Oslo-bro betalt efter dansk model kan blive den dyreste i norsk historie

Norge har brug for en bro tværs over Oslofjorden og overvejer at finansiere den på samme vis, som Danmark gør med sine faste forbindelser over og under Storebælt, Øresund og Femern Bælt, dvs. at lade et statsligt selskab investere og broens brugere betale investeringen tilbage til staten.

Den model vil imidlertid gøre broen så dyr at køre på, at den aldrig vil blive en succes, forudser Kjell Werner Johansen, assisterende direktør i Transportøkonomisk Institutt, i Teknisk Ukeblad.

Kjell Werner Johansen vurderer, at den mellem tre og ti milliarder kroner dyre bro vil komme til at koste 300 kroner at køre på. Og det vil gøre broen til den dyreste bompassage i Norge, der ellers har tradition for at opkræve afgifter for kørsel på visse vejstrækninger.

Usikkerheden om prisen skyldes bl.a., at man ikke har lagt sig fast på, hvor broen skal anlægges. P.t. er der tre alternativer. Forbindelsen mellem E6 ved Moss med E18 ved Drammen forkorter, ligesom forbindelsen Alnabru-Tønsberg, rejsetiden med et kvarter, mens en bro mellem Moss og Tønsberg kan skære 40-45 minutter af rejsetiden.

Den kommende bro skal afløse den nuværende tunnel mellem Drøbak og Hurum. Tunnelen, der blev åbnet i 2000, har været hjemsøgt af over ti alvorlige brande. Den seneste resulterede i, at tung trafik ikke længere må køre gennem tunnelen.

I dag koster en færgetur med personbil mellem Moss og Horten 89 norske kroner. Tradionelt har man i Norge lagt 40 procent oven i færgeprisen, dvs. 125 kroner, når der bliver bygget faste forbindelser. Men med den danske model bliver prisen altså, ifølge den foreløbige vurdering, langt højere.

I forvejen er trafikgrundlaget langt mindre end mellem to storbyer som København og Malmø. Undersøgelsen fra Statens Vegvesen har imidlertid ikke taget højde for, hvilken betydning bompenge får for rejsemønsteret. Den analyse bliver nu sat i gang og ventes klar til sommer.

Kjell Werner Johansen tror ikke, der er en egentlig smertegrænse:

»Det er forskelligt, hvad folk er villige til at betale. Men jo højere pris, desto færre trafikanter,« siger han til Teknisk Ukeblad.

Alternativet – at lade skatteborgerne betale broen – har historisk altid medført, at andre regioner i Norge skal have ’kompensation’ i form af ligeværdige projekter.

Normalt har perioden med bompenge i Norge været sat til maksimalt 15 år. I Danmark derimod går der efter planen 39 år, inden trafikanterne har betalt Femern Bælt-tunnelen tilbage.