Spilmotoren Unreal Engine 4 kører nu så godt i en browser, at det næsten er sammenligneligt med almindelig ydelse. Det lover godt for fremtiden for onlinespil.
Mozilla kan nu løfte sløret for en spændende integration af spilmotoren Unreal Engine 4, der nu kan køre næsten lige så godt i Firefox som den gør ellers.
Unreal Engine 4 er bl.a. skrevet i C++ og virker eksempelvis på Windows, Mac, Linux, Xbox One og PlayStation 4. Og nu altså også i Firefox.
Før kostede det 50 dollar om måneden at få én terabyte lagerplads i Googles sky – nu koster det ti dollar, altså 54 kroner om måneden.
Google markerer nemlig to års fødselsdag for Google Drev med at sænke priserne på ekstra plads markant. Man får som tidligere de første 15 gigabyte gratis, og fremover koster det så 1,99 dollar (11 kroner) for 100 gigabyte oven i, og 9,99 dollar (54 kroner) for en hel terabyte. Det skriver Google i et blogindlæg.
Dermed skyder Google sandsynligvis en ny priskrig i gang på markedet for online-drev, hvor først Dropbox blev populært, men som siden Google, Apple og Microsoft også har kastet sig over med stor iver.
Hos Dropbox koster det i dag 9,99 dollar om måneden at få 100 gigabyte lagerplads oven i de første par gratis gigabyte, hvilket dermed er fem gange dyrere end Googles nye priser.
Microsofts nyligt omdøbte tjeneste OneDrive, der tidligere hed SkyDrive, tilbyder 7 gigabyte gratis lagerplads og opkræver 50 dollars om året for 100 gigabyte.
De årlige priser for at placere de uvurderlige familiefotos på en server i sikkerhed langt væk bliver dermed – med lidt rabat hos Dropbox for at betale for et år ad gangen – til 129 kroner hos Google Drev, 270 kroner hos OneDrive og 540 kroner hos Dropbox.
Har man brug for mere plads, bliver prisforskellen endnu større. Dropbox kræver således 2.700 kroner årligt for at levere 500 gigabyte, mens Google altså kan tilbyde dobbelt så meget plads for bare 650 kroner.
Med i regnestykket hører også, at der hos de forskellige tjenester er mulighed for at få gratis lagerplads på forskellige måder. Nogle telefoner bliver også solgt med for eksempel 25 gigabyte gratis plads hos Dropbox. Og til familiens fotos er der også en stribe forskellige dedikerede online-backup-tjenester, hvor man løbende kan gemme sine data, men som ikke har samme naturlige integration med alle enhederne i hjemmet.
Google skriver, at det er forskellige tekniske forbedringer i datacentrene, som gør det muligt at sænke priserne markant. Har man allerede købt sig til plads hos Google, bliver man automatisk opgraderet til mere plads, snarere end at få en lavere pris for samme produkt.
Amerikanske Microsoft har tilbudt to indiske telefonproducenter at de kan bruge mobilstyreystemet Windows Phone uden licensomkostninger. Dette står i stærk kontrast til Nokia, der skulle betale licensomkostninger for at producere Windows Phone-enheder, før Nokia altså blev opkøbt af Microsoft. Det skriver Times of India.
Efter sigende skulle det have kostet Nokia mellem 100 og 160 kroner for hver Lumia-enhed, firmaet solgte. Ved at droppe licensomkostningerne kan telefonerne altså blive billigere – noget, der i sidste ende kan åbne for lavpristelefoner med styresystemet på. Dermed kan styresystemet måske blive mere udbredt, end det er i dag.
I forvejen kan telefonproducenter gratis benytte sig af Android-styresystemet, der derfor dominerer markedet for lavprissmartphones. Konkurrencen fra Windows Phone er derfor et interessant udspil fra Microsoft.
Hackere har fundet sårbarheder i en række bredt anvendte softwareprodukter i årets Pwn2Own-hackerkonference, hvor der konkurreres i at kunne knække koden og finde sikkerhedshuller. Allerede i løbet af første dag hentede hackere samlet over 2,2 millioner kroner, skriver amerikanske Computerworld.
Det lykkedes hackere at udnytte sårbarheder i Microsofts Internet Explorer 11 og Mozilla’s Firefox browsere samt Adobes Flash og Reader. De tre sidstnævnte hacks stod et fransk hold for, og dén præstation gav dem alene 1,6 millioner kroner.
Firefox blev dog også ramt af andre hackere – to hackere ramte browseren to gange hver. Nogle af de mange hacks tog efter sigende under fem minutter at finde og udnytte.
Læs mere om bedrifterne på Computerworld
Telemedicin, hvor en internetforbindelse sparer patienter for turen til hospitalet, er blevet udråbt som en af de helt store muligheder for både at spare penge og give patienterne et bedre liv.
Et tilsyneladende velfungerende eksempel blev demonstreret på en pressebriefing på Hvidovre Hospital tirsdag, hvor Region Nordjyllands projekt for kronisk lungesyge KOL-patienter var på programmet. Forsøget, hvor over 600 KOL-patienter selv måler iltmætning og blodtryk jævnligt, er det første af sin slags i Danmark med så mange deltagere.
Læs også: Her er planen for telemedicin i Danmark
»Når man i et pilotprojekt har håndbåret teknik ud til dem, der selv har meldt sig, og som måske er teknikinteresserede, er der meget, som virker. Når man kommer ud til mange flere, er det helt anderledes. Så vi har valgt, at Region Nordjylland er testregion, og at alle KOL-patienter i regionen, som kan have gavn af det, skal have stillet udstyret til rådighed,« forklarede Dorte Stigaard, direktør for Region Nordjylland.
Et af de store spørgsmål for udbredelsen af telemedicin har været, om alle danskere har adgang til godt nok internet til formålet, for det er ikke populært at gøre forskel på folk og udelukke dem, der bor uden for alfarvej. Tidligere har en it-chef i Lemvig blandt andet fortalt om problemer i hans kommune, hvor et forsøg blev droppet. Her var dog kun ét teleselskab i spil.
Men i Telecare Nord-projektet med KOL-patienterne har der ingen problemer været med at få forbindelse til alle, fortalte projektleder Kuno Kudajewski. De data, der skal overføres, er også ren tekst og altså ikke store datamængder.
»Vi har kørt med 3G-SIM-kort, og det har virket i selv de mest tyndtbefolkede egne af Nordjylland. Vi har SIM-kort fra alle teleselskaber, så hvis det første ikke virker, så prøver vi det næste,« forklarede han.
Selvom det var gået godt med de godt 600 forsøgspersoner, er der dog generelt stadig problemer, mente Dorte Stigaard.
»Det er nødt til at være mobilt, for borgerne vil ikke være bundet til deres hjem, og derfor prøver vi at bruge det mobile bredbånd. Der er udfordringer, og infrastrukturen er ikke helt på plads, men vi har ikke haft nogen, som ikke kunne komme med,« sagde hun.
En af de patienter, der er med i forsøget, Poul Anton, demonstrerede konceptet. Patienterne får en kuffert med en Samsung-tablet, en blodtryksmåler, en iltmætningsmåler til fingeren og en vægt, som alt sammen kommunikerer via Bluetooth. Dermed skal der ikke tastes noget ind, og instruktioner på tablettens skærm fortæller løbende, hvad patienten skal gøre.
»Det kan bruges af alle, også dem, der ikke har prøvet mere avanceret teknologi end en Kirk-telefon fra 1980’erne. Vi har en deltager på 95 år, som underviste en anden deltager på 89 år i, hvordan det skulle gøres,« sagde Kuno Kudajewski.
Dataene fra målingerne, som typisk bliver taget en gang om ugen, bliver sammen med patientens svar på en række spørgsmål sendt til en webserver, hvor sygeplejersker og læger så løbende kan holde øje med, om der er forværringer på vej. Går tallene den forkerte vej, bliver patienten ringet op.
»Vi har rigtig mange solstrålehistorier, hvor vi har fanget forværringer, før patienten selv kunne mærke dem. Så kan patienten tage noget medicin, der allerede står i skabet, og slippe for en indlæggelse,« forklarede Kuno Kudajewski.
En enkelt gang har en af KOL-patienterne i forsøget også selv kunnet se, at der var noget galt på målingerne, og skyndte sig at ringe til lægen. Det førte til en indlæggelse med det samme.
De godt 600 deltagere i telemedicinprojektet har i øvrigt en lige så stor kontrolgruppe af KOL-patienter, som bliver behandlet på normal vis og først om et år kommer med i telemedicingruppen. Formålet er at kunne sammenligne de to grupper direkte for at få et klart billede af, hvilken forskel det gør selv at kunne tage målinger derhjemme.
»Vi skal have evidens. Vi skal vide, at vi får gevinster, ikke bare tro det. Hvis vi kan finde forskningsmæssig evidens for gevinsterne, så skal projektet i drift i resten af Danmark også,« sagde Dorte Stigaard.
Det er også helt med vilje, at ingen andre regioner er gået i gang med lignende telemedicinske forsøg til de kroniske lungepatienter, forklarede Jens Andersen, formand for regionernes sundheds-it-fællesskab, RSI, og direktør for Region Sjælland.
»Region Nordjylland kører det her projekt, og det er helt bevidst, at vi i andre regioner ikke også kører derudaf. I stedet for selv at udvikle flere løsninger vil vi hellere bruge de erfaringer og tilretninger, de når frem til i Nordjylland,« sagde han.
Teknikere fra Banedanmark leder i disse minutter efter årsagen til et nedbrud i trafikkontrollen på S-togsnettet. Det fortæller sektionschef Claus Christiansen fra Banedanmark til Ingeniøren.
»Vi har arbejdet hele aftenen og hele natten på at finde den fejl, der opstod i går. Men den forsvandt bare af sig selv. Da den kom igen i morges, blinkede det oversigtsmedie, vi har til at styre S-togene, bare blåt, og vi kunne hverken se, hvor S-togene var, eller hvordan signalerne stod.«
For at holde bare lidt gang i togene har Banedanmark taget det samme nødbetjeningsanlæg i brug som under gårsdagens nedbrud. I dag var systemet hurtigere til at starte op, så togene kunne hurtigere komme ind til stationerne end i går. Banedanmark kører nu i 20 minutters drift, og det er umuligt at få flere tog frem på grund af nødbetjeningsanlæggets begrænsninger, siger Claus Christiansen.
»På det normale anlæg har vi plads til fem mand, der betjener S-togene. Og der er lagt en del automatik ind i det. Nødbetjeningsanlægget har kun to pladser, alt foregår manuelt, og vi kan kun kommunikere med S-togene via radio. Radioerne er imidlertid ikke i samme rum som nødbetjeningsanlægget, så vi er nødt til at løbe frem og tilbage med beskeder.«
Imidlertid er der håb om, at det normale anlæg kommer op at køre igen – hvis det ellers kan holde sig stabilt.
»Anlægget blev stabilt igen mellem 8.40 og 9, og vi nåede lige at melde ud, at fejlen var forsvundet, men så faldt det ud igen. Nu har anlægget været stabilt siden 9.30, og kl. 11 tager vi en beslutning om, hvorvidt vi kan vende tilbage til normal drift. Men vi skal lige være sikre på, at anlægget er stabilt i længere tid, før vi tager den endelige beslutning,« siger Claus Christiansen.
Selvom det første udfald kom i morgentimerne ligesom i går, kan man ikke konkludere, at fejlen er afhængig af tidspunkter.
»Jeg tænkte også, at der måtte være et mønster, da det igen skete om morgenen, men det mener vores teknikere ikke, at man kan konkludere.«
Der har ifølge Claus Christiansen heller ikke været foretaget reparationer, udskiftninger eller andet i anlægget, som umiddelbart kan have en sammenhæng med fejlen.
»Mig bekendt har vi ikke haft nogen ændringer i anlægget, der skulle kunne fremprovokere sådan en fejl.«
Banedanmark vil sende en pressemeddelelse ud efter kl. 11.
IT-Branchen fik torsdag aften ny formand, da Jørgen Bardenfleth fra Microsoft stoppede efter fire år på posten. På foreningens generalforsamling blev det i stedet lidt af en modsætning, som blev valgt til ny formand, nemlig Cecilia Bonefeld-Dahl.
Hun er 42 år gammel og direktør for det mindre it-firma Globit, og det valg indvarsler et generationsskifte i IT-Branchen. Der er lagt op til, at IT-Branchen fremover sætter mere fokus på danske it-virksomheder med vækst- og eksportpotentiale, skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Den store hovedbestyrelse i IT-Branchen har også et mindre forretningsudvalg, hvor Cecilia Bonefeld-Dahl får selskab af Freddy Lykke fra Cetrea, Per Kogut fra NNIT og Anja Monrad fra Dell.
Hele hovedbestyrelsen ser nu således ud:
Mens nogle kalder sig serie-iværksættere, må Anders Hejlsberg kunne kalde sig serie-udvikler af programmeringssprog. Gennem sin lange karriere har han nemlig stået bag det ene toneangivende sprog efter det andet.
Den indsats får han nu et stort skulderklap for af den danske it-branche. På årsmødet for foreningen IT-Branchen blev IT-Prisen 2014 tildelt Anders Hejlsberg, som siden 1996 har arbejdet for Microsoft i USA.
Her har han senest været leder af udviklingen af Typescript, som er Microsofts bud på en forbedring af Javascript – samtidig med at man bevarer fuld kompabilitet med Javascript. Det kan du læse mere om i Version2’s interview med Anders Hejlsberg fra 2012, da Typescript blev lanceret.
Mere berømt er hans arbejde med C# og .Net, der i dag bliver brugt af millioner af udviklere i Microsoft-miljøer. Han arbejdede også på J++ og Microsoft Foundation Classes.
Før jobbet hos Microsoft udviklede han Delphi og Turbo Pascal hos Borland, der var et stort navn tilbage i 1980’erne. Det var et job hos Borland, der i 1987 trak Anders Hejlsberg til USA, hvor han har boet siden.
»Ingen danskere har som Anders Hejlsberg haft indflydelse på den digitale udvikling i verden. Han har gennem tre årtier påvirket udviklingen af de programmeringssprog, som er grundlaget for vores moderne kommunikationssamfund,« udtaler adm. direktør i IT-Branchen Morten Bangsgaard i en pressemeddelelse.
IT-Prisen er ’den største kollegiale hæder’, der bliver uddelt i den danske it-branche, skriver foreningen selv. Prisen er de seneste år gået til blandt andet Michael Seifert, direktør for Sitecore, Lars Frelle-Petersen, direktør for Digitaliseringsstyrelsen, og it-iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal. It-mediet Computerworld og IT-Branchen står bag prisen.
Brugernes foretrukne valg af mobile styresystemer kan beskrives som nærmest værende en religiøs kamp, men nu kan der blive vendt op og ned på den fejde.
Den kinesiske telekommunikationsvirksomhed Huawei bekræfter nemlig, at de vil lave en smartphone, der er kompatibel med både Windows Phone og Android-styresystemet, hvilket lader brugeren selv vælge mellem de to systemer efter forgodtbefindende.
Det skriver sitet Informationweek.
De af Huaweis smartphones, der kører på Windows Phone-styresystemet, sælger ikke helt så godt som dem, der kører Android. Det kan derfor blive »en nødvendighed« at lave et dobbeltsystem.
»Hvis det kun er Windows, vil folk måske ikke finde det lige så let at købe telefonen. Hvis de har Android og Windows sammen, og de kan skifte imellem dem, som de lyster, vil det gøre det lettere at vælge Windows Phone,« siger Shao Yang, Huaweis chef for marketing.
Rygter om smartphones med dobbelte styresystemer har i den seneste tid fået en del næring, efter at det er kommet frem, at Windows 8.1 og Windows Phone-enheder måske kan tilgå apps fra Android, mens også andre store spillere har været nævnt i samme sammenhæng.
Huawei, der er forpligtet til at producere smartphones med Windows’ styresystem, kan også konstatere, at Windows Phone er blevet sat af på markedet.
Det tilskrives af mange som følge af, at udbuddet af apps ikke er voldsomt imponerende. At gøre Android-udviklede apps tilgængelige kan være vejen frem.
Analysevirksomheden IDC forudså sidste måned, at Windows Phone kun ville udgøre 3,9 procent af markedet for smartphones i 2014. Ifølge virksomhedens beregninger vil den markedsandel kun være steget til 7 procent i 2018, hvilket vil være halvdelen af iPhones markedsandele og så lidt som en ellevtedel af Androids.