Daily Archives: April 8, 2014

Jeppe Revall Frisvad er lektor og ph.d. på DTU Compute i computergrafik.

Du kender helt sikkert digitale modeller af biler og fly. Det er en kæmpe industri, der giver designerne langt større spillerum og sparer fabrikanterne læssevis af kroner, fordi de kan bygge bilen virtuelt fremfor fysisk.

Men kender du til digitale modeller af yoghurt eller pels?

Nå, ikke – det var også nyt for mig.

Men efter et besøg på anden sal i bygning 321 i Lyngby nord for København, hvor et hjørne af DTU Compute holder til, gav det faktisk rigtig god mening at bygge tredimensionelle virtuelle udgaver af mælkeprodukter.

Her bor computervidenskabsmændene, som fodrer fremtidens 3D-designere med ny teknologi, der kan automatisere komplicerede processer som eksempelvis lysspredning og overfladedynamik.

“En hård overflade på en bil eller et fly reflekterer lys på en rimelig forudsigelig måde. Sådan er det langt fra med dynamiske overflader som pels, fødevareprodukter eller halvgennemsigtige objekter. De kræver langt mere analyse og matematik at gengive,” fortæller lektor Jeppe Revall Frisvad, der arbejder med 3D-projektet.

“Hvis et objekt er halvgennemsigtigt, vil lyset eksempelvis også spredes under overfladen i modsætning til reflektionen fra en kølerhjelm på en bil,” siger han.

De overordnede resultater er dog de samme for 3D-nørderne på DTU som hos BMW. Det handler om at give designere større frihedsgrad og skabe bedre og billigere produkter for producenterne.

Men selv om det måske lyder lidt mærkværdigt, er det faktisk langt mere udfordrende at digitalisere et ganske almindeligt glas mælk end et kæmpe passagerfly.

Jeppe Revall Frisvads arbejde er at beregne, hvordan ting ser ud i en matematisk beskrivelse.

“Hvis man vil bygge noget digitalt, skal det fysiske produkt modelleres ud fra matematik. Den matematik regner jeg på,” fortæller han.

Objekter fotograferes med en industrirobot i massevis af vinkler og belysninger. Foto: DTU

Sådan virker mælk
Når et objekt skal digitaliseres, anvender DTU en industrirobot, der kan fotografere objektet fra alle vinkler og under mange forskellige lysforhold.

“Herefter opbygges en matematisk model af objektet ved brug af matematik, geometri og fysiske love. På den måde finder vi de optiske parametre for det pågældende materiale.”

DTU har et samarbejde med Alexandra Instituttet, der skal gøre den avancerede teknologi tilgængelig for 3D-folket. Det kan eksempelvis være gennem software.

“Når vi har automatiseret proceduren, kan det eksempelvis blive til et plugin i et 3D-program, som kan genskabe en speciel overflade,” fortæller Jeppe Revall Frisvad.

Men holdet har langt mere fokus på erhvervslivet i deres forskning.

Sådan ser simuleret mælk ud. Glassene indeholder forskellige ingredienser i mælk og forskellige kombinationer. Fra venstre mod højre: vand, vand med vitamin B2 (riboflavin), vand med protein partikler, vand med fedtpartikler, skummetmælk, letmælk, sødmælk. Billedet er beregnet på en stor cluster med 100 maskiner, og det tog alligevel mere end et halvt døgn at beregne. Kilde: DTU

Udviklingen er på vej ud i virksomhederne med fødevaregiganter som Arla i spidsen

“Vi har eksempelvis visualiseret alle enkeltelementerne i mælk som fedt, protein og vitaminer. Ud fra partikelsammensætningen kan vi så genskabe produkterne digitalt eller ændre på det ved at tilsætte flere digitale proteiner.”

Forskerne kan således forudsige, hvad der sker, når der ændres i sammensætningen af produktet. Det er en proces, Jeppe Revall Frisvad forventer sig meget af i fremtiden.

Et andet projekt, der arbejdes på, er modellering af den konsistens, som yoghurt har. Den har stor betydning for mejerivirksomheder og deres kunders behov.

Når yoghurt tykner, skyldes det, at proteiner samler sig i netværk i stedet for at være enkelte proteinpartikler. Ved at måle på de optiske parametre i processen kan man fastlægge, hvordan yoghurtens aktuelle konsistens er.

Baseret på den viden kan mejeriet i praksis sende en laserstråle ind i tanken med yoghurt, og ud fra refleksionen på overfladen kan mejeriet hele tiden afgøre, hvordan konsistensen er.

“På den måde kan man stoppe processen, når resultatet er det ønskede, uden at mejeriet skal tage prøver af yoghurten. Det gode ved lys er samtidig, at det ikke ødelægger eller påvirker produktet under produktionen.”

Industrien er meget interesseret i disse digitale forudsigelser. Det bærer forskningen fremad.

“Inden for en årrække på måske 20 til 30 år vil 3D-modeller af dynamiske produkter som fødevarer blive almindelige i industrien. Der er mange penge at spare, og det kan give nogle nye og spændende produkter,” fortæller DTU-lektoren, der i øvrigt også har arbejdet for Microsoft i en kort periode af sin karriere, før han valgte forskerliv på heltid.

I bilindustrien anvender man i dag digitale prototyper af biler. Den fremstillingsbesparelse øjner mange andre virksomheder at kunne få glæde af, når udviklingen tillader det i deres branche.

Men også almindelige borgere kan få glæde af de teknologier, der arbejdes med på DTU.

I fremtiden kunne man eksempelvis forestille sig, at ovnen hjemme i køkkenet er forsynet med infrarødt lys, der måler vandindholdet i det brød, du bager, og ud fra oplysningerne om vandindholdet kan ovnen fortælle dig, hvornår brødet er bagt færdigt.

3D-aben uden pels.

Filmbranchen elsker 3D

Film-, spil- og reklamebranchen har også set potentialet i 3D-teknologien, der kan skabe realistiske udgaver af eksempelvis dyr og mennesker i film.

Faktisk behøver man slet ikke at udsætte Guds skabninger fra femte og sjettedagen i Skabelsesberetningen for scenelys overhovedet. Det har eksempelvis juiceproducenten Rynkeby benyttet sig af i en reklamefilm, hvor der indgår en 100 procent computerskabt abe.

Teknologien er oprindelig udviklet af animationsfirmaet The Mill og blev benyttet i filmen Life of Pi.

Den teknologi kan ændre filmbranchen.

“En så realistisk digital chimpanse som i filmen om Pi er ikke tidligere set. Den store grundighed i opbygningen af et anatomisk korrekt skelet og muskelsystem gør det i høj grad muligt at gengive chimpansens naturlige bevægelser”, siger Jeppe Revall Frisvad.

“Udviklingen af denne 3D-teknologi gør samtidig, at der nu findes et fantastisk alternativ til at benytte levende dyr i reklamefilm.”

En af de store udfordringer er at skabe selv de mindste detaljer som lysrefleksion i hår og hudoverflade. Det arbejder de også på hos DTU.

“Vi har faktisk lånt nogle pelse af Kopenhagen Fur for at gennemfotografere og analysere, hvordan pels opfører sig. Man kan allerede få et ret godt resultat med menneskehår, men dyrs pels indeholder langt flere hår og eksempelvis underpels, hvilket gør 3D-gengivelsen langt mere kompliceret,” fortæller Jeppe Revall Frisvad.

Efter en gennemfotografering af pelsene har DTU-holdet bygget kurver over alle mulige egenskaber i pels – eksempelvis hvor mange hår der er pr. kvadratcentimeter.

“Pels har en avanceret geometri og en kompliceret interaktion med lys, derfor skal man faktisk lave beregninger for det enkelt hårstrå,” fortæller han.

I reklamevideoen fra Rynkeby kan du se resultatet af den nyeste 3D-teknologi og selv bedømme, om den kan overbevise dig.

Læs også:
Dansker vinder 40 millioner timer på monstercomputer – det skal de bruges til

Rapport: Så mange milliarder scorer vi med it

To danske forskere halverer fejlraten i big data-løsninger

Den aalborgensiske print-forhandler Art of Print Solutions (AOPS) er gået konkurs efter flere års kamp med en milliongæld.

Det er selskabets hovedleverandør Konica Minolta, der nu efter flere mislykkede genopretningsplaner har mistet tålmodigheden, og derfor valgte man i sidste ende at trække stikket på sin nordjyske samarbejdspartner.

“Det er Konica Minolta, der har flest penge til gode hos dem. Det er så vidt jeg husker otte millioner kroner. Vi har så besluttet, at muligheden for, at gælden bliver afviklet indenfor en given tid i forhold til aktivitetsniveauet (i AOPS, red.) ikke hang sammen,” siger channel manager Jesper Sommer, Konica Minolta.

Han understreger, at beslutningen om konkurs er taget “efter fælles overenskomst” med direktør og indehaver Tommy Pedersen fra AOPS.

Det har ikke været muligt for Computerworld at få en kommentar fra Tommy Pedersen.

Direktøren udskiftet
Konica Minolta har for nylig skiftet ud på posten som dansk direktør, og det har ifølge Jesper Sommer også spillet ind på beslutningen.

“Der er kommet mere fokus på, at der skal være fornuft i forretningen. Vi har lige skiftet direktør, og så er der kommet nogle nye øjne på. Den genopretningsplan, der er blevet lavet, har ikke givet det overskud, den skulle, i forhold til at afvikle gælden hurtigt nok. Så det er en ren forretningsmæssig beslutning,” siger Jesper Sommer.

Konkursen i AOPS efterlader ifølge Jesper Sommer omkring 400 kunder uden print-leverandør.

Konica Minolta har dog allerede skrevet ud til kunderne med besked om, at man fra Konica Minoltas side står inde for at videreføre de servicekontrakter, kunderne har indgået med AOPS.

Så sent som sidste måned offentligjorde Art of Print Solutions sit regnskab for 2013, hvor det fremgik, at selskabet havde en negativ egenkapital på godt otte millioner kroner. Desuden har firmaets bankforbindelse et pant i selskabet på 2,5 millioner kroner.

Det fik revisionen til at løfte en advarende pegefinger ved at skrive, at det “ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ledelsens forudsætninger (for fortsat drift, red.) er realistiske”. Revisionen peger samtidig på, at “der ikke er foretaget genforhandling med selskabets kreditgivere omkring forlængelse af engagement”.

Den store gæld i AOPS stammer tilbage fra 2009, da selskabet overtog en række aktiviteter efter en konkurs i en anden Konica Minolta-partner – AM IT Partner – som senere blev politianmeldt i forbindelse med et større leasingcirkus.

Læs også:

Pludselig direktør-exit i stort dansk kopifirma

Revisor advarer igen: It-firma kører på kanten

“Direktivet indebærer et meget omfattende og særligt alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger, uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige.”

Sådan indledes en ny dom fra EU-Domstolen, der erklærer det såkaldte EU-logningsdirektiv ugyldigt.

“Domstolen finder, at direktivet ved at stille krav om lagring af disse data og ved at give de kompetente nationale myndigheder adgang til disse i særligt alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger.”

EU’s logningsdirektiv har skabt massive protester, og et land som Tyskland nægtede sågar på et tidspunkt at følge det.

Irland og Østrig havde bedt EU-Domstolen undersøge direktivets gyldighed.

Særligt har der været fokus på, om det bryder med to grundlæggende rettigheder – den grundlæggende ret til respekt for privatlivet og den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger.

“Selv om den lagring af data, der kræves i henhold til direktivet, kan anses for egnet til at gennemføre det formål, der forfølges med direktivet, er det omfattende og særligt alvorlige indgreb i de omhandlede grundlæggende rettigheder ikke tilstrækkeligt afgrænset med henblik på at sikre, at det pågældende indgreb rent faktisk er begrænset til det strengt nødvendige,” står der blandt andet i dommen.

“Domstolen fastslår endvidere, at direktivet ikke fastsætter tilstrækkelige garantier, der gør det muligt at sikre en effektiv beskyttelse af data mod risiko for misbrug samt mod ulovlig adgang til og benyttelse af data,” lyder det også. 

“En kæmpe sejr”
Margrete Auken, medlem af EU-parlamentet, udtrykker over for Politiken stor tilfredshed med afgørelsen:

“Det er en kæmpe sejr og styrkelse af borgernes grundlæggende rettigheder over for myndighederne. Det handler om at finde den rette balance mellem at give politiet de nødvendige værktøjer og samtidig beskytte borgerne mod en politistat,” siger hun.

Selv om EU-direktivet altså nu er kendt ugyldigt, er det stadig uvist, om og hvordan dommen vil få indflydelse på den danske logningsbekendtgørelse, der på flere områder er endnu mere vidtgående end EU-logningsdirektivet.

IT-Branchen mener dog, at EU-dommen må få konsekvenser.

“De danske regler er endnu mere vidtgående end EU-reglerne, der nu er erklæret for at være for vidtgående og krænkende af privatlivets fred. Dommen fra EU-domstolen understreger behovet for at få ændret de danske regler,” lyder det fra administrerende direktør Morten Bangsgaard.

“De europæiske regler er nu erklæret ulovlige, fordi de er i strid med reglerne om privatlivets fred. Vi er i Danmark gået endnu længere, og teleselskaberne er blevet pålagt at gennemføre en endnu mere omfattende overvågning. Vi vil opfordre Justitsministeriet til hurtigst muligt at få afklaret de juridiske konsekvenser af EU-dommen for de danske regler,” fortsætter Morten Bangsgaard.

Læs også:

Få overblikket: Alle disse steder bliver du overvåget

Microsoft præsenterede i sidste uge på udviklerkonferencen BUILD den digitale assistent Cortana, der bliver integeeret i Windows Phone 8.1 og blandt andet både kan tale og genkende tale.

Siden har der været en masse snak og skriverier om Cortana – hvilket man også godt forstår, når man ser demoer som dem nederst på denne side.

Forrester-analytiker Clement Teo skriver i et et blogindlæg, at Cortana kan være starten på noget stort fra Microsofts side.

Det skyldes ikke mindst, at mobile-first er det store hit i disse år i mange virksomheder – og at brugerne i dag forventer, at en hvilken som helst information eller service er tilgængelig når som helst og i den kontekst, brugeren befinder sig i.

Og Clement Teo mener, at en tjeneste som Cortana vil kunne passe ind mange steder og vil kunne få stor betydning, ikke mindst hvis Microsoft vælger at satse på den på tværs af platforme:

“Personaliserede, mobile tjenester vil blive vigtigere end nogensinde … Hvis Microsoft gør det på den rigtige måde, kan Cortana blive den mobile app-motor til at udveksle information og til samarbejde,” skriver han blandt andet.

“Kombinationen af en stemme-aktiveret, digital asssitent, GPS og realtids-analyser betyder, at brugere kan træffe beslutninger hurtigere i meget kontekstuelle situationer – en proces, der kun vil blive smartere over tid,” lyder det fra Forrester-rådgiveren.

“Apple har opdateret Siri, og Google har Google Now. Microsofts introduktion af Cortana betyder, at kampen imellem de personaliserede tjenester kun lige er begyndt.”

Sådan fungerer Cortana
Se hele Microsofts præsentation af Cortana fra BUILD-konferencen her:

Se også denne The Verge-video om Cortana:

Læs også:

Så vild bliver bliver Windows Phone 8.1

Sådan laver man intelligent software uden at begå brølere