Daily Archives: April 24, 2014

Så vild er Apples indtjening – skovler penge ind

424.383 kroner.

Så stort har Apples overskud været hvert eneste minut døgnet rundt i hele selskabets andet regnskabskvartal, der løber fra januar til marts.

Selskabets samlede overskud for kvartalet landede på 55 milliarder kroner.

Sidste år i samme periode landede Apple et overskud på 51,3 milliarder kroner, ligesom også selskabets omsætning er steget til 246,11 milliarder kroner for de tre måneder.

iPad går tilbage
Fremgangen skyldes ikke mindst øget salg af iPhone, der i alt blev solgt i 43,7 millioner eksemplarer i kvartalet.

Sidste år i samme periode blev der solgt 37,4 millioner iPhones.

Til gengæld er salget af tablet-computeren iPad faldet ganske markant fra 19,48 millioner solgte eksemplarer i andet kvartal i fjor til 16,35 millioner solgte iPads i de første tre måneder af 2014.

Forude venter der nu ifølge topchef Tim Cook flere store lanceringer efter et kvartal uden de store præsentationer.

I sædvanlig Apple-stil vil Apple kun fortælle nok til at øge spændingen op til de forventede præsentationer i juni til Apples store udvikler-konference i San Fransisco, som selskabets typisk anvender til lanceringer.

Tim Cook vil således kun sige, at der bliver tale om “produkter og services, som kun Apple kan stå bag.”

Posted in computer.

Så vild er Apples indtjening – skovler penge ind

424.383 kroner.

Så stort har Apples overskud været hvert eneste minut døgnet rundt i hele selskabets andet regnskabskvartal, der løber fra januar til marts.

Selskabets samlede overskud for kvartalet landede på 55 milliarder kroner.

Sidste år i samme periode landede Apple et overskud på 51,3 milliarder kroner, ligesom også selskabets omsætning er steget til 246,11 milliarder kroner for de tre måneder.

iPad går tilbage
Fremgangen skyldes ikke mindst øget salg af iPhone, der i alt blev solgt i 43,7 millioner eksemplarer i kvartalet.

Sidste år i samme periode blev der solgt 37,4 millioner iPhones.

Til gengæld er salget af tablet-computeren iPad faldet ganske markant fra 19,48 millioner solgte eksemplarer i andet kvartal i fjor til 16,35 millioner solgte iPads i de første tre måneder af 2014.

Forude venter der nu ifølge topchef Tim Cook flere store lanceringer efter et kvartal uden de store præsentationer.

I sædvanlig Apple-stil vil Apple kun fortælle nok til at øge spændingen op til de forventede præsentationer i juni til Apples store udvikler-konference i San Fransisco, som selskabets typisk anvender til lanceringer.

Tim Cook vil således kun sige, at der bliver tale om “produkter og services, som kun Apple kan stå bag.”

Posted in computer.

Fra Microsofts udviklings-afdeling: Så vild bliver Kinect i fremtiden

Microsoft har store planer med Kinect-teknologien, der gør det muligt at styre pc’er med bevægelser og tegn, som kameraer i Kinect aflæser og fortolker.

Kinect fik relativt hurtigt efter lanceringen et gennembrud som spil-konsol, i det spillerne kan styre spillet med kroppen fremfor blot med tastatur og mus.

Microsoft har netop afholdt teknologi-messen Silicon Valley Techfair, hvor udviklere fra selskabet løftede sløret for, hvordan fremtiden med Kinect kan komme til at se ud.

Kinect som webcam
Langt de fleste computere er i dag udstyret med webcam, som vi flittigt anvender til webcast, Skype og lignende.

Det mener Microsoft, at vi kan gøre bedre. Selskabet arbejder derfor på en måde, hvorpå ‘dyb kamera-brug’ – som Kinect – kan indarbejdes i helt almindelige web-kameraer.

Selskabet kalder teknologien for ‘MonoFusion.’

Det bygger på ideen om, at softwaren fortolker signalerne fra et almindeligt webkamera til ‘dybe’ billeder i 3D-format.

Dernæst lægger softwaren selv farver og form til de byggede objekter, så de bliver ‘levende.’

Det betyder i princippet, at en filmet optagelse af eksempelvis udstoppede dyr hurtigt kan bygges om til modeller af selve dyrene.

Ifølge Microsoft vil der ikke gå mange år, før pc’en selv ‘vågner,’ når den registrerer bevægelser i lokalet. Dernæst vil computeren selv kunne genkende den pågældende person på personens bevægelser og så kunne logge personen ind på computeren.

Kameraet vil også eksempelvis kunne afkode brugerens humør og for eksempel af sig selv begynde at afspille blid musik, hvis brugeren er i dårligt humør.

Svævende skærm med bevægelses-genkendelse
Microsoft har tidligere arbejdet på en desktop-computer med 3D-effekt, hvor skærmen var ‘dyb.’

Selskabet er nu gået et skridt videre med en ny type 3D-skærm med stor dybde.

Ideen er ifølge Microsoft at lægge en række plastic-film oven på almindelige 2D-skærme.

Plastic-filmene er indstillede til forskellige farver udsendt af LCD-skærmen, som tilsammen får en ekstra skærm til at ‘svæve’ foran selve computer-skærmen, hvilket eksempelvis kan være anvendelig i situationer, hvor man ønsker at fremhæve bestemte ting for en tilskuer.

Kinect kan anvendes til at fintune den svævende skærm.


ViiBoard
Der findes allerede i dag en række forskellige digitale white board-løsninger på markedet.

Microsofts ViiBoard-løsning følger trop – dog med den tilføjelse, at boardet via en Kinect selv ser, når en bruger nærmer sig tavlen, der dernæst sænker lys-styrken.

Når brugeren hæver hånden, fremkommer menuen på skærmen. Menuen følger brugeren tværs over skærmen, hvis brugeren bevæger sig frem og tilbage.

Viser han 10 fingre til tavlen, fremkommer et tastatur.


Også Apple har for alvor kig på Kinect-lignende teknologier, der kan aflæse bevægelser og lignende fra brugerne.

Apple købte således i november sidste år det israelske 3D-firma PrimeSense, der tidligere har arbejdet med udvikling af Kinect-teknologier.

Det kan du læse mere om her: Apple køber 3D-firma for milliarder  – forstærker rygter om Apple TV.

Posted in computer.

Fra Microsofts udviklings-afdeling: Så vild bliver Kinect i fremtiden

Microsoft har store planer med Kinect-teknologien, der gør det muligt at styre pc’er med bevægelser og tegn, som kameraer i Kinect aflæser og fortolker.

Kinect fik relativt hurtigt efter lanceringen et gennembrud som spil-konsol, i det spillerne kan styre spillet med kroppen fremfor blot med tastatur og mus.

Microsoft har netop afholdt teknologi-messen Silicon Valley Techfair, hvor udviklere fra selskabet løftede sløret for, hvordan fremtiden med Kinect kan komme til at se ud.

Kinect som webcam
Langt de fleste computere er i dag udstyret med webcam, som vi flittigt anvender til webcast, Skype og lignende.

Det mener Microsoft, at vi kan gøre bedre. Selskabet arbejder derfor på en måde, hvorpå ‘dyb kamera-brug’ – som Kinect – kan indarbejdes i helt almindelige web-kameraer.

Selskabet kalder teknologien for ‘MonoFusion.’

Det bygger på ideen om, at softwaren fortolker signalerne fra et almindeligt webkamera til ‘dybe’ billeder i 3D-format.

Dernæst lægger softwaren selv farver og form til de byggede objekter, så de bliver ‘levende.’

Det betyder i princippet, at en filmet optagelse af eksempelvis udstoppede dyr hurtigt kan bygges om til modeller af selve dyrene.

Ifølge Microsoft vil der ikke gå mange år, før pc’en selv ‘vågner,’ når den registrerer bevægelser i lokalet. Dernæst vil computeren selv kunne genkende den pågældende person på personens bevægelser og så kunne logge personen ind på computeren.

Kameraet vil også eksempelvis kunne afkode brugerens humør og for eksempel af sig selv begynde at afspille blid musik, hvis brugeren er i dårligt humør.

Svævende skærm med bevægelses-genkendelse
Microsoft har tidligere arbejdet på en desktop-computer med 3D-effekt, hvor skærmen var ‘dyb.’

Selskabet er nu gået et skridt videre med en ny type 3D-skærm med stor dybde.

Ideen er ifølge Microsoft at lægge en række plastic-film oven på almindelige 2D-skærme.

Plastic-filmene er indstillede til forskellige farver udsendt af LCD-skærmen, som tilsammen får en ekstra skærm til at ‘svæve’ foran selve computer-skærmen, hvilket eksempelvis kan være anvendelig i situationer, hvor man ønsker at fremhæve bestemte ting for en tilskuer.

Kinect kan anvendes til at fintune den svævende skærm.


ViiBoard
Der findes allerede i dag en række forskellige digitale white board-løsninger på markedet.

Microsofts ViiBoard-løsning følger trop – dog med den tilføjelse, at boardet via en Kinect selv ser, når en bruger nærmer sig tavlen, der dernæst sænker lys-styrken.

Når brugeren hæver hånden, fremkommer menuen på skærmen. Menuen følger brugeren tværs over skærmen, hvis brugeren bevæger sig frem og tilbage.

Viser han 10 fingre til tavlen, fremkommer et tastatur.


Også Apple har for alvor kig på Kinect-lignende teknologier, der kan aflæse bevægelser og lignende fra brugerne.

Apple købte således i november sidste år det israelske 3D-firma PrimeSense, der tidligere har arbejdet med udvikling af Kinect-teknologier.

Det kan du læse mere om her: Apple køber 3D-firma for milliarder  – forstærker rygter om Apple TV.

Posted in computer.

Eugene Kaspersky: Jeg er paranoid – men stadig optimist!

Jeg har igennem mange år observeret cyberjunglens økosystem, hvor jeg har set nye trusler udforme sig hver eneste dag. På trods af de hundredetusindevis af online-trusler kan de dog hver især grupperes i tre forskellige kategorier: cyberkriminalitet, cyberspionage og cybersabotage.

Cyberkriminalitet kan lejes
Cyberkriminalitet er stort – og det er overalt. Men hvem står bag? Det er der ingen, der ved! Der er sandsynligvis titusindvis og nok nærmere hundredetusindevis, som arbejder i denne “branche” hver dag, et eller andet sted på kloden.

Cyberkriminalitet taler mange forskellige sprog – både kinesisk, engelsk, spansk, portugisisk, russisk osv. Det kan føles som om, vi altid har kæmpet med dette problem, men det er faktisk et fænomen, som først er opstået i det seneste årti.

I begyndelsen af 90′erne var der ikke nok internettjenester og slet ikke nok brugere til, at det på nogen måde kunne være interessant for de cyberkriminelle. Efter år 2000 begyndte de første tendenser så at vise sig, men gerningsmændene opererede alene eller i små bander, og de var for det meste nørder.

De seneste år har den kriminelle aktivitet på internettet dog ændret sig markant, så cyberkriminalitet i dag foregår på et helt andet plan end tidligere. Mange cyber-kriminelle arbejder i dag som professionelle, og de angriber ikke længere forbrugerne – dem overlader de til nogle af de mindre spillere på banen. 

Nogle af disse grupper af professionelle kriminelle er interesserede i at lave rigtig mange penge, mens andre, som f.eks. de såkaldte “hacktivister”, er interesserede i at tvinge et bestemt budskab igennem. Derfor går de efter de store virksomheder.

De er stærkt organiserede, og de planlægger deres angreb nøje, ved at undersøge deres ofres it-systemer og efterligne dem. De benytter sig både af hacking og fjernstyring af systemer for at kunne gennemføre deres kriminelle handlinger, som f.eks. kan have til formål at spore skibscontainere, hvor narkotika er skjult blandt lovlige varer.

Narkokartellerne har selvfølgelig ikke tilstrækkelige evner til at kunne hacke så store systemer, så derfor ansætter de cyberkriminelle til at udføre arbejdet.


Cyberspionage – svækker udviklingen af it

Cyberspionage finder i dag sted i en skala, som er meget skræmmende. Spionageangreb er svære at spore tilbage til enkeltpersoner eller organisationer, og fragmenter af forskellige sprog er ofte vores eneste ledetråde. 

Udpluk af forskellige sprog gemt i koderne kan på denne måde være med til at fortælle, hvilket land angrebet kommer fra. Det var f.eks. denne fremgangsmåde, der slog fast, at Red October kom fra en russisk kilde. 

Derudover er der mange kinesisktalende angreb, hvor afsenderne lader til at være ligeglade med at blive identificerede. Der er dog stadig ingen beviser på, hvem der står bag angrebene.

Angrebene kan komme fra statslige institutioner eller fra hackere, som er ansat af statslige institutioner. Men de kan også være designet af selvstændige hackere, som forsøger at samle så meget information som muligt med henblik på at sælge oplysninger til virksomheder eller regeringer.

Spionageangreb er ansvarlige for nogle af de helt store angreb, som bl.a. er med til at ødelægge tilliden mellem nationer. Dette er en af grundene til, at internettet ikke vil udvikle sig lige så hurtigt de kommende år, som det ellers kunne. 

På grund af frygten for spionage vælger mange lande at investere i nationale it-projekter i stedet for at samarbejde om globale projekter. De internationale projekter får på denne måde færre ressourcer, hvilket svækker udviklingen. På samme måde vil forskellige lande udføre mange af de samme cyberaktiviteter, hvilket naturligvis giver et stort spild af ressourcer.

Cybersabotage er sjældent, men stigende
Cybersabotage er det sjældneste problem blandt de tre cybertrusler. Angrebene er stadig relativt få, og der går for det meste længe mellem dem – men de udgør et stigende problem. Der findes rygter og ubekræftede rapporter om lande, der er blevet ramt af blackouts som følge af angreb på energikilder. 

Der er desuden det velkendte eksempel med Saudi Aramco, som leverer en tiendedel af hele verdens olie. Selskabet fik hacket 30.000 computere i 2012 med datatyveri til følge.

De fire veje frem
Er vi kørt ned ad en blind vej, hvor vi bare må acceptere, at internettet rummer flere trusler end muligheder? Selvfølgelig er vi ikke det. Der er fire veje, vi skal have fokus på, for at vi hele tiden kan være et skridt foran de cyberkriminelle.

Først og fremmest må vi indse, at der faktisk allerede findes løsninger og produkter, som kan beskytte os mod cyberangreb. Her taler jeg ikke kun om teknologi – for meget kan nemlig også løses med reguleringer og i særdeleshed fælles standarder. Teknologien har udviklet sig så hurtigt, at der i dag ikke findes nogen it-standard for vigtige infrastrukturer, hvilket udgør en stor sikkerhedsbrist.

Uddannelse bør være den anden søjle, som vi skal bygge vores forsvar på. Virksomhederne skal selvfølgelig uddanne deres it-professionelle, men det er også vigtigt, at resten af personalet får en viden om emnet. De daglige brugere skal nemlig også trænes i god cyberhygiejne.

Alle skal vide, hvordan man begår sig mere sikkert på internettet, hvordan man håndterer design- og it-systemer sikkert osv. Disse er spørgsmål, som vi ikke må lade stå ubesvarede.

For det tredje skal de nationale cyber-politistyrker forstærkes, da alle er afhængige af dem. Forbrugerne har en frihed til at bruge internettet, som de vil og selv stå til ansvar for deres beskyttelse, men et lands infrastruktur skal beskyttes effektivt af staten.

Til slut har vi udfordringen med det internationale samarbejde. Internettet har ingen landegrænser, og det er ikke begrænset af afstand og tid. Og netop derfor skal landene arbejde tæt sammen og samarbejde om at bekæmpe cyberkriminalitet, cyberterrorisme, cyberspionage og cybervåben.

Lever vi i en farlig verden? Ja. Lever vi i en farlig cyber-verden? Helt bestemt. Men vi bliver nødt til at acceptere det, dels fordi vi er afhængige af it-systemer, og dels fordi vi ikke er interesserede i at blive sparket tilbage til fortiden. 

Mine 25 år i it-sikkerhedsindustrien har helt sikkert gjort mig paranoid – men jeg er stadig optimistisk. Vi er truet – men vi overlever.

Læs også: Manden bag blødende sikkerhedshul – det var ikke med vilje

Posted in computer.

Eugene Kaspersky: Jeg er paranoid – men stadig optimist!

Jeg har igennem mange år observeret cyberjunglens økosystem, hvor jeg har set nye trusler udforme sig hver eneste dag. På trods af de hundredetusindevis af online-trusler kan de dog hver især grupperes i tre forskellige kategorier: cyberkriminalitet, cyberspionage og cybersabotage.

Cyberkriminalitet kan lejes
Cyberkriminalitet er stort – og det er overalt. Men hvem står bag? Det er der ingen, der ved! Der er sandsynligvis titusindvis og nok nærmere hundredetusindevis, som arbejder i denne “branche” hver dag, et eller andet sted på kloden.

Cyberkriminalitet taler mange forskellige sprog – både kinesisk, engelsk, spansk, portugisisk, russisk osv. Det kan føles som om, vi altid har kæmpet med dette problem, men det er faktisk et fænomen, som først er opstået i det seneste årti.

I begyndelsen af 90′erne var der ikke nok internettjenester og slet ikke nok brugere til, at det på nogen måde kunne være interessant for de cyberkriminelle. Efter år 2000 begyndte de første tendenser så at vise sig, men gerningsmændene opererede alene eller i små bander, og de var for det meste nørder.

De seneste år har den kriminelle aktivitet på internettet dog ændret sig markant, så cyberkriminalitet i dag foregår på et helt andet plan end tidligere. Mange cyber-kriminelle arbejder i dag som professionelle, og de angriber ikke længere forbrugerne – dem overlader de til nogle af de mindre spillere på banen. 

Nogle af disse grupper af professionelle kriminelle er interesserede i at lave rigtig mange penge, mens andre, som f.eks. de såkaldte “hacktivister”, er interesserede i at tvinge et bestemt budskab igennem. Derfor går de efter de store virksomheder.

De er stærkt organiserede, og de planlægger deres angreb nøje, ved at undersøge deres ofres it-systemer og efterligne dem. De benytter sig både af hacking og fjernstyring af systemer for at kunne gennemføre deres kriminelle handlinger, som f.eks. kan have til formål at spore skibscontainere, hvor narkotika er skjult blandt lovlige varer.

Narkokartellerne har selvfølgelig ikke tilstrækkelige evner til at kunne hacke så store systemer, så derfor ansætter de cyberkriminelle til at udføre arbejdet.


Cyberspionage – svækker udviklingen af it

Cyberspionage finder i dag sted i en skala, som er meget skræmmende. Spionageangreb er svære at spore tilbage til enkeltpersoner eller organisationer, og fragmenter af forskellige sprog er ofte vores eneste ledetråde. 

Udpluk af forskellige sprog gemt i koderne kan på denne måde være med til at fortælle, hvilket land angrebet kommer fra. Det var f.eks. denne fremgangsmåde, der slog fast, at Red October kom fra en russisk kilde. 

Derudover er der mange kinesisktalende angreb, hvor afsenderne lader til at være ligeglade med at blive identificerede. Der er dog stadig ingen beviser på, hvem der står bag angrebene.

Angrebene kan komme fra statslige institutioner eller fra hackere, som er ansat af statslige institutioner. Men de kan også være designet af selvstændige hackere, som forsøger at samle så meget information som muligt med henblik på at sælge oplysninger til virksomheder eller regeringer.

Spionageangreb er ansvarlige for nogle af de helt store angreb, som bl.a. er med til at ødelægge tilliden mellem nationer. Dette er en af grundene til, at internettet ikke vil udvikle sig lige så hurtigt de kommende år, som det ellers kunne. 

På grund af frygten for spionage vælger mange lande at investere i nationale it-projekter i stedet for at samarbejde om globale projekter. De internationale projekter får på denne måde færre ressourcer, hvilket svækker udviklingen. På samme måde vil forskellige lande udføre mange af de samme cyberaktiviteter, hvilket naturligvis giver et stort spild af ressourcer.

Cybersabotage er sjældent, men stigende
Cybersabotage er det sjældneste problem blandt de tre cybertrusler. Angrebene er stadig relativt få, og der går for det meste længe mellem dem – men de udgør et stigende problem. Der findes rygter og ubekræftede rapporter om lande, der er blevet ramt af blackouts som følge af angreb på energikilder. 

Der er desuden det velkendte eksempel med Saudi Aramco, som leverer en tiendedel af hele verdens olie. Selskabet fik hacket 30.000 computere i 2012 med datatyveri til følge.

De fire veje frem
Er vi kørt ned ad en blind vej, hvor vi bare må acceptere, at internettet rummer flere trusler end muligheder? Selvfølgelig er vi ikke det. Der er fire veje, vi skal have fokus på, for at vi hele tiden kan være et skridt foran de cyberkriminelle.

Først og fremmest må vi indse, at der faktisk allerede findes løsninger og produkter, som kan beskytte os mod cyberangreb. Her taler jeg ikke kun om teknologi – for meget kan nemlig også løses med reguleringer og i særdeleshed fælles standarder. Teknologien har udviklet sig så hurtigt, at der i dag ikke findes nogen it-standard for vigtige infrastrukturer, hvilket udgør en stor sikkerhedsbrist.

Uddannelse bør være den anden søjle, som vi skal bygge vores forsvar på. Virksomhederne skal selvfølgelig uddanne deres it-professionelle, men det er også vigtigt, at resten af personalet får en viden om emnet. De daglige brugere skal nemlig også trænes i god cyberhygiejne.

Alle skal vide, hvordan man begår sig mere sikkert på internettet, hvordan man håndterer design- og it-systemer sikkert osv. Disse er spørgsmål, som vi ikke må lade stå ubesvarede.

For det tredje skal de nationale cyber-politistyrker forstærkes, da alle er afhængige af dem. Forbrugerne har en frihed til at bruge internettet, som de vil og selv stå til ansvar for deres beskyttelse, men et lands infrastruktur skal beskyttes effektivt af staten.

Til slut har vi udfordringen med det internationale samarbejde. Internettet har ingen landegrænser, og det er ikke begrænset af afstand og tid. Og netop derfor skal landene arbejde tæt sammen og samarbejde om at bekæmpe cyberkriminalitet, cyberterrorisme, cyberspionage og cybervåben.

Lever vi i en farlig verden? Ja. Lever vi i en farlig cyber-verden? Helt bestemt. Men vi bliver nødt til at acceptere det, dels fordi vi er afhængige af it-systemer, og dels fordi vi ikke er interesserede i at blive sparket tilbage til fortiden. 

Mine 25 år i it-sikkerhedsindustrien har helt sikkert gjort mig paranoid – men jeg er stadig optimistisk. Vi er truet – men vi overlever.

Læs også: Manden bag blødende sikkerhedshul – det var ikke med vilje

Posted in computer.

Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk



Michael Mølkær Jensen, it-udviklingschef i Rigspolitiet.

Koncern it er dansk politis centrale it-afdeling, der har det overordnede ansvar for at sikre, at politiets kerneopgaver it-understøttes bedst muligt gennem udvikling af it-løsninger til dansk politi.

Afdelingen beskæftiger cirka 270 medarbejdere.

Interview: Der er påklistret et hjemmelavet skilt på den dør, der giver adgang til Rigspolitiets centrale it-afdeling. Den ligger på en villavej i Hvidovre på grænsen til Københavns kommune.

Skiltet fortæller, at man i øjeblikket tester automatisk nummerpladegenkendelse, og at der er installeret kameraer, som overvåger pladsen.

Og det er lige præcis årsagen til besøget.

Jeg skal nemlig mødes med Michael Mølkær Jensen, der er it-udviklingschef i Rigspolitiet, for at få en forklaring på, hvordan den mobile udgave af nummerpladegenkendelsen fungerer.

Forsøget har allerede været gennem en testfase, og nu arbejder Michael Mølkær Jensen og hans kollegaer på et udbud, der skal definere rammerne for den endelige version, som skal implementeres i de hvidmalede patruljevogne, der bekæmper kriminalitet i kongeriget.

“Vores testfase har vist, at det virker utrolig godt. Teknologien har overrasket ved at være meget præcis. Det er ret imponerende at opleve i praksis,” fortæller han med begejstring i stemmen.

Har I ligefrem opklaret forbrydelser, mens I bare har testet?

“Vi har haft nogle kvalitative scenarier, der er blevet brugt i efterforskning,” siger Michael Mølkær Jensen på politisprog.

Det betyder ja.


“Vi er blevet bekræftet i, at teknologien virker, og businesscasen ser god ud. I øjeblikket definerer vi vores behov i et udbud, der skal finde en leverandør, der kan skrue den helt rigtige it-løsning sammen,” fortæller Michael Mølkær Jensen, mens vi sidder i det spartansk indrettede mødelokale.

Skanner i topfart
For et genkende en nummerplade skal politibilerne forsynes med kameraer, der kan tage billeder i alle retninger for at finde oplysninger om de biler, der passeres af patruljevognen.

“Vi har slet ikke haft problemer med at opfange nummerinformationerne. Vi kan passere de parkerede biler i et tempo, der svarer til almindelig bykørsel uden at misse noget som helst,” fortæller Michael Mølkær Jensen.

Systemet er ligeledes beregnet til brug på motorvejen, hvor trafikken bevæger sig i samme retning.

“Det vil være lige optimistisk nok at forvente, at vi kan fange modgående trafik på motorvejen, da der jo er fysiske begrænsninger, men ud over det er det tæt på samtlige nummerplader, vi kan opfange.”

Kameraet opfanger nummerpladens bogstaver, og tal opløses fra billedformat til tekstformat, som kan anvendes til et opslag i en database, der administreres af den computer, som allerede er installeret i en del af de danske politibiler.

Databasen indeholder blandt andet informationer om, hvorvidt en bil er eftersøgt, stjålet, har forsikringsproblemer eller om køretøjet mangler at blive synet.

“Når en registreret nummerplade passeres, får betjentene i patruljevognen en notifikation på skærmen om, at her er noget galt.”

“En af udfordringerne i løsningen er at få etableret sikker adgang til vores back end-løsninger, så vi eksempelvis kan hente oplysninger fra databaserne automatisk. Derfor var løsningen i testperioden baseret på en database i bilen.” vurderer Michael Mølkær Jensen.

“Det vil vi forsøge at undgå i den endelige løsning for at få en så automatisk løsning som muligt.”


Genkender I også ansigter?
I testfasen er alle positive resultater ligeledes blevet kontrolleret manuelt. Den proces ønsker etatens koncern-it naturligvis også at få automatiseret.

“Det skal være så automatisk som muligt, ingen tvivl om det.”

Hvordan håndterer I juraen i løsningen. Gemmer I billederne, eller opbevares de kun på computeren, mens der foretages et opslag i databasen?

“Løsningen i testperioden har fulgt de gældende regler på området, og det sikrer vi selvfølgelig også, at den varige løsning kommer til.”

Hvordan tackler I så it-sikkerheden, så der ikke sker uheld?

“Når der skal være adgang til back end-systemer fra en patruljevogn, skal sikkerheden være på plads. Det kan eksempelvis ske via VPN-forbindelser. Den pc, der sidder i bilen, kommunikerer via GSM og den teknologi, kan nok også genbruges i denne løsning.”

Er det næste trin så stemmegenkendelse eller ansigtsgenkendelse?

“Nej, det er der ingen planer om,” svarer Michael Mølkær Jensen med et grin.

“Men det er en generel strategi, at vores løsninger skal være mobile, der hvor det giver mening, så vi kan flytte dem ud til den enkelte betjent eller vogn. Det giver rigtig god mening at gøre vores it mobil. Det er nummerpladegenkendelse et ganske godt eksempel på.”

Hvad er potentialet i digital nummerpladegenkendelse for politiet?

“Det har et stort potentiale.”

“Men hvis vi skærer helt ind til benet, er den store fordel, at vi kan håndtere mange flere nummerplade-undersøgelser digitalt, end vi nogensinde har haft mulighed for manuelt. Det siger næsten sig selv, at det ikke er ret mange nummerplader, vi kan nå at tjekke manuelt,” siger Michael Mølkær Jensen og fortsætter:

“Så automatisk nummerpladegenkendelse giver et bedre grundlag for at opklare forbrydelser og hjælper på trafiksikkerheden.”



Foto af testudgaven. Foto: Politiet.


Klar næste sommer
Den succesrige testfase betød, at businesscase-arbejdet blev skubbet i gang, og et udbudsmateriale er ligeledes på trapperne.

“Et udbud tager jo noget tid, men vi håber meget på at være klar med nummerpladegenkendelse i løbet af 2015,” fortæller Michael Mølkær Jensen.

Rigspolitiets koncern-it har det overordnede ansvar for at sikre, at politiets kerneopgaver it-understøttes bedst muligt gennem udvikling af it-løsninger til dansk politi.

It-afdelingen har cirka 270 ansatte.

Læs også:

Kom med om bag scenetæppet i den digitale biograf

Sådan bliver du indfanget i lufthavnens enorme it-spind

Eksplosion i datakriminalitet: Nu opruster dansk politi

Posted in computer.

Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk



Michael Mølkær Jensen, it-udviklingschef i Rigspolitiet.

Koncern it er dansk politis centrale it-afdeling, der har det overordnede ansvar for at sikre, at politiets kerneopgaver it-understøttes bedst muligt gennem udvikling af it-løsninger til dansk politi.

Afdelingen beskæftiger cirka 270 medarbejdere.

Interview: Der er påklistret et hjemmelavet skilt på den dør, der giver adgang til Rigspolitiets centrale it-afdeling. Den ligger på en villavej i Hvidovre på grænsen til Københavns kommune.

Skiltet fortæller, at man i øjeblikket tester automatisk nummerpladegenkendelse, og at der er installeret kameraer, som overvåger pladsen.

Og det er lige præcis årsagen til besøget.

Jeg skal nemlig mødes med Michael Mølkær Jensen, der er it-udviklingschef i Rigspolitiet, for at få en forklaring på, hvordan den mobile udgave af nummerpladegenkendelsen fungerer.

Forsøget har allerede været gennem en testfase, og nu arbejder Michael Mølkær Jensen og hans kollegaer på et udbud, der skal definere rammerne for den endelige version, som skal implementeres i de hvidmalede patruljevogne, der bekæmper kriminalitet i kongeriget.

“Vores testfase har vist, at det virker utrolig godt. Teknologien har overrasket ved at være meget præcis. Det er ret imponerende at opleve i praksis,” fortæller han med begejstring i stemmen.

Har I ligefrem opklaret forbrydelser, mens I bare har testet?

“Vi har haft nogle kvalitative scenarier, der er blevet brugt i efterforskning,” siger Michael Mølkær Jensen på politisprog.

Det betyder ja.


“Vi er blevet bekræftet i, at teknologien virker, og businesscasen ser god ud. I øjeblikket definerer vi vores behov i et udbud, der skal finde en leverandør, der kan skrue den helt rigtige it-løsning sammen,” fortæller Michael Mølkær Jensen, mens vi sidder i det spartansk indrettede mødelokale.

Skanner i topfart
For et genkende en nummerplade skal politibilerne forsynes med kameraer, der kan tage billeder i alle retninger for at finde oplysninger om de biler, der passeres af patruljevognen.

“Vi har slet ikke haft problemer med at opfange nummerinformationerne. Vi kan passere de parkerede biler i et tempo, der svarer til almindelig bykørsel uden at misse noget som helst,” fortæller Michael Mølkær Jensen.

Systemet er ligeledes beregnet til brug på motorvejen, hvor trafikken bevæger sig i samme retning.

“Det vil være lige optimistisk nok at forvente, at vi kan fange modgående trafik på motorvejen, da der jo er fysiske begrænsninger, men ud over det er det tæt på samtlige nummerplader, vi kan opfange.”

Kameraet opfanger nummerpladens bogstaver, og tal opløses fra billedformat til tekstformat, som kan anvendes til et opslag i en database, der administreres af den computer, som allerede er installeret i en del af de danske politibiler.

Databasen indeholder blandt andet informationer om, hvorvidt en bil er eftersøgt, stjålet, har forsikringsproblemer eller om køretøjet mangler at blive synet.

“Når en registreret nummerplade passeres, får betjentene i patruljevognen en notifikation på skærmen om, at her er noget galt.”

“En af udfordringerne i løsningen er at få etableret sikker adgang til vores back end-løsninger, så vi eksempelvis kan hente oplysninger fra databaserne automatisk. Derfor var løsningen i testperioden baseret på en database i bilen.” vurderer Michael Mølkær Jensen.

“Det vil vi forsøge at undgå i den endelige løsning for at få en så automatisk løsning som muligt.”


Genkender I også ansigter?
I testfasen er alle positive resultater ligeledes blevet kontrolleret manuelt. Den proces ønsker etatens koncern-it naturligvis også at få automatiseret.

“Det skal være så automatisk som muligt, ingen tvivl om det.”

Hvordan håndterer I juraen i løsningen. Gemmer I billederne, eller opbevares de kun på computeren, mens der foretages et opslag i databasen?

“Løsningen i testperioden har fulgt de gældende regler på området, og det sikrer vi selvfølgelig også, at den varige løsning kommer til.”

Hvordan tackler I så it-sikkerheden, så der ikke sker uheld?

“Når der skal være adgang til back end-systemer fra en patruljevogn, skal sikkerheden være på plads. Det kan eksempelvis ske via VPN-forbindelser. Den pc, der sidder i bilen, kommunikerer via GSM og den teknologi, kan nok også genbruges i denne løsning.”

Er det næste trin så stemmegenkendelse eller ansigtsgenkendelse?

“Nej, det er der ingen planer om,” svarer Michael Mølkær Jensen med et grin.

“Men det er en generel strategi, at vores løsninger skal være mobile, der hvor det giver mening, så vi kan flytte dem ud til den enkelte betjent eller vogn. Det giver rigtig god mening at gøre vores it mobil. Det er nummerpladegenkendelse et ganske godt eksempel på.”

Hvad er potentialet i digital nummerpladegenkendelse for politiet?

“Det har et stort potentiale.”

“Men hvis vi skærer helt ind til benet, er den store fordel, at vi kan håndtere mange flere nummerplade-undersøgelser digitalt, end vi nogensinde har haft mulighed for manuelt. Det siger næsten sig selv, at det ikke er ret mange nummerplader, vi kan nå at tjekke manuelt,” siger Michael Mølkær Jensen og fortsætter:

“Så automatisk nummerpladegenkendelse giver et bedre grundlag for at opklare forbrydelser og hjælper på trafiksikkerheden.”



Foto af testudgaven. Foto: Politiet.


Klar næste sommer
Den succesrige testfase betød, at businesscase-arbejdet blev skubbet i gang, og et udbudsmateriale er ligeledes på trapperne.

“Et udbud tager jo noget tid, men vi håber meget på at være klar med nummerpladegenkendelse i løbet af 2015,” fortæller Michael Mølkær Jensen.

Rigspolitiets koncern-it har det overordnede ansvar for at sikre, at politiets kerneopgaver it-understøttes bedst muligt gennem udvikling af it-løsninger til dansk politi.

It-afdelingen har cirka 270 ansatte.

Læs også:

Kom med om bag scenetæppet i den digitale biograf

Sådan bliver du indfanget i lufthavnens enorme it-spind

Eksplosion i datakriminalitet: Nu opruster dansk politi

Posted in computer.

Derfor storhitter særligt styresystem fra Apple

Apples Mac-styresystem Mavericks, der blev frigivet i efteråret, har udmærket sig på mere end én måde.

For det første er Mavericks det første styresystem, som Apple har givet gratis væk til eksisterende Mac-brugere.

For det andet – og det skyldes nok i høj grad gratis-tiltaget – viser nye tal, at Mavericks er et af de allermest udbredte Apple-styresystemer.

Det skriver vores kolleger på det amerikanske Network World.

OS X Mavericks var installeret på halvdelen af alle de Mac-computere, der var online i marts, viser statistik fra Net Applications.

Det er den største udbredelse af et Mac-styresystem siden Snow Leopard, der udkom i 2009.

Denne version af Mac OS X har klaret sig bedre end de to efterfølgende versioner, Lion og Mountain Lion, men Mavericks formår altså at gøre Snow Leopard kunsten efter.

Ifølge opgørelsen fra Net Applications ligger Snow Leopard i dag på 17 procent, Lion på 14 procent og Mountain Lion på 16 procent af de Mac-computere, der var online i marts.

Ud over at Mavericks er det første gratis Mac-styresystem fra Apple, er der også en række andre argumenter for at opgradere til denne version.

Læs Computerworlds test af Mavericks her.


Posted in computer.

Derfor storhitter særligt styresystem fra Apple

Apples Mac-styresystem Mavericks, der blev frigivet i efteråret, har udmærket sig på mere end én måde.

For det første er Mavericks det første styresystem, som Apple har givet gratis væk til eksisterende Mac-brugere.

For det andet – og det skyldes nok i høj grad gratis-tiltaget – viser nye tal, at Mavericks er et af de allermest udbredte Apple-styresystemer.

Det skriver vores kolleger på det amerikanske Network World.

OS X Mavericks var installeret på halvdelen af alle de Mac-computere, der var online i marts, viser statistik fra Net Applications.

Det er den største udbredelse af et Mac-styresystem siden Snow Leopard, der udkom i 2009.

Denne version af Mac OS X har klaret sig bedre end de to efterfølgende versioner, Lion og Mountain Lion, men Mavericks formår altså at gøre Snow Leopard kunsten efter.

Ifølge opgørelsen fra Net Applications ligger Snow Leopard i dag på 17 procent, Lion på 14 procent og Mountain Lion på 16 procent af de Mac-computere, der var online i marts.

Ud over at Mavericks er det første gratis Mac-styresystem fra Apple, er der også en række andre argumenter for at opgradere til denne version.

Læs Computerworlds test af Mavericks her.


Posted in computer.