Daily Archives: May 2, 2014

Norske forskere finder store mængder Roundup-rester i GM-soja

Genmodificerede sojabønner, der bliver sprøjtet med Roundup – såkaldte GM-sojabønner – bliver markedsført som værende lige så sikre og sunde ernæringsmæssigt som konventionel dyrkede sojabønner. Men ifølge forskere fra Norges Arktiske Universitet er det en påstand, der ikke holder. Forskerne har nemlig fundet høje koncentrationer af Roundup-rester i bønnerne.

De norske forskere har undersøgt det elementære og næringsmæssige indhold i sojabønner dyrket på tre forskellige måder: økologisk, konventionelt og ved hjælp af Roundup, der bliver brugt som sprøjtegift på den genmodificerede sojabønnetype, der er designet til at modstå netop Roundup – også kendt som Roundup Ready sojabønner.

Læs også: Omstridt forsker: Roundup er 125 gange giftigere end antaget

Undersøgelsen er foretaget med prøver fra 31 forskellige marker i den amerikanske stat Iowa. Samtlige GM-prøver indeholdt rester af glyphosat, der er det aktive stof i Roundup, og nedbrydningssyren af glyphosat, AMPA, hvilket i sig selv ikke overraskede forskerne, da planterne er designet til at blive behandlet med ukrudtsmidlet.

Men ifølge forskerne findes der ellers næsten ingen videnskabelige data om rester af sprøjtegifte i GM-planter. Nu rapporterer de så om fund af rester på gennemsnitligt 9 mg/kg. Forskerne skriver i The Ecologist om mængden, at det er markant højere end de 5,6 mg/kg, som virksomheden bag Roundup, Monsanto, selv i 1999 beskrev som ‘ekstreme niveauer og langt højere, end normalt fundet’.

Læs også: Aarhus-forskere i unik advarsel: Verdens mest solgte sprøjtemiddel kan gøre dyr syge

Myndigheder forhøjer grænseværdier

Siden er forbruget af verdens mest solgte sprøjtemiddel dog også steget. Det skyldes blandt andet ifølge de norske forskere, at flere og flere ukrudtsplanter udvikler resistens over for glyphosat, hvilket gør det nødvendigt for landmændene at sprøjte deres afgrøder mere.

De norske forskere kritiserer, at grænseværdierne for restkoncentrationer af sprøjtegiften af samme grund er blevet lempet af myndighederne i de lande, som producerer eller importerer Roundup Ready GM-afgrøder.

Læs også: DTU-forsker om slettet Roundup-artikel: Usædvanligt og problematisk

I eksempelvis Europa, som importerer store mængder GM-soja til brug som dyrefoder i landbruget, blev grænseværdien hævet fra 0,1 mg/kg til 20 mg/kg i 1999. Det skete ifølge Ecologist-artiklen ikke på grund af nye, videnskabelige beviser, men som en pragmatisk reaktion på fund af højere koncentration af glyphosat-rester i GM-afgrøderne.

Markant ernæringsmæssig forskel

De norske forskere konkluderer i rapporten, der står for at blive publiceret i juniudgaven af det videnskabelige tidsskrift Food Chemistry, at forskellige måder at producere på kan resultere i en markant forskellig ernæringsmæssig sammensætning i sojabønnerne.

Læs også: EU-lande skal selv bestemme, om de vil tillade GMO-dyrkning

Den økologiske soja viste sig at have den sundeste ernæringsmæssige profil med flere sukkerstoffer, højere proteinindhold, zink og færre fibre end GM og konventionel soja. Den økologiske variant indeholdt også mindre mættet fedt og færre omega-6-fedtsyrer. Hverken den økologisk dyrkede soja eller den konventionelle viste rester af Roundup.

Posted in computer.

Nets: Vi har skam kontroller mod datamisbrug – men vil ikke sige hvilke

Holdet af kundeservice-medarbejdere hos Nets har nem adgang til fortrolige betalingskort-oplysninger om danskerne – og kunne lige så nemt tjekke eks-kærestens betalinger og færden. Sådan skrev Version2 tidligere fredag, ud fra oplysninger fra en tidligere medarbejder hos Nets.

Læs også: Tidligere Nets-ansat: Alle i kundeservice har adgang til danskernes kortoplysninger – og det bliver misbrugt

Men hvorfor blev det ikke opdaget af intern kontrol og gennem logning af den betroede adgang til databaserne, at den nemme adgang blev misbrugt?

»Vi kan ikke sige noget detaljeret om hvilke kontroller, vi har, fordi det er en del af den undersøgelse, vi er i gang med at lave internt, i forlængelse med den større anklage, som har været ude hele ugen. Det er noget, vi arbejder på med politiet,« siger Søren Winge, pressechef hos Nets, til Version2.

Kontrollerne forbliver vel de samme?

»Ja, men derfor har vi ikke lyst til at udtale os om de mere systemmæssige kontroller. Men vi har en række kontroller, hvor vi screener vores medarbejdere, sørger for de har en ren straffeattest, de skal underskrive fortrolighedserklæring. Vi uddanner dem i procedurer og arbejdsgange og giver tydelig instruks om, hvordan de skal forholde sig til den tillid, der er dem givet i det omfang, at de skal sidde og tilgå fortrolige data. Det skal man jo kunne i et omfang, når man sidder i kundeservice.«

»Det er korrekt, at medarbejderne har adgang til at tilgå data i et vist omfang. Det gør vi dem også klart opmærksomme på, hvad rammer er for – at man alene skal tilgå data med arbejdsmæssig relevans. Jeg vil meget nødig ind på, præcis hvad kundeservicemedarbejdere kan kigge på, og i hvilke funktioner. Men det er klart, at der i større eller mindre omfang er adgang til at tilgå fortrolige kundedata og transaktionsdata. Det skal de kunne tilgå for at kunne passe deres arbejde.«

Det, jeg har fået fortalt, er at det ikke kræver andet end et navn at få adgang til kundedata, fordi man kan slå resten op i databasen over udenlandske betalingskort.

»Jeg vil nødig ind i, hvad man kan i de forskellige databaser og hvilke informationer, man kan udtrække. Men der skal ikke være tvivl om, at medarbejderne bliver gjort meget bevidste om, hvad de må og ikke må. Og det kan være relevant at foretage opslag for at finde fortrolige data. «

»Det billede, du tegner i din artikel, det er ikke et billede, vi kan genkende fra vores kundeserviceafdeling.«

Pointen er jo også, at der kan ske misbrug, uden det bliver opdaget.

»Ja, det er selvfølgeligt en diskussion. Nu er der mange gisninger om, hvilke kontroller vi laver, det vil vi ikke kommentere på nuværende tidspunkt. Jeg kan sige, at vi har haft sager, hvor de var inde steder, hvor de ikke bør kigge. Ikke på baggrund af misbrug som sådan, men måske på baggrund af nysgerrighed. Det har vi slået ned på i de få situationer, det er sket. Det er også derfor, vi mener at kunne tro, at det ikke er en udbredt praksis.«

Men kan I med sikkerhed sige, at der ikke er mange andre situationer, hvor I ikke har opdaget det?

»Jeg vil ikke spekulere i, hvad der kan have været af konkrete eksempler, som vi ikke måtte have opdaget. Det er klart, at vi i vidt omfang er afhængige af tilliden til de her medarbejdere, som klart har skrevet under på, hvad de må og ikke må. Hvis de misbruger den tillid, og overtræder de grænser, så kan det være, at det ikke er alle sammen, vi fanger. Men det er altså noget, vi er meget bevidste om og følger op på. Vi føler, at der er en udbredt forståelse blandt medarbejderne for det her.«

Var det ikke bedre, at der var en stærkere teknisk kontrol, end at skulle basere sikkerheden på tillid til typisk unge mennesker, som kommer ind og arbejder deltids?

»Jeg tror aldrig nogensinde, du vil få fuld kontrol uden tillid. Det vil være umuligt at kontrollere sig ud af alt. Og vi har ikke lyst til at diskutere lige nu, hvilke kontroller vi har, på baggrund af den undersøgelse vi er i gang med, som skal kortlægge det. Det vil vi først danne os et fuldt og helt billede af, før vi forholder os mere konkret til det.«

Hvor mange sager har I haft?

»Det vil jeg heller ikke give et tal på. Det er mere for at sige, at det er altså noget, vi slår ned på og forholder os til med meget kritiske og alvorlige øjne.

Og det har ført til fyringer?

»Ja. Jeg vil ikke komme ind på hvor mange.«

Har det ført til politianmeldelser?

»Det vil jeg heller ikke komme ind på. Jeg vil bare sige, at det er noget, vi følger op på, når vi ser det, og det er noget, vi holder øje med i det hele taget.«

Du siger, I uddanner medarbejderne i politikkerne for adgang til data. Kan du løfte sløret for, hvad det omfatter?

»Nej, det vil jeg ikke gå mere detaljeret ned i. Nu har det været fremme, at det er studerende, der kommer ind på deltid. Vi gør os meget umage for, at de er parate til at løse den opgave, de får, og at de er bekendt med, hvad man må i systemet, og hvilket ansvar, der påhviler en. Det sørger vi selvfølgeligt for.«

De oplysninger, jeg har fået, er, at der ikke i den test, man skal bestå for at fortsætte arbejdet, er spørgsmål om etik eller hvad man må og ikke må.

»Det står jo også, i kontrakt og fortrolighedserklæring, meget klar hvad man må og ikke må.«

Posted in computer.

Hun henter skotsk succes til Nordjylland

Med en uddannelse som civilingeniør i sundhedsteknologi og et arbejde som kvalitetskonsulent i Region Nordjylland er Berit Fabricius et glimrende eksempel på, hvor alsidigt ingeniørfaget er. For selvom hendes stilling ikke kræver en ingeniørbaggrund, har det vist sig at være et godt match.

»Berit har en en teknisk indsigt, som gør, at hun er på forkant med de teknologier, der kan blive en vigtig brik i fremtidens sundhedsvæsen,« siger Jens Kjær-Rasmussen, kvalitetschef i afdeling for Sundhed- Plan og Kvalitet i Region Nordjylland.

Han er chef for den afdeling, hvor Berit Fabricius er ansat – og hvor hun i øvrigt er den eneste af 15 medarbejdere med en ingeniøruddannelse.

Klar til et karriereskift? Lad en jobagent på Jobfinder finde nye udfordringer for dig.

Vi har lavet retningslinjer, lamineret dem, stukket dem i lommen på sygeplejersken og troet, at alt gik sin gode gang derfra. Men vi er nødt til at indsamle nogle data for at vurdere, om det egentlig går så godt, som vi tror.

Berit Fabricius, civilingeniør og kvalitetskonsulent i Region Nordjylland.

Især har Berit Fabricius vist sig god til at hente ideer og erfaring både nationalt og internationalt, som hun ifølge Jens Kjær-Rasmussen har en særlig evne til at sætte i en nordjysk kontekst.

Hun har blandt andet søgt inspiration i det skotske sundhedsvæsen, hvor der hersker en høj grad af patientsikkerhed.

»Blandt andet er der nærmest ingen patienter, der får tryksår i Skotland. Det har vi lært af, og dermed også nedbragt antallet herhjemme,« siger Berit Fabricius.

Selv betegner hun sig som en idégenerator, der forstår at fodre ideerne til dem, der tager beslutningerne. Jens Kjær-Rasmussen er enig og understreger, at det ikke kun er på politisk niveau, at Berit Fabricius formår at sælge sine ideer og skabe samarbejde.

»Hun er enormt dygtig til at skabe samspil med både sine kolleger og folk ude på sygehusene – fra sygeplejersker til ledere,« siger han.

Læs også: Mød den nørdede forsker, der blev visionær foregangsmand

Til daglig har Berit Fabricius ikke hænderne ret langt nede i teknologien. Til gengæld bruger hun de værktøjer, hun har med sig fra sundhedsteknologien, til at sætte sit arbejde i system. Det, hun brænder for, er nemlig at forbedre og optimere værktøjerne inden for sundhedsvæsenet.

Eksempelvis i forhold til patientsikkerhed, hvor vi hidtil bare har udstukket retningslinjer uden at følge op på, om de rent faktisk blev anvendt i praksis.

»Vi har lavet retningslinjer, lamineret dem, stukket dem i lommen på sygeplejersken og forventet, at alt gik sin gode gang derfra. Men vi er nødt til at indsamle nogle data for at vurdere, om det egentlig går så godt, som vi tror,« siger hun.

Lige nu er Berit Fabricius dybt involveret i arbejdet med regionens strategi på sundhedsområdet fra 2015-2018, hvor hun bidrager til at få tænkt de nyeste teknologier ind i strategien. Det handler især om, hvordan man på sundhedsområdet bliver bedre til at stille data til rådighed for de sygehusansatte, uden at skulle samle dem manuelt ind, som man gør nu.

»Jeg tænker hele tiden i forbedringer og systematik. Hvordan sørger vi for at overvåge om det, vi gør, virker godt nok, og hvordan bruger vi så de data i praksis,« siger hun.

På sigt vil Berit Fabricius gerne arbejde mere med teknologien, men hun mener aldrig, at hun bliver den typiske ingeniør, der som specialist har næsen begravet i et område.

»Jeg vil gerne blive ved at arbejde med at forbedre og optimere ting. Jeg øver mig i at tænke ud af boksen, og suger al den viden til mig, jeg kan – fra robotteknologi, til IT og biotech,« siger hun.

Ingeniøren har i samarbejde med IDA afholdt en konkurrence for at finde frem til de største strategiske talenter i danske teknologivirksomheder. Den kommende tid sætter vi spot på nogle af dem. Berit Fabricius er nummer to. Hun er desuden én af to vindere, som i maj bliver sendt til todageskonferencen ‘Driving Technology’ med internationale profiler fra Singularity University i Silicon Valley

Posted in computer.

Skadedyrsramte mangoer smides på EU-porten

Sidste år fandt man skadedyr i 207 sendinger af frugt og grøntsager fra Indien. Truslen mod plante-, grøntsags- og frugtdyrkningen i Europa har nu fået EU til at forbyde import af indiske mangoer.

»Kontrollen af indisk importerede grøntsager og frugter har vist en stigende forekomst af palmetrips og bomuldsmellus, selvom man har været i dialog omkring problemet tidligere,« forklarer plantesundhedsekspert Brian Larsen fra Natur Erhvervsstyrelsen.

Forbuddet omfatter også auberginer, to typer af squash og en type blade, der bruges til indisk madlavning.

Katastrofale virusproblemer

Forbuddet skal sikre mere dialog og en større kontrol af fødevarerne, da kontrollen indtil videre ikke har vist sig grundig nok ifølge EU. De uønskede skadedyr er da heller ikke lige til at spotte med det blotte øje, som man ellers kan med for eksempel bananfluer.


En mango af alphonso-sorten. (Foto: Asit K. Ghosh/Wikimedia Commons)

»Palmetrips og bomuldsmellus er bittesmå og kan gemme sig blade eller revner på en squash. De suger saft af planterne og ødelægger dermed væksten. Samtidig er de uønskede, fordi de kan overfører nogle virussygdomme som er fremmede og kan skade planter,« siger Brian Larsen og fortsætter:

»I og med der er en risiko og et frit indre marked, så kan det hurtigt ramme planteproduktionen. Katastrofen kan være stor, hvis det pudselig breder sig.«

Brian Larsen kan dog ikke svare på, hvordan skadedyrene helt præcist havner i produktionen herhjemme i Danmark, men henviser til at man har set adskillige tilfælde af skadedyrsinfektion tidligere.

Ingen direkte import til Danmark

Ingen af de forbudte frugter og grøntsager importeres ifølge Brian Larsen direkte til Danmark. Hvis de indiske frugter og grøntsager havner i de danske butikker, er de importeret med et andet EU-land, for eksempel Holland, som mellemstation.

Anderledes belastet er Englands mango-forbrugere, der lige nu klager over at måtte undvære den populære alphonso-mango, som ellers er i sæson.

Indiske mango-eksportører har allerede erklæret overfor EU, at de har øget kontrollen i et forsøg på at få forbuddet ophævet. De plages af det nye forbud, der allerede har fået de lokale priser til at falde med 15 procent, skriver BBC.

»Vi blev underrettet om problemet i marts og har indført en omfattende undersøgelse og certificeringsprocedurer, der behandler de spørgsmål, som EU har adresseret,« siger Ajay Sahai, generaldirektør for sammenslutningen af indiske Export Organisationer (FIEO), til BBC.

Ifølge Bjørn Larsen fra Natur Erhvervsstyrelsen bliver forbuddet dog næppe ophævet før slutningen af december 2015.

Australien, New Zealand, Amerika og Japan tillader fortsat import af grøntsagerne og mangoerne fra Indien.

Posted in computer.

22 dieselgeneratorer, fjernvarme og Dong-strøm sikrer fuldt drøn på Grand Prix

22 moderne dieselgeneratorer er garantien for at kæmpeshowet på Refshaleøen, Det Europæiske Melodi Grand Prix, kan knalde lyd og billede smertefrit ud til mere end 170 mio. seere i de 37 deltagende lande, når det rigtig går løs i den kommende uge.

For selv om vi i Danmark bryster os af en stabil elforsyning, så kan den lokale elleverandør, Dong Energy, ikke give en 100 procent garanti mod udfald midt i et af de tre shows. Derfor udgør generatorerne på hver godt 400 kW effekt rygraden i elforsyningen til selve sceneområdet til de mange prøver og de tre shows.

Læs også: Danske luftpuder forvandler en blikspand af en B&W-hal til koncertsal

Set-up’et er leveret af firmaet Copenhagen Light Production, hvor ejeren Christian Nørgaard forklarer, at de 22 generatorer kører parallelt, og at man på den måde kører med 20-30 pct. redundans på systemet.

»Vi skal have flere kilder til elforsyningen sådan en aften, derfor er generatorerne velegnede, men vi trækker da også på strøm fra Dong Energy,« forklarer han.

Maksimalt træk er 6 MW

Ifølge Christian Nørgaard kører generatorerne kun i forbindelse med prøver og show, og de leverer strøm til pressecentret, som heller ikke kan tolerere strømafbrydelser. Maksimalt effekt-træk på de 22 generatorer er 6 MW.

Han kan ikke sige, hvor meget diesel generatorerne vil forbruge hen over show-perioden, men anfører, at der er tale om moderne generatorer, som overholder EURO Stage IIIA-normerne fra 2012.

Dong Energy har etableret fire nye transformerstationer på området på hver en 1000 kVA, der giver mulighed for at trække 4 MW i effekt. For ud over det store sceneområde er der rejst en håndfuld meget store fest-telte til brug for de optrædende, crew med mere – som jo også skal bruge strøm og af og til varme.

Læs også: Ny gitterbro skal bære taget i Melodi Grand Prix-hal

>


Varmevekslere blæser varm luft ind i de store telte på Refshaleøen. (Foto: Sanne Wittrup)

Varmen klares af en ekstra, midlertidig fjernvarme-ledning, som Hofor har lagt i forlængelse af en nærliggende ledning til det gamle B&W.

Ledningen kan levere 1,6 GW-varmeeffekt til opvarmning og 380 kW til vart brugsvand. Ud over det har Hofor forsynet foretagendet med to varmevekslere, som blæser fjernvarme-opvarmet luft ind i teltene.

Dong Energy har også gjort noget ekstra for at sikre den permanente det af strømforsyningen.

Dels er de nye transformerstationer ringforbundne med mulighed for intern omkobling, dels er de forsynet fra to forskellige sektioner på Kløvermarken Transformerstation.

Elværk stand by ved transformerfejl

Endelig er der etableret en ekstra koblingsmulighed mellem de to ringforbindelser, hvilket sikrer, at der kan etableres en alternativ forsyning til arrangementet, såfremt der skulle ske nedbrud.

Ekstraordinær bemanding står standby under begge semifinaler og under selve finalen.

Læs også: Københavnerne får ekstra millionregning for Melodi Grand Prix i B&W-hal

Dong Energy har desuden et elværk stående i umiddelbar nærhed af området for at imødegå en evt. transformerfejl.

Wonderfull Copenhagen, der ifølge Ingeniørens oplysninger har ansvaret for energiforsyningen til showet, vil ikke oplyse om energiforbruget til begivenheden, selvom organisationen på sin hjemmeside bryster sig af at ‘Økologi, bæredygtighed og miljø bliver omdrejningspunktet, når hovedstaden er vært for Eurovision Song Contest’.

I en mail bekræfter en kommunikationskonsulent, at området forsynes med fjernvarme og at der anvendes en række generatorer, men vil ellers ikke kommentere på hverken forbrug eller budget.

Posted in computer.

Kraftværker af plastsolceller skal udskiftes hvert andet år

Store kraftværker er noget, som kun bliver skiftet ud med årtiers mellemrum. Sådan tænker de fleste sikkert, når det gælder vindmøller, biomasse-, kul-, vand- eller atomkraftværker. Men med solceller af plast vil DTU’s forskere på Risø gerne udfordre den opfattelse. For plastsolcellers holdbarhed er begrænset til 2-5 år, og effektiviteten ligger på under en tredjedel af, hvad kommercielle solceller baseret på silicium kan præstere.

Men hvorfor overhovedet satse på en teknologi, der ikke holder særlig længe, og som ikke er særlig effektiv?


(klik for at forstørre)

Professor Frederik C. Krebs fra DTU på Risø Campus ved Institut for Energikonvertering og -lagring har i en årrække forsket i plastsolceller, og han er overbevist om, at plastsolceller inden længe vil slå de konventionelle siliciumbase­rede solceller, når det gælder energi­balancen. Det vil sige, hvor lang tid det tager at producere den energi, som bruges til fremstilling, opsætning, drift, nedtagning og gen­anvendelse af cellerne. Det skyldes to afgørende ting, som kompenserer for den lave effektivitet og korte holdbarhed:

»Da der er tale om plast, er energi­forbruget ved fremstilling og genanvendelse meget lavere end for silicium, som skal smeltes ved me­get høje temperaturer, og som i sin installerede form indeholder meget materiale. Samtidig er vi i stand til at installere solcellerne fem gange så hurtigt som for silicium, og afmonteringen kan ske endnu hurtigere,« siger Frederik C. Krebs.

Netop de to ting kan i det lange løb kompensere for en effektivitet, som i dag ikke overstiger fem procent for massefremstillede plastsolceller.

Teknologiske udfordringer

Frederik C. Krebs erkender dog, at der udestår løsninger på en del udfordringer når det gælder et rent kommercielt anlæg. Siden 2009 har forskerne testet forskellige versioner af solcellerne på udendørs­arealer ved Risø, og i den nyeste version har solceller i 9.360 timer (ca. 1,07 år) produceret el udendørs.


(Klik for at forstørre)

I næste version, som er en del af et projekt kaldet Megawatt (se grafik), skal der installeres celler, som i en rå version – altså før montering – har en tre gange højere arealeffektivitet. Til sammenligning ligger effektiviteten for siliciumceller på mellem 20 og 25 procent.

Læs også: Dansk forsker: Plastsolceller kan konkurrere med kul- og vindkraft

Lav effektivitet er dog ikke den eneste udfordring ved plastsolceller:

»Vi har blandt andet set, at solcellerne har en tendens til at tiltrække lyn og har også observeret udfordringer med overslag i tynde folier. Det skyldes, at vi kører med 10 kV spænding, hvilket er langt højere end i parker med siliciumsolceller,« siger han.

Den høje spænding bruges, fordi polymer-solceller bliver serieforbundet. I modsætning til siliciumsolceller mister de kun lidt ef­fekt, hvis en del af cellerne bliver overskygget. Derfor kan man serieforbinde dem og dermed holde en høj spænding. Det giver færre elektriske tab, hurtig og nem installation samt billigere og meget færre kabler.

Nyheder om solceller i din indbakke – abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

Dette er også et af kritikpunkterne fra en af verdens førende forskere inden for solceller, australske Martin Green fra universitetet i New South Wales:

»Så høje spændinger er dødbringende, og derfor skal anlægget indhegnes, ikke bare i nogle dage efter installation, men i hele anlæggets levetid,« siger han og pointerer, at problemet er 5-10 gange højere for plastsolceller end for konventionelle solceller. Som andre kritikere af ideen om plastsolceller til kraftvær­ker peger han på, at den type solceller vil være langt bedre egnet i simple forbrugsprodukter, hvor spændingen er lav, og holdbarheden begrænset.

Nye forretningmodeller

På grund af den lave effektivitet kræver polymersolceller også mere plads. På Risø har man beregnet, at en park på 100 MW med dagens teknologi vil fylde fem kvadratkilometer:

»Men jeg tror, at vi kan komme helt ned på under to kvadratkilometer, og så er arealbehovet mindre end for vindmøller,« siger han, men understreger samtidig, at ydelsen for vindmøller er noget højere, da de også producerer om natten.

I det hele taget vil polymersolceller gerne udfordre vores opfattelse af, hvordan et kraftværk ser ud og fungerer – også kommercielt.

For med behovet for en løbende udskiftning af solcellerne skal en investor vænne sig til, at startomkostningen måske ikke er så stor som for et traditionelt kraftværk – men hvad er de faste udgifter under drift, hvor stort skal lageret være, og hvor mange MW skal parken være på?

»Det er nogle af de spørgsmål, vi gerne vil have svar på under Megawatt-projektet,« siger Frederik C. Krebs.

Posted in computer.

Eksistensen af grundstof 117 endelig bekræftet

Forskere ved GSI Helmholtzzentrum für Schwerionenforschung i Darmstadt i Tyskland rapporterer i Physical Review Letters, at de har produceret to atomer af grundstof 117.


Grundstof 117 med det foreløbige navn Ununseptium (Ill: Wikicommons)

De har dermed bekræftet eksistensen af det kunstigt frembragte grundstof, som russiske forskere ved forskningscenteret i Dubna, ca. 100 km fra Moskva, annoncerede som de første i 2010.

Læs også: Mange års jagt på grundstof nr. 117 afsluttet med held

Læs også: Sådan skabes grundstof 117

Den uafhængige observation af grundstof 117 betyder, at grundstoffet sandsynligvis snart kan få et rigtigt navn og ikke må nøjes med betegnelsen Ununseptium for 1-1-7.

Amerikansk hjælp til russerne og tyskerne

Forskerne ved GSI har som russerne frembragt grundstof 117 ved at beskyde et mål af radioaktivt berkelium-249 (atomnummer 97) med atomer af calcium-48 (atomnummer 20).


Grundstof 117 er fundet med Tasca (TransActinide Separator and Chemistry Apparatus).(Foto: G. Otto / GSI)

Både russerne og tyskerne har fået berkeliumatomerne leveret af Oak Ridge National Laboratory i USA.

Som russerne viste i 2010, har forskerne ved GSI fundet, at der kan opstå atomer af grundstof 117 med 294 kernepartikler (protoner + neutroner). Disse henfalder ved uddannelse af alfapartikler (to protoner og to neutroner) og ender efter seks sådanne henfald som dubnium-270.

GSI har ydermere observeret, at dubnium-270 kan henfalde til lawrencium-266 ved en hidtil ukendt form for alfahenfald af dubnium-270.

Grundstof 120 er det store mål

Jagten på nye tunge grundstoffer er bl.a. initieret af formodningen om, at der findes en ‘Island of Stabililty’, hvor grundstoffer med atomnummer omkring 120 og med 184 neutroner vil have lang levetid i modsætning til de fundne isotoper af grundstof 117, hvis halveringstid skal måles i millisekunder.

Læs også: Turen går til Island of Stability

GSI forklarer, at jagten på tungere grundstoffer end nr. 118 vil kræve brug af et andet beam end calcium (grundstof 20), da det ikke muligt at have et stabilt mål med et grundstof, der er tungere end californium (grundstof 98).

GSI har i 2012 lavet forsøg med at beskyde berkelium med titan med atomnummer 22 med henblik på at producere grundstof 119. Analysen af disse forsøg, som varede 4,5 måned, er endnu ikke gjort færdig.

GSI nævner på sin hjemmeside, at en mulighed for at producere grundstof 120 også vil være at benytte chrom (atomnummer 24), jern (nr. 26) eller nikkel (nr. 28). Der er dog en lang række praktiske problemer forbundet hermed, så en opdagelse af 120 er nok ikke nært forestående.

Kommer man på den anden side af Island of Stability, er det formodningen, at kernerne for grundstofferne vil have mere eksotiske former.

Det vides ikke præcist, hvor det periodiske system vil slutte. Men en teoretisk undersøgelse har vist, at for neutrale atomer går grænsen omkring grundstof nr. 173.

Læs også: Forskerne leder efter afslutningen på det periodiske system

Posted in computer.

Rapport: Indfør realtidssporing af alle kommercielle fly

En indledende rapport om hændelsesforløbet omkring den mystiske forsvinden af MH370 fra det malaysiske transportministerium er netop blevet offentliggjort. Ministeriet redegør over fem kortfattede sider for forløbet og giver på den baggrund sine anbefalinger til FN’s koordinerende luftfartsorganisation ICAO:

»Det anbefales, at den internationale organisation for civil luftfart (ICAO) undersøger sikkerhedsfordelene ved at introducere en standard for realtidssporing af kommercielle luftfartøjer,« lyder anbefalingen.

Ministeriet argumenterer med, at kommercielle fly tilbringer ‘anselige mængder tid’ over øde områder og refererer til, at der over de seneste fem år nu har været to hændelser, hvor passagerfly er forsvundet, uden at eftersøgningholdet har kendt den seneste position. Det sker med henvisning til Air France-flyet, der forsvandt over Atlanterhavet i 2009.

Se Ingeniørens fokus om Malaysian Arlines MH370

Rapporten er hemmeligstemplet og dateret den 9. april, men er altså offentliggjort nu. Minut for minut gennemgås kommunikationen mellem flyets piloter og kontrolcentret på jorden, samt de løbende radarobservationer af flyets færden, som tidligere har været fremme.

Af redegørelsen for hændelsesforløbet fremgår det dog også, at flyet havde været meldt savnet i næsten fem timer, før en redningsaktion blev igangsat.

Det vietnamesiske kontrolcenter i Ho Chi Minh, der skulle overtage kommunikationen med MH370 fra Kuala Lumpur-centret, hørte aldrig fra flyets piloter og slog alarm og kontaktede derfor kontrolcentret i Kuala Lumpur.

Følg jagten på MH370 i din indbakke – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Ifølge rapporten gik kontrolcentret i Kuala Lumpur umiddelbart efter Ho Chi Minhs alarm kl. 1:38 lokal tid i gang med at kontakte kontrolcentre i blandt andet Hong Kong og Singapore for at blive klogere på, om flyet havde taget kontakt til andre kontroltårne.

Klokken 5:30 aktiveredes det koordinerede beredskabscenter i Malaysia.

CNN har samlet en række forskellig dokumentation vedrørende MH370 – heriblandt de frigivne optagelser af radiokommunikationen mellem flyet og kontrolcentret og fortegnelsen over lasten ombord. Du kan se det hele her.

Posted in computer.

Eks-medarbejder: Nets-ansatte udnytter fri dataadgang til at overvåge gamle kærester

Det var normalt blandt ansatte hos Nets at misbruge adgangen til danskernes brug af betalingskort, for eksempel for at snage på kendte mennesker eller ekskærestens forbrug. Det fortæller en tidligere ansat til Version2.

Sagen om en tidligere ansat hos Nets, som gennem fire år solgte fortrolige kundedata om kendte og kongelige har sat spekulationerne i gang om datasikkerheden og de interne procedurer hos Nets. Og Version2 kan nu afsløre, at det ikke krævede særlige beføjelser eller administratorrettigheder at få disse oplysninger frem, hvis ansatte ønskede at snage i andres privatliv. Det fortæller en tidligere ansat hos Nets, som Version2 kender identiteten på, og som var ansat samtidigt med, at en it-medarbejder hos Nets’ leverandør IBM solgte oplysninger til Se og Hør.

Læs også: Nets undersøger sag om medarbejder der har solgt data om kongeliges betalinger

Medarbejderne kunne generelt let slå op i databaserne for Dankort og de internationale kort og holde øje med, hvor et betalingskort var blevet brugt, og hvor meget der var købt for.

»Lige så snart, kortet bliver sat i en terminal, kan du se, hvor folk er henne, og hvad de har brugt af kroner i hvilke butikker – også i udlandet og ved kontanthævninger. Vi kunne også se, hvad forretninger omsatte for. Problemet er, at det var alle, som havde adgang til de her oplysninger,« fortæller kilden til Version2, på baggrund af flere års ansættelse hos Nets.

Og den adgang blev misbrugt af de ansatte, for eksempel i kundeservice-afdelingen, hvor især unge mennesker bliver ansat som ufaglært arbejdskraft.

»Det var normalt at kigge på, hvad ekskærester og kendte personer brugte deres kort til. Eller at se, om kæresten, der var holdt op med at ryge, alligevel havde været i kiosken og købe cigaretter. Hvis ens venner var i byen, kunne man se hvor de var henne,« fortæller Version2’s kilde, ud fra sine egne oplevelser hos Nets.

Læs også: Politiet ransager IBM og Nets for beviser i Se og Hør-sagen

I kundeservice fik nye medarbejdere adgang til alle kundedata fra første dag på arbejdet, og der var ikke nogle alarmer, der gik, eller nogen påtale af misbruget af den omfattende adgang til kundernes data.

Om der blev ført en log over de ansattes opslag i databaserne over transaktioner, kan Version2’s kilde ikke afvise, men der var i hvert fald ikke overvågning nok til at opdage, at der blevet lavet mange ulovlige opslag, pointerer den tidligere medarbejder. De ulovlige opslag blev flettet ind mellem de legitime opslag, og i kundeservice var det på grund af arbejdsopgaverne ikke mistænkeligt at slå tre kort op på et minut.

Kunne finde CPR-numre via udenlandske kort

Adgang til data om danskernes brug af Dankort og Visa/Dankort er beskyttet på den måde, at man skal bruge et CPR-nummer eller kontonummer for at få adgang. Men det var sjældent en forhindring, for listen over udenlandske kort kunne bruges til at finde et CPR-nummer.

»Med Mastercard og Visa Electron og de andre kunne man søge på navn og så sortere efter for eksempel fødselsår for at finde en person. Så kan man se personens CPR-nummer der og få adgang til de danske bankdatacentraler med Dankort-transaktioner. Og rigtig mange danskere har et udenlandsk kort ved siden af, for bankerne har været meget glade for at udstede dem,« siger kilden.

Kendte man ikke det fulde navn på en person, var det som regel muligt at finde på for eksempel Facebook eller andre sociale tjenester.

»Nu handler sagen om oplysninger, der blev solgt til Se og Hør. Men det kunne lige så godt være rockergrupper, som køber de her oplysninger for at finde en person,« siger den tidligere medarbejder.

Selvom Nets har dækket sig ind juridisk i ansættelseskontrakter i forhold til misbrug af data, var det ikke et emne, som kom op undervejs i ansættelsen hos Nets.

Heller ikke i kundeservice-afdelingen er der nogen undervisning om disse emner eller løftede pegefingre. Oplæringen af nye medarbejdere sker som sidemandsoplæring igennem nogle måneder, og så skal man bestå en lille test for at fortsætte.

»Den handler om, hvordan man løser forskellige opgaver. Der er ingen spørgsmål om etik,« siger kilden.

Version2 har bedt Nets om en kommentar til den tidligere ansattes beretning om datasikkerheden hos Nets. Den eneste melding, Nets ønsker at give, er, at alle ansatte skriver under på, at de kun må tilgå data, som er nødvendige for at løse arbejdsopgaverne, samt at de ikke må videregive data. Desuden er der krav om ren straffeattest, oplyser Nets.

Læs også: Nets kendte til insider-læk siden januar 2013

Læs også blogindlæg: IT-Sikkerhed: Ikke en “how-to” for lægmænd

Posted in computer.

Politikere: Metroselskabet trækker os rundt i manegen

Netop nu, mens Metroselskabet kæmper for at holde anlægsarbejdet på den københavnske cityring inden for tidsplanen, tropper trafikordførerne fra fire af Folketingets partier – R, SF, DF og EL – op hos transportminister Magnus Heu­nicke (S) for at fordele en rund milliard kroner til bedre og billigere kollektiv trafik.

200 af millionerne går formentlig i Metroselskabets lomme, så selskabet kan sætte sine entreprenører til at bygge et afgreningskammer til Sydhavnsmetroen, allerede mens Cityringen anlægges.

Læs også: I sidste sekund: Nu forhandler politikerne om afgrening til en sydhavnsmetro

Siden Metroselskabet for et år siden udgav sin ‘Udredning af metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen’, har beslutningen om at anlægge den 4-7 milliarder kroner dyre sydhavnsmetro ligget i kortene, og glipper folketingsbevillingen, står Københavns Kommune efter sigende klar i kulissen med ekstra 200 millioner kroner.


Afgreningskammeret til Sydhavnsmetroen skal anlægges i forbindelse med metroens kontrol- og vedligeholdelsescenter, der er ved at skyde op bag Fisketorvet. (Foto: PLH Arkitekter)

Allerede sidste efterår bevilgede kommunen de første 200 millioner kr. til de første og afgørende skridt til en sydhavnsmetro.

Læs også: Paradoks: Staten kalder sydhavnsmetro vigtig, men har ikke afsat en krone til den

Metroselskabet presser på med et argument om, at hvis de nødvendige penge til kammeret ikke bevilges nu, kommer anlægsarbejdet på afgreningskammeret på et senere tidspunkt til at forstyrre Cityringens drift.

Først var deadline udgangen af 2013. Nu er den rykket til juni. Til efteråret er det for sent, og så bliver Sydhavnsmetroen mindst 360 millioner kroner dyrere og fire år forsinket og altså først klar i 2026, truer Metroselskabet.

Kender ikke projektet

Ligesom på nordhavnsmetroen to år tidligere er afgreningskammeret første skridt til næste metroetape. Er dét først bygget, kommer resten med nødvendighedens logik.

Men den automatik og det pres, som dermed er lagt på beslutningstagerne, reagerer flere politikere nu frustreret imod.

»Jeg mener, at Metroselskabet spekulerer i at få sat gang i de metrolinjer, selv om vi har en pokkers ballade med bare at få bygget det, vi har besluttet. Så lad os i stedet gøre det færdigt, som vi er i gang med,« siger Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, der opponerer mod at forpligte staten på endnu en metroinvestering, før man kender Cityringens skæbne.

Læs også: Stik imod anbefaling: Københavnere må kigge langt efter sydhavnsmetro

Og Henning Hyllested, Enheds­listens trafikordfører, siger:


(klik for at forstørre)

»Vi kan måske godt være med til at lave et afgreningskammer. Men det er lidt underligt at skulle gøre det uden at kende det konkrete projekt.«

Behov for rengøring

Selskabets argument fra sydhavnsudredningen – at med mindre afgreningskammeret bliver bygget i 2015 samtidig med Cityringen, vil etableringen af afgreningskammeret forstyrre Cityringens drift – undrer politikerne, fordi det nu viser sig, at afgreningskammeret slet ikke kommer i nærheden af Cityringen, men bliver anlagt for enden af et dobbeltsporet rangerspor, der går fra Københavns Hovedbanegård til metroens kontrol- og vedligeholdelsescenter, der er ved at blive opført ved Vasbygade nær indkøbscentret Fisketorvet.

Normalt bliver rangerspor anlagt enkeltsporet, men i budgettet for Cityringen blev der sat penge af til et dobbeltspor til Vasbygade. Det er et godt stykke ad vejen til Sydhavnen og ligner dermed en strategi for at gøre det lettere for politikerne at sige ja til Sydhavnsmetroen.

Læs også: Sydhavnsmetro fjerner kun 1.000 biler fra Københavns gader

Men i stedet for forklaringen om, at et senere anlæg af forgreningskammeret vil gribe ind i minutdriften på Cityringen, forklarer Metroselskabet nu, at den primære årsag til hastværket med afgreningskammeret er, at togene på den kommende nordhavnsmetro efter planen skal vende ved kontrol- og vedligeholdelsescentret.

Hvis Sydhavnsmetroens afgreningskammer skal etableres, mens Cityringen og nordhavnsmetroen er i drift, kan disse tog dog i stedet vende i sporskiftekammeret under Nørrebroparken.

Desuden, vurderer Metroselskabet, får også togene på resten af Cityringen behov for ‘jævnligt at køre til kontrol- og vedligeholdelsescentret for at blive vedligeholdt og rengjort. Denne transport vil også blive forstyrret af anlægsarbejdet i forbindelse med en senere etablering af en afgrening til Sydhavnen’, skriver Metroselskabet i en e-mail.

Læs også: Metroselskab: Vi kan bygge sydhavns-metro om tre et halvt år

Ifølge Søren Elle, chefkonsulent i Københavns Kommunes økonomiforvaltning og forfatter til KIK-rapporten, der først analyserede Sydhavnsmetroens mange fordele, forenkler det en senere anlæggelse af afgreningskammeret betragteligt, at kammeret skal anlægges langt fra Cityringen:

»Ja, det bedrer klart situationen, at kammeret skal kobles til metroafgreningen ud til kontrol- og vedligeholdelsescentret, så det ikke er den direkte drift hvert minut, vi griber ind i,« siger Søren Elle, som dog alligevel er blevet overbevist af Metroselskabets bestyrelse om, at anlæg af afgreningskammeret vil genere kørslen på Cityringen.

Se Ingeniørens fokus om Metro Cityringen

Hvis det skulle vise sig, at Metroselskabets begrundelser for at presse en hurtig beslutning om afgreningskammeret igennem ikke holder, er det en skandale, vurderer Per Homann Jespersen, lektor i trafikplanlægning og trafikpolitik ved Roskilde Universitet.

»Hvis det ikke passer, at der er påtrængende hensyn til tidsplanen, og hvis anlæg af afgreningen ikke bliver meget dyrere af at udsætte beslutningen, har de jo ikke informeret deres ejere, dvs. Københavns Kommune og Transportministeriet, ordentligt,« siger han.

Politikerne resignerer

Søren Elle forstår godt, at politikerne kan mistænke Metroselskabet for at lægge pres på dem for at få dem til at tage det første skridt og løbe an på automatikken, når resten af Sydhavnsmetroen skal besluttes.

Og skønt flere af Folketingets politikere tøver, fordi de egentlig ikke synes, at Sydhavnsmetroen nødvendigvis er den kollektive trafikinvestering, der presser sig mest på, så erkender de to største skeptikere resigneret, at de måske nok vil indtage en pragmagtisk holdning og alligevel sige ja til afgreningskammeret til Sydhavnsmetroen:

»Vi bliver nødt til at tage hensyn til, at metroen under hele projektperioden har haft flertal, både i Folketinget og i Borgerrepræsentationen,« siger Henning Hyllested og henviser bl.a. til, at Enhedslisten i København ligesom resten af Borgerrepræsentationen går ind for både sydhavns- og nordhavnsmetro.

»Vi vil gerne se et letbaneprojekt på Frederikssundsvej i stedet. Men vi føler os presset af Metroselskabet, der har lagt processen sådan til rette,« siger han.

Følg udbygningen af metroen i København – abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

Heller ikke Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, vil afvise, at DF i sidste ende vil afsætte penge til Sydhavnsmetroens afgreningskammer, selv om han ikke har set et konkret projektforslag for Sydhavnsmetroen endnu:

»Men det handler jo også om, hvorvidt man synes, at man hele tiden skal have mere metro,« siger Kim Christiansen.

At Sydhavnsmetroen alligevel kommer, er Søren Elle ikke et øjeblik i tvivl om:

»Sydhavnsmetroen er der jo næsten i forvejen. Og det ligger så meget til højrebenet, at den skal ud og ende i et knudepunkt i Ny Ellebjerg, som staten jo har besluttet at lave.«

Posted in computer.