Invitation til jobfest: Nu kommer til at mangle ingeniører

Den gode nyhed blev bragt tidligere i dag: Ingeniørlederne forventer jobfest i år. Nu kommer vi til den dårlige: ’Ny ingeniørmangel truer’ – og den er ganske tæt på, vurderer Morten Thiessen, formand for AR (Ansattes Råd) i Ingeniørforeningen (IDA).

Ifølge en undersøgelse blandt IDAs Lederpanel, som består af knap 1.100 ingeniører med lederansvar, er der nemlig en forventning om, at der kommer mange nyansættelser i år.

Med et cv på Jobfinder bliver du synlig for potentielle arbejdsgivere.

Således forventer fire ud af ti ingeniørledere, at deres virksomhed skal ansætte flere medarbejdere i løbet af 2014, mens 14 procent forventer færre. Når det gælder ingeniørarbejdspladser, regner kun 7 procent med at skulle bruge færre i år.

Ingeniørarbejdsløsheden er lav, 2,7 procent i februar i år, hvilket svarer til cirka det halve af den generelle ledighed herhjemme, som netop nu ligger på 5,3 procent. Med andre ord kan der hurtigt opstå mangel på ingeniører.

Aktiver de velkendte metoder

Det skal der handles på nu, for ingeniørmangel kan koste vækst og produktivitet i virksomhederne. Heldigvis er der en række velkendte fremgangsmåder, som nu kan aktiveres igen, påpeger Morten Thiessen.

For det første gælder det om at fastholde de ingeniører, der er på vej til at forlade arbejdsmarkedet:

»En af de billigste og mest effektive måder at undgå ingeniørmangel er at undgå at miste folk,« mener han.

Læs også: Mangel på anerkendelse tvinger ingeniører på efterløn

AR-formanden mener også, at efteruddannelse af ledige ingeniører og ingeniører, der arbejder uden for faget, kan være med til at øge udbuddet af de eftertragtede ingeniører.

»Det er ikke svært eller dyrt at trække dem tilbage på ingeniørarbejdsmarkedet via efteruddannelse, som matcher behovet i virksomhederne. Det er relativt lavthængende frugter,« vurderer Morten Thiessen.

Han henviser til en beregning fra IDA, der viser, at det koster lidt under 200.000 kroner at lade en arbejdsløs deltage i et efteruddannelsesforløb på universitetet under tompladsordningen, vel at mærke inklusive dagpenge:

»Til gengæld ved vi, at samfundet får mellem 350.000-500.000 kroner i form af skatteindtægter og andre besparelser, når ingeniøren først er kommet i arbejde, så det er en god forretning,« siger Morten Thiessen.

Læs også: Topchefer vil lempe regler for udenlandsk arbejdskraft

Endelige peger han på muligheden for at hente udenlandske ingeniører til Danmark, men det er ikke uproblematisk, mener han:

»Danske virksomheder har attraktive ansættelsesvilkår, men vi kan ikke fylde ubegrænset op med italienere og spaniere i danske virksomheder, hvis vi vil bevare en bestemt virksomhedskultur. Det vil løse nogle af problemerne, men også skabe nye,« vurderer han.

Fem års leveringstid er for langsigtet

Selv om det på langt sigt er den helt rigtige løsning, nytter det derimod ikke meget her og nu at sluse flere unge ind på uddannelserne, mener Morten Thiessen:

»Vi vil meget gerne have, at flere bliver ingeniør, men der er fem års leveringstid – og desværre har vi de seneste år igen brilleret ved at bruge for mange ressourcer på brødløse uddannelser,« siger han.

Læs også: IDA: Rekordoptag på ingeniøruddannelser dækker ikke fremtidens behov

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>