Daily Archives: April 15, 2014

Android fik touchskærm efter iPhone blev lanceret

Både hos Apple og Google arbejdede man i 2006 på højtryk for at få en revolutionerende telefon klar, i dyb hemmelighed, men først da Googles Android-folk så den første iPhone, kom Android-telefoner til at ligne det, vi kender i dag.

Det viser interne dokumenter fra Google, som er blevet offentliggjort i forbindelse med sagen mellem Samsung og Apple. It-mediet Recode har nemlig fået fat i Googles beskrivelse af Android fra både 2006 og 2007, altså de dokumenter, som blev fremlagt for mulige hardware-partnere.

Her fremgår det, at Android-telefonen i 2006 var baseret på trykknapper og dermed lignede en Blackberry-telefon med fuldt tastatur under skærmen. Systemet understøttede slet ikke touch-input. Men i 2007 var touch-skærmen blevet den primære input-mulighed, uden understøttelse af en stylus, en lille pegepind, som blev brugt især til Windows Mobile-telefoner.

I dokumentet fra 2006 fremgår det dog, at der ikke er noget i Android-arkitekturen, som forhindrer understøttelse af touch-skærme i fremtiden.

Det har tidligere været fremme, hvordan Android-folkene hos Google blev lamslåede, da de så iPhone-præsentationen, og derefter skiftede kurs. Den første, planlagte model, med fysisk tastatur på fronten, blev droppet, og touch-skærm blev vejen frem.

Omvendt var Android på det tidspunkt noget længere fremme end iOS hvad angår for eksempel multitasking og applikationer fra en åben app-butik, ligesom widgets allerede dengang var en del af Android.

Google købte Android i 2005 og var klar med den første Android-telefon i efteråret 2008. Telefonen Dream, som HTC producerede, havde også fuldt tastatur, som normalt lå gemt under skærmen og kunne skydes frem, men siden har kun ganske få Android-telefoner haft den mulighed.

Sagen mellem Samsung og Apple, som kører i disse dage, er endnu et kapitel i især Apples patentkrig mod konkurrenter. Ifølge Apple krænker Samsung fem Apple-patenter med telefonerne i Galaxy-serien, hvilket Apple mener bør udløse en bøde på over 10 milliarder kroner. Samsung har så svaret igen ved at sagsøge Apple tilbage, dog for et demonstrativt meget mindre beløb.

Læs også: Apple kræver milliardbeløb af Samsung i ny patentsag

Læs også: Patentsag tvinger hemmelige Apple-dokumenter frem: Derfor får IPhone større skærm

I Google-dokumenterne, som bliver hvirvlet op af retssagen, fremgår det også, at Android i 2006 havde lagt sig fast på Microsofts filsystem FAT32, fordi det var meget udbredt og kompatibelt. Det har siden betydet, at Android-producenterne skal betale Microsoft licens for hver telefon, der kører Android og dermed FAT32.

Posted in computer.

Nu vil Facebook også tilbyde betalinger

Skriv en ’tak for sidst’-besked til vennerne – og send dem samtidigt penge for middagen i går eller taxaen, I delte hjem. Alt sammen via Facebook, som nu også vil til at tilbyde digital betaling.

Det rapporterer den respekterede erhvervsavis Financial Times, på baggrund af anonyme kilder i branchen, mens Facebook selv ikke vil kommentere historien.

Ifølge Financial Times er Facebook nu kun få uger fra at få en officiel tilladelse i Irland til at håndtere betalinger og at opbevare kundernes penge. Tilladelsen kan bruges i hele Europa, og Facebook skulle være i tæt kontakt med tre forskellige mindre firmaer i London, som arbejder med online og mobile pengetransaktioner.

I Danmark har Mobile Pay fra Danske Bank været en stor succes til de hurtige betalinger, mens fire teleselskaber for nyligt lancerede Paii, som er deres bud på en mobil betalingstjeneste.

Posted in computer.

Tag med til harddisk-nørdernes redningsstation



Her er et par antistatiske sandaler. Foto: Nicolai Devantier



Øyvind Nyland er chef for disk-værkstedet i de norske skove. Foto: Nicolai Devantier



Første trin i dataredningen er at skille disken ad. Foto: Nicolai Devantier

Reportage: I en ydmyg bygning i en lille flække 90 kilometer nord for Oslo, tæt på den svenske grænse, sidder 19 it-ingeniører og redder data fra harddiske, der er blevet smadret.

Her møder jeg Øyvind Nyland, der er chef for Ibas norske laboratorium. Her har man i 28 år reddet terabyte-vis af data fra havarerede harddiske frem i lyset igen.

Han har i dagens anledning taget en skjorte på, men tennissokkerne i hans sandaler afslører hans sande identitet: Han er en nørd af den vaskeægte slags.

En dansk politiker drillede engang it-folk med tennissokker i sandalerne, men faktisk har Øyvind Nyland en ganske god forklaring på det valgte fodtøj, der ikke er valgt på grund af moden.

Det er specialbyggede sko, der forhindre statisk elektricitet, hvilket er en af harddisk-reddernes fjender.

Gulvet i laboratoriet er af samme årsag belagt med en speciel voks, der også hæmmer de elektriske problemer.

Bjerge af diske
Det er til disse skovbeklædte omgivelser, at harddiske kommer, når de er gået i smadder.

“Det er meget vigtigt at få konkrete informationer om, hvor og hvad der er sket, så vi har et udgangspunkt for et lede efter informationerne på den ødelagte disk,” fortæller Øyvind Nyland indledende, mens han gør klar til at vise rundt på harddisk-værkstedet.

Det første, der møder os er stabler og atter stabler af harddiske.

“Vi har en udgave af alle modeller, så vi har en reference, når redningsarbejdet begynder,” fortæller han om de imponerende mængder hardware. De må til sammen kunne genere lagerplads, der kan forsyne en mellemstor dansk provinsby med harddiskkapacitet.

“De lidt ældre harddiske opbevarer vi i kælderen. Der er mange sjove modeller,” siger Øyvind Nyland, mens jeg bakser med at få overtrækssko på.

Når Øyvind Nyland og hans kollegaer får en harddisk, der er gået i stykker, har været udsat for en brand, oversvømmelse eller på anden måde er holdt op med at fungere med at videresende de informationer, der ligger på de roterende plader, forsøger de altid at trække et image, uden at åbne disken.

Men det er langt fra altid, at det fungerer.

I de fleste tilfælde er der ingen vej uden om at fjerne beklædningen omkring læse/skrivehovedet og den øvrige elektronik.

Under en speciel udluftning, der fjerner støv og andre uønskede partikler, parterer ingeniørerne diskene i alle de smådele, som producenten engang har bygget sammen.

“Når vi skiller en disk, analyserer vi læse/skrivehovedet for skader under et mikroskop. Der er en mulighed for at erstatte det ved fejl og kalibrere disken igen.”

Ødelagte plader skal også identificeres for genskabelse af data. Hvis der er slået ‘huller’ i pladerne, kan data ikke findes igen, så er de væk for altid.



En totalskadet disk. Pladen er slidt midt over, men data fra de brune områder kan stadig reddes. Foto: Nicolai Devantier



Harddiske i stabler. Foto: Nicolai Devantier

“Men alle data der, ligger rundt om et sort hul, kan vi faktisk genskabe. I et bibliotek med 5.000 billeder kan vi eksempelvis genskabe 4.900, selv om der er en hardware skade, der rammer ned midt i disse informationer.”

Han hiver en disk frem, hvor læse/skrivehovedet har slidt pladen helt over.

“Alt det, der stadig er brunt, kan vi genskabe,” siger han mens han peger på det yderste område af disken, der stadig minder en lille smule om, hvad fabrikken engang har leveret.

Han har taget et andet eksemplar med op fra lageret af de smadrede it-souvenirers, som Ibas har samlet gennem tiden.

Brand er ikke det værste, der kan ske
Han holder en total forkullet disk, der har været udsat for en brand, i sin hånd. Den ligner noget, der bare skal på hovedet i skraldespanden.

“Faktisk er brand ikke det værste, der kan ske,” fortæller han, mens han fingre bliver mere og mere sorte af sod fra overfladen.

“Computerens kabinet yder ret god beskyttelse mod varme. Det samme gør det metalhus, som disken er bygget op omkring. Vi kan ofte redde data fra disse enheder,” forklarer han.

Når ingeniørerne har fundet frem til data på en ødelagt harddisk, så omdannes de til et image, der sendes til Ibas serverpark i kælderen. Derefter bliver data lagt over på en ny harddisk, der kan returneres til kunden.

Ingen slibrige julefrokostbilleder
Jeg kan ikke lade være med at stille et spørgsmål om, hvad hans redningshold egentlig ser af data. De får mere end 5.000 harddiske gennem systemet om året. Der må være nogle saftige historier gemt.



Foto: Nicolai Devantier



Diske fra dengang far var dreng. Foto: Nicolai Devantier

“Vi ser faktisk ikke rigtig noget,” fortæller han.

“Det meste foregår helt automatisk. I de tilfælde, hvor vi har en manuel behandling, så har vores folk tavshedspligt. De er godkendt af myndighederne til fortroligt arbejde.”

Så i fremviser ikke en top fem over sjove ting, som I er stødt på til den årlige julefrokost?

“Nej, det gør vi ikke,” siger han tørt.

Læs også:
Storage-kollaps i X Factor: Sådan reddede vi hele Danmarks fredagsunderholdning

Test: 512 gigabyte SSD-drev med speederen i bund

Sådan opgraderer du nemt din harddisk

Posted in computer.

Nets: Her er resultatet af sikkerhedsanalysen om NemID og Heartbleed

I sidste uge blev der råbt vagt i gevær fra folkene bag Danmarks fælles login-løsning, NemID.

Læs også: Advarsel efter blødende sikkerhedshul: Skift dit password til Gmail og Facebook

Det gjorde man på grund af de sikkerhedsproblemer, som Heartbleed-hullet bragte med sig.

Den historie kan du læse her:
Nets undersøger nu om NemID er ramt af kæmpe sikkerhedshul

Derfor fortalte Søren Winge, som er pressechef i Nets, der står bag NemID-løsningen, at man ville undersøge sagen sammen med bankerne og Digitaliseringsstyrelsen.

Den analyse blev færdig i fredags, og der er ikke problemer med NemID, lyder det nu fra Nets.

“Nets har nu foretaget en sikkerhedsmæssig vurdering af sine systemer både internt og hos underleverandører,” fortæller Søren Winge til Computerworld.

“Den klare vurdering er, at Nets og Nets tjenester, herunder også NemID, ikke er eksponeret, og vi har heller ikke været det, overfor den kendte OpenSSL-sårbarhed kendt under navnet Heartbleed, der kom til offentlighedens kendskab sidste tirsdag,” forklarer han.

Det ændre dog ikke på, at du stadig bør skifte password på en række tjenester. Det gælder blandt andet på sider/tjenester som:

Google/Gmail, Tumblr, Twitter, Yahoo/Yahoo mail, Amazon, Dropbox og LastPass.

Du kan se en komplet liste over berørte websider her.

Læs også:
Advarsel efter blødende sikkerhedshul: Skift dit password til Gmail og Facebook

Medie: Sikkerhedstjeneste har udnyttet “Heartbleed” i årevis

Posted in computer.

Afsløring: Det fedeste konsulenttrick er …

For et år siden var forsvaret i svære økonomiske vanskeligheder. De havde brugt for mange penge.

Tusindvis af ekstremt veluddannede officerer og civile DJØF’ere i stabene, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet bad om hjælp til at løse problemerne hos McKinsey, da de ikke kunne selv.

Op til det tidspunkt havde man brugt en del år på at centralisere en masse funktioner i forsvaret. McKinsey foreslog, at man satte fuldt tryk på en voldsom decentralisering af alle funktioner i forsvaret, så man kunne høste en masse fordele derved (I kan selv digte videre på begrundelserne – I har hørt dem før).

For nogle år siden var forsvaret i svære økonomiske vanskeligheder. De havde brugt for mange penge. Tusindvis af ekstremt veluddannede officerer og civile
DJØF’ere i stabene, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet
bad om hjælp til at løse problemerne hos McKinsey, da de ikke kunne selv.

Op til det tidspunkt havde man brugt en del år på at decentralisere en masse funktioner i forsvaret. McKinsey foreslog, at man satte fuldt tryk på en voldsom centralisering af alle funktioner i forsvaret, så man kunne høste en masse fordele derved (I kan selv digte videre på begrundelserne – I har hørt dem før).

På et sølvfad
Vær så god! Nu har jeg afsløret det allervigtigste konsulenttrick:

Foreslå altid kunden at gøre det modsatte.

På nano-planet er jeg nogle gange i min karriere blevet bedt om at bedømme en gruppe DBA’ere for ledelsen i biksen, og for det meste har jeg konstateret, at de kører godt – måske med en enkelt døgenigt, der burde smides ud – og at der ikke er grund til at lave alt muligt om.

Hver eneste gang har ledelsen takket høfligt, betalt regningen til tiden og straks tilkaldt en anden konsulent til at vurdere situationen.

Det så vi for nylig, da Gartner havde konkluderet,
at et offentligt it-system kunne gøres færdigt. Kort efter kom KPMG med en tilsvarende rapport (større og dyrere), der fastslog, at projektet burde standses.

Adspurgt om, hvorfor man havde fået lavet to rapporter lige efter hinanden om det samme emne, sagde den pågældende minister, at KPMG’s rapport var lidt mere fyldestgørende …

Artiklen fortsætter på næste side…

Posted in computer.