»Det indbyder til snyd, og vi kan ikke kontrollere det.«
Sådan lyder Gymnasielærer Peter Leinewebers vurdering af en paragraf i den almene eksamensbekendtgørelse, der fra sidste år gav de danske gymnasieelever ret til at tilgå internettet, når de er til skriftlig eksamen.
Eleverne har ifølge bekendtgørelsens §15 stk. 2 ret til at tilgå det, der kaldes ”egne læremidler.” Betegnelsen dækker over online-redskaber, der har spillet en væsentlig rolle i undervisningen i det fag, eleven er til eksamen i. Men ifølge Peter Leineweber sætter det gymnasierne i en svær situation, når der skal kontrolleres hvilke dele af internettet, eleverne kan bruge – og hvilke de ikke kan.
Som følge af henvendelser fra fortvivlede gymnasier, har Undervisningsministeriet sendt en liste over eksempler på ting, der kan være tilladte at bruge online til eksamen – heriblandt Google og Studieportalen
»Elever på et hold har i undervisningen benyttet Google, studie-portalen og lign. og herigennem fundet frem til et bestemt materiale/en artikel og lign. Derved har eleverne under prøven og i forberedelsestiden kun online adgang til dette konkrete materiale. Det giver dem ikke retmæssig adgang til ubegrænset anvendelse af Google, studieportalen og lign., som det er tilfældet ved de skriftlige prøver med netadgang,« skriver ministeriet i et eksempel.
Men der følger ingen vejledning i, hvordan skolerne skal kontrollere, at eksaminanderne holder sig til de anviste dele af eksempelvis Google eller Studieportalen. Og ifølge Peter Leineweber er det ikke en opgave, som skolerne i øjeblikket kan løfte.
»Det kan vi overhovedet ikke. Vores it-folk kan blokere en hjemmeside eller åbne op for en hjemmeside. Men når der første er åbnet op, så kan vi ikke kontrollere, hvilke dele af siden eleven har brugt,« siger Peter Leineweber til Version2.
Logninger hjælper ikke
Ifølge Peter Leinewener har man på Horsens Gymnasium, hvor han underviser, allerede set de først eksempler på snyd som følge af internetadgang til eksamen.
»Til de sidste terminsprøver så vi elever, der brugte GoogleTranslate og som hentede opgavebesvarelser på studieportalen,« siger Peter Leineweber.
Men selvom elevernes færden på nettet logges, så er det et sisyfos-arbejde at kontrollere, at eleverne kun bruger de tilladte dele af internettet. Eleverne bliver nemlig bedre og bedre til at sløre deres adfærd.
»Vi kunne se at en elev til terminsprøven havde kørt sin engelsk-oversættelse igennem Google Translate. Det matchede med det resultat vi fik, når vi selv kørte den igennem. Men vi kunne ikke påvise, at han havde været derinde, for han havde brugt Tor-netværket,« siger Peter Leineweber.
Skolerne må i øvrigt kun kigge på logningerne, hvis der er en begrundet mistanke om snyd. Og den vil ifølge Peter Leineweber sjældent opstå i en eksamenssituation. Her er det nemlig eksterne censorer der retter de skriftlige opgaver, og da de ikke kender elevens sædvanlige niveau, har de dårlige forudsætninger for at vide, om en aflevering er usædvanlige i forhold til elevens normale niveau.
Ministeriet må på banen
På Horsens Gymnasium opfordrer Peter Leineweber Undervisningsministeriet til at komme på banen med noget mere konkret hjælp til, hvordan man skal sikre sig mod snyd til den internetforbundne eksamen.
»Når ministeriet nu har lavet denne her regel, så må de jo fortælle os, hvordan den kan overholdes. Alle gymnasierne skal opfinde den dybe tallerken igen, og så vidt jeg kan se, findes den ikke i denne sammenhæng,« siger Peter Leineweber.
Undervisningsministerieriet afviser dog at udstikke nye retningslinjer, og undervisningskonsulent Morten Aronsson Olsen slår fast, at det er skolernes eget ansvar at sikre, at der ikke snydes til eksamen.
»Det er skolernes opgave at sikre for, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnet til at udelukke, at eksaminanderne kommunikerer utilsigtet eller gør andet, end det de må til prøven,« siger Morten Aronsson til Version2.