Jeg ved ikke, om det er en eller anden form for miljøskade fra at have arbejdet i it-branchen i mange år, men jeg bliver altid så glad, hver gang der sniger sig lidt mere teknologi ind i verden. Jeg er nok en af dem, der ender med at sidde og nusse med en robotkat på plejehjemmet, mens et lille modeltog med jævne mellemrum kører forbi med Werthers Echte (eller vent lidt, jeg vil egentlig hellere have lakridser).
Jeg har især en forkærlighed for teknologi, der sætter mig i stand til at træffe og eksekvere flere valg selv. Jeg valgte læge efter hvem der havde et elektronisk bookingsystem, som – omend klodset – giver mig mulighed for selv at danne mig et overblik over mulighederne og booke, når det passer mig. Ikke ligesom hos min tandlæge, hvor man kan ringe ned og forhandle med klinikassistenten for at få nogle bud på, hvornår hun tror, at det kunne passe mig.
Jeg fløj med Norwegian i dag, hvor de har fået “snack bar”-bestillinger indbygget i en Android-tablet i sædet, så man direkte vælger, bestiller og betaler fra sædet, og kort tid efter får det bestilte leveret af kabinepersonalet. Meget mere behageligt end da jeg bestilte room service i morges og skulle ringe og forklare en hotelansat med meget dårlige engelskkundskaber, hvad jeg gerne ville have. Det blev næsten det rigtige, jeg fik leveret.
Der er meget endnu, jeg gerne ville have automatiseret; desværre fik jeg engang købt en for tidlig/dårlig udgave af en robotstøvsuger, med det resultat, at ægtemanden har mistet tiltroen til konceptet og ikke er til at overtale til at købe en ny – nå ja, for desuden mangler vi en dims, der inden støvsugeren slippes løs har samlet legoklodser og andet godt op fra gulvet suk. Men jeg vil bare så gerne slippe af med alt, hvor jeg har den mindste fornemmelse af, at det er spild af menneskelig tid og kræfter at bakse med det (også selvom det retfærdigvis skal siges, at det sjældent er mig, der støvsuger derhjemme).
Jeg håber virkelig ikke, at jeg nogensinde når en alder, hvor jeg synes, at ny teknologi er noget underligt noget og bare vil have, at alting skal være, som det pleje. Men indtil videre er det dog betryggende, at min far stadig sender mig mails, om at jeg må se at få opdateret iOS og links til artikler, han har læst på version2, og at min mor er ferm til at checke vores Google-kalendere, før hun laver en aftale. Måske har jeg en hel del tid at løbe på endnu, ind til I bliver nødt til at sætte mig ind i en eller anden virtual reality-verden, hvor det hele er stivnet i 2030.
Leave a Reply