Daily Archives: April 9, 2014

Produktiviteten på danske industriarbejdspladser har i perioden 2009 til september 2013 vist en imponerende vækstrate på 38 procent, viser en ny opgørelse fra fagforbundet Dansk Metal, og årsagen til væksten skal findes i en hjælpende teknologisk hånd.

Det er nemlig en stigende brug af industrirobotter, der har drevet væksten, skriver Politiken onsdag.

»Robotterne er det helt tydelige tegn på, at virksomhederne automatiserer produktionen. Alt tyder på, at danske virksomheder er fortsat med at investere i robotter også sidste år, og når virksomheder automatiserer, spiller lønnen ikke længere så stor en rolle for virksomhedernes samlede økonomi,« siger cheføkonom i Dansk Metal Allan Lyngsø Madsen til Politiken.

Opgørelsen fra Dansk Metal understøttes af andre tal fra Dansk Robot Netværk, der viser, at antallet af installerede industrirobotter er steget med 30 procent siden 2008, hvor finanskrisen buldrede ind over industrien. I 2012, som er det senest opgjorte år, var der således installeret 6.074 robotter mod 4.622 i 2008.

Vækstraten på 38 procent er endnu mere imponerende, eftersom den gennemsnitlige produktivitet i de 15 gamle EU-lande til sammenligning ‘kun’ er steget med 20 procent i samme periode, fremgår det af opgørelsen. Altså næsten en fordobling.

At de danske virksomheder skulle være de eneste, der har opdaget fordelene ved robotter, er tvivlsomt. Ifølge Dansk Metal kan den store forskel mellem vores nabolande formentlig skyldes, at de danske industrivirksomheder har forstået og været dygtige til at indpasse robotterne i virksomhedernes arbejde.

»Virksomhederne er dygtige til at få glæde af industrirobotterne. Arbejdsgangene bliver ændret, lagerstyring tilrettelagt, og medarbejderne bliver efteruddannet, så industrirobotterne bliver udnyttet fuldt ud. Det er ikke nok blot at indkøbe robotten og så håbe, alting fungerer,« mener cheføkonom Allan Lyngsø Madsen.

Fra 2008 til i dag er antallet af ansatte i den danske industri skrumpet betydeligt ind fra godt 380.000 til lidt under 300.000, skriver Politiken.

Forhåbningen er dog ifølge Dansk Metal, at den effektiviserede produktion fra robotter kan bidrage til, at virksomheder vælger at trække arbejdspladser fra udlandet hjem igen, fordi de økonomiske forskelle udjævnes.

I minutter er den sparede køretid beskeden, men tilfredsheden med, at Vejdirektoratet siden 6. januar i år har forsøgt sig med at åbne for kørsel i nødsporet på en del af Hillerødmotorvejen, er mærkbar. Det ekstra spor har øget trafikken på motorvejen og mindsket den på lokalvejene.

»Vi er meget tilfredse med den start, forsøget har fået. Trafikanterne har været hurtige til at vænne sig til de nye forhold, og vi kan se, at der nu er flere, der vælger at køre på motorvejen frem for de mindre lokalveje. Det skyldes formentlig, at trafikken glider bedre,« siger afdelingsleder Stine Bendsen og tilføjer, at Vejdirektoratet godt er klar over, at forsøget ikke løser trængslen.

Indtil videre giver tavlerne på strækningen mellem Værløse og Ring 4 ind mod København kun bilisterne tilladelse til at trafikere nødsporet i morgenmyldretiden mellem kl. 6.45 og 9. Men bilisterne har været hurtige til at tage det åbne nødspor til sig.

Selv om tidsgevinsten er lille målt i minutter, virker den nemlig relativt stor. På strækningen mellem Allerød og Ring 4 kommer man knap to minutter hurtigere frem, hvilket svarer til en tidsbesparelse på 20 procent. Og skønt der mellem kl. 7 og 8 er kommet knap 800 flere biler, så der nu gennemsnitligt kører 4.500 køretøjer, er køerne er blevet kortere.

Video: Vejdirektoratet: Sådan kører du i nødsporet

I løbet af hele morgenmyldretiden fra 6.30 til 9 kører der knap 10.000 biler ind mod København, mens årsdøgnstrafikken ligger på 30.000 biler.

Ifølge Stine Bendsen er det især trafikanter, der skal op på Ring 4, som har fået glæde af den ekstra kørebane i morgentrafikken, for nødsporet ender i rampen til ringvejen.

Nye udfordringer

Den hurtigere vej til Ring 4 har imidlertid også skabt nye udfordringer. Når trafikken er tæt, og bilerne fra den lokale Frederiksborgvej skal op til Ring 4 sammen med motorvejstrafikken, kan der opstå kø på rampen. Det følger Vejdirektoratet for at vurdere, om der skal justeres på forsøget.

En anden bivirkning er nogle bilisters brug af nødsporet også uden for myldretiden. Men det kan både koste bøde og klip i kørekortet, fortæller Stine Bendsen:

»Vi ser desværre også bilister, som benytter nødsporet som ekstra spor, når det ikke er åbent for kørsel. Det er heldigvis en meget lille gruppe bilister, men det er selvfølgelig ulovligt og kan have fatale konsekvenser, hvis der samtidig holder biler i nødsporet, eller der er et vejarbejde i gang.«

Effekten af forsøget bliver mere grundigt evalueret i starten af 2015, men skal fortsætte frem til 2017.

I en opsigtsvækkende afgørelse underkendte EU-Domstolen tirsdag hele EU-direktivet om telelogning fra 2006, og det store spørgsmål er nu, hvad det betyder for de danske regler om telelogning, som bygger på EU’s direktiv, men som også har fået særlige danske tilføjelser.

At direktivet er faldet, betyder i hvert fald ikke, at de danske regler også automatisk skal væk, forklarer Søren Sandfeld Jakobsen, professor i tele-ret fra Aalborg Universitet.

»De danske regler er ikke ugyldige, for det er kun direktivet, der er blevet underkendt. Det betyder, at der ingen EU-regulering er, kun national ret, og så har medlemsstaterne frit spil til at gøre, hvad de vil. Men reglerne skal stadig kunne opfylde de principper, som EU-Domstolen udtrykker i afgørelsen,« siger han til Version2.

Derfor skal de danske regler med det samme kigges igennem af justitsministeriets jurister og holdes op imod EU-Domstolens afgørelse og begrundelser. Og faktisk kan den danske fortolkning af reglerne vise sig at være fine nok, også i fremtiden, fordi man har undgået nogle af de kritikpunkter, som EU-Domstolen har brugt som begrundelse for at annullere EU-direktivet.

»På nogle punkter har vi faktisk indrettet det på lige den måde, som EU-Domstolen efterlyser i afgørelsen. Det taler for, at vi kan beholde reglerne uændret. Men på andre områder, skal der ske ændringer, efter min vurdering. EU-Domstolen udtrykker bekymring om omfanget af data, der bliver logget, og hvis de er skeptiske over for det, vil de nok være endnu mere skeptiske over for den danske model med sessionslogning. Så den tror jeg, at justitsministeriet får problemer med at beholde,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Udover at sessionslogning – den omstridte registrering af danskernes færden på internettet – går en usikker fremtid i møde, er der i EU-Domstolens afgørelse ikke noget, der taler for, at traditionel telelogning vil blive afskaffet, vurderer juraprofessoren.

»Selve det at logge er ifølge afgørelsen fra EU-Domstolen ikke ulovligt. Og at man kan forhindre kriminalitet er et stærkt argument for sådan et indgreb i privatlivet. Det er mere måden, man har indrettet reglerne på i EU-direktivet, som Domstolen ikke kan lide. Så der er heller ikke noget til hinder for, at EU laver et nyt direktiv, hvor de retter ind og afhjælper de mangler, som EU-Domstolen peger på,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Det kan for eksempel være at begrænse den tid, som staten må opbevare alle de gemte data om borgernes telefonering og færden. I det netop nedskudte direktiv skulle data gemmes i mindst et halvt år, og højst to år, og i Danmark valgte man en mellemting med ét års arkiv af de 3.500 milliarder dataposter, der bliver gemt årligt.

Nu har den danske regering pligt til at undersøge hurtigst muligt, hvordan de danske regler harmonerer med EU-Domstolens afgørelse og de grundlæggende rettigheder for EU-borgerne. Undersøgelsen kan munde ud i forslag til ændringer i loven, som Folketinget så skal tage stilling til. Men det er Danmark selv, der beslutter, hvordan reglerne skal se ud.

»Det er folketinget, der bestemmer, om EU-domstolens afgørelse skal have nogen konsekvenser. Men til syvende og sidst skal de danske regler leve op til principperne i fra EU-Domstolen, for et teleselskab kan jo gå til EU-Domstolen med en påstand om, at de danske regler er i strid med EU-retten,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

At der er brug for ændringer i de danske regler, er han dog ret sikker på.

»Meget taler for, at der skal ske en justering af den danske logningsbekendtgørelse,« siger han.

Om tre år vil du kunne oplade din nye smartphone på blot 30 sekunder. Sådan lyder det fra den israelske virksomhed StoreDot, som netop har fremvist en prototype på et hurtigt opladeligt batteri, skriver flere medier, herunder BBC.

Prototypen er en Samsung S4 med et batteri på bagsiden på størrelse med en cigaretpakke. I en fremvisning var den modificerede Samsung S4 i stand til at gå fra et fladt batteri til fuldt opladet på kun 26 sekunder.

»Vi tror på, vi kan integrere batteriet i en smartphone inden for et års tid og have et kommercielt produkt klar inden for tre år,« siger grundlægger Dorn Myersdorf til BBC.

Teknologien, som gør det nye batteri muligt, kaldes Quantum Dot. Det er en form for nanokrystaller, som for første gang til blev opdaget for 10 år siden i forbindelse med Alzheimer-forskning.

»Vi mixer nogle ret basale elementer som brint, kvælstof og helium. Det er en ny type materiale med nye fysiske og kemiske egenskaber, som faktisk stammer fra naturen, og som vi prøver at imitere,« forklarer Myersdorf til Techcrunch.com.

Quantum Dot kan dog også anvendes i en række andre forbrugerprodukter.

»Batterier er kun én af de industrier vi kan forstyrre med det nye materiale. Det er ny fysik, ny kemi, og en ny tilgang til enheder,« siger Dorn Myersdorf.

Holdet bag batterierne har allerede brugt nanokrystallerne til at udvikle hukommelseskort, der er op til tre gange hurtigere end traditionelle hukommelseskort.

Apple har efter sigende også fået øje på den nye teknologi. For i december 2013 blev det kendt, at Apple har søgt på patent på en skærmteknologi baseret på Quantum Dot. I februar 2014 dukkede endnu to patentansøgninger op.

Ifølge patentansøgningerne vil en skærm baseret på Quantum Dot give mere naturtro og levende farver.

Indtil videre er der dog én hage: StoreDot vurderer, at i hvert fald batterierne bliver omkring 30 til 40 procent dyrere at producere end dagens lithium-batterier, og at de vil koste forbrugerne dobbelt så meget i indkøb.

Endnu to signaler, der sandsynligvis stammer fra det forsvundne fly MH370, er blevet opfanget af et australsk fartøj, skriver en lang række medier, herunder Danmarks Radio

Ifølge leder af eftersøgningen, Angus Houston, blev det første signal opfanget tirsdag eftermiddag, mens det andet signal blev opfanget om aftenen samme dag. Begge gange varede signalet i omkring syv minutter.

Eksperter har analyseret signalerne og bekræftet, at de er menneskeskabte og stemmer overens med frekvensen, som de sorte bokse fra flyet udsender.

Se Ingeniørens fokus om Malaysian Airlines MH370

Flyet er designet til at udsende signaler i det øjeblik halen rammer vand, men batterierne er kun beregnet til at holde i 30 dage. Det er nu 33 dage, siden flyet styrtede.

»Signalerne bliver stadig svagere. Hvilket betyder, at enten bevæger vi os væk fra dem, eller også er batterierne ved at dø,« siger Angus Houston på et pressemøde i Perth i det vestlige Australien.

Signalerne har dog hjulpet til at begrænse eftersøgningsområdet til et areal på 75.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmark omkring 43.000 kvadratkilometer.

Følg jagten på MH370 i din indbakke – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

»Jeg mener, at vi leder i det rigtige område. I løbet af nogle dage vil vi forhåbentlig finde noget på bunden, der bekræfter, at dette er stedet, hvor MH370 ligger,« siger Angus Houston

Han forklarer at det mindre eftersøgningsområde gør det betragteligt lettere at planlægge efterforskningen.

»Jeg er optimistisk omkring, at vi vil finde flyet, eller hvad der er tilbage af det, i en ikke så fjern fremtid,« siger efterforskningslederen.

Katastrofen ved atomkraftværket Fukushima Daiichi vil ikke kunne aflæses i kræftstatistikken. Det er konklusionen i en rapport fra FN’s videnskabelige komite for undersøgelse af virkningerne af ioniserende stråling (UNSCEAR).

Godt nok slap der store mængder radioaktivt materiale ud til omgivelserne dengang i 2011, så lokalbefolkningen modtog en øget strålingsdosis – især fra jod-131 og cæsium-137. Men strålingsniveauet har ikke været så højt, at det vil føre til en målbar forøgelse af kræfttilfælde i befolkningen, skriver forskerne bag rapporten.

Normalt modtager befolkningen i Fukushima-området en strålingsdosis på 2,1 millisievert om året gennem den naturlige baggrundsstråling. Ved ulykken fik befolkningen i de værst ramte områder en ekstra dosis på mindre end 10 millisievert i gennemsnit, og beboerne i byen Fukushima fik en ekstra dosis på omkring 4 millisievert.

Den ekstra radioaktive stråling kan måske nok øge risikoen for at få kræft en smule, men altså ikke så meget, at man vil kunne se det i kræftstatistikken.

Forskerne er dog lidt usikre omkring risikoen for børn, der er specielt udsatte, når det gælder radioaktiv stråling. De har især en forøget risiko for at få kræft i skjoldbruskkirtlen forårsaget af strålingen fra jod-131.

Det samme gælder de cirka 175 arbejdere, der modtog strålingsdoser på mere end 100 millisievert. De skal undersøges ekstra grundigt i fremtiden.

Har du et naturgasfyr, vil du typisk spare 2.500 kroner om året på varmeregningen, når forsyningssikkerhedsafgiften afskaffes af regeringen. Samtidig står varmepumperne til at blive den helt store taber. Det viser beregninger, som elselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, har foretaget for Ingeniøren.

I sidste uge kom det frem, at regeringen planlægger at tilbagerulle den omdiskuterede forsyningssikkerhedsafgift samt en række afgifter, der blev introduceret med skattereformen i 2009 kaldet ‘Forårspakke 2.0′.

Skatten på brænde og anden biomasse har fyldt langt mest i debatten, fordi den var vanskelig at finde en model for. Men afgifterne er allerede lagt på olie og naturgas, og særligt danskere med naturgasfyr stor til at blive de store vindere ved skrotningen af den.

Med forsyningssikkerhedsafgiften ville varmeudgiften i et standardhus ligge på omkring 21.000 kroner om året, uanset om man har naturgasfyr, træpillefyr og jordvarmeanlæg. Men med regeringens nye plan bliver forskellen større.

Fjernes både forsyningssikkerhedsafgiften og Forårspakke 2.0, vil naturgasfyr og træpillefyr blive henholdsvis 2.500 kroner og 3.000 kroner billigere om året, mens prisen forbliver den samme på jordvarme, som ikke blev belagt med afgifter i forbindelse med de to afgiftsændringer. Priserne gælder alle for et standardhus, der er 130 m2 og har et varmeforbrug på 18,1 megawatttimer om året.

Med forsyningssikkerhedsafgiften ville varmepumper være den fjerdebilligste opvarmningsform, kun overgået af flisfyret kraftvarme, trækedler og opvarmning med skovbrænde.

Afgiftsændring kan hindre grøn omstilling

Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan flere rådgivere advarer om, at tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften vil få fjernvarmeselskaberne til at holde sig tilbage fra at investere i nye solvarmeanlæg, mens organisationer og eksperter advarer om, at forbruget af fossile brændsler blot vil fortsætte.

Men det er som nævnt varmepumperne, der står til at blive den helt store taber. Det vækker bekymring i Dansk Energi.

»Vi er bekymrede for balancen i forhold til el til opvarmning. Vi har som sådan ikke noget problem med at man tilbageruller forsyningssikkerhedsafgiften, men den skulle jo netop rette op på den ubalance, der var mellem el og bl.a. træpillefyr og naturgasfyr,« siger Marie Louise Hede, chefkonsulent i Dansk Energi.

Hvis det førnævnte konkurrenceforhold mellem el og de andre opvarmningsformer skal fortsætte på samme niveau som med forsyningssikkerhedsafgiften, så skal afgiften på strøm til elvarme sænkes med ca. 33 øre pr. kilowatttime.

Følg konsekvenserne af den danske energipolitik – abonner på Ingeniørens nyhedsbrev

I Dansk Energi har man ikke et konkret forslag til politikerne, baseret på beregningerne. Men hvis ikke forholdet mellem el og andre opvarmningsformer justeres, forudser man, at det vil få færre til at skifte til elvarme.

»For dem, der eksempelvis har et naturgasfyr, kan det være svært at forestille sig, at de vil skifte til en varmepumpe,« siger Marie Louise Hede og fortsætter:

»Derfor håber vi selvfølgelig, at politikerne også tager el med i overvejelserne. Det ville være underligt, hvis de ikke gjorde, for de taler om, at vi skal bruge mere el til alt i samfundet.«

Skævslidte hjul er den mest sandsynlige årsag til de revner, der er opstået i akselkasserne på flere IC4- og IC2-tog. Det skriver DSB i sin foreløbige risikovurdering, som netop er offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside.

»Vibrationer fra hjul med materialeudfald anses for at være årsag til revnedannelse og efterfølgende brud. Dette understøttes af, at der ved de identificerede hændelser har været registreret materialeudfald på de aktuelle hjul,« står der i notatet.

Konklusionen er DSB kommet frem til efter at have undersøgt to andre muligheder:

• materialesvigt i aksellejekasserne

• mulig øget vægt af togsæt som følge af ombygning

• vibrationer fra hjul med ujævne hjulflader.

Se Ingeniørens fokus om IC4

Force Technology har undersøgt den første teori, men deres undersøgelser viser, at der ikke er tegn på fejl eller anormaliteter i det materiale, som lejeskålen er fremstillet af.

Vægten af togsættene er blevet tjekket af Ansaldobreda, som har vejet et af de ombyggede IC4-tog (nr. 5615 – leveret som det femtesidste togsæt i IC4-serien). Et IC4-tog må maksimalt veje 163,1 ton og have en maksimal akselvægt på 17,411 ton. Undersøgelsen viser, at togsættet samlet vejede 161,455 ton, og at den maksimale akselvægt var 17,205 ton.

For at forhindre flere revner vil DSB intensivere inspektionen af hjulene og sørge for, at de bliver afdrejet/reprofileret så hurtigt som muligt. Derudover skal aksellejekasserne og svingningsdæmperne inspiceres for hvert syvende driftsdøgn – svarende til ca. 5.600 km +/- 10 procent.

Følg IC4-skandalen i din indbakke – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Hvorfor der er materialeudfald på hjulene, melder DSB’s notat intet om. Men de vil arbejde videre på at finde de bagvedliggende årsager til problemerne sammen med eksperter fra det tyske firma DB Systemtechnik. DSB forventer imidlertid først at få en tilbagemelding fra DB Systemtechnik 22. maj, når firmaet har haft tid til at gennemgå alle DSB’s oplysninger om fejlene.

DSB: Ingen risiko for afsporing

I notatet går DSB til modangreb på Trafikstyrelsens vurdering af, at revnerne i akselkassen kunne føre til en afsporing.

»[Den] nederste del af aksellejekassen … indgår (ikke) ved fiksering af aksel, og … den direkte risiko for afsporing … påvirkes ikke ved brud på denne komponent.«

EU-direktivet om telelogning, som de danske telelogningsregler hviler på, fik tirsdag formiddag trukket tæppet væk under sig, da EU-Domstolen i en opsigtsvækkende afgørelse erklærede, at reglerne krænkede EU-borgernes grundlæggende rettigheder.

Men hvad det betyder for de danske regler er endnu uvist. Den danske logningsbekendtgørelse blev indført i 2007 og rummer udover kravene fra det nu faldne EU-direktiv endnu mere omfattende overvågning gennem den såkaldte sessionlogning af internettet.

Hos det Radikale Venstre vil it-ordfører Jeppe Mikkelsen nu bede om en juridisk undersøgelse af de danske regler i forhold til EU-dommen.

»Det er en meget spændende afgørelse og en meget positiv afgørelse, i mine øjne. Selvom man kan undre sig over, at den først kommer nu, når direktivet blev vedtaget i 2006. Afgørelsen kalder på, at vi bliver nødt til at få en grundig undersøgelse af, om vi med dansk lovgivning bryder charteret om grundlæggende rettigheder. Det vil jeg bede justitsministeren gå i gang med nu, men det er for tidligt at sige noget om en tidsplan. Det er jo oplagt at det afklaret inden revisionen af logningsbekendtgørelsen,« siger Jeppe Mikkelsen til Version2.

*Hvis man som ikke-jurist ser på afgørelsen – at det krænker borgernes rettigheder at logge metadata på teleområdet – og sammenholder det med, at vi i Danmark gør det, plus at vi går meget længere med logning af internetbrug. Er det så ikke ret indlysende, at de danske regler krænker borgernes rettigheder?

»Jo, det kan man sige, og det behøver man ikke at være juraprofessor for at kunne gennemskue, men jeg er ydmyg lægmand i forhold til det juridiske, og derfor vil jeg gerne have kyndige juridiske kræfter til at se nærmere på det her. I mine øjne tyder det positivt, at domstolen siger, at man ikke bare uden videre kan indsamle metadata i det omfang, som man har gjort. Det er positivt, at domstolen går ind og vægter beskyttelsen af europæernes privatliv højt.«

Du er en del af et regeringsparti, som har valgt at køre videre med disse her regler. Hvis du synes, det er positivt, at man ikke i så stort omfang må indsamle disse data, så må du vel melde ud, at det skal Danmark holde op med?

»Ja – der er jo et direktiv, der siger, at vi skal indsamle en hvis del af de oplysninger, som vi gør i dag, og det skal Danmark selvfølgeligt leve op til. Og når EU’s egen domstol går ind og siger, at det direktiv ikke er lovligt, så har vi en helt anden situation. Så jeg synes, det kalder på, at vi får undersøgt grundigt, hvad det betyder for den danske lovgivning. Vi ved heller ikke, hvordan kommissionen stiller sig – om de vil forsøge at ændre det og komme med nyt direktiv. Måske kommer der et nyt logningsdirektiv, det er helt uvist endnu.«

Hvis nu den undersøgelse, du taler for om den danske lovgivning, og der er en klar afgørelse om, at de danske regler i endnu højere grad end EU-direktivet krænker borgernes grundlæggende rettigheder – hvad mener du så, der skal ske?

»Det er jo et hypotetisk spørgsmål, men det er klart, at hvis en undersøgelse viser, at de danske regler i endnu højere grad bryder med borgernes fundamentale rettigheder, så er det klart, at så skal vi have lavet reglerne om. Det er ganske enkelt – så de er i overensstemmelse med EU-charteret.«

Hvordan skal de regler så laves om?

»Det er for tidligt at sige nu. Det kommer an på den juridiske tolkning også.«

Overrasker afgørelsen dig?

»Den er lidt, hvad jeg havde håbet på. Generaladvokatens melding i december havde givet en forhåbning om det, og jeg er meget glad for, at domstolen nu erklærer sig enig på lange stræk. Men det overrasker lidt, at det har taget så lang tid.«

Når du er glad for afgørelsen, er det så fordi, du mener, at reglerne, som de er nu, er for stramme?

»Jeg har en generel skepsis i forhold til vores grad af masseovervågning. Også i forhold til de danske regler.«

Næppe havde EU-domstolen afsagt sin dom i sagen om, hvorvidt EU’s telelogningsdirektiv er i strid med unionens menneskerettighedskonvention, før den svenske internetudbyder Bahnhof havde stoppet al overvågning af kunderne.

»Bahnhof afbryder al datalagring med omgående virkning. Desuden sletter vi de oplysninger, som allerede er lagret,« udtaler direktør Jon Karlung fra Bahnhof ifølge en pressemeddelelse.

Bahnhof er i forvejen kendt som en lidt excentrisk internetudbyder, som tilbyder hosting i en nedlagt atombunker i Stockholm, der efter firmaets eget udsagn er indrettet på en måde, der ville være en James Bond-skurk værdig. Bahnhof har også lagt hosting-plads til Wikileaks.

EU-domstolens afgørelse kan betyde, at alle medlemslandenes telelogning baseret på EU-direktivet ligeledes er ulovlige, men i Danmark er det uvist, hvorvidt det også gælder den danske sessionslogning, som er pålagt internetudbyderne.

Telelogningen har været kritiseret gennem flere år for både at pålægge en unødvendig stor arbejdsbyrde på teleselskaber og internetudbydere og samtidig krænke kundernes privatliv.

»Vi har hele tiden forsøgt at beskytte vores kunders privatliv. Det er utrolig glædeligt, at selveste EU-domstolen nu er kommet frem til samme standpunkt, som vi har haft hele tiden,« udtaler Jon Karlung fra Bahnhof.