Daily Archives: April 3, 2014

Danmark løber tør for mobilnumre om seks år

Et nyt mobilnummer kan blive en knap ressource i Danmark, hvis der ikke bliver rusket op i, hvordan telefonnumrene bliver inddelt. For puljen med mobilnumre svinder ind og kan være brugt op i løbet af seks år – og måske før.

»I grove træk har vi 72 millioner numre til rådighed med numrene på otte cifre. Det skulle man mene er nok, men det er det ikke helt, for nummerplanen er delt op i numre til forskellige formål. Og der er stor efterspørgsel efter mobilnumre,« siger Jakob Juul, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, til Version2.

Status lige nu er, at der er 1.060.000 ledige mobilnumre, 18 millioner ledige fastnetnumre og en reserve på 6,3 millioner numre, som ikke er tildelt noget formål. Der er med andre ord masser af numre at vælge imellem, og selvom det er enkelt på papiret at flytte dem til en anden pulje, så er realiteten hos teleselskaberne mere kompliceret.

»Teleselskaberne er meget glade for, at de kan skelne mellem mobilnumre og fastnet. Det bruger de til taksering af samtalen. Hvis vi ophæver forskellen på, om et nummer er til mobil eller fastnet, vil det ifølge teleselskaberne kunne kræve nogle meget omfattende ændringer ude på teleselskabernes centraler,« forklarer Jakob Juul.

Reservepuljen ønsker Erhvervsstyrelsen ikke at bringe i spil, for det er ikke en langsigtet løsning.

»Det er en gruppe, vi ikke tildeler fra, for det er den allersidste rest af numre. Hvis vi løste manglen på mobilnumre ved at bruge numre herfra, kan vi køre et stykke tid – men så står vi til sidst med et stort problem. Den situation vil vi nødigt ende i,« siger kontorchefen.

En anden mulighed er at begrænse spildet af telefonnumre ved at hæve prisen. I dag betaler teleselskaberne to kroner om året pr. nummer, de får tildelt, og en højere betaling ville betyde færre numre, som i realiteten ikke blev brugt.

»Hvis vi hæver afgiften, vil teleselskaberne måske være mindre tilbøjelige til at have numre liggende ubrugt på lager, men det vil ikke ændre på, at der stadig vil være efterspørgsel på nye numre. Skal der være en reel adfærdsændring, skal afgiften hæves markant, og det er en mulighed – men det er ikke nødvendigvis den bedste mulighed,« siger Jakob Juul.

Skal holde i mange årtier

I efteråret 2013 holdt Erhvervsstyrelsen møde med teleselskaberne om problemet, hvor de mulige løsninger blev diskuteret. Der var ikke stemning for at hæve priserne pr. telefonnummer, og aftalen blev, at teleselskaberne selv kommer med forslag, der passer bedre til deres behov. Arbejdet med de forslag er stadig i gang.

At lave om på det nuværende nummersystem, der blev indført i 1986 med overgangen til otte betydende cifre, er nemlig kompliceret for teleselskaberne. Og vælger man en dag at tilføje et ciffer til de danske telefonnumre, fra otte til ni cifre, vil hele samfundet blive involveret og besværet.

»Sidst, man ændrede på nummerplanen, var det en proces over små ti år. Det er hverken nemt, hurtigt eller billigt, så vi ønsker ikke at udvide med et ekstra ciffer. Vi skal helst finde en løsning, så nummerplanen kan holde i mange årtier endnu,« siger Jakob Juul.

Et af Erhvervsstyrelsens tiltag er en serie med 12-cifrede telefonnumre, som kan bruges til teletrafik mellem maskiner, for eksempel til fjernaflæsning af elmålere eller kommunikation fra alarmsystemer og styring af ventilationsanlæg. Men det kræver også en masse arbejde hos teleselskaberne, før de numre er klar til brug.

»De fleste it-systemer hos teleselskaberne er bygget op omkring et ottecifret abonnementsnummer, så det kræver, at it-systemerne bliver lavet om. Det har Telenor i Norge gjort, og det tog dem cirka halvandet år,« siger Jakob Juul.

Det løser i sig selv heller ikke hele problemet at flytte fjernaflæsning og den slags mobilabonnementer til 12-cifrede numre, for danskernes generelle appetit på mobiltelefoner og tablets med mobiladgang er stigende. Desuden er det notorisk svært at forudse den teknologiske udvikling, så måske opstår der mangel på mobilnumre hurtigere end forudset.

»Seks år lyder måske som lang tid, men det er det rette tidspunkt i dag at begynde på løsningerne, hvis vi skal være sikre på ikke at løbe tør. Det kan jo også være, det sker før 2020,« siger Jakob Juul.

Posted in computer.

Galleri: Sådan gennemskuer du snedige phishingmails

De store bliver misbrugt

Med tiden er phishing-kampagnerne blevet mere forfinede, hvor især layout og sproget er blevet en del bedre, selv om det endnu langtfra er perfekt.

Ofte er det store velkendte virksomheder som Nets, Skat og Danske Bank, der bliver misbrugt i denne slags phishing-kampagner.

Før kunne man genkende phishingforsøg ved, at de sjældent havde korrekte logoer og layout, men sådan er det ikke altid længere.

Posted in computer.

Galleri: 500 it-folk til speeddating og lynhurtige testkørsler

13 forskellige oplæg

Computerworld Summit 2014 bød på 13 forskellige oplæg og seks roundtable-diskussioner.

Desuden blev der afholdt adskillige speedmeetings, hvor det var muligt at møde virksomheder og høre nærmere om deres konkrete it-løsninger.

Posted in computer.

Microsoft-direktør: Vi lever i den vildeste it-tid

“Vi lever i en af de absolut mest spændende it-tider – sammenligner du udviklingen i dag med tidligere, så går det rygende stærkt!”

Ricky Gangsted-Rasmussen har netop forladt scenen ved Computerworlds årlige konference, Computerworlds Summit-konference. Han er Microsofts direktør i Product Marketing for Dynamics AX og arbejder til daglig i Microsofts hjerte, Redmond, Washington.

Onsdag var han dog tilbage i Danmark, hvor han foran næsten 500 fremmødte fortalte om den kommende “3. teknologiske bølge”.

“Der er fire megatrends, som i øjeblikket er i færd med at forme fremtiden: Cloud, big data, social og devices, der også inkluderer mobility,” siger Ricky Gangsted-Rasmussen til Computerworld efter keynoten.

Individiduelt skubber megatrendene til den måde, vi arbejder på, men ifølge Ricky Gangsted-Rasmussen er det især i samlingspunktet mellem de fire trends, at magien sker.

“Når man kombinerer de fire trends, begynder de at få en effekt på så stor en skala, at vi nok kun kommer til at opleve det én gang i en generation. Og det er selvfølgelig med cloud som støttepille,” siger Ricky Gangsted-Rasmussen.

It-bølgen er naturlig
De fire megatrends har været på vej længe. Det er en naturlig udvikling, som kommer af en lang række teknologiske udviklinger: cloud er tilgængelig for alle, forbedringer, brugernes forventninger fra privat brug af it, nye formater som små og store touch-skærme, osv.

“Der er ingen it-virksomhed, som alene kan tage ansvaret for den udvikling, som vi er på vej ind i, men hos Microsoft skupper vi hårdt på med initiativer og innovation på tværs af alle fire trends,” siger Ricky Gangsted-Rasmussen.

Hvordan kommer det til at påvirke den kommende tid?

“Vi skal i højere grad vænne os til, at udviklingen kommer til at gå hurtigere og hurtigere ude i virksomhederne. Det niveau af forandringer, vi ser ske på forretningssiden, har betydning for it-afdelingerne, som igen skal kunne håndtere nye forretningsområder, nye forretningsmodeller, geografisk ekspansion mv.,” siger Ricky Gangsted-Rasmussen.

Et eksempel er forholdet mellem kunder og sælgere, der har ændret sig. Før kom kunder til sælgere for at blive rådgivet til et køb, hvilket forhåbentligt endte i et salg. Nu kommer kunderne i større grad med baggrundsviden om købet. Kunderne er blevet uddannet på en anden måde, og på det punkt skal de it-ansvarlige være på forkant.

“Derfor er vores fokus også udvidet. Hvor vi tidligere fokuserede på, hvordan vi kunne hjælpe vores kunder med at styre deres forretning, har vi nu udvidet fokus på, hvordan vi kan hjælpe vores kunder med at levere fantastiske oplevelser til deres kunder,” siger Ricky Gangsted-Rasmussen.

Når vi nu taler om ændret fokus, ændrer cloud så ikke også den måde, som i skal udvikle jeres applikationer på?

“Så absolut. Blandt andet har vi set, at opdateringer kommer meget hurtigere, end vi har set tidligere, men de skal stadig leveres på en måde, så vores kunder let kan håndtere dem,” siger Ricky Gangsted-Rasmussen.

At bruge privattelefonen til arbejde
Et punkt som virkelig vil blive et fokusområde for it-chefen i fremtiden, vil være muligheden for at lade de ansatte bruge deres egen enheder, hvad end det er mobiltelefonen, tablet eller bærbar.

Er ‘bring-your-own-devices’-løsningen den bedste løsning for virksomheden eller den løsning, der er nødvendig, da de ansatte alligevel vil bruge egne enheder?

“Det er nok en blanding. Forbrugerne har lækre enheder derhjemme, så de vil ikke leve med gamle produkter på arbejdet, og så kommer der jo et stort pres på it-afdelingen om understøttelse af mange platforme,” siger Ricky Gangsted-Rasmussen.

“Det fjerner en masse administration fra virksomheden, men skaber også en ny problematik: Virksomheder skal stadig have kontrol med virksomhedens data, også selv om de ligger på et device, som de ikke ejer eller har fysisk adgang til. Det bruger vi meget energi på at sikre er muligt.”

“Det er noget, som rigtig mange it-virksomheder har øjnene på nu – ikke kun Microsoft – ligesom vi også har kig på, hvordan vi kan lade vores kunder arbejde på alle platforme. Vores fremtidige klient vil være baseret på HTML5 og vil kunne give en god oplevelse på tværs af platforme,” siger Ricky Gangsted-Rasmussen.

Posted in computer.

Intel klar til efteråret med otte-kernet processor

Shenzhen: Det er Intels kommende processorer, der dominerer udviklerkonferencen her i Shenzhen i Kina.

Det drejer sig primært om Haswell-E samt Broadwell, men der er også blevet plads til en 64-bit version af Googles KitKat, der er den seneste Android-version.

Haswell-E, der forventes klar til efteråret, er Intels første desktop-processor med otte kerner og også den første processor, der gør brug af ddr4. Den anvender Intels seneste chipset X99.

Processoren er primært beregnet til spilentusiaster, der i stigende grad anvender spil, der anvender parallel programmering, der understøtter flere processorkerner.

Men også for dem, der kun har brug for få processorkerner, er der godt nyt i Haswell-E, da det er muligt at slå nogle af kernerne helt fra og samtidig øge clockfrekvensen så meget, som varmeudviklingen tillader, på de resterende kerner.

Det er en velkendt teknik, der anvendes af både AMD og Intel, men i Haswell-E er den blevet endnu mere fintunet.

Det har ikke været den store udfordring for Intel at udvikle Haswell-E, da den i realiteten er en neddroslet Xeon-processor. Derfor kan den også anvendes til billige applikationsservere, selv om Intel bestemt ikke taler højt om det.

Broadwell er den anden nye processorserie fra Intel. Den er en die shrink af Haswell, der anvender 22 nm procesteknologi. Broadwell er skrunpet til 14 nm, hvllket betyder, at en processor med de samme specifikationer kun fylder en fjerdedel, samtidig med et tilsvarende fald i effektforbruget.

Achilleshælen er imidlertid chipsættene, der ikke umiddelbart kan skrumpes, fordi de anvender analoge komponenter som blandt andet spoler, hvilket betyder, at det er meget svært at komme ned under 45 nm – på længere sigt måske 32 nm, men det arbejder Intel også på at løse.

Rent faktisk har firmaet en 22 nm processor med integreret chipsæt kørende i laboratoriet. Hemmeligheden er, at de analoge komponenter er erstattet af en signalprocessor, der i digital teknologi kan emulere de analoge komponenter, således at både processor og chipsæt kan skrumpe på samme tid og dermed også integreres. Det varer dog nogle år, inden denne læsning kommer på markedet.

Intel har endnu ikke frigivet de præcise specifikationer, hvilket som regel først sker, når processorerne er klar til levering.

Intel satser på wearable computing
Hvis du undrer dig over, at Intel fokuserer så meget på en desktop-processor, skyldes det blandt andet, at de er utrolig populære på de asiatiske markeder, hvor mange stadig køber stationære computere for at anvende dem som spilkonsoller, men det viser også, at Intel har opgivet smartphonemarkedet og venter på den næste teknologibølge, der blandt andet vil omfatte wearable computing.

Intels store fordel er firmaets avancerede procesteknologi, mens den største ulempe er et meget knudret instruktionssæt, der kræver mange flere transistorer end en tilsvarende processor designet af ARM.

Derfor skal det også  blive interessant at se, om Intel vil anvende sine fabrikker til at producere ARM-baserede processorer for sine kolleger i branchen. Indtil videre producerer Intel primært FPGA’er for fremmede kunder.

På softwaresiden kunne Intel fremvise verdens første 64-bit Android-kerne, der understøtter mere end 4 GB ddr. Det lyder måske af meget til en mobil enhed, men husk på, at det ikke er mange år siden, at vi grinede af 64-bit-processorer til stationære computere.

For at det bliver en succes til mobile enheder, skal der dog ske en udvikling inden for ddr, da effektforbruget ellers bliver alt for højt og batterilevetiden dermed tilsvarende kortere.

Posted in computer.

Telebranchens smuthuller lukket: Væk med roaming, ind med net-neutralitet

Fremover bliver det ulovligt, hvis teleselskaber forsøger at prioritere noget trafik frem for andet i deres netværk.

Det kunne være tale-tjenester som Skype og chat-apps som WhatsApp, der konkurrerer mod teleselskabernes egne tale- og sms-tjenester.

Medlemmer af EU-parlamentet har således stemt for at lukke smuthuller i et lovforslag i den såkaldte telekommunikationspakke, der ellers kunne have mundet ud i et internet i to tempi og med forskellige priser på forskellige typer data.

Loven forventes at blive ratificeret af EU-medlemstaterne – herunder også Danmark – i slutningen af året

Det skriver Computerworlds nyhedsbureau.

Skal sikre de fattige
“Dagens afstemning sikrer, at spillere uden dybe lommer som iværksætter-virksomheder, hospitaler og universiteter ikke kan skubbes ud af markedet som et resultat af aftaler mellem teleselskaberne og indholdsudbydere, der skal skabe hurtigere forbindelser til højere priser,” fortæller Marietje Schaake.

Det hollandske EU-parlamentsmedlem forklarer, at forslaget er stillet for at hjælpe forbrugere og fattige indholdsproducenter.

“Efter måneder med forhandlinger har EU-parlamentet accepteret mine forslag til at lukke de sidste smuthuller i lovteksten for at indskrive netneutraltet i europæisk lovgivning,” lyder det fra Marietje Schaake ifølge Computerworlds News Service.

Farvel til roaming
Aftalen indeholder desuden en afskaffelse af roaming-afgifter.

Det betyder, at du i 2016 ikke længere skal betale ekstra for at tale og bruge nettet i alle EU’s 28 lande.

Hele pakken blev vedtaget med stemmerne 534 mod 25, og nu forventes den endelige godkendelse fra ministerrådet i oktober.

Læs også:
Topboss for kendt tele-gigant: Her er telebranchens mest alvorlige problem

Posted in computer.

Mogens Nørgaard: Data er det nye bacon

Jeg deltog for nogle måneder siden i Big Data-konferencen STRATA i Santa Clara i Californien.

Jeg havde de sædvanlige drømme om at se en masse ny teknik, høre spændende foredrag, møde fantastiske mennesker og bare generelt nå et stadie af nirvana light.

Hvis jeg havde nogen som helst tvivl vedrørende Big Data-platformens fremtid, så forsvandt det i løbet af de første par dage. Jeg har ikke set magen til konferencebegejstring siden de tidlige Oracle-dage i 80′erne.

Lad mig give nogle eksempler:

1 Jeg har ikke set så mange floskler og bullshit-ord samlet på ét sted før i mit liv. Ikke engang nogle af mine tidligere arbejdsgiveres pressemeddelelser kan nå samme niveau. Der var bare værdi til kunden hele vejen rundt, strategiske partnerskaber, fleksible løsninger og fokus på kundens behov på den HELT store klinge. At optimere og udvikle værdiskabende løsninger var faktisk ‘de rigeur’ for alle. Gud ske lov, kunne man sige.

“Jeg er i hvert fald data scientist nu, og det er du – kære læser – hermed også”

2 Der var HELT fantastiske titler på foredrag. SAP kunne for eksempel holde et sponseret foredrag, hvor de i selve titlen loved “infinite storage”. Se, det er jo meget storage. Kynikere og andre utilpassede elementer vil påstå, at det kræver lidt ændringer i for eksempel Newtons love.

Lidt ligesom dengang Larry Ellison fra Oracle lovede “infinite scaling” i en keynote, hvilket fik flere af os gamle gutter til at spærre øjnene op. Da jeg på et tidspunkt foreslog nogle chefer at slå hårdt på, at Oracle også kunne levere “sub-zero response times” var de lige ved at hoppe på den.

Jeg er også nødt til at fremhæve foredraget “The Data-centric Data Center”. Den slags (sponserede) foredrag gør mig glad i flere timer. Og hånden på hjertet: Det virker sgu’ som en god idé. Det må I indrømme.

3 Udstillingshallen var STUVENDE fuld. Der var 150 totalt ukendte, små, nye, ivrige og bindegale bikse, der havde fyldt det meste af arealet op og viste ting med stor begejstring og troværdighed, som man kunne i Version 1 af Oracle i 1977…

Eksempel: Ung mand viser begejstret til MEGET interesseret kunde, hvordan man i et tool kan skrive “select * from tabel;” og så – helt vildt – få data ud på skærmen fra tabellen. Alt sammen ved hjælp af Hadoop, NoSQL-databaser og ting som Hive og Impala og andre fabelagtige produkter.

Artiklen fortsætter på næste side…

Posted in computer.

Billig tv-streaming fra Amazon: Skal tæske Apple og Google

Alt-muligt-markedet Amazon melder sig nu ind i kampen om moderne menneskers medieforbrug med en ny streaming-tjeneste.

Amazon Fire TV hedder den internetforbundne set-top-box, der giver brugeren adgang til Amazons eget tv-bibliotek og andre video-on-demand-tjenester som Netflix.

Det skriver BBC.

Her er prisen
Prislappen lyder på 99 dollar (535 kroner) i USA, hvor boksen bliver solgt fra i dag og skal skuldertackle to andre kendte tjenester.

Det drejer sig først og fremmest om Apple TV, der i Danmark ligger i et højere prisleje, og Google, der for nylig introducerede Chromecast til streaming via HDMI-porten i Danmark til en pris på 270 kroner. 

Hvorvidt Amazon får vind i sejlene bedømmer markedsanalytiker David Watkins på følgende måde:

“Det er lidt som Dr. Pepper udfordrer Coca-Cola og Pepsi. Apple er der allerede, og Google sluttede sig til sidste år. Nu går alle efter de etablerede tv-udbydere,” siger han til BBC.

David Watkins vurderer, at Amazon gør klogt i at alliere sig med en lang række partnere, som Apple også har forsøgt.

Spil løs
Ud over tv-streaming kan konsollen også bruges til gaming.

“Folk spiller på deres tablets, men de vil hellere spille på tv’et,” forklarer Amazons Peter Larsen til BBC.

Til at styre medieforbruget følger en bluetooth-fjernbetjening, som man altså ikke behøver at pege mod boksen, eller man kan vælge at bruge stemmen.

Læs også:
Billigt succes-produkt fra Google sættes endelig til salg i Danmark

Posted in computer.

Danmark ved at løbe tør for mobilnumre

Om højst seks år er det måske slut med ledige danske mobilnumre med otte cifre. Der er nu kun én million ledige danske mobiltelefonnumre, skriver Version2.

»I grove træk har vi 72 millioner numre til rådighed med numrene på otte cifre. Det skulle man mene er nok, men det er det ikke helt, for nummerplanen er delt op i numre til forskellige formål. Og der er stor efterspørgsel efter mobilnumre,« siger Jakob Juul, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, til Version2.

Status lige nu er, at der er godt en million ledige mobilnumre, 18 millioner ledige fastnetnumre og en reserve på 6,3 millioner numre, som ikke er tildelt noget formål.

Der er med andre ord masser af numre at vælge imellem, og selv om det er enkelt på papiret at flytte dem til en anden pulje, er virkeligheden ude hos teleselskaberne mere kompliceret.

»Teleselskaberne er meget glade for, at de kan skelne mellem mobilnumre og fastnet. Det bruger de til taksering af samtalen. Hvis vi ophæver forskellen på, om et nummer er til mobil eller fastnet, vil det ifølge teleselskaberne kunne kræve nogle meget omfattende ændringer ude på teleselskabernes centraler,« forklarer Jakob Juul.

Vil ikke røre reservenumre

Reservepuljen ønsker Erhvervsstyrelsen ikke at bringe i spil, for det er ikke en langsigtet løsning.

»Det er en gruppe, vi ikke tildeler fra, for det er den allersidste rest af numre. Hvis vi løste manglen på mobilnumre ved at bruge numre herfra, kan vi køre et stykke tid – men så står vi til sidst med et stort problem. Den situation vil vi nødigt ende i,« siger kontorchefen til Version2.

En anden mulighed er at begrænse spildet af telefonnumre ved at hæve prisen. I dag betaler teleselskaberne to kroner om året pr. nummer, de får tildelt, og en højere betaling ville betyde færre numre, som i realiteten ikke blev brugt.

I efteråret 2013 holdt Erhvervsstyrelsen møde med teleselskaberne om problemet, hvor de mulige løsninger blev diskuteret. Aftalen blev, at teleselskaberne selv kommer med forslag, der passer bedre til deres behov. Arbejdet med de forslag er stadig i gang.

Et af Erhvervsstyrelsens tiltag er en serie med 12-cifrede telefonnumre, som kan bruges til ren datatrafik, som for eksempel fjernaflæsning af elmålere, kommunikation med alarmsystemer og styring af ventilationsanlæg.

Posted in computer.

Fynsk it-milliardær spinder guld på e-handelsløsninger



Direktør Lars Hedal fra Hedal Kruse Brohus A/S kan glæde sig over et overksud på knap 11 millioner kroner oveni en vækst i omsætning på 40 procent.

Odense-virksomheden Hedal Kruse Brohus A/S har gjort færdigpakkede e-handelsløsninger til en god forretning.

Ifølge selskabets direktør Lars Hedal har virksomheden de seneste ti år i gennemsnit vækstet med 30 procent. Og i dag er man 75 medarbejdere. To ud af tre ansatte er softwareudviklere.

Alene i 2013 lå væksten på hele 40 procent, samtidig med at man præsterede et rekordoverskud på tæt ved 10,7 millioner kroner ud af en omsætning i underkanten af 50 millioner kroner.

Hovedaktionærer og medlem af bestyrelsen i Hedal Kruse Brohus A/S er den fynske it-rigmand Niels Thorborg, som lagde grunden til sin milliard-formue i Leasy-koncernen. Han ejer også online-butikken Wupti, som i øvrigt er kunde i det fynske selskab.

Niels Thorborg kan nu også glæde sig over det lille fynske guldæg, som de seneste fem år har genereret et overskud før skat på mere end 20 millioner kroner.

“Niels er en fantastisk sparringspartner. Han har oplevet de samme vækstspring og har været igennem de samme overvejelser, som vi står overfor – både til daglig og på det strategiske plan. Så jeg får rigtig mange tips og tricks til, hvad vi skal være opmærksom på i udviklingen af vores virksomhed,” siger direktør og stifter af Hedal Kruse Brohus A/S Lars Hedal, som selv er medejer i firmaet med en sjettedel af aktierne.

Det skal være nemt for forbrugerne
Successen i det fynske firma skyldes ifølge Lars Hedal, at man kan levere webshop-løsninger, som effektivt kan holde styr på de produktoplysninger, som forbrugerne søger efter.

“Forbrugerne har i dag en forventning til, at det skal være nemt at finde varen, og kernen i vores løsning er at have styr på produktdatabasen,” siger Lars Hedal.

Han giver som eksempel butikker som Matas og Superbest, hvor kunderne gerne vil kunne udvælge kosmetik uden parabener eller økologiske dagligvarer.

“Intelligente søgninger er alfa og omega i dag. Så det er vores opgave at levere en effektiv database med et webshop-modul, der er designet, så den sælger varen,” siger Lars Hedal.

“Vores kunder kører årligt en omsætning igennem deres butikker på fem milliarder kroner. Det stiller store krav til kvaliteten af det, vi leverer,” siger han.

E-handelsløsningerne fra Hedal Kruse Brohus A/S retter sig mod både detailhandelen (B2C), hvor 17 procent af den samlede omsætning i dag ligger på nettet. Også salg mellem virksomheder (B2B) er stigende.

Ifølge Lars Hedal smitter det også af på kundernes tilgang til e-handel, at en stadig større del af omsætningen er på vej over på nettet.

“I detailvirksomhederne er der en erkendelse af, at man risikerer at forsvinde, hvis man ikke kommer med på nethandelen. Så det vi ser nu, er strategiske projekter med business cases, der rækker tre til fem år frem i tiden,” siger Lars Hedal.

Læs også:

Milliardærliste afslører: Wupti-ejer rigere end Kunøe

Wupti og Leasy smeltet sammen – ejeren får 40 mio. i lommepenge

Posted in computer.