Daily Archives: March 15, 2014

Influenza kommer i utallige varianter og kan være svær at fange, inden den bliver til en pandemi. Det så vi senest med svineinfluenzaen, H1N1, som ifølge WHO nåede at tage livet af op mod 300.000 mennesker, inden den blev bremset.

Virussen er blot en af mange varianter af fugleinfluenzaen Influenza A, som endda tog livet af heste tilbage i 1872, og som både før og siden har rejst fra dyr til mennesker i både kendte og ukendte mønstre.

Nu er mønstrene imidlertid fastlagt. Dr. Michael Worobey fra University of Arizona har nemlig sammen med Andrew Rambaut fra University of Edinburgh skabt et samlet influenzastamtræ, som han efter sigende fik ideen til hjemme ved køkkenbordet omringet af bunker af virusstamtræer og en plasticlineal.

Her så han tydeligt, at grenene på de individuelle stamtræer for virussen havde forskellige længder afhængigt af værtsdyr. Og ved at lægge hele 80.000 genomsekvenser af den mest almindelige influenzavirus, influenza A, ind på computeren tegnede der sig et tydeligt billede af virussens rejse gennem tid og værter.

Blandt andet har det vist sig, at den velkendte tese om, at fugleinfluenzaen stammer fra vilde fugle, sjældent holder stik. Det er i langt højere grad f.eks. kyllinger og ænder i husholdninger, der smitter de vilde fugle.

Ikke ældre end telefonen

Ud over at bekræfte pandemier i fortiden viser datasættet desuden, at fugleinfluenza slet ikke har eksisteret så længe som hidtil troet. Nogle af generne er ikke ældre end telefonen – dvs. omtrent tilbage fra hestinfluenzaens tid, som fugleinfluenzaen ser ud til at være i familie med, forklarer Michael Worobey ifølge en artikel på universitetets hjemmeside.

Stamtræet begejstrer den danske professor på George Washington University i USA og gæsteprofessor på Københavns Universitet Lone Simonsen, som i 20 år har forsket i pandemiinfluenza.

Hvad hun især bider mærke i, er, at forskerne har undersøgt hele influenzagenomet, dvs. alle otte gensegmenter, og ikke blot fokuseret på hæmagglutininerne, som ellers er den gængse fremgangsmåde, eftersom de er de vigtigste segmenter til udvikling af vacciner.

»Undersøgelsen viser en helt ny æra, hvor vi kan se, at det ikke nytter noget kun at fokusere på et enkelt gensegment, men også på de syv andre,« siger hun.

Hun fremhæver en nylig situation i Kina, hvor tre forskellige typer fugleinfluenza med pandemisk potentiale havde samme rygrad af interne gensegmenter.

»Måske tænker vi for meget på H5N1, H7N9 og H10N8 som forskellige vira, mens det vigtigste kan være at overvåge den ‘rygrad’, som gør influenzastammerne i stand til at ramme mennesker,« siger Lone Simonsen.

Genialt moduleringsredskab

Også på Statens Serum Institut er forskningsrapporten – som netop er blevet publiceret i tidsskriftet Nature – blevet modtaget med interesse, fortæller overlæge og afsnitsleder Thea Kølsen Fischer, som normalt kun kan få fingre i op mod tusind influenzavirussekvenser hver sæson.

»Det er et ret genialt moduleringsredskab, der bl.a. indikerer, at fugleinfluenzavirus bruger de interne gener til at designe den rigtige nøgle til at åbne låsen til dyrs og menneskers cellereceptorer, så virus kan trænge ind i værtscellen,« siger hun.

»Nogle fugle kan være smittet uden at dø, før de smitter andre. At kunne følge virussen i historisk øjemed kan give os en vigtig forståelse af fugleinfluenza og dens potentiale som pandemivirus,« siger Thea Kølsen Fischer.

Et nyt mikroskop, der kan give en forstørrelse på mere end 2.000 gange med en opløsning på under en mikrometer, kan samles på under ti minutter.

Kostprisen for mikroskopet inklusiv linse, lyskilde og batteri er fem kroner – heraf udgør prisen for linsen ca. halvdelen af de samlede omkostninger, hvis man ønsker en forstørrelse på 2.180 gange.

Kan man nøjes med en forstørrelse på kun 140 gange, kan prisen for hele molevitten bringes ned på tre kroner.

Mikroskopet er ydermere så robust, at det kan tabes fra en treetagers bygning eller trædes på uden at gå i stykker.

Det er Manu Prakash fra Stanford University i Californien, der sammen med to kolleger har udviklet det ultrabillige mikroskop, som de har beskrevet i detaljer i en videnskabelig artikel.

Mikroskopet kaldes for et ‘Foldscope’ eller et origamibaseret papirmikroskop, og det er forskernes håb, at opfindelsen kan være med til at detektere en lang række blodbårne sygdomme som malaria, foruden at det kan finde anvendelse til undervisning.

Manu Prakash forklarer i denne video, hvordan mikroskopet fremstilles og samles, samt hvad det kan bruges til:

Ved at designe tipperne på propellerbladene i stil med det, man ser på moderne flyvinger, kan en såkaldt Kappel-propeller reducere et fragtskibs brændstofforbrug med 3,5 til 5 procent sammenlignet med en traditionel propeller.

Det er de klare facts, som nu får nogle af verdens store rederier til seriøst at kigge mod Frederikshavn, når der skal bygges nye skibe. Det fortæller funktionschef Torben Johansen fra MAN Diesel & Turbo, som er ansvarlig for forretnings­området ‘Propeller & Aft Ship’:

»Vi kigger ikke bare på selve propelleren, men på hele designet efter hovedmotoren. Det vil sige aksel, propeller og ror,« fortæller han.

Hvis et eksisterende skib skal retrofittes med det nyeste udstyr, så kan der hentes endnu større besparelser end ved nybygninger – så udgiften til ombygning kan hurtigt være tjent hjem, forsikrer Torben Johansen.

Centralt i designet sidder Kappel-propelleren. Udtænkt og udviklet af Jens Julius Kappel, som Ingeniørens læsere har kunnet følge, siden han første gang præsenterede designet i 2001. Jens Julius Kappel har nu solgt sit design til MAN, men han er stadig med i udviklingen, forsikrer Torben Johansen:

»Vi har industrialiseret hele design­processen og gennemarbejdet den software, som Kappel selv har udviklet. Men vi er stadig i en læreproces, og der er stadig nogle parametre, som kræver erfaring – og der kan vi bruge Kappel,« forklarer Torben Johansen.

Modeller regner forkert

Men selv med et fantastisk design og en trimmet salgsorganisation er det en udfordring at komme i betragtning hos de store rederier, forklarer Torben Johansen. For når de resultater, man opnår med modeller i strømningstanke, skal opskaleres til virkelig størrelse, så fremgår effekten af Kappel-propelleren ikke tydeligt nok.

»Men vi kan se, at propelleren, både i modelforsøg og i fuldskalatest, alene kan reducere brændstofforbruget med tre procent, og det forsøger vi at forklare rederierne og skibsbyggerne,« siger Torben Johansen.

Noget tyder på, at de lytter, for senest har det norske rederi Höegh Autoliners for nylig bestilt propellere til fem af verdens største Car Carriers, hver med en kapacitet på 8.500 nye biler. De nye propellere, der hver har en diameter på 7,2 meter var i stand til at hæve brændstofeffektiviteten med fem procent sammenlignet med traditionelle propellere. Det er nemlig ikke kun selve propelleren som optimeres; også roret og den såkaldte ror-bulb og vandstrømningen ind til propelleren og væk derfra er afgørende for den høje virkningsgrad:

»Der arbejdes kontinuerligt på at forbedre virkningsgraden på diesel­motorer, men forbedringspotentialet på propeller og ror er absolut betydeligt,« siger Torben Johansen, som vurderer, at MAN Diesel & Turbo på propellerområdet i dag er cirka to år foran konkurrenterne.

En ny tredimensionel pyramide i metamateriale kan fjerne genstande fra et lydbillede i alle retninger. Ved at placere kappen rundt om en genstand, vil lydbølger omkring genstanden opføre sig, som om genstanden ikke fandtes.

Det er ingeniører fra Duke University i North Carolina, der har præsenteret deres seneste forskning i Nature Materials, skriver engelske The Engineer.

Professor og ingeniør Steven Cummer og hans hold har brugt såkaldte metamaterialer til at fremstille kappen.

Metamaterialer er en kombination af naturlige materialer i gentagne mønstre, som giver dem unaturlige egenskaber. Til den akustiske usynlighedskappe har de brugt plastik og luft for at manipulere med lydbølgerne. Kappen ligner en masse lag af plastikplader med en masse huller i, stablet ovenpå hinanden i en pyramideform.

Kappen giver en illusion af, at genstanden ikke findes, ved at få lydbølger omkring genstanden til at følge baner, som de ville have været, hvis de blev sendt tilbage fra en flad overflade. Fordi lyden ikke når genstandens overflade inde under kappen, rejser lyden kortere og dens hastighed må blive nedsat for at kompensere.

Ifølge professor Cummer ser konstruktionen måske meget simpel ud. ‘Men jeg lover jer, at den er meget mere kompliceret og interessant, end den ser ud. Vi har brugt meget energi på at udregne hvordan, lydbølger vil interagere med den. Vi fandt ikke på dette natten over.’

Forskerne dækkede et lille tredimensionelt område med kappen og sendte korte lydbidder mod den fra forskellige vinkler. Ved hjælp af en mikrofon kortlagde de, hvordan lydbølgerne responderede. Derudfra lavede de videoer, der viste lydbølgernes bevægelser i luften. Samme procedure gentog de med en ubrudt, flad overflade og altså et område, som ikke var dækket af kappen. Resultaterne viste, at kappen får det til at lyde, som om der ikke bliver reflekteret nogle lydbølger fra genstanden.

Med dette eksperiment har de demonstreret, at teknologien fungerer, og professoren mener, at den har mange kommercielle muligheder.

»Vi har lavet vores forsøg i luft, men lyd bevæger sig på samme måde i vand, så det er oplagt, at teknologien også kan bruges til at undgå sonarer,« siger Steven Cummer.

»Men teknologien vil også være vigtig, når man designer auditoriumer, koncertsale og andre rum, hvor du har brug for at kontrollere lyden. Det kunne f.eks. tænkes, at man gerne ville ‘gemme’ en bærende søjle midt i et rum, akustisk set«, siger han.

I 2012 var tyske forskere fra Karlsruhe Institute of Technology fremme med en alternativ teknologi til at manipulere med lyd en stabil krystallisk metavæske, som skulle gøre det muligt at afbøje lydbølger.

At det er svært at bygge bro, er der mange, der kan skrive under på. Men Cirkelbroen, der efter planen skulle have ført gående og cyklende tørskoet over Christianshavns Kanal i sommeren 2013, har alligevel været ramt af større modstand end ventet. Onsdag afgjorde Østre Landsret således, at godkendelsen af den allerede stærkt forsinkede bro skal gå om. Det skriver flere medier.

Broen bliver betalt af Nordea Fonden, som har fået den verdenskendte dansk-islandske kunster Olafur Eliasson til slå stregerne til forbindelsen. Broen skulle bygges af Pihl & Søn, men først gik entreprenøren konkurs i august, og derefter brød økonomien under Pihls underleverandør, VSB Industri i Randers, der producerede brofagene, også sammen.

Og nu har Østre Landsret leveret endnu et stød til projektet. Dommerne har nemlig afgjort, at det var ulovligt, da Natur- og miljøklagenævnet godkendte, at Københavns Kommune lavede en lokalplansdispensation for at kunne godkende broen. Lokalplanen tillod kun, at der blev etableret ‘lette gangbroer’ over kanalen. Men Cirkelbroen er udstyret med flere master, hvoraf den højeste er 24,81 meter høj. Desuden skal stålwirerne fra masternes toppe til de cirkelformede brodæks rækværk være oplyst af LED-lys.

»Landsretten har fundet, at Cirkelbroen vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø, herunder at broen vil føre til visuelle og funktionelle ændringer af områdets nuværende karakter, også ændringer, der ligger ud over, hvad en ‘let gangbro’ ville indebære. Landsretten har herefter fundet, at der i overensstemmelse med planlovens regler burde have været tilvejebragt ny lokalplan (lokalplantillæg) for området før gennemførelsen af anlægget af broen,« står der i landsrettens kendelse.