøller for ’lovende’. De forventer, at offshore-markedet vokser med cirka 20 procent om året de næste ti år, og at Europa vil sætte rekord i nytilsluttet offshore-kapacitet i 2014. Efter 2017 vil væksten især være drevet af en stærk udvikling af Kinas offshore-vindmarked.

Besparelser på det amerikanske militærbudget kan få alvorlige konsekvenser for både Boeing og koncernens chance for at vinde ordren på at afløse de danske F-16-kampfly. I værste tilfælde vil produktionen af kampflyet Super Hornet lukke ned med udgangen af 2016 – mindst to år før Danmark køber flyene, hvis Boeing bliver valgt.

I dag producerer Boeing kampflyet Super Hornet og Growler-versionen på livet løs på fabrikken i St. Louis, Missouri. Det sker som en del af en flerårig kontrakt med den amerikanske flåde kaldet Multi Year Procurement, MYP.

Men ifølge flere amerikanske medier er den amerikanske flåde ikke interesseret i at forlænge kontrakten og dermed levetiden for produktionslinjen.

Fredag kunne Reuters fortælle, hvordan flåden har parkeret en ordre på 21 Growler-kampfly, der ellers var en del af flådens budgetanmodning for 2015. I samme anmodning fra US Navy står der 0 ud for Super Hornet-kampflyet frem mod 2019.

Med andre ord ser det umiddelbart ud til, at produktionen af kampflyet vil stoppe i 2016, hvilket gør leveringen af en dansk ordre ganske problematisk, fordi den eksisterende produktion enten skal strækkes ud eller genoptages. Derfor er ikke mindst timingen skidt i forhold til den danske konkurrence, hvor der forventes udsendt et udbud i begyndelsen af april.

Boeing oplyser i en skriftlig kommentar til Ingeniøren, at man løbende opgraderer Super Hornet og Growler, der vil være en fast del af den amerikanske flåde frem mod 2040. Samtidig oplyser den amerikanske koncern, at man ud over Danmark er involveret i konkurrencer i Malaysia og ‘mellemøstlige lande’, som det hedder i kommentaren.

Koncernen hæfter sig samtidig ved, at der for de kommende budgetår ville have været tale om en yderligere anskaffelse af kampfly oven i den nuværende produktionskontrakt på op mod 194 kampfly i de forskellige versioner.

Samtidig forventer Boeing at producere yderligere versioner af Growler-varianten efter 2016. Her ser man et marked på op mod 100 fly, men det er endnu kun spekulation. Growler er identisk med Super Hornet, men bygges med flere ledninger i flykroppen på grund af dets rolle som specialfly til elektronisk krigsførelse.

Det giver masser af synergier til Super Hornet i forhold til produktionen, løbende udvikling og træning, lyder det fra Boeing.

Uanset ligger det fast, at hvis Kongressen hverken bevilliger penge til køb af flere Super Hornet eller Growler-versioner senest næste år, så lukker produktionen fra 2016. Om der er dollars i den stadigt skrantende pengeskuffe til det, er nok tvivlsomt. Men det er netop, hvad der bliver diskuteret i USA i øjeblikket.

Samtidig er det politiske pres stort for at spare penge på Super Hornet og købe afløseren for Super Hornet, F-35. Sker det, vil det reelt kun være producenten af F-35, Lockheed Martin, der kan bygge kampfly i USA, hvilket er den indlysende konsekvens af at satse 400 milliarder dollars på at udvikle én afløser for flere flytyper.

Boeing forventes derfor at lægge maksimalt pres på de politikere, der ønsker flere strenge at spille på for det amerikanske luftvåben i de kommende måneder.

Opdateret med skriftlig kommentar fra Boeing

Nyhedsmagasinet Newsweek vakte torsdag opsigt, da det bragte en længere artikel om en japansk immigrant i USA, som angiveligt var den hidtil uidentificerede hovedmand bag den virtuelle valuta Bitocin.

I artiklen blev den 64-årige, som ganske rigtigt hedder Satoshi Nakamoto ligesom skaberen af Bitcoin, afsløret med billede af sin bopæl i en forstad til Los Angeles, og det betød, at han blev belejret af journalister.

Han indvilligede i at give ét interview med nyhedsbureauet AP, og det resulterede i, at han kørte til AP’s kontorer i Los Angeles med en hale af journalister efter sig.

Over for AP benægtede han, at han skulle have været involveret i skabelsen af Bitcoin, og han mente, at han var blevet misforstået på grund af sit mangelfulde engelske sprog. Det skriver AP.

Newsweek-artiklens væsentligste bevis for, at der var tale om den rigtige mand bag Bitcoin, var et citat fra den 64-årige, hvor han angiveligt sagde, at han ikke længere var involveret i Bitcoin.

Newsweek-journalisten, som torsdag på Twitter måtte forsvare sin artikel, der udstillede en lang række personlige detaljer om manden, der angiveligt var den rigtige Satoshi Nakamoto, fastholder ifølge AP, at der ikke var tvivl om citatet fra den 64-årige.

Artiklen blev mødt af skarp kritik i både kommentarerne og på Twitter på grund af de mange personlige detaljer, der blev afsløret i artiklen, som skulle underbygge tesen om, at Newsweek havde fundet frem til Bitcoin-skaberen.

Den person, som under navnet Satoshi Nakamoto stod bag den første kode og skabelon for Bitcoin og de tilsvarende kryptovalutaer, har selv Bitcoins til en værdi af mere end to milliarder kroner. Ved at udstille mandens bopæl satte Newsweek reelt en skydeskive på manden for kriminelle, som ville have fingre i den formue, lød kritikken.

Ifølge AP benægtede den 64-årige, som ikke længere hedder Satoshi til fornavn, flere gange, at han på noget tidspunkt har været involveret i Bitcoin.

Det har længe været et mysterium, hvem der var Satoshi Nakamoto, som stod bag udkastet til Bitcoin i 2008, men ikke har givet lyd fra sig i flere år.

En konto på et debatforum, hvor den rigtige Satoshi Nakamoto angiveligt skrev senest i 2009, blev fredag genaktiveret med en kort besked: ‘Jeg er ikke Dorian Nakamoto’ – en henvisning til den 64-årige, der blev udpeget af Newsweek.

Eltaxa-selskabet Cleardrive skulle have kørt københavnere og odenseanere rundt i eldrevne taxaer, men selskabet må nu hugge bremsen i, selvom selskabet er støttet med syv millioner kroner fra regeringens transportaftale fra november. Det skriver Jyllands-Posten, der refererer til News Øresund.

Hele projektet er på standby for at blive reorganiseret. Årsagen er manglen på økonomisk synergi med andre projekter, og Cleardrive er nu gået i dialog med Trafikstyrelsen om at gentænke projektet.

Cleardrive havde ellers reserveret 50 elektriske Tesla S, en bilmodel, der har en størrelse og rækkevidde som de dieseldrevne taxaer, der er almindelige på danske gader. Med en rækkevidde på 250-300 kilometer skulle batteriet være stort nok til en chaufførs daglige kørselsbehov.

Nu håber selskabet på et samarbejde med Taxa Nord, der skal sætte 10 Tesla-taxaer på de nordsjællandske gader i løbet af foråret og sommeren.

4×35 har dårlige erfaringer

Taxa 4×35, Danmarks største taxaselskab, skulle allerede i 2012 have haft 20 eltaxa på gaden, men manglende støtte fra transportudvalget på Christiansborg forsinkede det kraftigt. Desuden gik samarbejdspartneren Better Place konkurs kort før planlagt forsøgsprojekt.

Men i maj sidste år kom de første eltaxaer fra Taxa 4×35 på gaden. Taxaerne var Nissan Leaf-typen. Projektet blev afsluttet i februar i år, da rækkevidden på batterierne ikke var god nok.

To vognmænd fra Taxa 4×35 deltog i projektet. Begge oplevede en lavere aktionsradius end forventet, hvilket var kritisk. Den forventede kørselsradius var 150-180 km, den oplevede var cirka 100 km, mens den effektive rækkevidde var cirka 80-100 km, fordi vognmændene havde behov for at oplade eller skifte batteri ved 35-40 procents kapacitet for at være sikker på, at bilen kunne køre næste tur.

Det bliver en klassiker i moderniseret form, der skal afløse de tyske LMG M/62 som let maskingevær i forsvaret.

Ifølge Forsvarets Materieltjeneste, FMT, har forsvaret besluttet sig for at købe cirka 700 amerikanske M60 E6 maskingeværer, der er sjette generation af våbnet.

Ifølge det oprindelige udbudsmateriale vil ordren løbe op i mellem 70 og 300 millioner kroner for cirka 700 maskingeværer inklusiv reservedele, tilbehør og indledende træning. Ifølge Hærens Operative Kommando indeholder pakken udover geværerne forskellige sigtemidler og optik.

FMT ønsker ikke at oplyse prisen for anskaffelsen, der er kommercielt fortrolig. FMT siger dog til Ingeniøren, at der er tale om en rammeaftale, hvor FMT kan købe endnu flere geværer, hvis behovet opstår.

M60 er blev oprindeligt klassificeret i 1957 i den amerikanske hær. Våbnet bruger Nato standardammunition kaliber 7.62 mm og har en skudkadance på op til 550 skud i minuttet. Rækkevidden er 1100 meter effektivt, men våbnet rækker ud til 3725 meter.

Forsvarets nuværende LMG, M62, er oprindeligt udviklet i Tyskland før Anden Verdenskrig under navnet MG34. Under krigen blev det videreudviklet til MG42, som det danske gevær blev bygget på.

M62 er tre kilo tungere end det nye M60, og det har være vigtigt for valget af M60. Forsvaret oplyser, at operationsmønstret har forandret sig, så soldaterne i dag bruger geværet på patruljer, hvor vægt og mobilitet er afgørende. Eksempelvis kan M60 affyres fra adskillige positioner fra liggende til stående.

FMT oplyser, at M62-geværerne vil blive i forsvaret og blandt andet monteret på køretøjer, hvor vægten ikke spiller en rolle.

De første LMG M60 E leveres i slutningen af 2014. I 2015 vil forsvaret teste de forskellige sigtemidler.

Video fra forsvaret om test af de nye maskingeværer

Siden 1990 har danskerne vænnet sig af med at skulle tage stilling til, om lyset i bilen var tændt, da kørelys i Danmark blev påbudt døgnet rundt. Et EU-direktiv fra 2011 har siden gjort det lovpligtigt for alle europæiske biler automatisk at tænde lyset på forlygterne, når bilen starter.

Baggrunden for loven var adskillige studier i trafiksikkerhed, der viste, at tændte lygter havde en positiv effekt på antallet af trafikuheld. Men baglygterne blev ikke omfattet af direktivet, og argumenterne lød dengang, at de alligevel ikke bidrog nævneværdigt til sikkerheden, og at slukkede baglygter oven i købet kunne spare miljøet for CO2-emissioner.

I Danmark har det vist sig, at det slukkede baglys skaber problemer for danskerne, der glemmer at slå det til, når mørket falder på, eller tågen sænker sig. For nylig blev DR’s trafikcenter bestormet med 300 opkald på tre timer, da mange bilister kørte rundt på motorvejen uden baglygter i tæt tåge.

Men andre skandinaviske EU-lande har også været vant til tændte lygter, og problemet begrænser sig ikke kun til glemsomme danske bilister. I Sverige mener direktøren for trafiksikkerhed i Trafikverket, at der skal mere fokus på de slukkede baglygter.

»Jeg synes, det er et problem. Og det er jo stigende, for der kommer hele tiden flere og flere biler, som er født med den nye type lys. Jeg ser i hvert fald mange biler, der kun kører med forlygterne tændt,« siger Claes Tingvell, direktør for trafiksikkerhed i Trafikverket.

Han påpeger, at de gamle svenske og danske tilstande har vist sig at være meget velfungerende, og forstår derfor ikke, at en forsvindende lille CO2-besparelse kan forsvare de nye regler.

»Vi ser jo uheld, hvor biler kører op i den forankørende i vejrforhold med dårlig sigtbarhed. Jeg kan ikke sige, at det er på grund af slukkede baglygter, men når vi i forvejen ser den slags uheld, skal man ikke have meget fantasi for at kunne forestille sig, at det er en dårlig idé at have mørke biler på vejene,« siger Claes Tingvall.

Han påpeger, at problemet endnu ikke har været belyst i de svenske medier, og der har derfor ikke været en diskussion om de nye reglers effekt på trafiksikkerheden. Det vil han lave om på.

»Der har ikke været en diskussion om det i Sverige, men jeg synes det er problematisk. Selv hvis du har et system, der automatisk tænder for baglygterne, når det bliver mørkt, er det ikke sikkert, at lygterne automatisk tænder i tåge og regn,« siger Claes Tingvall og fortsætter:

»Vi (Trafikvärket) har spurgt det svenske ministerium om, hvorfor de ikke tager spørgsmålet om de slukkede baglygter op til debat igen. Det er jo en åndssvag regel,« siger han.