Daily Archives: May 11, 2014

Anette Stenslund havde et problem, da hun blev opfordret til at lave en udstilling om lugte. For hvordan udstiller man en lugt? De fleste lugte er svære at fastholde, og fortællingen om lugte er i sagens natur usynlig – i hvert fald hvis man skal bruge sin lugtesans til at opleve den.

Problematikken afspejler ikke bare kurateringen af udstillingen, men også hvordan mennesker generelt opfatter lugte, siger Anette Stenslund, der er sociolog og ved at skrive en ph.d. om, hvordan lugte former vores opfattelser.

»Lugtesansen rangerer lavere end de andre sanser, også inden for forskningsverdenen. Når jeg fortæller, at jeg forsker i lugte, er det ofte noget, der bliver grinet af. Det er, som om det er tabu at tale om. Men det er et udfordrende emne, som man egentlig godt kunne tage alvorligt, for lugte påvirker den måde, vi opfatter vores omgivelser på,« siger Anette Stenslund.

I skrivende stund er der endnu ikke meget at se i det rum på Medicinsk Museion, hvor man fra på onsdag kan komme og sniffe til lugtprøver og blive klogere på, hvad lugte gør ved os, hvilke stemninger de sætter os i – og ikke mindst hvordan lugte sladrer om kroppens tilstand. Det store skab med de lugtprøver, Anette Stenslund har indsamlet fra forskellige mennesker, står her dog allerede.

Lugt til 300 personer

I alt har 700 forsøgspersoner båret klude, som har opfanget deres kropslugt, og cirka halvdelen af dem har sendt kludene tilbage, så de kunne blive udstillet.

»Det har været lidt af en overvindelse for folk at aflevere deres kropslugte, også selv om de er anonyme. Kropslugte opfattes som noget meget intimt. De fleste vil helst lugte af sæbe og parfume, og enkelte af dem, der har sendt deres klude tilbage, har også siden camoufleret deres lugte med pudder eller parfume,« siger Anette Stenslund.

Her er altså 300 glaskrukker, der hver indeholder en klud, som en person har haft på sig. Hvert glas er udstyret med en lille seddel, der fortæller en anekdote om lugtdonoren. Anette Stenslund tager en af sedlerne og læser:

»Kvinde 42 år: Dette er lugten af min venstre fod 24/7. Den har spillet to basketkampe, siddet på kontor, gået gennem Kgs. Have, været til baskettræning og har sovet om natten.«

Kludene er lavet af samme stof, som man brugte til støvklude for årtier siden. Det var det bedst egnede tekstil til formålet, mente det daværende østtyske efterretningsvæsen, Stasi. Det kan man læse om i den kopi af den originale tyske Stasi-rapport fra 1973, som også hænger her.

»Hvert menneskes lugt er unik. Det er som et fingeraftryk, fordi vores lugte er påvirket af vores dna. Derfor kunne Stasi bruge mistænktes lugte, så sporhundene nemt kunne finde dem. De havde et helt arkiv af klude,« fortæller Anette Stenslund.

Hun tager rapporten frem og viser de billeder, hvor man kan se, hvor efterretningsvæsnet gemte kludene for at indsamle de mistænktes lugte; under bilsæder, under stole og andre steder, hvor den pågældende person opholdt sig meget.

Menneskehoved i sprit

På den lille udstilling kan man også stikke næsen ned i en parfumørs syntetiske fortolkning af tre lugte; menneskelig sved, dårlig ånde og frugtig ånde. Udstillingen opfordrer til, at man først sanser og dernæst læser, hvad det er, man har lugtet til.

For de fleste vil associationerne være individuelle. For Deres udsendte lugter ‘sved’ nærmere af den lille mislugt, der kan være ved koncentreret hyldeblomstsaft, ‘dårlig ånde’ lugter, som når man cykler under blomstrende rododendron på en forårsaften, og ‘frugt-ånde’ er som lyserødt tyggegummi.

»Mit feltarbejde har vist, at lugte er vanvittigt subjektive. De samme molekyler opleves som vidt forskellige dufttyper afhængigt af lyset, af hvornår man lugter til dem, af minder og af kultur,« siger Anette Stens­lund, der afviser, at der er lugte, som er universelt frastødende.

»Det afhænger af, hvilke lugte de er sat sammen med. Bundnoten i en parfume er for eksempel ofte lavet af noget animalsk, der ikke altid lugter lige godt, men fordi den lugt spiller sammen med andre lugte, som i en musikalsk akkord, så opfatter de færreste den på den måde,« siger Anette Stenslund.

En stor del af det feltarbejde, Anette Stenslund har lavet til den ph.d., hun er ved at lægge sidste hånd på, er lavet på hospitaler for at se, hvilke associationer patienter, ansatte og pårørende har til hospitalslugte.

Lugte sladrer

Lugte sender én direkte tilbage i erindringen. Hvordan indåndingen af lugte er forbundet til de områder i hjernen, der har med hukommelse at gøre, kan man få at se på ganske spektakulær vis. Her er nemlig udstillet et overskåret menneskehoved i sprit, så man kan få et kig ind i hjernen og luftens veje fra næseborene.

Lugte sætter os ikke bare i en bestemt stemning – eller advarer os mod at spise noget fordærvet – lugte sladrer også om sygdomme og om vores følelsesmæssige tilstand. Kropslugt er forbundet med, hvad vi spiser. Har man en stofskiftesygdom, vil det typisk kunne lugtes i urinen.

Man kan sniffe til stofskiftepatienters urin, og her er fire eksempler: Diabetisk ketoacidose, fiskelugtsyndrom, ahornsirup-urin- sygdom og isovalerianesyreæmi. Kropslugte fortæller også om, hvilken type kost vi spiser. Anette Stenslund nævner de populære slankekure, hvor man minimerer kulhydrater til fordel for mange proteiner i kosten. Det giver dårlig ånde af den årsag, at proteinerne blandt andet producerer mere syre i kroppen.

Ligesom de fleste andre lugte forsvinder de udstillede lugte også en dag. Så hvis man har lyst til at tage sin næse på en lugtsafari udi andres kropslugte, skal man nok komme i begyndelsen af udstillingsperioden. For ja, det er lidt af et sats, siger Anette Stenslund:

»Vi ved ikke, hvor meget lugt der er tilbage i kludene om et par måneder. Men det er en del af det at udstille dufte. De er jo flygtige.«

Metascent kan opleves fra 14. maj til 31. august 2014 på Museion i Bredgade i København. Se mere på museion.ku.dk/metascent.