Daily Archives: May 13, 2014

Efter tre års arbejde er det endelig lykkedes for tre uafhængige forskergrupper i USA at føre bevis for, at de har fundet et gen, der kan forklare forskellen i intelligens hos bestemte mennesker.

På Gladstone Institute i San Francisco har forskere længe studeret proteinet klothos betydning for aldring. Klotho-genet blev første gang opdaget i 1997 og har fået navn efter en skæbnegudinde, som spinder livets tråd i græsk mytologi.

Klotho er styret af genet kl, og en særlig version af dette gen, nemlig kl-vs, er med til at forlænge livet, fordi det reducerer risikoen for aldersrelaterede hjertesygdomme. Men en nærmere undersøgelse af ks-vl viste også, at genet øgede folks indlæringsevner svarende til hele seks IQ-point uanset alder. Det viser de amerikanske resultater, der er offentliggjort i tidsskriftet Cell Report og har fået opmærksomhed i medier verden over.

Den store opmærksomhed har især sin forklaring i, at opdagelsen er den hidtil væsentligste genetiske forklaring på en forskel i intelligens. En forskel på seks IQ-point i en undersøgelse af i alt 718 mennesker svarer til, at variationer i kl-vs-genet er skyld i tre procent af IQ-variationerne i den brede befolkning (eller helt præcist blandt undersøgelsens repræsentanter: ældre hvide amerikanere). Til sammenligning kan gener som f.eks. HMGA2 eller NPTN hver især kun forklare en forskel på en halv procent, skriver The Economist.

Klotho ændrer hjernen

Foruden tre enslydende konklusioner fra tre uafhængige forskergrupper har gruppen på University of California i San Francisco også undersøgt betydningen af klotho-protein-niveauer på mus. Mus med høje niveauer af klotho-proteiner var langt bedre end deres jævnaldrende til at navigere i labyrinter og huske genstande, og en undersøgelse af deres hjerner viste nye strukturer i deres synapser.

Klotho-proteinerne havde styrket forbindelserne mellem neuronerne ved at ændre på de NMDA-receptorer, der styrer forbindelsen mellem hjernens neuroner, kendt som synaptisk plasticitet. De øgede klotho-niveauer førte til en fordobling af de såkaldte GluN2B-undergrupper i de synaptiske forbindelser, og det viste sig, at musene straks mistede deres intelligensfordel, når forskerne gav dem et stof, der blokerede de GluN2B-holdige receptorer.

Nu er håbet hos de amerikanske forskere, at deres arbejde kan bane vejen for en pille, der kan hjælpe den voksende ældre befolkning på Jorden med at blive mere åndsfriske.

»At bevare hjernens sundhed er vokset til at være den største biomedicinske udfordring. Uden indgriben vil over 80 millioner mennesker verden over lide af hukommelsesbesvær på grund af alderdom og aldersrelaterede sygdomme i 2040,« skriver forskerne i Cell Report.

Den kinesiske virksomhed BYD, som også har lavet de to test-elbusser, der kører i København for Movia, skal levere 3.200 batteridrevne busser til to kinesiske provinsbyer.

For et par måneder siden bestilte myndighederne i Dalian på Liaodonghalvøen nord for Gulehavet 1.200 af BYD’s elbusser.

I sidste uge fulgte Hangzhou på den kinesiske østkyst efter og bestilte 2.000 elbusser plus 1.000 elbiler af typen BYD E6 til taxakørsel.

Det skriver Teknisk Ukeblad.

I Danmark har de to kinesiske elbusser, som har testkørt i København siden januar, vist sig at køre længere på en opladning end forventet.

Myndighederne i Hangzhou påpeger, at teknologien nu er tilstrækkelig moden til, at de fleste byer kan og bør gå over til elektrisk drift af kollektiv transport.

Det er snart tre år siden, at elbusserne første gang blev testet i normal drift. BYD leverede de første elbusser til Shenzhen i august 2011. Ved udgangen af marts havde de 220 busser kørt 25 millioner kilometer.

BYD startede ud som batteriproducent og beskæftiger over 15.000 ingeniører. De producerer selv batterierne til busserne af lithium-jern-fosfat, som skulle kunne holde til 4.000 opladninger, svarende til 11 års drift. BYD’s elbusser er i rutedrift i 10 forskellige kinesiske byer og i testkørsel i omkring 40 byer rundt om i verden, blandt andet i København.

BYD har desuden planer om at åbne en busfabrik i Europa.

Danske og udenlandske forskere og studerende skal forene indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer fra et nyt center på Rigshospitalet. Stedet skal danne ramme om forskning og undervisning i blandt andet pigers tidlige pubertet, mænds ringe sædkvalitet og en høj forekomst af testikelkræft.

Det er tendenser, som gør sig gældende både i Danmark og i udlandet, og derfor er der ifølge UNEP, verdenssundhedsorganisationen WHO og Det Europæiske Forskningsråd brug for en koordineret indsats mod de hormonforstyrrende stoffer, der potentielt set kan blive et stort samfundsproblem.

Indsatsen skal ledes af det nye center, EDMaRC, som skal etableres på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion i tæt samarbejde med Københavns Universitet. Centrets ledelse vil bestå af professor Anders Juul fra Rigshospitalet og professor Jorma Toppari fra University of Turku i Finland.

»EDMaRC skal imødekomme EU’s og WHO’s ønske om, at forskning i hormonforstyrrende stoffer styrkes og internationaliseres. Samtidig er åbningen af centret det første spadestik til skabelsen af et helt unikt videnskabeligt miljø for danske og udenlandske forskere og studerende,« siger professor Anders Juul i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen er Afdeling for Vækst og Reproduktion verdensførende inden for området, og forskere fra hele verden peger derfor på, at København er det oplagte centrum for dette internationale initiativ.

Når forskerne på Rigshospitalet kombineres med besøgende topforskere og tilknyttede studerende, vil forskningsmiljøet i det planlagte center få stor international gennemslagskraft og fremhæve den danske førerposition på området, hedder det.

En donation fra Kirsten og Freddy Johansens Fond har gjort det muligt at etablere centret, hvis åbning vil blive markeret i Panum Instituttets Faculty Club torsdag den 15. maj 2014. Den fulde udfoldelse af centret vil afhænge af fremtidige bevillinger.

Kommunale høringer skal være en leg. Sådan lyder det fra rådgivningsvirksomheden Niras, der vil have, at brugerinddragelse i det populære spil Minecraft bliver en del af kommunernes værktøjskasse, når særligt de yngre borgere skal engageres.

»Offentlige høringer foregår på kanaler, de unge ikke bruger, og det er noget, der ligger de yngre generationer ret fjernt. Ved at inddrage Minecraft som et værktøj får kommunen en anden måde at møde de unge,« siger Mette Lise Ginnerup, chefkonsulent i Niras, til Version2.

Geodatastyrelsen offentliggjorde for nyligt en model af Danmark i Minecraft. De bagvedliggende data kommer blandt andet fra Niras, der har leveret højderne i modellen. Men allerede inden det blev kendt, at Geodatastyrelsen lancerede Danmarksmodellen i Minecraft, arbejdede Niras med at integrere lige netop Minecraft som et element for kommunerne.

»Det er fedt, at modellen er der, men det kunne også være både fedt og ejerskabsgivende, hvis eleverne selv kunne have bygget modellen af skolen, uden der i forvejen lå en model klar,« understreger Mette Lise Ginnerup.

Niras kalder modellen for et nyt forretningsområde, men ifølge Mette Lise Ginnerup er det ikke noget, de vil slå stort på tromme over for i forhold til kommunerne – det er blot endnu et værktøj, kommunen kan vælge at bruge, når Niras gennemgår kommunens processer.

Kommunerne skal møde børnene digitalt – gennem pixelerede kasser

Tanken fra Niras er, at børnene gennem Minecraft enten kan rekrutteres til eksempelvis fokusgrupper eller engageres direkte gennem Minecraft.

»De offentlige høringer rammer en særlig målgruppe. Selvfølgelig kan man bruge både flyers og Facebook, hvis man vil nå en anden målgruppe end dem, der læser offentliggørelserne i aviserne, men Minecraft er en anden måde at møde de unge,« fortæller hun og fortsætter:

»De unge er allerede ude i modellen, hvor de har en parallelvirkelighed med den skolegård, de har i virkeligheden. Det er smaddersjovt at invitere dem der, hvor de er aktive,« siger Mette Lise Ginnerup og påpeger, at Danmark som Minecraft-data er blevet downloadet 220.000 gange.

Niras regner med, at Minecraft-idéen særligt er populær hos de yngre borgere – men de ældre er ikke udelukkede.

»Man kunne forestille sig en by, hvor der er et fald i antallet af indbyggere, kan det være vigtigt at få fat i de unge. Derfor kan man forestille sig, at en bankmand eller en købmand kan møde de unge i Minecraft, faciliteret af kommunen,« siger Mette Lise Ginnerup.

Giver en Google-søgning på dit navn lidt for mange uheldige resultater, du ikke er stolt af? Så kan der være hjælp at hente i en ny dom fra EU-Domstolen, som overraskende gav en spansk borger medhold i en banebrydende sag. Det skriver The Verge.

Google nægtede at ændre i søgeresultaterne, da en spansk mand henvendte sig og ønskede at få fjernet et bestemt resultat, når man søgte på hans navn. Blandt resultaterne var nemlig en tvangsauktion, spanieren måtte igennem i 1998, fordi han ikke dengang havde penge til at betale ejendomsskatter.

Sagen endte ved EU-Domstolen, som altså gav borgeren medhold og generelt har befalet Google at slette søgeresultater, der dukker op på søgninger efter privatpersoner, hvis de ønsker at få dem fjernet, så længe det ikke er oplysninger, der har offentlighedens generelle interesse.

Google skriver i en pressemeddelelse, at resultatet er ’skuffende’ for alle, der driver søgemaskiner eller publicerer indhold online. Firmaet skal nu lige bruge noget tid på at analysere konsekvenserne af dommen.

Sagsgangen ved EU-Domstolen omfatter en anbefaling til dommerne fra generaladvokaten, og da den kom sidste år i denne sag, var det med en anbefaling om at give Google medhold. Derfor er det en overraskelse, at den endelige dom endte i den modsatte retning.

Dommen lød, at Google ‘er forpligtet til fra den resultatliste, der vises efter en søgning på en persons navn, at fjerne link til websider, som er offentliggjort af tredjemand og indeholder oplysninger vedrørende denne person, også i det tilfælde, hvor dette navn eller disse oplysninger ikke forudgående eller samtidig slettes fra disse websider, og i givet fald selv når offentliggørelsen på disse sider i sig selv er lovlig.’

Præcis hvor grænsen skal gå, når dommen skal omsættes til praksis, er et åbent spørgsmål og vil muligvis først blive afgjort gennem flere retssager i de enkelte medlemslande, hvor Googles reaktion på dommen kan blive udfordret juridisk. I første omgang skal den spanske domstol, hvor sagen er rejst, give sin endelige fortolkning af EU-dommen.

Open source er ikke længere et fy-ord hos Microsoft, som de senere år omvendt har kastet sig over en del open source-tiltag.

Og i firmaets udviklingsmiljø Visual Studio er en af de store nyheder for fremtiden da også et open source-projekt, nemlig at Apache Cordova bliver integreret i Visual Studio. Det skriver Techcrunch.

Cordova er et værktøj til at bygge applikationer med åbne web-teknologier som HTML, CSS og Javascript, og dermed kan én omgang kodning bruges til alverdens mobile platforme – fra Blackberry og Windows Phone til iOS og Android.

Fremover vil Cordova blive bygget ind i Visual Studio, med mulighed for at bruge alle plugins fra Cordova og for eksempel køre en Android-emulator i Visual Studio. Samtidigt får man også værktøjerne fra Visual Studio og kan kode Typescript og bruge til sin Cordova-app. Typescript er Microsofts bud på en nemmere måde at kode Javascript, hvor Typescript-koden bliver oversat til ren Javascript.

Visual Studio Update 2, som blev præsenteret på Microsofts TechEd-konference i Houston, får også understøttelse for ’universal projects’, som Microsoft har døbt muligheden for at kode til både Windows og Windows Phone på én gang. Senere vil også Xbox-platformen komme med på vognen, så Microsoft altså får samlet firmaets tre primære platforme på samme kodebase.

Det er langt fra alle, som har kunnet installere den seneste store opdatering til Windows 8.1, og det tvinger nu Microsoft til at slække på kravene til kunderne. Det skriver Infoworld.com.

Opdateringen, som helt præcist hedder KB 2919355, men som i daglig tale er døbt Windows 8.1 Update eller Windows 8.1.1, har været ramt af problemer, i første omgang især hos firmakunder med WSUS-server, men også blandt private, som for eksempel har oplevet, at Windows efter opdateringen ikke længere ville acceptere licensnøglen.

Samtidigt med de tekniske problemer satte Microsoft tommelskruerne på kunderne og krævede, at alle Windows 8.1-installationer var opdateret med den seneste pakke inden for en måned – ellers ville strømmen af sikkerhedsopdateringer stoppe.

Den melding har Microsoft nu valgt at bløde op, så private Windows 8.1-kunder nu får en måned mere til at få installeret den problematiske opdatering. I stedet for deadline ved maj månedss ’patch Tuesday’, den 13. maj, bliver fristen nu forlænget til 10. juni.

Omfanget af problemerne med Windows 8.1 Update er ikke opgjort og flertallet har kunnet installere uden problemer. Men lange supporttråde med flere tusind opslag, fyldt med eksempler på problemer, viser, at det hos nogle har været umuligt at installere den krævede opdatering. I nogle tilfælde kræver det fiksfakserier med en kommandoprompt at komme videre, hvilket den almindelige Windows-bruger ikke nødvendigvis finder nemt, mens andre tilfælde har været så svære at løse, at selv ikke Microsofts egne supportere kunne løse problemet via fjernadgang.

Det er første gang i Windows-historien, at Microsoft med så kort varsel kræver en opgradering, hvis man skal fortsætte med at få sikkerhedsopdateringer.

Har du købt udstyr fra for eksempel Cisco eller andre amerikanske producenter af servere og netværksudstyr, har du måske også fået en ekstra ’gave’ med fra NSA.

Den amerikanske efterretningstjeneste havde nemlig sat i system at få fingrene i amerikansk hardware, når det blev sendt af sted, for at installere bagdøre og anden spionsoftware. Det skriver The Guardian ud fra lækkede dokumenter fra NSA fra juni 2010.

Udstyret blev rutinemæssigt stoppet undervejs i transporten til udenlandske kunder, fik installeret NSA’s software og derefter pakket igen med de rette forseglinger, så det var umuligt at se, at der havde været fremmede i kasserne, siden de forlod fabrikken. Dermed kunne NSA meget nemt få adgang til at overvåge netværkstrafikken hos interessante mål.

Hvad omfanget af denne metode var, fremgår ikke af historien. Men det skete samtidigt med, at politikere og myndigheder i USA i meget kraftige vendinger advarede alle mod at bruge udstyr fra kinesiske producenter af frygt for spionage. Den omfattende mistænkeliggørelse fik blandt andet kinesiske telenetværksproducent Huawei til helt at forlade det amerikanske marked.

Glenn Greenwald, der har haft kontakten til Edward Snowden, skriver i artiklen, at det ikke blev bevist, at kinesiske firmaers udstyr rummede spionsoftware, men at det omvendt også var muligt, at mistanken var sand. Men det er i hvert fald hævet over mistanke nu, at USA ikke gjorde det samme. Ved at skræmme flest muligt fra at bruge kinesiske leverandører fik USA således både en bedre økonomisk stilling og fik bedre muligheder for at spionere globalt via det amerikanskproducerede it-udstyr.

I Danmark er det Huawei, som lige nu opbygger TDC’s nye landsdækkende LTE/4G-netværk. Også her kom diskussionen om kinesisk spionage op, men TDC har med hjælp fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed vurderet, at der ingen fare var på færde. I Storbritannien har Huawei måttet finansiere et center, hvor eksterne eksperter skal vurdere sikkerheden i firmaets produkter, før de kan sælges.

I ti måneder var cpr-numrene på 1.600 aarhusianere ikke den store hemmelighed – de lå nemlig sammen med tilhørende navne og titler på afsendte breve på en offentlig webside fra Aarhus Kommune. Det skriver Ritzau ifølge Politiken.

Fejlen skete i juni 2013 og blev først opdaget i april 2014. Alle 1.600 berørte borgere er blevet kontaktet, og der er ikke mistanke om, at der er sket misbrug af cpr-numrene, lyder det fra kommunen, som beklager lækket.

»Vi er utrolig kede af denne hændelse. Der er tale om en menneskelig fejl, som vi nu vil gøre vores yderste for at forebygge gentagelser af,« siger digitaliseringschef i Aarhus Kommune Rasmus Ry Nielsen i en pressemeddelelse.

Fremover vil Aarhus Kommune således indføre scanning af alt, der bliver lagt på hjemmesiden, så cpr-numre kan blive opdaget med det samme.

De seneste år er regeringen fra mange sider blevet opfordret til at ændre på brugen af cpr-numre, så de ikke længere betragtes som hemmelige, som en slags password, men i stedet som offentlige ID-numre, da det ikke er svært at skaffe cpr-numre til misbrug.

Udover læk af større mængder cpr-numre, som her i Aarhus, kan man med en fødselsdato og brug af cpr-validering hos nogle webbutikker gætte sig frem til det korrekte cpr-nummer. Det demonstrerede Søren Louv-Jansen, også kendt som ’CPR-Søren’, ved at udstille toppolitikeres cpr-numre, men det kostede ham en politianmeldelse og en bøde på 10.000 kroner, som senere blev sænket til 3.500 kroner.

Det uafhængige amerikanske teleagentur US Federal Communication Commission (FCC) revurderer nu sine planer om at ændre sin regulering af bredbånd, og vil nu ikke længere tolerere at internettrafikken bliver delt op i hurtige og langsomme “vejspor”. Det skriver The Wall Street Journal.

Det sker efter massivt pres fra både amerikanske borgere og en lang række amerikanske teknologivirksomheder, der blandt andre tæller Google, Facebook og Amazon. FCC har nemlig tidligere lagt op til, at bredbåndsudbydere må lave aftaler med virksomheder, der sikrer en bedre infrastruktur til virksomhedens internettrafik. På den måde vil en virksomhed kunne betale sig til særbehandling og en bedre forbindelse ud til kunderne.

Kritikere har peget på, at det vil føre til diskrimination af internettrafikken, hvor kun store virksomheder har råd til en ordentlig forbindelse ud til kunderne. Det vil blandt andet gøre det svært for opstartsvirksomheder at konkurrere på et etableret marked.

FCC mener dog stadig, det skal være muligt for virksomheder at betale for en bedre forbindelse, men nu lægger det amerikanske teleagentur op til, at det skal sikres at virksomheder, der ikke betaler, ikke får en kunstig dårligere behandling. Negativ særbehandling må altså ikke finde sted, ifølge FCC.

Det er dog tvivlsomt om kritikere vil stille sig tilfreds med den opblødning. For selvom en negativ særbehandling bliver forbudt, vil det unægteligt stadig sætte noget trafik over andet. Det strider mod principper om netneautralitet, hvor alt internettrafik er lige.