Ny opgørelse: 265 MW solceller kan være berettiget til dyr statsstøtte

En særlig overgangsordning for solcelleprojekter vil helt frem til 2018 være en joker i spillet om solcelle-millionerne.

Det fremgik af et samråd i Folketingets klima- og energiudvalg torsdag. Her refererede klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) en ny opgørelse fra Energistyrelsen over kendte projekter, der eventuelt vil kunne komme ind under overgangsordningen.

Ifølge opgørelsen vil solcelleprojekter på tilsammen 265 MW være berettiget til en ekstra fordelagtig statsstøtte på 1,16 øre pr. kWh.

»Tallene rummer alle kendte projekter, men er behæftet med meget stor usikkerhed – for eksempel omkring hvorvidt projekterne overhovedet bliver realiseret. Så det er ikke muligt at få et samlet overblik, før ved udgangen af 2017, hvor anlæggene senest skal være tilsluttet,« sagde ministeren.

Han påpegede, at der ikke er nogle administrative rutiner, der automatisk fanger de store projekter, og at det i sidste ende er Energinet.dk, der skal behandle ansøgningerne og afgøre, om anlæggene overhovedet opfylder kravene til at komme på overgangsordningen.

Grænser for udbygning

Overgangsordningen blev etableret tilbage i marts 2013 af energiforligskredsen, da den valgte at lukke for støtte til store, jordbaserede anlæg.

Man ville dog ikke ramme projekter med tilbagevirkende kraft, og derfor aftalte man, at projekter kunne få del i den lukrative støtte, hvis der inden 19. marts 2013 var indgået bindende kontrakt på køb af solcellerne, og at der var indgivet ansøgning til enten kommune, netselskab eller Energinet.dk.

I juni samme år blev partierne dog enige om at sætte nogle grænser for udbygningen med forskellige typer solcelleanlæg. Når grænserne var nået, skal forligskredsen diskutere den videre finansiering.

»Men vi vil naturligvis påtage os at finde finansiering til de anlæg, som blev bygget og sat i gang inden lovændringerne,« sagde ministeren.

Efter 120 MW snakker vi igen

For solcelleprojekter under overgangsordningen lå grænsen ved 120 MW, og ifølge ministeren blev det også dengang gjort klar for forligspartierne, at man ikke kunne forudsige den nøjagtige mængde solcelleprojekter på overgangordningen.

»Så snart vi passerer de 120 MW, vil vi indkalde forligspartierne til forhandling om den videre finansiering – hvilket jo er en aftale, vi allerede har lavet,« sagde han.

Energinet.dk har i sin seneste opgørelse angivet, at de pr. marts har modtaget ansøgninger på 99,4 MW solcelleprojekter, som potentielt kan komme ind under overgangsordningen.

Samrådet med klima- energi- og bygningsministeren var indkaldt af Venstre, som ville have garanti for, at det store projekt, Danske Solhaver, på 190 MW i samlet effekt, ikke vil sprænge den totale ramme på 800 MW solceller, som er aftalt mellem forligspartierne frem til 2020.

Den garanti kunne ministeren dog ikke give:

»Tallene kan som nævnt ikke opgøres endnu, så den garanti kan jeg Ikke give. Men der skal ikke være nogen tvivl om at jeg rigtig gerne vil holde udbygningen på 800 MW og derunder,« sagde ministeren.

Venter stadig på EU

Ministeren oplyste videre, at ministeriet ikke kender til projektet Dansk Solhaver udover hvad pressen har skrevet, og at projektet ikke er omfattet af Energistyrelsens sammentælling.

Ministeren noterede sig dog, at der i pressen har været sået en betydeligt tvivl om, hvorvidt projektet kunne leve op til kravene i overgangsordningen.

Den fortsatte udbygning med solceller er dog stadig hæmmet af manglende EU-godkendelse af støttevilkårene, hvilket gør det umuligt at uddele støtte til de aftalte puljer.

Ifølge ministeren er man ved at besvare nogle spørgsmål fra EU-Kommissionen, hvorefter der i hvert fald går to måneder, før den svarer tilbage – eller stiller nye spørgsmål.