Daily Archives: May 7, 2014

66 borgere og organisationer har indsendt kommentarer til Frederikshavn Kommunes VVM-redegørelse i forbindelse med olieselskabet Totals og Nordsøfondens planer om en efterforskningsboring efter skifergas i kommunen. Høringsfristen udløb mandag.

Landindspektør Lene Morthensen fra Frederikshavn Kommune betegner 66 indsigelser som mange – ikke mindst fordi VVM-redegørelsen kun omfatter Totals tilladelse til at bore et fire kilometer dybt hul og udtage en kerneprøve.

Kun hvis boringen viser, at der er de rette skiferlag i dybet, vil Total gå videre med at teste indholdet af gas ved hjælp af hydraulisk frakturering. Men så skal der en ny VVM-rapport og godkendelse til, forklarer hun:

»Vores oplevelse fra borgermøder er, at folk er bekymrede for miljøpåvirkningen fra frakturerings-processen. Men det er altså ikke det, der er på tale nu,« siger hun.

Hun tilføjer, at også en del af indsigelserne mod VVM-redegørelsen og lokalplanen ser ud til at omhandle modstand mod hydraulisk frakturering i stedet for konsekvenserne af en efterforskningsboring.

Flere miljøorganisationer, som nu har offentliggjort deres indsigelser, angriber netop kommunen for at se for isoleret på sagen, når VVM’en kun beskæftiger sig med konsekvenserne af en efterforskningsboring.

De opfordrer i stedet kommunen til at lade sagen gå om og inddrage hele indvindingsprocessen, inklusive den omdiskuterede fracking-metode, hvor skiferlagene sprækkes op ved hjælp af vand med forskellige kemikalier i.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) kalder for eksempel faseopdelingen for ’kunstig’:

’Det vil ikke give nogen mening at udføre prøveboringen, hvis der ikke kan gives tilladelse til hydraulisk frakturering efterfølgende, og derfor betragter DN kun fase 1 som et “halvt projekt,”’ skriver organisationen i sit høringssvar.

DN har netop skrevet et brev (pdf) til Folketingets Miljøudvalg, hvor de opfordrer politikerne til at tage stilling til, hvorvidt skifergas skal være en del af Danmarks energiforsyning, inden man starter en efterforskningsboring i Nordjylland.

VVM-redegørelsen kan læses her (pdf).

Med det nye Statoil-brændstof kaldet ‘Miles’ kan du køre længere på literen. Det tør det norske selskab godt love med testresultater fra brugere og et internationalt anerkendt testlaboratorium i ryggen.

Indtil nu har det kun været Shell, som direkte har turdet proklamere en forbedring ved at bruge benzin tilsat en række additiver, og her er det overordnede budskab bare, at man kører ‘lidt længere på literen’.

Statoil vover hele pelsen og lover, at bilister kan opleve op til 2,7 procent længere på literen for benzin og op til 1 procent længere på literen for diesel. Vel egentlig ikke en kæmpe besparelse, men alligevel noget, der for benzins vedkommende svarer til 30 øre pr. liter.

De flere kilometer på især benzin er fremkommet ved at tilsætte brændstoffet en hemmelig sammensætning af additiver. Det er der en række store virksomheder i verden, der har specialiseret sig i, og det var dem, Statoil kontaktede for at få udviklet en formel, som lige præcis lever op til de krav, Statoil sætter.

Tre virksomheder fik mulighed for at komme med et forslag, og af dem valgte Statoil at arbejde videre med amerikanske Lubrizol. Det forklarer seniorspecialist Bob Seymour fra Statoil i Danmark. Men da Lubrizol også arbejder for andre brændstofproducenter, betyder det, at Statoil ikke får alt at vide:

»Vi kender selvfølgelig hovedgruppen af de additiver, Lubrizol har sammensat. Men den nøjagtige formel kender kun de,« siger han.

Ren motor giver flere kilometer
Opgaven med at få en motor til at levere flere kilometer pr. liter brændstof er forskellig for en benzinmotor og en dieselmotor.

»I dieselmotoren er den størst årsag til tab, når dyserne i den direkte indsprøjtning kokser til. For benzin har friktionen mellem stempel og cylindervæg størst betydning,« forklarer Bob Seymour.

Faktisk mener Statoil, at de med deres nye brændstof kan rengøre dyserne i ældre dieselbiler så godt, at den begynder at køre længere på literen. Men effekten kommer først, når man har brugt 2-3 tankfulde af den nye diesel, og det kræver, at man tanker Statoil hver gang.

Når det gælder benzin, så kan additiverne opbygge et friktionsreducerende lag på indersiden af cylinderne. Efterhånden som laget ‘skrabes’ af af stemplets bevægelser op og ned, vil additiverne falde ned i motorolien, og på den måde bliver de transporteret rundt til andre dele af motoren, hvor de også kan give ekstra smøring. Bob Seymour pointerer dog, at man stadig skal huske at skifte motorolie med rette intervaller.

Testet i Polen, Sverige og hos Arla
Skeptiske forbrugere vil naturligvis altid stille spørgsmålstegn ved udsigten til sådan en besparelse, og derfor har Statoil både fået lavet en laboratorietest hos det polske testinstitut Bosmal og hos virkelige forbrugere. Blandt de sidste er danske Arla, som uden chaufførernes kendskab har testet dieselversionen. Der blev kørt 11,2 mio. km, og her fandt man en forbedring på 2,3 procent.

For benzins vedkommende fandt forbrugertesten sted hos en svensk køreskole, og her fandt man, at bilerne (BMW 330i) kørte 2,43 procent længere på en liter benzin

Additivet tilsættes, samtidig med at brændstoffet overføres til en tankbil. Det skyldes, at alle de danske benzinstationer henter brændstof fra de samme lagre. Grundbrændstoffet er altså det samme. Forskellen opstår, når hvert enkelt benzinselskab tilsætter deres eget additiv. Der går mellem en halv og en hel liter additiv til 1.000 liter brændstof.

Salget af Statoils Miles-brændstof starter torsdag 8. maj til samme pris som den nuværende benzin. Der er altså ingen ekstrapris for at køre længere på literen. Ifølge Peter Rasmussen, der er Statoils dansk direktør for brændstof, håber Statoil på at kunne tage markedsandele som modvægt til det mindre salg, en besparelse nødvendigvis vil give.

I Sverige har det nye brændstof været til salg i et års tid, og her lader det til, at det er muligt at øge markedsandelen. Statoil regner med, at Miles skal ud på alle selskabets 2.300 servicestationer i de otte lande, hvor selskabet er repræsenteret.

København har brug for 4.000 udenlandske ingeniører, biokemikerer og it-specialister. Det mener Copenhagen Capacity, som i dag lancerer ti initiativer, der skal gøre det nemmere for udlændinge af den rette støbning at slå sig ned i hovedstaden.

Nikolaj Lubanski, chef for Talent Department i Copenhagen Capacity, peger på, at der er global kamp om at tiltrække de klogeste hoveder, og at København derfor er i benhård konkurrence med byer og regioner omkring os:

Er du synlig for arbejdsgiverne? Læg dit cv på Jobfinder.

»De højtuddannede talenter er attraktive, fordi de skaber vækst og afledte arbejdspladser – og dermed potentielt kan generere en milliardgevinst for det danske samfund,« siger Nikolaj Lubanski, som har stået i spidsen for udviklingen af den nye ti-punkts-strategi.

Lykkes det ikke at tiltrække ingeniørerne, it-specialisterne og de øvrige specialister, risikerer hovedstadsområdet at mister arbejdspladser, advarer han:

»Kommer de ikke, kan det presse de virksomheder, der allerede er her – og som vi gerne vil holde på – til at kigge sig om efter andre steder at placere sig.«

Et af de ti initiativer er en jobportal til sektorer, der har et særligt stort behov for dygtige højtuddannede, f.eks. cleantech. På den måde bliver det nemmere for udlændinge at danne sig et overblik over alle potentielle jobmuligheder.

Samtidig søger portalen at løse det problem, at de fleste udlændinge næsten ikke kender nogen danske virksomheder. Ser vi bort fra mastodonter som Novo Nordisk, Lego og Mærsk er kendskabet nærmest lig nul.

Med den nye portal kan en udenlandsk ansøger stifte bekendtskab med små og mellemstore virksomheder, som vedkommende ellers aldrig ville være stødt på.

»Visse af vores gode danske virksomheder er ikoniske og velkendte for de internationale talenter. De har med andre ord ikke svært ved selv at finde deres talenter. Men Danmark er et land med mange – i international sammenhæng – små og mellemstore virksomheder, som de internationale talenter ikke umiddelbart kender til,« uddyber Nikolaj Lubanski.

Ifølge en rapport fra den verdensomspændende Insead Business School, som Nikolaj Lubanski henviser til, er Danmark verdens tredje mest attraktive land for talenter – kun Schweiz og Singapore er bedre:

»Det er en fantastisk god placering og viser, at vi ikke behøver være ydmyge. Men alt for få af de udenlandske talenter ved, at Danmark er så attraktivt, og alt for få kender de dygtige, stærke danske virksomheder, der har brug for dem. Så opgaven er at gøre opmærksom på os selv, mulighederne og så få tiltrukket talenterne, siger Nikolaj Lubanski.

Copenhagen Capacity er en offentlig organisation, der arbejder for at fremme virksomheders investeringer i hovedstadsregionen. Bag de ti initiativer står desuden en række virksomheder og organisationer, blandt andet Microsoft, Novo Nordisk, Dansk Industri og Ingeniørforeningen.

Kulkraftværkernes storhedstid i Danmark nærmer sig sin afslutning i 2021. Her kører bare 700 MW ud af landets samlede kraftværkskapacitet på 5.400 MW på kul, mens hovedparten af de danske kraftværker fyrer med eller kan benytte biomasse.

Det fremgår af en ny rapport fra Energinet.dk med opdaterede beregningsforudsætninger for el-systemet frem til 2035.

Opgørelsen viser, at den samlede kraftværkskapacitet falder fra knap 7.000 MW i 2014 til mellem 4.700 MW og 5.400 MW i 2021. Den nøjagtige kapacitet afhænger af, om en række værker ombygges til biomasse eller skrottes, men er lavere end tidligere anslået.

Det skyldes, at Energinet.dk har revideret sin metode og nu har øget fokus på værkernes økonomiske levetid på både kort og lang sigt, hvor man før lagde stor vægt på værkernes tekniske levetid.

»Hvor vi tidligere lagde vægt på driftsøkonomien på kort sigt, inddrager vi i højere grad driftsøkonomien på langt sigt. Vi kigger for eksempel på, hvilke brændsler værkerne bruger, hvordan el-priserne udvikler sig, og om værkerne tjener tilstrækkeligt med penge til for eksempel at kunne ombygge til biomasse,« forklarer økonom Christoffer Rasch fra Energinet.dk.

Han tilføjer, at de høje afgifter på kul og ingen afgift på biomasse gør det attraktivt for værkerne at skifte til biomasse, også selvom kulpriserne er lave.

Manglende selvforsyning er intet problem

Med den nye metode reduceres kraftværkskapaciteten altså i værste fald med 2.200 MW, og de 4.700 MW er langt under det maksimale effekt-forbrug i Danmark. Med andre ord kan Danmark ikke forsyne sig selv med strøm, hvis det er vindstille.

»Vi ser ikke dette som et problem i sig selv. Vi er jo allerede afhængige af og tæt forbundne med el-systemerne i de nordiske lande og i Tyskland,« siger Christoffer Rasch.

Opgørelsen dækker både de centrale og decentrale kraftværker. Også mange decentrale værker lukker i 2019-2020, fordi en tilskudsordning ophører i 2018, forudser Energinet.dk. Den samlede effekt på de decentrale er i dag 2.460 MW, og den forventes reduceret med cirka 700 MW. En del af de decentrale værker forventes at opgive at producere strøm og lægge om til ren varmeproduktion på biomasse.

For de centrale kraftvarmeværker forudser Energinet.dk både lukninger og ombygninger til biomasse. Samtidig vil el-kapaciteten på de ombyggede værkerne reduceres, da fokus vil være på at producere fjernvarme frem for el-produktion.

Energinet.dk forventer, at el-kapaciteten på de renoverede blokke vil ligge mellem 60 MW og 150 MW.

Kig bare på kabelkravlerne, men hold fokus på vejbanen, råder Storebælt A/S trafikanterne på Storebæltsbroen. For de opsigtsvækkende aktiviteter i kablerne har allerede afstedkommet et par mindre trafikuheld.

Fra fire kabelkravlere, arbejdsplatforme ophængt i østbroens hovedkabler, bevikler britiske specialister fra Spencer Group resten af året kablerne med vind- og vandtæt plastikmembran. Sammen med et affugtningsanlæg, som bliver installeret inde i brodrageren, skal det rustbeskytte hovedkablerne til en samlet pris af 70 millioner kroner.

Affugtningsanlægget producerer tør luft, som bliver ledt op til hovedkablet via slanger langs de lodrette hængere mellem brodrager og hovedkabel.

Den affugtede luft, der bliver blæst gennem hovedkablerne, fjerner den fugt og vand, som er trængt ind i kablerne gennem utætheder eller opstået ved kondens. Luften strømmer gennem de hulrum mellem de runde tråde, som danner hovedkablet. I et tværsnit af kablet er der knap 21 procent hulrum mellem de 18.648 tråde.

Men for at sikre, at den affugtede luft kan strømme fra ind- til udblæsningsmufferne, skal hovedkablet gøres lufttæt. Det sikrer specialisterne ved at bevikle kablet med en armeret elastomer (Cableguard) og tætne omkring kabelklemmer.

Hvert hovedkabel er næsten tre kilometer langt, og afstanden mellem kabelklemmerne er 24 meter. Afstanden mellem ind- og udblæsningsmuffer er op til 300 meter.

Affugtningssystemet måler luftfugtighed, tryk, temperatur og flow ved muffer. På den måde kan man overvåge, om systemet fungerer korrekt.

Hver arbejdsplatform er 33 meter lang, 4,5 meter høj, 3,5 meter bred og vejer 22 ton. Når kabelkravlerne skal på job i platformene, sker det fra en stige fra vejbanen og op på kablernes laveste punkt midt på broen. Iført sikkerhedsudstyr går de herfra op ad kablerne til arbejdsplatformene.

Mens arbejdet står på, er nødsporene omkring og under arbejdsstederne spærret af, så mandskabet har adgang til materialer fra arbejdsvogne i nødsporet. Arbejdet er efter planen gennemført ved udgangen af året.

En sten kaldet Windjana er det nyeste offer for det selvkørende Mars-laboratorium, Curiosity. Hammerboret for enden af Curiositys to meter lange robotarm har boret huller i stenen, og nu skal støvet fra dens indre analyseres.

Windjana er sandsynligvis dannet af sand, der engang blev aflejret på den gamle søbund, som den store robot kører rundt på. Det er første gang, Curiosity tager en prøve fra en sandsten.

To gange tidligere har den store Mars-robot taget boreprøver fra Mars-sten, men her har der været tale om muddersten bestående af meget finere partikler.

Efter en testboring på to centimeter borede Curiosity et 6,5 centimeter dybt hul i sandstenen. Hullerne har en diameter på 1,6 centimeter.

Borestøvet fra Windjana er lidt mørkere og knap så rødt som borestøvet fra mudderstenene, skriver Nasa i en pressemeddelelse. I løbet af de kommende dage skal borestøvet analyseres i to af Curiositys mange instrumenter.

Se Ingeniørens fokus om Curiosity

Forskerne håber på at finde ud af, hvad der binder sandkornene sammen, så de får flere informationer om det vand, der engang flød på Mars.

Curiosity er stille og roligt på vej til foden af Mount Sharp, som ligger midt i det store krater, som robotten landede i. Den skal køre nogle kilometer endnu for at komme derhen, og det vil tage adskillige måneder.

I kampen om at nedbringe mængden af elektronikskrot har tre britiske virksomheder med økonomisk hjælp fra den britiske regering udviklet en printplade, hvor 90 procent af materialet er genanvendeligt, skriver The Guardian.

Det høje procenttal står i skærende kontrast til den gængse genanvendelighed for printplader, der ofte er omkring to procent af det anvendte materiale. Printpladen udgøres af et basismateriale, der består af termoplast, som kan modstå fugt og varmeudviklingen ved almindelig brug.

Til at forbinde komponenterne med basismaterialet har virksomhederne udviklet en strømførende lim, der også er opløselig i vand, så de nemt kan tages af. Ved at dyppe pladen i vand tæt på kogepunktet kan komponenterne efterfølgende nemt skrabes af pladen og genanvendes i andre sammenhænge.

Gængse printplader er ofte fremstillet af glasfiberlignende materialer og bruger epoxylim til at forbinde komponenterne med pladen, hvilket gør dem svære at genanvende i større omfang.

Virksomhederne bag printpladen, der er døbt ReUSE (Reusable, Unzippable, Sustainable Electronics) indrømmer dog, at teknologien ikke er anvendelig inden for alle elektronikindustriens områder.

Materialerne er nemlig følsomme over for høj varme. Udstyr som professionelle servere og andet højtydende elektronik arbejder stadig ved for høje temperaturer. Enkelte kunder i bilindustrien har dog vist interesse for de genanvendelige printplader.

Mængden af elektronikskrot i verdens affaldsdepoter er et stigende problem. Elektronik er ofte fyldt med tungmetaller, der er energikrævende at udvinde, mens prisfaldet på avanceret elektronik sænker levetiden for mobiltelefoner og bærbare computere.

En forskergruppe på det australske universitet Griffith University anslår, at der hvert år produceres mellem 20 og 50 millioner ton elektronisk skrald på verdensplan, og tendensen er for opadgående.

Godt hjulpet af Hollywood bliver der i disse år blæst dommedagsscenarier om cyberkrig op, med både militæret, politikere og sikkerhedsfolk som afsendere.

Men det er tosset at fokusere på scenarier, som ikke har rod i virkeligheden, og at tale om cyberkrig i dag. For indtil videre eksisterer det ikke.

Sådan lød budskabet fra Jens Ringmose, lektor på Syddansk Universitets Center for War Studies, på et seminar hos Dansk Institut for Internationale Studier tirsdag.

»Hvis man lytter til den offentlige debat om cyber, kan den lyde meget skinger. Men vi skal være meget varsomme med at fokusere for meget på dommedagsscenarierne, for ellers får vi en meget militariseret debat. Meget kan lade sig gøre i dag – men meget er også usandsynligt,« sagde han i sit oplæg, der tog udgangspunkt i en artikel, han har forfattet sammen med Anders Henriksen, lektor i international ret på Københavns Universitet.

Problemet med ord som cyberkrig og cyberangreb er, at der slet ikke er bred enighed om, hvad de dækker over.

»Vi har ikke begreberne klar endnu, så et cyberangreb kan i dag være alt fra en teenager, som udfører et DDoS-angreb, til Stuxnet rettet mod Irans atomprogram. Hele begrebsapparatet er meget umodent, så vi har ikke klarhed om, hvad vi taler om«, sagde Jens Ringmose.

Krig kræver døde og sårede

Først filtrerede han cyberkriminalitet og cyberspionage væk fra definitionen og stod tilbage med cyberangreb.

Disse digitale angreb delte han så op i tre kategorier: Skade på data eller andet ikkefysisk, skade på bygninger og andre fysiske ting, skade på mennesker.

I den ‘milde’ kategori hører alt fra DDoS-angreb til at slette for eksempel bankdata eller børsdata og dermed skabe kaos i økonomien. Langt de fleste eksempler på cyberangreb er i dag placeret her.

Fysisk skade gennem cyberangreb er for eksempel Stuxnet, hvor USA og Israel gennem meget avanceret malware fik smadret en del af Irans urancentrifuger og dermed forsinkede en eventuel iransk atombombe. Det kunne også være at sætte et radaranlæg ud af spillet med digitale angreb. Men det var stadig ikke krig, mente forskeren.

»De fleste vil sige, at man først taler om krig, når der er døde og sårede. Det kan være, at man får afsporet et tog, eller at man hacker våbensystemer og bruger dem til angreb. Men vi har intet set af det endnu. Stuxnet kommer tæt på, men vi har ikke set cyberkrig endnu, og mange siger, at det er meget usandsynligt, at det vil ske,« sagde Jens Ringmose.

Der er dog den gråzone, at nogle angreb måske er så vigtige, at de ville blive udført med konventionelle våben, hvis ikke det var muligt at ramme dem digitalt.

For eksempel ville Stuxnet-angrebet måske være blevet udført med kampfly, så Stuxnet blev brugt i stedet for egentlig krig. På den måde kan cyberangreb føre til mindre brug af konventionel krig, sagde han.

Kan godt finde afsenderen af cyberangreb

Den normale opfattelse af cyberkrig er, at det bliver meget asymmetrisk og svært at forsvare sig imod, også for stormagter. Men den synsvinkel mente Jens Ringmose, at tiden var løbet fra.

»Der er sket rigtig meget på forsvarssiden. Og det er heller ikke særlig nemt og billigt at angribe, hvis man skal gøre skade. For eksempel gik der enormt mange timer til at skabe Stuxnet,« forklarede han.

Et andet klassisk problem, der bliver påhæftet cyberkrig, er den manglende mulighed for at gøre gengæld, fordi afsenderen modsat i konventionel krig kan være anonym.

»Når man ikke kan identificere en angriber, kan du ikke afskrække en angriber og true med at komme efter dem. Men måske er det ikke så svært at identificere angriberne, som man forestiller sig. Det kræver bare store ressourcer, og hvis angrebet er alvorligt nok, vil man allokere ressourcer nok til at finde dem, der står bag angrebet,« sagde Jens Ringmose.

Han var heller ikke meget for idéen om, at cybervåben var de små og svage staters vidundermiddel mod supermagterne eller lige frem det oplagte våben for terrorister, som ikke har et statsbudget i ryggen.

»Det er en af de mest problematiske påstande. Hvis du skal gennemføre et cyberangreb, som for alvor kan lægge et lands kritiske infrastruktur ned, kræver det store ressourcer, en særlig ekspertise og en stærk efterretningstjeneste. Det har de ikkestatslige aktører ikke. Er angrebet fra en svag stat, kan den stærke stat svare igen med konventionelle våben. Det kan også afholde en svag stat fra at bruge cyberangreb,« sagde han.

Virksomhedskultur, kolleger og jobindhold har højeste prioritet, når danske ingeniør- og naturvidenskabsstuderende skal vurdere, om en virksomhed er attraktiv.

Først når de bløde parametre er på plads, begynder de at interessere sig for løn og karrieremuligheder. Dermed adskiller de sig fra ingeniørstuderende i lande, vi normalt sammenligner os med. Det fremgår af Universums Student Survey 2014.

Står din karriere i stampe? Sæt den i gang med et cv på Jobfinder.

Ifølge undersøgelsen har danske ingeniørstuderende fire karrieremål: først og fremmest et udfordrende job og en god balance mellem arbejde og privatliv. Dernæst muligheden for at arbejde for en god sag eller noget, der tjener et større formål. Endelig spiller jobsikkerhed en væsentlig rolle, fremgår det af en pressemeddelelse fra Universum.

Faktisk er billedet af, at en god karriere er lig med at blive leder, krakeleret fuldstændigt.
Jesper Dansholm, direktør Universum Danmark.

Jesper Dansholm, direktør for Universum Danmark, tolker det som et signal om, at blødere værdier vinder frem på arbejdsmarkedet:

»Vi har lavet denne type undersøgelse i 25 år. I starten vægtede hårde værdier såsom løn og en klar og hurtig vej til at blive leder højest. Men det er vendt helt på hovedet nu. Faktisk er billedet af, at en god karriere er lig med at blive leder, krakeleret fuldstændigt,« siger han i pressemeddelelsen.

Når man spørger eksempelvis tyske ingeniørstuderende, får man en anden prioriteringsliste. Her tæller jobindhold, løn og avancementsmuligheder højest, hvorimod kolleger og virksomhedskultur, ligger længere nede på listen.

Danske arbejdsgivere, der ønsker at rekruttere arbejdskraft til deres udenlandske datterselskab, bør derfor være opmærksomme på, at der måske skal andre metoder til, hvis de vil tiltrække de udenlandske talenter, påpeger Jesper Dansholm:

»De studerendes prioriteter kan være markant anderledes end herhjemme. Så man skal være meget påpasselig med blindt at kopiere den danske model i udlandet,« siger han.

Én ting kan de unge ingeniører i Tyskland og Danmark dog blive enige om. De vil helst arbejde for nationale ikoner.

Favoritarbejdspladserne i Tyskland er de store tyske bilproducenter Audi, BMW, Porche, Volkswagen og Daimler/Mercedes, efterfulgt af Siemens, Lufthansa, EADS (Airbus), Robert Bosch og Deutsche Bahn.

Herhjemme er det danske mastodonter som Novo Nordisk, Rambøll og Lego, der ligger i top-tre, når ingeniørspirerne skal udpege deres drømmearbejdsplads. Samlet set er der kun to udenlandske virksomheder i top-20, nemlig Siemens og Grontmij.

Topplaceringerne i årets undersøgelse er de samme som sidste år, og det tyder ifølge Jesper Danshold på, at de ’har et tydeligt og veldefineret employer brand, som de studerende sætter pris på’.

De fleste studerende angiver i gennemsnit 14 virksomheder, de gerne vil arbejde for – dobbelt så mange som for ti år siden.

Ifølge Universum kan udviklingen skyldes, at internettet giver let adgang til information om potentielle arbejdsgivere. Det skærper kampen om talenterne, mener Jesper Dansholm:

»Virksomheder uden for listens øverste pladser, som gerne vil tiltrække de bedste talenter, skal sørge for at kommunikere målrettet i forhold til talenternes ønsker og præferencer. Ellers har de studerende svært ved at forholde sig til dem,« formaner han.

Mediehuset Ingeniøren offentliggør den 15. maj sin årlige imageundersøgelse, der bygger på danske ingeniørers og danske ingeniørstuderendes vurdering af ingeniørtunge virksomheder.