Stråling fra gammaglimt afslører hul i astrofysikernes modeller

Voldsomme udbrud af gammastråling udsendes, når kæmpestjerner eksploderer som supernovaer.

Teoretiske modeller forudsiger, at eftergløden kun skal have et meget lavt indhold af cirkulært polariseret lys, men en international forskergruppe med dansk deltagelse, har nu målt mere 10.000 gange mere cirkulært lys end modellerne forudsiger.

Det er eftergløden fra et gammaglimt, der blev detekteret 24. oktober 2012, er der undersøgt.

»Det faktum, at vi har målt en meget højere grad af cirkulært polariseret lys, end modellerne forudsiger, viser, at der er huller i vores forståelse,« forklarer Johan Fynbo og Jens Hjorth fra Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

De to forskere er medforfattere til en videnskabelig artikel i Nature om polarisationsegenskaberne for eftergløden af gammaglimt 121024A.

Gammaglimtet havde en varighed på cirka et minut, men den svagere efterglød kunne måles op til to døgn senere.

Årsagen hertil er en gåde, skriver forskergruppen med Klaas Wiersma fra University of Leicester i England i spidsen.

I artiklen spekulerer forskerne i mulige forklaringer herpå, men nøjes med at konkludere, at den cirkulære polarisation af eftergløden fra gammaglimt – såvel som kvasarer – giver en ny form for data, der kan virke som rettesnor for teoretiske studier.

»Det er sådan videnskaben fungerer. Ved at opdage huller i forståelsen, tvinges vi til at tænke nyt,« bemærker Johan Fynbo og Jens Hjorth.