Daily Archives: April 7, 2014

Meget tyder på, at de signaler, som en række eftersøgningsfartøjer hen over weekenden har opfanget, er pinger afsendt fra MH370’s sorte bokse. Senest rapporterer internationale medier her til morgen, mandag, om endnu et signal, som skulle matche de signaler, der typisk bliver afsendt fra sorte bokse.

Eftersøgerne kalder det »det mest lovende spor hidtil,« skriver CNN.

En af lederne af efterforskningen, den australske flymarshal Angus Houston, maner dog til besindighed og fastslår, at der vil gå nogle dage, før det kan siges, hvor signalerne stammer fra.

Signalmodtagelserne kan dog tolkes som positive tegn, efter at australske og kinesiske efterforskere hen over weekenden ad tre omgange også har sporet elektroniske signaler på åbent hav i Det Indiske Ocean ud for den australske by Perth.

Selvom nogle af de australske efterforskere har travlt med at holde forhåbningerne nede, lyder det fra producenten af de sorte bokse, at signalerne meget vel kan stamme fra MH370.

Det kinesiske patruljeskib Haixun 01 modtog et pulssignal med en frekvens på 37.5 kHz, hvilket svarer til den type signaler, fly typisk vil udsende.

»37,5 kHz er den specifikke frekvens som lokations-pingerne opererer på. Det er en meget unik frekvens, som typisk ikke vil findes i baggrundsstøj fra havet så som hvaler eller andre marine pattedyr,« sagde Anish Patel, adm. direktør for virksomheden Dukane Seacom, der har produceret de sorte bokse, til CBC i weekenden.

Ifølge de australske efterforskere, som her til morgen melder, at signalerne med stor sandsynlighed kommer fra MH370, passer de senest modtagne signaler også med dem, som det kinesiske patruljeskib modtog tidligere i weekenden.

Samtidig skulle der være fundet flere hvide objekter i vandet kun 90 kilometer fra, hvor signalerne er blevet afgivet, melder de australske myndigheder.

»Vi må være påpasselige med gruppetænkning, men lige nu peger sporene på det kinesiske fartøjslocation,« siger Alan Diehl, tidligere efterforsker for U.S. Air Force, til CNN.

Chefefterforskeren Angus Houston understreger dog, at folk ikke må skrue forhåbningerne for højt op.

»I de her dage, uger og muligvis måneder, der ligger forude, kan der komme spor som det her på månedlig basis. Jeg forsikrer jer om, at vi nøje vil følge op på hvert et spor, vi finder,« siger han ifølge CNN på et nyligt afholdt pressemøde.

Man kan sikre bygninger mod følger af jordskælv på mange måder – men det bedste vil være at forhindre jordskælvsbølger i at nå frem eller i det mindste nedsætte den energi, de rammer bygningerne med.

Ingeniører fra det franske entreprenørfirma Menard og forskere fra Aix-Marseille Université har i 2012 gennemført et stort eksperiment, der viser, at det er muligt. Resultaterne af eksperimentet er netop blevet beskrevet i Physical Review Letters.

Ping Sheng fra Hong Kong University of Science and Technology skriver i en kommentar på internetsitet Physics, at resultaterne er opløftende, og at metoden har perspektiv til at kunne anvendes til at afbøde de destruktive konsekvenser af jordskælv.

Stéphane Brûle fra Menard har hentet inspiration til den nye jordskælvsbeskyttelse fra teorien om usynlighedskapper, der er udviklet til brug for elektromagnetiske signaler i mikrobølgeområdet og det synlige område.

Usynlighedskapper er baseret på metamaterialer, hvis elektriske og magnetiske egenskaber, der styrer udbredelsen af elektromagnetiske bølger, er bestemt af den indre struktur af materialet på en skala, der er mindre end bølgelængden for de elektromagnetiske bølger.

Drejer det sig om mikrobølger med frekvenser i gigahertzområdet, skal materialet bearbejdes med en opløsning på nogle få centimeter. For synligt lys skal det være under en tiendedel mikrometer eller deromkring.

Princippet er også anvendt til styring af akustiske bølger, og da jordskælvsbølger svarer til akustiske bølger, burde det også være muligt at afbøje disse uden om en bygning eller et større område ved at fremstille en seismisk kappe.

Lavfrekvente bølger gør mest skade

Når en seismisk bølge opstår i undergrunden, vil en del af energien omsættes til overfladebølger.

Højfrekvente overfladebølger dæmpes hurtigt, når de udbreder sig langs jorden. Det er derfor lavfrekvente overfladebølger – også kaldet Rayleigh-bølger – med en frekvens fra en herz til omkring en snes hertz, der gør mest skade, også i sammenligning med bølger i undergrunden.

Sebastien Guenneau fra Aix-Marseille Université har tidligere udført mindre eksperimenter i laboratoriet omkring seismiske bølger under idealiserede forhold, men under praktiske forhold er der en lang række faktorer, der påvirker seismiske bølger, som er vanskelige at karakterisere. Derfor har et praktisk forsøg været nødvendigt at gennemføre.

Eksperiment i lergrav

Menard udvalgte et udgravningsområde med mudret, lerholdig jord nær Grenoble til et storskala-eksperiment, som de gennemførte sammen med Sebastien Guenneaus forskningsgruppe.

Sedimentlaget har en tykkelse på ca. 200 meter, og udbredelseshastigheden for de lavfrekvente Rayleigh-bølger blev estimeret til 78 m/s.

Der blev udboret tre rækker af huller med en dybde af ca. fem meter og en diameter på 0,32 m. De dannede et gitter med en afstand på 1,73 m mellem hullerne. Denne afstand blev valgt ud fra, at bølgelængden for overfladebølgerne var 1,56 meter.

Det er forskellen i massefylden for jorden på 1.500 kg/m^3 og massefylden for borehullerne på 1,2 kg/m^3, der giver anledning til egenskaberne for metamaterialet.

Dette gitter skulle ifølge teorien om metamaterialer og fotoniske krystaller give et stopbånd for frekvenser omkring 50 Hz, dvs. at en akustisk bølge, der bevæger sig ind mod gitteret med denne frekvens, vil blive reflekteret tilbage i den retning, den kom fra.

En akustisk probe, der kunne udløse et signal med en frekvens på 50 Hz, blev med en kran placeret 1,5 m fra dette gitter.

Der blev placeret sensorer rundt omkring i området. Målingerne viste, at den elastiske energi, der passerede gennem gitteret af borehuller, var reduceret med en faktor 2 – til gengæld blev energien i området omkring lydkilden øget med en faktor 2.

Det kan være et problem i visse situationer, men er uden betydning for bygninger som olieraffinaderier, atomreaktorer og lignende, som ingen naboer har, skriver forskerne i deres artikel.

Da man med elektromagnetiske usynlighedskapper har opnået at bortlede elektromagnetiske bølger i et bredt frekvensområde og kommende fra alle retninger, burde det samme også være muligt for seismiske bølger, bemærker Ping Sheng i sin kommentar.

Uafklarede problemer

Stéphane Brûle og de tre medforfattere redegør dog omhyggeligt i deres artikel for, at der er en lang række eksperimentelle og teoretiske problemstillinger, der skal ses nærmere på, før man kan drage endelige konklusioner om metodens anvendelighed i praksis.

Det drejer sig bl.a. om beskrivelsen af det øvre jordlag som et elastisk medium.

De skriver dog, at de forventer, at deres eksperiment kan være første skridt mod at udvikle nye enheder, der kan sikre bygninger mod både menneskeskabte og naturlige vibrationer.

Seismisk bølgeleder

Ping Sheng gør opmærksom på, at Sang-Hoon Kim fra Mokpo National Maritime University i Sydkorea og Mukunda P. Das fra Australian National University har foreslået en anden løsning.

Teoretisk set har de vist, at det er muligt at dæmpe seismiske bølger ved at absorbere noget af deres energi eller ligefrem lagre denne energi, så den kan udnyttes på en brugbar måde.

Idéen er at lave en form for bølgeleder for de seismiske bølger, hvor amplituden af bølgen reduceres eksponentielt.

Den seismiske bølgeleder har form af en række koncentriske cylinderskaller, som placeres rundt om bygningen, der skal beskyttes.

‘Det har gennem lang tid være en fjern vision at lave noget sådant, det nye eksperiment har åbnet døren for sådanne store tanker,’ skriver Ping Sheng.

Folketingets partier er nu langt om længe gået i gang med at forhandle om statens halvdel af et 400 millioner kroner stort anlægsbudget for et afgreningskammer på Cityringen. Et sådant kammer skal gøre det muligt på et senere tidspunkt at anlægge en sydhavnsmetro – og af hensyn til Cityringen er det vigtigt at få bygget kammeret, inden Cityringen går i drift.

Københavns Kommune har for længst afsat 200 millioner kroner til afgreningskammeret ved Hovedbanegården og to milliarder kr. til selve sydhavnsgrenen. For mindre end en uge siden undrede kommunens teknik- og miljøborgmester sig over, at staten ikke hoster op med sin del af pengene.

Det fremgår nemlig af en ny analyse fra Transportministeriet, at sydhavnsmetroen er en vigtig forudsætning for at udbygge Ny Ellebjerg Station til et knudepunkt, hvilket er et af Togfondens elementer.

»Det ser i den nye analyse ud, som om staten nærmest allerede forudsætter, at projektet om sydhavnsmetroen er på plads. Så det virker underligt, at man stadig er tavs om betalingen. Det er på tide, at Christiansborg-politikerne vågner op,« sagde Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), for en uge siden til Ingeniøren, efter at Folketingets transportpolitikere helt havde ignoreret Metroselskabets henstilling om at beslutte sig for eller imod en sydhavnsmetro inden udløbet af 2013.

Den tidsplan var sat, for at de 400 millioner kroner kunne være til rådighed i år, når entreprenøren skal anlægge afgreningskammeret før starten på det egentlig anlægsarbejde på metrogrenen i 2015.

I modsat fald går tidsplanen i fisk. Så bliver afgreningskammeret anlagt, efter at Cityringen er gået i drift, med mærkbare konsekvenser for dens mange tusinde passagerer og dermed metroprojektets økonomi. For indtægterne vil falde, og driftsomkostningerne stige.

Men nu er Christiansborg vågnet, ser det ud til. Forligspartierne omkring ‘bedre og billigere kollektiv trafik’ forhandler om at udmønte en milliard kroner nu, deraf 200 millioner kroner til afgreningskammeret, fortæller DF’s transportordfører, Kim Christiansen:

»Vi diskuterer, om der kan findes penge til afgreningskammeret, så det kan laves nu. Selve sydhavnsmetroen tager vi imidlertid ikke stilling til. Men det handler jo også om, hvorvidt man i det hele taget ønsker sydhavnsmetroen,« siger Kim Christiansen, der ikke lige kan se, hvor pengene til mere metro skal findes.

»Jeg synes, at vi skal se at blive færdig med metroen. I stedet virker det, som om der hele tiden kommer mere,« tilføjer Kim Christiansen, der i næste uge skal mødes med transportministeren samt trafikordførerne fra de Radikale og Enhedslisten for at fortsætte forhandlingerne.

Selvom det vil være mest naturligt også at træffe en politisk principbeslutning om at anlægge sydhavnsmetroen, så er det ikke tvingende nødvendigt. For eksempel gik arbejdet på afgreningskammeret til nordhavnsmetroen i gang, længe før der blev truffet beslutning om at bygge nordhavnsmetroen.

Tirsdag den 8. april stopper Microsoft den normale support til Windows XP, så der ikke længere kommer sikkerhedsopdateringer, med mindre man betaler ekstra for det.

Men det burde slet ikke være muligt for Microsoft at kunne sætte XP-brugerne i den situation, mener den amerikanske jurist Andrew Tutt, som i en artikel i det akademiske tidskrift Michigan Law Review har kigget nærmere på juraen.

Hvis Windows XP havde været softwaren i en kopimaskine fra en producent, der som Microsoft er meget dominerende, ville reglerne således have tvunget Microsoft til at fortsætte supporten eller gøre det muligt for andre at byde ind på opgaven.

Men fordi software solgt alene bliver behandlet anderledes i loven, gælder disse regler ikke for Windows XP, og det er en fejl, mener Andrew Tutt, der derfor opfordrer til nye regler på området.

Microsoft skulle tvinges til enten at frigive kildekoden til Windows XP, eller på anden vis gøre det muligt for andre at løse opgaven med at tilbyde support til styresystemet, mener juristen. Ellers kan Microsoft udnytte en monopolsituation og brugernes træghed til at opgradere, fordi det for nogle er vanskeligt og dyrt at slippe Windows XP.

Med en klassisk bil-analogi forklarer forfatteren, hvordan en Chevrolet ikke bliver ubrugelig den dag, Chevrolet selv vælger at stoppe produktionen af reservedele. Så tager andre over, hvis markedet er der, og den oprindelige bilproducent er forpligtet til at hjælpe med information om delene.

Det har været kendt i syv år, at Windows XP ville miste support fra Microsoft nu, men mange offentlige instanser, for eksempel hospitaler, bruger stadig styresystemet og må betale mange millioner kroner til Microsoft for at sikre, at de stadig kan få sikkerhedsopdateringer.

Det var en satsning af de helt store. IBM’s direktør, Thomas Watson Jr., nedlagde alle eksisterende computerprodukter hos IBM for at erstatte dem med ét, nemlig mainframen System/360, der havde kostet svimlende 30 milliarder kroner at udvikle og producere, i datidens mønt.

Men lanceringen af mainframen den 7. april 1964 blev startskuddet på mange år med total IBM-dominans i it-branchen. En hel serie af computere blev lanceret denne dag, sammen med 54 forskellige stykker tilbehør, som magnetpladelager, hulkort-læsere, printere og skærme.

Hele serien var kompatibel og kunne bruges til alverdens forskellige formål, både videnskabelige beregninger og billetsystemer. For første gang kunne kunderne købe ét system og udbygge det løbende, i takt med behovet. Og grundtanken og arkitekturen bag IBM’s 32-bit mainframe med otte bit i en byte kom til at udgøre fundamentet for efterfølgende computersystemer til erhvervsbrug.

Allerede to måneder efter lanceringen havde IBM modtaget 2.000 bestillinger på S/360-systemer, og så fik firmaet travlt, og medarbejderne måtte indstille sig på lange uger. IBM voksede lynhurtigt, i takt med mainframens succes, og i 1966 ansatte IBM 25.000 nye medarbejdere. Uden for IBM voksede en hel industri også op omkring tilbehør og software til mainframen, på samme måde som da pc’en blev klonet i 1984.

De første mainframes blev solgt med mellem 8 kilobyte og 8 megabyte hukommelse, men typisk mellem 512 og 1024 kilobyte til et stort system. Hastigheden var ned til 1.800 instruktioner pr. sekund på de langsomste modeller, mens de hurtigste kunne klare 50 gange så mange beregninger.

I dag er mainframes ikke så dominerende som dengang, og mange store cloud-tjenester kører i stedet på enorme mængder billige x86-servere. Men hos IBM, CSC og KMD snurrer mainframes til trecifrede millionbeløb stadig lystigt og driver offentlige databaser og it-systemer hos alt fra politiet til Skat, ligesom hele finansverdenen stadig kører på mainframes.

Læs mere om mainframehistorien hos IBM

Fem patenter på funktioner i softwaren er omdrejningspunktet i endnu en storstilet sag mellem Apple og Samsung, hvor Apple kræver intet mindre end 11 milliarder kroner i erstatning fra Samsung.

Men retssagen, der begyndte den 1. april, handler også om det store billede i den bitre smartphone-krig mellem Apple og Samsung, og derfor har begge parter fået adgang til interne dokumenter hos konkurrenten, som bliver lagt frem som en del af sagen. Det skriver Re/code, der har lagt dokumenterne online.

I dokumenterne kan man blandt andet se Apples analyse af, hvor væksten i smartphone-salget sker, nemlig blandt de billigere telefoner til under 300 dollars, og blandt telefoner med skærme større end iPhones fire tommer. ’Forbrugerne ønsker sig, hvad vi ikke har’, lyder det i dokumentet, der blev brugt internt i Apple i april 2013.

For nyligt sagde solide brancherygter, at næste generation af iPhone vil få en 4,7-tommer skærm, ligesom Apple med modellen 5C nu forsøger at sælge iPhones til en lavere pris end før.

Samsung fremlagde også interne e-mails fra Apples chefer, hvor der er ros til Samsungs reklame fra Superbowl i 2013 og ønsker om at skifte det reklamebureau ud, som Apple har brugt siden 1997.

Omvendt kunne Apple fremvise interne Samsung-dokumenter, der blandt andet viste, hvordan låse-op-funktionen på en iPhone-skærm – et af de fem patenter, Apple angriber med – fungerer bedre end Samsungs eget bud. Andre Samsung-dokumenter beskriver, hvordan det ikke er nok at slå Apple på bedre hardware, men at softwaren også skal være på niveau med Apples.

Apple har inddraget en hel stribe Samsung-telefoner i sagen, inklusive en Samsung Nexus-telefon, som blev solgt med helt ’ren’ Android fra Google, altså uden nogen Samsung-indblanding i softwaren. Det forsøger Samsungs advokater at bruge til at vise, at Apple i virkeligheden ønsker at angribe Google via Samsung. Til det formål har Samsung også fundet et internt dokument fra 2011, hvor Steve Jobs blandt fremtidsplanerne skriver om ’hellig krig’ mod Google.

Efter sagsanlægget fra Apple landede hos Samsung, har den koreanske gigant også skudt tilbage mod Apple med to patenter, som Samsung har købt og beskylder Apple for at krænke. Her er ønsket om erstatning dog nede på beskedne 35 millioner kroner, hvilket også er et taktisk spil for at vise, at Apples krav er helt urealistisk.

Samsung og Apple har mødtes i en tilsvarende sag tidligere, hvor striden gik på hardware-patenter. Dengang tabte Samsung og blev dømt til at betale en erstatning på over fem milliarder kroner. Den nye sag forventes at køre i en måneds tid.

Tirsdag den 8. april sender Microsoft den månedlige pakke af opdateringer af sted til Windows-computere over hele kloden. Men for de mange millioner, der stadig bruger Windows XP, vil det være sidste gang, at deres computer råber på en genstart for at få installeret opdateringer automatisk.

Det samme gælder Office 2003 og Exchange 2003, som også modtager den sidste omgang opdateringer – med mindre man punger ud og betaler Microsoft for ’udvidet support’.

I slutningen af marts måned måtte Microsoft advare om et grumt hul, der udnytter en sårbarhed i RTF-formatet og i Word. Spørgsmålet var så, om hullet, der allerede bliver brugt af hackere, ville nå at blive lappet af Microsoft, inden supporten stoppede for den aldrende software.

Det bliver det, også i Office 2003, skriver Naked Security, en sikkerhedsblog fra Sophos. Patchen, der er i den mest kritiske kategori, dækker alle udgaver af Word siden 2003, og også Mac-brugere med Microsoft Office skal opdatere, lyder meldingen fra Microsoft.

Derudover rummer månedens pakke en serie opdateringer til Internet Explorer, som blandt andet lapper et sikkerhedshul, der har ramt IE9 og IE11, men ikke IE10. Disse opdateringer er også i den kritiske kategori.

De to sidste serveringer i månedens pakke er ’vigtige’, men altså ikke kritiske, og mens den ene kun er målrettet Publisher 2003 og 2007, er den anden en opdatering til alle udgaver af Windows, fra XP til Windows 8.1, inklusive Windows 8 RT og Server Core-installationer.

Med tirsdagens opdateringer vil XP-brugerne kunne holde sig oven vande i en måneds tid endnu, men så vil sikkerhedshullerne begynde at dukke op, uden at Microsoft sender løsninger hver måned. Brugerne vil være på egen hånd, med mindre de betaler sig fra at få flere sikkerhedsopdateringer.