5 IT-ting du sagtens kan være rigtig dårlig til

Jeg bruger hele min arbejdstid og en stor del af min fritid med it-dimser. Det får mig dog ikke til at tro, at det er en særlig fantastisk løsning for alle mennesker. Der er masser af områder, hvor man ikke bør gå efter “Mere IT!”.

“Mindre IT” kan snildt være en livsforbedring, og der er masser af ting, det er helt i orden at være ligeglad med.

1. Du behøver ikke forstå IT særlig dybt

Mange eksperter mener, at folk først kan blive rigtig lykkelige og effektive, når de får en dybere forståelse for, hvordan deres mobil, bil, passagerfly, internet, kamera, jukebox og så videre fungerer.

Der er jeg i den modsatte grøft. Det er fint at vide noget om blændeåbninger, filsystemer og kende forskellen på kobber- og fiberforbindelser.

Men i praksis lærer man det nødvendige intuitivt, uformelt og efterhånden.

  • “Hakker mobiltelefonen? Gå et sted hen, hvor du får flere ‘streger’. Du behøver ikke forstå, hvad en streg er.”
  • “Er billedet for mørkt og grynet? Vælg ‘grønt program’, eller skru op for ‘iso’ eller ‘Tænd for blitzen’. Du behøver ikke forstå, hvad grønt program, iso eller blitz er.”

Nørder kan godt lide at forstå ting til bunds. Men IT-verdenen er så fuld af komplicerede ting, at det nærmest bliver fuldtidsarbejde at forstå det hele.

Derfor skriver jeg hellere artikler, der hedder: “Sådan får du dimsen til at gøre, som du vil” end “Sådan fungerer dimsen”.

2. Du behøver ikke opgradere

Jeg opgraderer først mit IT-udstyr når det er slidt i stykker. Jeg skal ikke have en ny mobil eller bærbar hvert år. Jeg køber billige og stærke dimser. Bliver de for langsomme, geninstallerer jeg dem bare fra bunden af. Så kører de problemfrit et år til, hvis der ikke er noget fysisk galt med dem.

Folk, der skal have den nye iPhone eller Samsung Galaxy S hvert år, har næppe noget teknisk behov. Nærmere et behov for anerkendelse og trøst.

Det er også tåbeligt at købe et nyt tv hvert andet år, fordi de nu understøtter nye tjenester. Man køber ét, gigantisk tv (eller en projektor) og nyder det i de fem år, det forhåbentlig holder. Tv-bokse i 3-600 kroners klassen kan så komme til en gang hvert andet år, efter behov.

Software skal man heller ikke opgradere så hysterisk. Microsoft har sendt seks større versioner af Windows på markedet de sidste 16 år. Men jeg har kun brugt tre versioner (og dermed sluppet for skrammel som Windows ME, 2000, Vista, 8 og al det besvær, der knytter sig til opgraderinger).

De eneste opgraderinger, der er rigtigt vigtige, er sikkerhedsopgraderinger. Man skal lappe sikkerhedshullerne i Windows og alle sine andre programmer forholdsvis samvittighedsfuldt.

3. Du behøver ikke have så mange dimser

Mon ikke en bærbar og en mobil er nok?

Skal man også have en tablet, et løbearmbånd, et smart ur og så videre, bruger man pludselig utrolig meget tid på at nusse med dimserne.

De skal oplades, opgraderes og data fra dem skal granskes og eventuelt deles med alverden.

“Færre dimser: mindre arbejde, mere fritid”, siger jeg.

4. Du behøver ikke at kunne programmere

“Skal børn lære programmering i skolen?”, spørges der fra diverse kanter. “Det er da mere fremtidssikret end sløjd og håndarbejde?”

Nej, siger jeg.

Det er klart nyttigt at kunne programmere. Mobiler, bærbare, tablets, videooptagere og meget andet, man omgås i hverdagen, kan programmeres.

Men det er for svært for de fleste.

Hvad angår fremtidssikring, er der i Danmark år 2024 nok mere lokal efterspørgsel på en rimelig snedker end på en rimelig programmør.

Programmering kan foretages overalt i verden, og vi kommer nok tættere og tættere på en verdensmarkedspris for programmering, der – i modsætning til snedkerjobbet – ikke kan betale for et dansk parcelhus og en minibil.

En del af de programmørjobs, jeg overtager, kommer fra Vietnam, Indien og Thailand. Der har lokale programmører lavet tingene til under halvdelen af, hvad jeg tager. Mit held er så, at de ikke altid er dygtige nok.

Men om 10 år?

Jeg anbefaler i hvert fald ikke mine børn at blive programmører (medmindre de føler dybt for det).

5. Du behøver ikke at kunne fotografere eller skrive

Det kan godt være, at din kusine kan skrive små, sjove historier fra hverdagen og bakke det op med en masse fine billeder.

Det giver måske lyst til at deltage. Men det er faktisk ret tidskrævende at skrive og fotografere godt.

Facebook, Google+ og mange andre vil gerne have, at du lægger så mange af dine samtaler med familie og venner over til dem (så de kan blinke reklamer i hovedet på jer).

Men det er ikke sikkert, at mere aktivitet på Facebook giver bedre venne- og familierelationer.

Og så tager det en pokkers tid at skrive og fotografere.

Men gør det, hvis du har lyst

Med det sagt kan det være sjovt at forstå, opgradere, programmere, skrive og fotografere. Gør det endelig, hvis du har lyst.

Men føl dig ikke som et dårligt eller umoderne menneske, fordi du ikke har særlig mange IT-dimser og ikke bruger dem hele tiden.

Der er stadig masser af sjove og rosværdige ting, man kan foretage sig, som overhovedet ikke involverer IT.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>