Daily Archives: April 10, 2014

Snart er det ikke nok at have Facebook-applikationen installeret, hvis man vil chatte med sine venner fra mobilen. Facebook trækker nemlig besked-funktionen ud, og der skal installeres endnu en app, hvis man vil sende privatbeskeder.

Ifølge Techcrunch er Facebook nemlig begyndt at meddele brugere i flere lande, at de inden for få uger ikke længere kan chatte via deres Facebook-app. Vil man derefter sende privatbeskeder til sine digitale venner, bliver man altså nødt til også at downloade den dedikerede ”Messenger” app.

Hos de brugere, der har den installeret, åbner den dedikerede besked-app allerede nu automatisk, hvis man trykker på besked ikonet i den oprindelige app. Men snart forsvinder den mulighed altså helt.

Facebook begrunder tiltaget med, at funktionaliteten er bedre i den dedikerede app.

»En andenrangs-funktionalitet i den oprindelige Facebook-app gør det besværligt at svare på beskeder. Vi vil hellere give brugerne en mere dedikeret oplevelse,« udtaler Mark Zuckerberg.

Som mobil Facebook-bruger kan man dog undgå at blive påduttet den ekstra app, hvis man kører en gammel Android-version, bruger Facebooks mobilside eller erhverver sig virksomhedens indholdslæser, Paper.

Et godt intranet kan gøre en forskel for forretningen. Sådan lyder moralen fra Tivoli, som har haft enorm glæde af et nyt intranet, der er målrettet mobilbrug, så de mange ansatte rundt omkring i Haven hurtigt kan slå alverdens oplysninger op og hjælpe de besøgende.

Her fortæller Tivolis it-chef Leif Lundgaard og Simon Verheij fra Tivolis kommunikationsafdeling om projektet, der blev belønnet med IntranetPrisen 2014, som fagnetværket IntraTeam uddeler.

»Vores indgangsvinkel var, at vi meget gerne ville lave en platform, som vores omvandrende kolleger kunne tilgå. Det skulle være up-do-date og man skulle kunne tilgå det fra smartphones af enhver art. Vi har mange sæsonansatte, unge mennesker, der kommer ind hver sæson og står i boder, kører forlystelser eller er kontrollører i Haven, og det er en generation, der benytter sig meget af smartphones. Vi har også hårdtarbejdende håndværkere med et andet informationsbehov, men som heller ikke arbejder ved en stationær computer.«

»Så målet var, at indholdet skulle kunne præsentere sig godt på en lille skærm, og at vi ikke skulle pushe al information ud til folk, men at det blev mere on-demand, hvor de i stedet selv trækker information, når de har brug for det. Vi ville sørge for, at folk brugte intranettet ved at give det en friskhed og have attraktivt indhold, så de selv går ind og ser, om der er noget spændende. Så vi har videoer med kollegaer, der bliver interviewet og små polls for eksempel om vores Melodi Grand Prix eller vores egne forestillinger,« forklarer Leif Lundgaard.

Simon Verheij fra Tivoli Kommunikation supplerer:

»Vi har lagt stor vægt på, at intranettet ikke kun skal være en informationskanal. Det er en stor misforståelse for rigtige mange intranet rundt omkring. Et intranet er først og fremmest et arbejdsredskab. Derfor har vi også implementeret en lang række værktøjer, der benyttes af flere arbejdsgrupper på tværs af organisationen. Det er med til at skabe værdi for Tivoli, da det sparer os for en masse arbejdsgange. Når vi så samtidigt har nogle spændende og relevante artikler, plus sociale elementer, så giver det medarbejderne en større lyst til at bruge intranettet dagligt,« fortæller han.

Kan give gæsterne bedre service

Når først folk er blevet vænnet til at bruge intranettet, kan de hurtigt finde frem til information, som de selv skal bruge eller som Tivolis mange gæster måtte efterspørge. For eksempel kan alle nu nemt se dagens program i Haven, og hvad der sker på de mange scener i Tivoli, i stedet for at skulle henvise folk til Tivolis servicecenter.

»Vi vil gerne servicere vores gæster bedst muligt, for vi ser os selv som et internationalt service-brand. Det giver en aha-oplevelse hos vores gæster, hvis de kommer hjem og fortæller om, hvordan en Tivoli-medarbejder med det samme kunne få fat i for eksempel en sygeplejerske eller fortælle, hvor nærmeste puslefaciliteter er,« siger Leif Lundgaard.

Med det nye intranet kan de mange lejere i butikker og boder også hurtigt indrapportere til Tivoli, og antallet af fejl i disse meddelelser er faldet drastisk. Har folk it-problemer eller spotter noget, der skal fikses, kan de også nu fejlmelde det via intranettet, hvilket også har gjort den proces meget nemmere og hurtigere for alle parter. Ikke mindst når der skal prioriteres af dagens arbejdsopgaver.

## Driver selv serverpark i Tivoli

Intranettet er bygget på SharePoint 2010 og er udviklet i samarbejde med it-firmaet Progressive. Valget af SharePoint var der ikke meget tvivl om, for Tivolis it-strategi har valgt at satse på Microsoft-produkter.

»Vi har lagt en it-strategi som tilstræber flere integrerede systemer, og vi gik Microsoft-vejen og skiftede til flere af Microsofts produkter. Vi har eksempelvis skiftet Lotus Notes ud med Outlook som mail-platform. Rent teknisk skulle vi sørge for at få mere SharePoint-viden ind i huset. Vi skulle også opgradere vores serverpark, som vi driver selv, in-house her i Tivoli. Planen er, at vi løbende overtager mere og mere af udviklingen selv. Det kan være en udfordring, for SharePoint udvikler sig jo også hele tiden. Det er en rejse, vi er begyndt på, og den skal vi videre på, hvor vi skal arbejde med de SharePoint-releases, der kommer fremover. Men vi ser også gerne, at intranettet udvikler sig og fornyr sig,« siger Leif Lundgaard.

»For at fastholde interessen for intranettet for de mange unge, sæsonansatte vi har, er vi nu gået i gang med at integrere flere sociale elementer, så du som medarbejder kan interagere med dine kollegaer. Om ganske kort tid kan medarbejderne for eksempel se billeder tagget med Tivolis officielle hashtag på Instagram på intranettet. Billeder siger mange gange mere end ord, og de unge er vant til mediet, og så har vi jo en kulisse, der råber på at blive fotograferet,« siger Simon Verheij.

Havde for mange ’halve’ smartphones

Det var også nødvendigt at se på, hvad medarbejderne havde fået som firmatelefoner, og opgradere en del af dem.

»Vi måtte kigge på vores hardware, for mange af de smartphones, vi havde i firmaet, var generation 0.5, ja faktisk kun en halv smartphone. Vi lagde ud med iPhone 3G og 3GS, som vi løbende udskiftede til de nyere iPhones og Samsungs Galaxy-modeller. Så nu har vi et blandet miljø.«

Wifi-dækningen i Haven er også et område, der har fået ekstra opmærksomhed, når intranettet nu skal fungere mobilt.

»Når du besøger Tivoli, der dækker et areal på 82.000m2, er det en voldsom udfordring at få dækket hele Haven med wifi. En ting er at få access-punkter op i hele Haven, men noget andet er at få kapacitet nok til, at der står mange tusinde mennesker til Fredagsrock-koncert, for netværket skal også udvikles til vores gæster,« siger Leif Lundsgaard.

Udover de dele af intranettet, som alle Tivolis medarbejdere og tilknyttede firmaer kan bruge, har intranettet også fået en Business Intelligence-afdeling, hvor ledelsen kan bevæge sig rundt og på iPads og tjekke dagens omsætning, antallet af ture en forlystelse har kørt den dag, eller antallet af solgte billetter til forestillingerne i Haven.

Skulle have den ældre generation med

Intranettet blev taget i brug i 2012. Det har været en stor succes, men der har selvfølgeligt også været områder, som viste sig lidt sværere end beregnet. Det har mest været kulturelt.

»De unge er jo Homo Digitalis og for dem er det meget naturligt at bruge en smartphone til det – modsat de generationer der som mig er lidt oppe i årene. Vi synes måske ikke, det er så hurtigt at bruge en telefon til det og bliver lidt mere pirrelige. Så vi skal lære, at vi kan gøre det på smartphonen, i stedet for at gå tilbage til pc’en på kontoret. Så det er en del af succesraten at få alle med og skabe en god kultur omkring det. Der skal helst være nysgerrighed fra alle medarbejdergrupper,« siger Leif Lundgaard.

Skal han give et råd til andre, som skal udvikle deres intranet, er det ikke at lægge alting fast fra starten, men lad det udvikle sig i takt med behovet og tilbagemeldingerne.

»Alting går ikke som præsten prædiker – det er en løbende proces, man er inde i. Noget af det, man havde planlagt fra starten hitter ikke, mens noget andet bliver et hit, der åbner for nye muligheder. Så man skal være åben over for de muligheder, der dukker op undervejs. Det er svært at gennemskue behovet, før masserne kommer ind og trykker på knapperne,« siger it-chefen.

Med It-udfordringen dykker Version2 ned i et projekt fra den danske it-dagligdag. Har du fingrene i et spændende it-projekt, som kunde eller it-chef, så tip os.

Hov, nej – det må du altså undskylde, der skulle have altså have stået sexet interface til skyen…. nårh men, vores lille projekt, som blev født ud af nød og et akut behov, og som nu går under navnet LightlyCloudy, er blevet færdigt. Som den stolte fader er jeg nu klar til at vise resultatet frem for en måbende dansk verdenspresse som lovet. Jeg har jo som sagt rodet lidt med node.js programmering og færdiggjort første produktionsklare version. Nedenstående er, hvad brugerne bliver mødt med straks efter login. Jeg synes, det er ganske behageligt for øjnene.

Jeg har dog modtaget en del kritik for mit farve-schema; onde tunger har mere end hentydet, at det ligner IBM, BSOD eller Norton Commander for meget. Jeg har derfor tålmodigt lyttet til deres kritik med stor interesse, for efterfølgende at ignorere dem helt og aldeles. Jeg har også vist kildekoden til nogle kollegaer og spurgt dem, om ikke nok de ville hjælpe med med at sexificere bruger interfacet. En fyr sagde sågar ”ikke noget problem min lille ven, det har jeg færdigt før frokost, bare fortæl mig, hvilke frameworks du har brugt?” og jeg svarede beredvilligt ”ingen….” og så konstaterede han “…oh, så det er sådan rigtig old school med bits, bytes og whatnot“, og så hørte jeg ikke mere fra ham igen. Typisk.

For lige at opsummere, hvad jeg har lært igennem denne process;

At debugge Asynkrone programmer er ganske udfordrende i mangel af et bedre ord, og at programmere asynkrone programmer er ligeledes interessant, ligesom denne blog antyder, så er det nærmest som at lære at programmere helt forfra. Nu er der nok nogen hardcore programmører, der synes, at node.js dvs. javascript ikke er noget, rigtige mænd beskæftiger sig med. Til dem vil jeg nok sige, at det er ligegyldigt, hvilket sprog man benytter, men at det er implementationen, der er vigtig. Altså ikke vigtig i LightlyCloudy sammenhæng, men vigtigt når man skal til at skrive distribuerede cloud applikationer. Jeg kan anbefale at se denne node.js introduktion. Hvis man absolut ikke kan holde javascript ud, så kan man da også bruge vert.x på SmartOS.

Den anden ting, jeg har lært, er at SmartOS kommandoerne vmadm, imgadam and nictagadm, ikke helt holder sig til standard UNIX konventioner vedr. stdout stderr exitcode, og det gør debugging endnu mere besværligt, især når det kombineres med den asynkrone node.js natur.

Og nogen gange er det bare nemmere og hurtigere at lave et shell script, end at fedte rundt i asynkron node.js kode. Derfor har vi lavet et script der hedder nictagvms, som ligger i /usr/local/bin biblioteket i lightlycloudy zonen, men skriptet bliver eksekveret fra global zonen. Således kunne vi holde al kode i lightlycloudy zonen, og derved er der ikke noget, der skal opdateres, når man opgraderer SmartOS versionen.

Jeg synes stadig, at dependencies skal undgås eller holdes til et absolut minimum. Der er ikke noget så irriterende, som når når man finder en fed applikation, der bruger 237 forskellige frameworks, og det ene ikke er supporteret mere og forsvundet fra jordens overflade. Jeg startede med at bruge SSH2 frameworket, men pga. en buffer overflow fejl i frameworket så besluttede jeg mig til at droppe det og bruge den indbyggede shell eksekverings kommando i stedet for. Så nu bruges der overhovedet ingen 3. parts frameworks, det er bare ren uncut node.js kode direkte fra kilden.

Mens vi er ved kildekode, så kan du downloade kildekoden fra Github, der er en README fil inkluderet, som indeholder den meget simple installationsprocedure.

Det eneste, vi mangler nu, er en maskot til vores projekt. Jeg havde tænkt på noget blødt, nuttet og med en behagelig duft, måske lidt som Ashley. Klik på billedet for at se det fulde billede.

Så nu er jeg igang med en version 2 af LightlyCloudy. Jeg vil forsøge at finde tid til at inkorporere understøttelse af flere hypervisors, prerequisite check, når man opretter og opdaterer virtuelle maskiner.

Jeg leder stadig efter frivillige kode-bidragsydere, så hold dig endelig ikke tilbage og kontakt mig endelig. It’s my party and YOU are invited.

Skat har i flere tilfælde stået fast på fejlagtigt høje ejendomsvurderinger, selvom landsskatteretten eller et ankenævn har underkendt vurderingerne. Derfor skal KMD nu ifølge Politiken gennemgå sager fra årene 2003 til 2013, hvor enten et ankenævn eller landskatteretten har givet borgere medhold i klager over ejendomsvurderinger.

I sådanne tilfælde dikterer loven, at Skat skal rette ejendomsvurderingen for alle grunde i det konkrete grundværdiområde, da der skal være ens forhold for alle.

Men i flere tilfælde har skat blot rettet vurderingen af den enkelte grund, som borgeren har klaget over – og dermed har andre grundejere i grundværdiområdet fortsat betalt en højere ejendomsværdiskat, end de egentlig skulle.

Og det er den slags sager fra ti år, at KMD nu skal assistere Skat med at gennemgå.

»Vi har bedt it-leverandøren om at udsøge de sager, hvor et ankenævn eller landsskatteretten har nedsat grundværdien. Vi kan ikke endnu sige noget om omfanget,« udtaler Lise Schou Hansen, der er underdirektør i Skat.

Det er dog ingen garanti for, at alle de fejl, der måtte findes, vil blive rettet op – mange af dem kan nemlig være forældede.

National Australia Bank, der er en af de største banker i Australien, vil ikke længere servicere kunder, der handler med Bitcoin eller andre digitale valutaer. Det skriver Zdnet.

Den australske bank har sendt breve ud til de erhvervskunder, der driver forretning baseret på krypto-valuta, og underrettet dem om, at deres konti bliver lukket ned 2.maj.

En talsmand for National Australia Bank bekræfter, banken finder det for risikabelt at servicere kunder, der handler med krypto-valuta.

»NAB evaluerer løbende sin risiko-profil og de virksomheder vi understøtter for at sikre, at bankens aktiviteter tjener vores kunders og aktionærers interesser,« hedder det.

I den seneste tid har også flere kinesiske banker afskåret Bitcoin-handlende fra service, ligesom også Bank of Ireland og Bank of Montreal har gjort det.

På Version2s Datacenterkonference i marts var jeg inviteret med som live-blogger og rapporterede fra cloud-sporet, hvor snakken og diskussionen om Unified Computing/Converged Infrastructure var koncentreret (se indlæggene fra dagen her).

En super interessant dag, med masser af information og idéer og teorier. Og her er det med vilje, jeg skriver teorier. For på flere områder er det det stadie, vi er på i forhold til at integrere, centralisere og ”cloudificere” virksomheders it.

Jeg møder ofte dygtige, intelligente medarbejdere og chefer, der bliver tromlet, fordi de tillader sig at stille spørgsmålet: ”Er det virkelig muligt alt det her?”

Så hvis der var nogen, der sad på Datacenterkonferencen og fx tænkte: ”Hvordan hænger det overhovedet sikkerhedsmæssigt sammen??”. Eller: ”Når vi allerede i dag har performance-problemer på grund af afstand, når tingene ikke står lige ved siden af hinanden – hvordan skal det så gå, vi splitter tingene ad i diverse private og public clouds i datacentre i ind- og udland, samtidig med at det hele skal snakke sammen med de systemer, vi stadig er nødt til at have stående i virksomheden??”.

Måske sad nogle endda og funderede over, hvordan man sikrer sine systemer i skyen? Det har jo været bragt til torvs af andre end mig gennem tiden. Hvem kan man stole på? Hvem er her helt sikkert de næste mange år? Hvad med data hos udenlandske cloud providers? Lovgivningen er jo ikke ens kloden rundt, og hvem har ressourcer til at sætte sig ind i den slags oven i alt det andet?

Jeg vil egentlig bare gerne bakke dem op dem, der sidder med den slags spørgsmål. Jeg har endnu til gode at møde nogen, der har svarene, og før der er nogen, der har de svar, kan dele af infrastrukturen leveres som en service og visse cloud services kan (med stor omtanke) integreres. Men der ingen, der har hverken teknologien til eller erfaringen med fx et scenarie hvor backenden står i en virksomheds eget datacenter og kan kommunikere og udveksle data med en frontend, der står i et cloud datacenter. Hvis nogen har en reference på det, vil jeg gerne se den.

Jeg har heller ikke mødt dem, der har løst den måske helt banale udfordring i forhold til afstand. Jo længere datacentrene ligger fra hinanden, jo mere forsinkelse vil der opstå og jo flere performanceproblemer vil virksomheden opleve. Igen: Det ville være spændende at læse historien om en virksomhed, der har løst det.

Der er ingen tvivl om, at der findes megen super interessant teknologi til datacentre, og der er mange spændende cloud-løsninger. Men i forhold til at kombinere dem, træder vi virkelig teknologiens barnesko for tiden. Så før Cloud/Unified Computing/Converged Infrastructure for alvor bliver en succes, kræver det, at der sker endnu mere udvikling. Indtil da holder jeg fanen højt for, at det ikke er helt så nemt, som det ofte bliver præsenteret rundt omkring.

Et studie på universitetet Georgia Tech kan måske bane vejen for fremtidens låsemekanisme på smartphones og tablets.

Ifølge en nyhedsartikel publiceret af universitetet selv har cybersikkerhedsfolk lavet et studie, hvor de har testet en slags detektor, der kan registrere, hvordan den enkelte bruger sin finger til at swipe hen over sin smartphone eller tablet.

Det kan derfor bruges som et sikkert værktøj til at sikre, at der ikke er andre, der giver sig selv adgang, hvis de eksempelvis har din kode.

Systemet hedder LatentGesture og var næsten 98 procent præcis på smartphones og 97 procent på tablets.

»Systemet lærer en persons ‘touch-signatur’ for derefter konstant at sammenligne det med, hvordan den nuværende bruger interagerer med devicet,« siger Polo Chau, en af de assisterende professorer, som har været med til at lede studiet.

Det fascinerende ved studiet var, at det viste, at hver mands måde at swipe på er lige så unik som et fingeraftryk.

»Nogle glider den hurtigt til siden med et hurtigt swipe. Andre flytter den gradvist på tværs af skærmen. Alle prikker til skærmen med forskellige tryk,« siger den assisterende professor.

Ifølge professoren har de programmeret systemet til at kunne memorere og genkende fem touch-signaturer. Også her var systemet enormt effektivt til at genkende og skelne mellem de forskellige tryk.

»Denne feature kan blive brugt, når et barn bruger sin fars tablet. Systemet vil kunne genkende hendes touch-signatur og give hende adgang til at bruge devicet. Men hvis hun forsøgte at købe en app, ville systemet forhindre det,« siger en andetårsstuderende, Premkumar Saravanan, der også har været med på projektet.

LatentGesture er ikke det første af sin slags. På Illinois Institute of Technology har forskeren Cheng bo og hans kolleger udviklet, hvad de kalder SilentSense. Som med LatentGesture er der tale om software, som alene ud fra telefonens indbyggede sensorer opbygger et kendskab til den enkelte brugers måde at interagere med touchskærmen på. I en test blev 100 brugere bedt om at bruge telefonens berøringsskærm på normal vis. SilentSense var i stand til at identificere telefonens rette ejer med 99 procents nøjagtighed efter 10 berøringer.

Den nyopdagede fejl i krypteringsprotokollen OpenSSL har fået alarmklokkerne til at ringe.

Den såkaldte Heartbleed-bug giver mulighed for uvedkommende at overvåge krypteret kommunikation, og nu advarer også den store britiske it-virksomhed Netcraft om sikkerhedshullet.

Ifølge et skriv på deres website vil omkring en halv million ellers troværdige og pålidelige websites og servere være udsat for at få brudt deres krypteringer.

Det drejer sig ifølge Netcraft blandt andet om Twitter, GitHub, Yahoo, Tumblr, Steam, DropBox, HypoVereinsbank, PostFinance, Regents Bank, Commonwealth Bank of Australia, og den anonyme søgemaskine DuckDuckGo.

Ifølge Netcraft er det 17 procent af nettets SSL-webservere, der bruger certifikater udstedt af pålidelige myndigheder, der er udsat.

OpenSSL er standardkrypteringen for mange sider og bruges til at beskytte brugernes informationer. Med Heartbleed kan hackere derfor i teorien få adgang til kodeord, al krypteret kommunikation, som private beskeder over Twitter eksempelvis, og endda kreditkortoplysninger.

Den velkendte it-sikkerhedsekspert Bruce Schneier er ifølge sitet businessinsider.com dybt bekymret.

‘På en skala fra 1 til 10, så er det her en ellever,’ skriver han på sin blog om sikkerhedsalvoren.

Han spekulerer endvidere på, om der var nogen, der med vilje kunne finde på at placere Heartbleed-buggen, som er opstået i forbindelse med Heartbeat-opdateringen til OpenSSL-versionerne 1.0.1 til 1.0.1f.

Han er dog også åben for, at det er en simpel fejl, der har sneget sig ind.

Statens It, som varetager it-driften for en række ministerier og styrelser, fik i 2013 et underskud på 18,3 millioner kroner. Det skyldtes først og fremmest en ekstra omkostning på cirka 19 millioner kroner i forbindelse med et skift fra TDC til Nianet som leverandør af WAN-forbindelser. Skiftet skulle ske, efter Nianet havde vundet det første udbud af denne type fra Statens Indkøb.

»Det var første gang, der skulle være et leverandørskift. Det har altid været TDC, der var leverandør, men Nianet vandt udbuddet. Vi påtog os at implementere leverandørskiftet for vores kunder, og der viste sig at være nogle tekniske vanskeligheder,« fortæller direktør Michael Ørnø fra Statens It til Version2.

Da ingen tidligere havde haft brug for at skifte leverandør af internetforbindelser og netværk mellem institutionerne, så var der ikke taget højde for de problemer, der kunne opstå som følge af nogle af de løsninger, der var opstået gennem årene.

»Der var eksempelvis spørgsmålet om, hvem der ejede IP-adresserne, plus der var ting, som var hårdkodet til bestemte IP-adresser,« fortæller Michael Ørnø.

Derfor var det ikke i alle tilfælde blot et spørgsmål om at trækket stikket ud til TDC og koble Nianet på i stedet, fordi det kunne gå ud over it-systemerne.

Skiftet til Nianet blev dog også ramt af planlægningsproblemer. Det forsinkede projektet, og det betød, at TDC kunne opkræve almindelig listepris for brug af selskabets dataforbindelser, efter kontrakten var udløbet, men forbindelsen til Nianet ikke var klar.

»Vi havde prøvet at være smarte og lave netværksskiftet samtidig med, at vi konsoliderede serverne for at forstyrre driften mindst muligt. Så derfor blev netværksskiftet ramt af de forsinkelser, der opstod for serverkonsolideringen,« forklarer Michael Ørnø.

Da Statens It overtog driften havde de forskellige ministerier og styrelser cirka 28 serverrum. Alle de mange servere, storage og netværk skulle samles i nogle få datacentre på en helt ny hardwareplatform og virtualiseres.

Den proces er Statens It næsten nået i hus med, bortset fra fem serverrum, som skulle have været lukket i 2013, men ikke nåede det inden nytår. Da Statens It havde planlagt at skifte netværksleverandør samtidig med lukningen af serverrummene, så var der altså visse steder, hvor Statens It endte med at måtte betale listepriser til TDC.

»Der var for eksempel en lærerkonflikt, hvor der pludselig skulle laves en lov hen over store bededagsferien. Det var den weekend, hvor vi havde planlagt en stor omlægning. Så var der en vandmiljøplan, der skulle i en ny høring i påsken. Det er vilkårene, men det er måske også en fordel med vores model. Hvis vi havde været en ekstern kommerciel leverandør, så var der nok landet en stor regning,« siger Michael Ørnø.

De uforudsete aflysninger af servicevinduerne endte altså sammen med andre forsinkelser at koste 19 millioner kroner. Alligevel ændrer det ikke ved, at skiftet af WAN-leverandør i sidste ende giver en besparelse.

»Over fem år ligger der en samlet besparelse på cirka 80 millioner kroner. Og på længere sigt har vi nu lavet tingene, så vi kan sætte det i konkurrence med langt mindre omkostninger ved at skifte igen,« siger Michael Ørnø.