ComputerViews: Vi er alle vokset op med, at styresystemet er computerens hjerte og dermed helt afgørende for funktioner, brugeroplevelse og de interoperationelle muligheder, som det valgte system giver.
Men hastigt er styresystemets betydning ved at blive udvasket.
Inden for de kommende år vil vi som forbrugere i stærkt stigende omfang begynde at være bedøvende ligeglade med, om vi anvender Android, Linux, Windows, Mac OS eller noget andet.
Udviklingen er allerede i fuld gang.
Sandsynligheden taler eksempelvis for, at du forlængst har taget flere styresystemer til dig (Windows på din pc og OS på din smartphone? Eller Mac OS X på din computer og Windows på din smartphone?), og det rager dig sikkert allerede en fjer, hvad du anvender.
Som så meget andet i disse tider er den drevet af de fire store forandringsmotorer i denne tid, det som Gartner kalder for ‘nexus of disruptive forces,’ nemlig cloud, mobile, social, byod og big data, der ramler ned over os på én og samme tid med alle deres muligheder for at forandre forretninger og måder at tænke it på.
Centralt i det hele står cloud computing.
Vores it-anvendelse flytter nemlig i stigende omfang ud i skyen, hvilket jo ophøjer browseren – og ikke styresystemet – til en afgørende parameter for bruger-oplevelsen.
Et godt eksempel er Googles Chromebook, hvis styresystem bygger på Linux, men hvis brugeroplevelse egentlig ligger i Chrome-browseren, der er adgangsvejen til Gmail, Google Apps, Google Drive, Google+ og så videre.
Chromebook er fortsat langt efter Microsofts Windows, der fortsat er kongen inden for styresystemerne.
Der summer faktisk Windows på enorme 92 procent af verdens computere – ikke mindst på grund af Microsofts forretningsmodel, der har sikret, at mange computere ‘fødes’ med Windows.
Du kan læse mere om styresystem-fordelingen i verden her: Her er de mest populære styresystemer netop nu.
Alligevel tyder meget på, at også Microsoft – verdensherskeren inden for styresystemer – har set skriften på væggen.
Selskabet satser stort på det cloudbaserede Office 365 og en række øvrige cloudbaserede produkter, ligesom ny-indtrådt såkaldt ‘technological adviser’ Bill Gates har skitseret en fremtid, hvor styresystemerne flyder frit mellem de forskellige enheder – altså et farvel til den måde, som vi kender styresystemet i dag.
Forretningsmæssigt giver det god mening, for Microsoft vil langt hellere have dig til at betale et abonnement end på én gang hver ottende år at købe et styresystem.
Det samme ræsonnement ligger til grund for selskabets beslutning om fremover at droppe den ellers mangeårige strategi med at fremme Windows i alle henseender – den såkaldte ‘Windows first’-strategi – til nu at først og fremmest at fremme selskabets cloud-løsninger, ‘cloud first, mobile first.’
Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid.
Med andre ord: Styresystemet er ikke længere det vigtigste for verdens største leverandør af styresystemer.
Det er til gengæld adgangen til brugerne – som er ligeglade med, hvilket system og hvilket økosystem de færdes i. De vil bare have adgang til indholdet og løsningerne og funktionaliteterne fra alle de enheder, som de anvender.
Microsoft står selvfølgelig ikke alene. Langt de fleste store software-leverandører er i fuld gang med at flytte applikationer over i skyen i meget stort tempo.
Det gælder også i de tilfælde, hvor systemerne kører på en lokal klient.
Her satser mange i dag til gengæld på at nyudvikle systemerne med vægt på HTML5-baserede apps fremfor på de klassiske, lokale klienter, der er afhængige af et bestemt styresystem. SAP er et eksempel herpå.
Der vil selvfølgelig altid være systemer, der kræver voldsomme lokale kræfter på pc’erne.
Men for de fleste brugere vil flere og flere programmer og services komme til at ligge i cloud’en.
Og hvilket styresystem er det bedste til at tilgå dem? Tjah. Det er hip som hap. Så længe der er hul igennem. Og det kræver dybest set bare en dum skærm med en lille chip.
Kan du forestille dig funktioner, som aldrig vil komme til at ligge i cloud’en? Giv dit besyv med i debatten herunder.
Leave a Reply