Nyt ventilationsanlæg på Nørreport udskifter den dobbelte mængde luft

På tirsdag kan passagererne igen tage fjerntoget fra Nørreport Station. Og mens de står og venter på toget, kan de trække vejret tryggere end før. Fjerntogsperronen på landets travleste station har nemlig langt om længe fået et højst tiltrængt nyt ventilationsanlæg.


Den nye fjerntogsperron. (Foto: Banedanmark).

Men hvilke konsekvenser det konkret får for det høje NOx- og partikelniveau på perronen, kan civilingeniør Mikael Bredsdorff, der er seniorprojektleder på Ny Nørreport-projektet, ikke oplyse.

»Vi udskifter nu en næsten dobbelt så stor luftmængde som tidligere, dvs. 44.000 m3 luft i timen. Det giver en 75 procent øget luftmængde. Og selve luftskiftestrategien er bedre,« fortæller han:

»Nu tager vi luften ud direkte over forureningskilden, dvs. over sporet, i modsætning til tidligere, hvor den forurenede luft blevet taget ud helt henne ved væggen. Tilsvarende kommer den nye luft ind over perronen og ned i hovedet på de rejsende,« tilføjer Mikael Bredsdorff.

»Vi har med velberåd hu gjort de 11 ventilationsrør – fem til indblæsning og seks til udsugning – 8½ meter høje efter at have undersøgt niveauerne og fundet frem til, hvor det er bedst at hive luften ind fra, dvs. hvor højt man skal op over for at få en mærkbar forbedring af luftkvaliteten,« forklarer Mikael Bredsdorff.

Stempeleffekten

Den grænse, der blev fastsat, blev accepteret af Banedanmark, men DSB fandt den for restriktiv og ankede ud fra en betragtning om, at der ikke eksisterer valide erfaringstal at lægge grænserne ud fra.

»Så i stedet for at have en grænse, som skal overholdes, er målet at gøre det bedst muligt. Man har så aftalt, at der skal måles i to år efter færdiggørelsen, og det skal dokumenteres, at det er blevet så godt som muligt,« forklarer Mikael Bredsdorff.

Op til gennemførelsen af projektet målte Banedanmark på forureningsniveauet, siger Mikael Bredsdorff:

»Men vi kender ikke det nøjagtige tal. Vi startede med at ville beregne det, men det blev frarådet af alle, fordi det ville gå galt. Når toget kører igennem, skaber det så stor en stempeleffekt, at alle beregningsmodeller bliver smadret.«

«Samlet set er der 1,5 kilometer tunnel, 17 åbninger hen over tunnelrørene i hver ende, fire trappehuller ned til perronen, ventilationshullerne plus den tunge ventilation. Så det var noget af en beregning, og ingen turde tage ansvar for at lave den,« forklarer Mikael Bredsdorff.

Milliarder af partikler

Derfor er de eneste tal, som Ingeniøren er i besiddelse af, resultatet af vores egen måling. Da Ingeniøren i 2008 gennemførte målinger af ultrafine partikler ni steder i København, viste koncentrationen på Nørreport Station sig så høj, at ét minuts vejrtrækning ville føre op til flere milliarder partikler ned i lungerne. Det rekordhøje niveau er, ifølge eksperter, den rimelig sikre vej til kronisk bronkitis, nedsat fostervægt og lungekræft samt skade på arvematerialet.

Læs også: Chok-måling: Ni millioner gift-partikler i hver indånding


Et ophold på den tidligere fjerntogsperron på landets travleste station var ikke fremmende for sundheden. (Foto: Banedanmark).

Selvom Københavns Kommune længe har haft et kritisk fokus på DSB’s forurening, har problemet været, at den manglede et lovmæssigt grundlag. Derimod bestemte staten, dvs. Miljøstyrelsen, hvad man måtte i miljøzonen omkring København, og forsynede sit eget foretagende, DSB, med dispensation til frit at svine på Nørreport Station, mens trafikken på vejene blev underlagt strenge miljøkrav.

Læs også: København: Få DSB’s diesel-stinkere ud af vores miljøzone

Derfor fik dieseldrevne tog med forældet motorteknologi i årevis lov at køre ind i hjertet af København, som ellers har ambitioner om at være verdens miljømetropol.

Otte måneder nat og dag

Men efter otte måneders gennemgribende renoveringsarbejde dag og især nat kommer passagerne på landets travleste station ud over bedre luft til at møde en lys og venlig fjerntogsperron med perrontag, belægning, lys og infoskærme.


Arbejdet med at renovere perronen er især foregået om natten. (Foto: Banedanmark).

Af hele Nørreport-projektets entreprisekontrakt på 400 millioner har ventilationen, ifølge Mikael Bredsdorff, kostet lidt under halvdelen.

Den del af Nørreport-projektet, der befinder sig over jorden, står færdig til december.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>