Daily Archives: May 19, 2014

Den 33-årige Stefan Schmidt fra Niras’ Aarhus-kontor har netop vundet europamesterskabet i rådgivning, nemlig prisen som årets Young Professional, der bliver uddelt af EFCA (European Federation of Engineering Consultancy Associations).

Han får prisen for sit arbejde med det innovative og bæredygtige projekt Truelsbjerg Vandværk, som Niras var bygherrerådgiver på for Aarhus Vand. Vandværket har været udgangspunkt for nye standarder i sektoren, fremgår det af en pressemeddelelse fra Niras.

Klar til et karriereskift? Opret et cv – og lad din næste arbejdsgiver finde dig.

Stefan Schmidt kvalificerede sig til europamesterskabet, da han i marts måned blev kåret som Årets Unge Rådgiver 2014 af FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører). Dengang som nu er han glad for, at han netop får prisen for vandværksprojektet:

»Jeg stolt over prisen og ikke mindst over, at jeg får den på baggrund af Truelsbjerg. Vi har haft et enestående godt og åbent samarbejde med Aarhus Vand og det vindende entreprenørteam i hele forløbet, som har været helt afgørende for, at vi sammen på en række områder fandt nye løsninger,« siger Stefan Schmidt, der til daglig er forretningschef i Niras.

Carsten Toft Boesen, administrerende direktør i Niras fremhæver Stefan Schmidts dybe faglighed og evne til at tale med kunderne:

»Stefan sikrer en tæt dialog med kunderne, så problemer sjældent vokser sig store. Oveni er han en handlekraftig leder, der siger tingene lige ud – også når det er svært eller konfliktfyldt. Det sker altid fremadrettet og med respekt, og han er god til at få folk med,« siger Carsten Toft Boesen.

Det var da også kombinationen af ledelsestalent, faglighed og kundeforståelse, som var kernen i indstillingen, da Stefan Schmidt i foråret vandt den danske pris – og som nu har sikret ham den europæiske pris. Og det er ikke en hvilken som helst pris, understreger Niras’ direktør:

»Prisen er for ingeniører, hvad Den Gyldne Palme i Cannes er for filminstruktører og skuespillere. Jeg synes, Stefan fortjener prisen og er stolt over, at vi har en europamester i vores virksomhed,” siger Carsten Toft Boesen.

Prisoverrækkelsen var en sand triumf for danske ingeniører. Udover Stefan Schmidt var der yderligere tre unge, danske rådgivere i top-ti. Jesper Pedersen, Rambøll, fik en flot tredjeplads, mens Søren Møller også fra Rambøll og Emrah Øztunc, Cowi, begge fik hædrende omtale. Andenpladsen gik til irske Brian Lahiff.

Henrik Garver, administrerende direktør i FRI, ser resultatet som en cadeau til hele branchen:

»Vi er bedre til at udvikle talenter i den danske rådgiverbranche end rigtig mange af konkurrenterne i Europa. Så simpel er konklusionen, ikke blot når vi ser på dette års resultat, men også tilbage på de foregående år, hvor der traditionelt er mange flotte danske placeringer,« siger han i en pressemeddelelse.

Derudover hæfter han sig ved, at de unge danske rådgivere vinder på evnen til at omsætte høj ingeniørfaglig/teknisk viden til løsninger og samtidig kombinere det med ledelse og forretningsforståelse:

»Det viser, at vi i branchen og i hver enkelt virksomhed kan udvikle medarbejderne. Det skaber værdi for kunderne, værdi for virksomhederne og styrker danske rådgiveres konkurrenceevne,« siger Henrik Garver i pressemeddelelsen.

I 2020 vil 58 procent af den danske strøm komme fra vindmøller. Det viser nye analyseforudsætninger fra statslige Energinet.dk.

Fremgangen for vindkraften skyldes ikke mindst nye tilskudsregler, som energipolitikerne har vedtaget i forbindelse med energiforliget i 2012.

»Støtteordningen for nye landmøller, som trådte i kraft i 2014, inddrager nu både generatorens effekt og vingearealet i beregning af mængden af fuldlasttimer, hvor vindmøller får tilskud. Det betyder, at vi forudser, at vindmøllernes rotorareal øges, og at møllerne dermed producerer mere per installeret MW,« siger Christoffer Nicolaj Rasch fra Energinet.dk

Han tilføjer, at man samtidig regner med, at nye vindmøllerne, der skal erstatte de gamle vindmøller, vokser i størrelse, og at kapaciteten som sådan derfor også øges frem mod 2020.

Ifølge rapporten øges kapaciteten på land med godt 570 MW i forhold til sidste prognose i 2013, hvor man regnede med en dalende kapacitet på land. I samme rapport fra 2013 nåede vindkraftprocenten i øvrigt op på 54 pct.

Benyttelsestiden stiger

I de nye forudsætninger opjusterer Energinet.dk benyttelsestiden for især havvindmøller og en smule for landvindmøller baseret på statistik fra de seneste år.

Den modsatte vej trækker, at den nyeste forskning har vist, at et vindmæssigt normal-år er mindre vindrigt og altså dårligere end tidligere forudsat.

Vindmølleindustriens brancheforening er slet ikke enig med Energinet.dk i fremskrivningen. Analysen tager ikke højde for en statslig undersøgelse af helbredseffekten ved vindmøller, som har sat en stopper for planlægningen af vindmøller i et stort antal kommuner, mener foreningen.

»Myndigheden regner med langt flere MW på land, end hvad branchen selv forventer. I flere kommuner er planlægningen gået i stå og fremskrivningen skal derfor tages med et stort gran salt,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, i en pressemeddelelse.

Dejligt med mere vindkraft

Afdelingschef i Dansk Energi, Charlotte Søndergreen, kaldet det dejligt, at vi tilsyneladende kan få mere vindkraft for de samme penge, men at det ikke må få politikerne til at ændre på en gældende energiaftale:

»De nye tal kan anvendes, når man næste gang skal skrue et energiforlig sammen. Det er ikke seriøst, hvis man vil ændre på et allerede indgået forlig. Det signalerer ustabilitet, som kun er med til at gøre investeringerne i sektoren dyrere,« siger hun.

Hun tilføjer, at analyser fra Dansk Energi viser, at de ældre møller bliver stående længere end tidligere, hvilket også bidrager til en øget vindkraftproduktion.

Google har haft ekstrem succes med at udvikle styresystemet Android til mobiltelefoner og lade andre producenter arbejde videre med det.

Den ide vil CAD-eksperten Autodesk nu overtage inden for 3D-print. Autodesk er en af verdens største producenter af CAD-software og har længe været engageret i bevægelsen inden for 3D-print, blandt andet med det gratis modellerings-software 123D.

Men en ny softwareplatform kaldet Spark og en helt ny 3D-printer, som blev præsenteret på Makercon-konferencen i Califonien i sidste uge, går Autodesk nu også ind på hardwaremarkedet.

Selv om hele designet og softwaren foræres væk, så håber Autodesk på, at det vil øge efterspørgslen efter virksomhedens øvrige produkter.

»Hvis 3D-print bliver en succes, så bliver vi også en succes. Den eneste måde, man kan printe på, er med en 3D-model, og vores kunder laver flest 3D-modeller i verden,« siger administrerende direktør Carl Bass.

Autodesks 3D-printer benytter princippet Stereolithography (SLA). I modsætning til de meget udbredte FDM-printere, hvor termoplast lægges på i tynde lag, så bruger SLA en flydende polymer, hvorpå en laser ‘tegner’ det objekt, der skal printes. Når laseren rammer polymeren, størkner den, og der lægget et nyt flydende lag på.

Princippet blev opfundet og patenteret af Chuck Hull i slutningen af 1980′erne. Han grundlage derefter 3D-systems, der i dag er verdens største producent af 3D-printere. Patentet udløb i januar i år, og det er forventeligt, at flere producenter vil kaste sig over teknikken.

SLA-teknikken kan fremstille meget komplekse modeller, da der ikke er brug for understøttelse. Man kan med andre ord printe lige ud i luften. Overfladefinishen er også bedre end andre billige printere.

Men på grund af den flydende polymer er SLA vanskeligere at bruge end traditionel FDM-teknik, samtidig med at den flydende lysfølsomme polymer er langt dyrere (80-210 dollar per liter) end ABS-plast, som bruges i til FDM-printere.

Prisen for en SLA-printer har ligget i omegnen af en halv million kroner, men det forlyder det, at Autodesk vil sælge sin model til under 30.000 kroner.

Nu bliver det forbudt for sportsfolk at inhalere xenon som præstationsfremmende middel.

På et møde i går har World Anti-Doping Agency (Wada) udformet en tilføjelse til listen over forbudte stoffer, der specifikt nævner xenon og en anden ædelgas: argon.

Ingeniøren omtalte for tre måneder siden, at russiske sportsfolk gennem flere år havde inhaleret xenon for at øge hjerte- og lungekapacitet, booste mængden af testosteron og få bedre humør.

Læge Jakob Mørkeberg, der er videnskabelig konsulent hos Anti Doping Danmark, sagde ved den lejlighed til Ingeniøren, at han ikke var bekendt med denne form for doping, men at det nok var noget, som man burde se nærmere på.

The Daily Telegraph skriver, at til trods for manglen på mulighed for at teste for xenon hos sportsfolk er uforklarlige stigninger i eksempelvis testosteronniveauet eller afvigelser i det biologisk pas strafbare med det nye forbud.

Løfterne fra det japanske firma Power Japan Plus er næsten for gode til at være sande. Firmaet hævder at have udviklet et genopladeligt batteri, der giver lithium-ion baghjul – både hvad angår opladningstid, sikkerhed og genanvendelighed.

Ifølge firmaet kan det nye Ryden dual carbon-batteri nemlig oplades 20 gange hurtigere end de bedste lithium-ion-batterier på markedet.

Batteriet skulle være oplagt til brug i elbiler, og det har en energitæthed, der gør det muligt at køre næsten 500 km på en opladning. Desuden kan det levere en spænding på over fire volt.

Et Ryden-batteri kan holde til at blive genopladet mere end 3.000 gange. Det kan ikke overoplades, og det tager ikke skade af at blive fuldstændig afladet. Sikkerheden er i top, idet batteriet stort set ikke bliver varmt ved brug. Det betyder, at man slipper for kølesystemer til batterierne i en elbil, og at man ikke behøver at være så nervøs for, at batterierne overophedes endsige bryder i brand eller eksploderer.

Både anode og katode består af kulstof og intet andet. Batteriet rummer hverken tungmetaller, ædelmetaller eller metaller, der tilhører de sjældne jordarter, og det er 100 procent genanvendeligt.

Det er stadig lithium-ioner, der flytter sig frem og tilbage i batteriet, men derudover er elektrolytten en fabrikshemmelighed.

Batteriet skulle ikke være specielt dyrt eller besværligt at producere, og for at det ikke skal være løgn, kan kulstofelektroderne endda fremstilles af økologisk bomuld. Det er i hvert fald, hvad firmaet arbejder på at gøre.

Blandt initiativtagerne til Power Japan Plus finder man Kaname Takeya, som har været med til at udvikle de batterier, som bruges i Toyota Prius og i Tesla Model S.

Produktionen af Ryden-batterier starter så småt senere på året. I første omgang skal et mindre antal batterier leveres til brug i medicinsk udstyr og satellitter. Power Japan Plus vil så licensere teknologien til andre batteriproducenter, der for eksempel kan levere batterier til bilindustrien.

Den svenske forsvarseksportmyndighed kunne fredag glad melde ud, at det tjekkiske flyvevåben havde valgt at forlænge sin eksisterende leasing-aftale på 14 Gripen C/D-fly med yderligere 12 år.

Søndag blev der dog lagt en alvorlig dæmper på begejstringen, da en schweizisk folkeafstemning betød, at en handel på 22 Gripen-fly til en værdi af 19 milliarder kroner faldt til jorden. Det skriver NyTeknik.

Med 53,4 procent af befolkningen imod et indkøb af de svenske fly, der er af typen Super-Jas, bliver aftalen nu ikke til noget, og schweizerne står ikke klar med en alternativ partner, der skal levere landets nye kampfly.

Den svenske forsvarsminister, Karin Enström, kalder udfaldet for ‘kedeligt’ og bakkes op af andre svenske politikere, som er ærgerlige, da aftalen ellers ville have givet et vigtigt skub til økonomien i hele flyprojektet.

Tjekkiet forlænger leasingaftale

Tjekkiet har dog været så glade og tilfredse med deres leasingaftale på de svenske kampfly fra Saab, Gripen C/D, at flyvevåbnet fredag forlængede den eksisterende aftale frem til 2027.

Den oprindelige aftale, der formelt er indgået mellem de to landes regeringer med Saab som underleverandør, indebærer, at det svenske forsvars materieltjeneste bærer ansvaret for alt vedligehold og opgraderinger af de i alt 14 Gripen-fly.

På denne måde slap tjekkerne forholdsvist billigt fra deres indkøb af kampfly, der beløb sig til knap fem milliarder kroner, hvor den eneste ekstra omkostning var brændstof. Den oprindelige leasingaftale ville være udløbet næste år.

Ifølge en artikel fra januar i det tjekkiske medie Prague Post vil den nye aftale oven i købet være endnu billigere end den hidtidige.

Gletsjere i Grønland er mere sårbare overfor stigninger i havtemperatur, end forskerne tidligere har beregnet. Det skyldes, at tidligere ukendte dale under indlandsisen er dybe nok til, at store mængder is kommer i kontakt med det relativt varme havvand. Det konkluderer en artikeli det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

Allerede i dag har varmere havvand betydet en hurtigere afsmeltning af indlandsisen, men beregningsmodeller har hidtil været baseret på, at en større del af isen lå for højt til at komme i kontakt med vandet, og at afsmeltningstempoet derfor ville mindskes.

»Det viser sig at være forkert. Gletsjerne i Grønland vil sandsynligvis trække sig hurtigere og længere tilbage end forventet, og i meget længere tid, med den meget anderledes topografi, som vi har opdaget under isen, siger artiklens hovedforfatter, Mathieu Morlighem, til phys.org.

Han peger desuden på, at konsekvenserne af afsmeltningen er store, da den kan være medvirkende til stigende vandstand verden over.

Forskerne bag artiklen har brugt data fra fly-bårne radarer og satellitbilleder af isens bevægelser til at skabe et billede af isens tykkelse og grundfjeldets placering under indlandsisen.

Tidligere har radardata været for upræcise til at måle grundfjeldet langs kysterne, men forskerne bag artiklen har løst problemet ved at kombinere radarbillederne med satellitbilleder ved hjælp af en særlig algoritme. Algoritmens beregninger afslørede blandt andet, at gletsjere ved Grønlands kyster strækker sig over 100 km ind i landet, skriver phys.org.

På det netop overstået 35th International Vienna Motor Symposium annoncerede VW-koncernens topdirektør, Martin Winterkorn, at fremtidige topmodeller vil blive udstyret med en gearkasse af dobbeltkoblingstypen (DSG) med ti gear.

VW er ikke den første producent, som introducerer automatgear med ti gear. Det har både GM, Ford og Hyundai tidligere gjort med traditionelle gearkasser med momentomformere. Men VW er den første producent, som vil bruge dobbeltkoblingsprincippet med så mange gear i en produktionsbil.

Den nye gearkasse skal bruges i VW-biler med langsliggende V6- og V8-motorer, da den kan klare helt op til 500 Nm. De første modeller, hvor man vil se den nye gearkasse, bliver sandsynligvis SUV’en Touareg og luksuslimousinen Audi A8.

Foruden den nye gearkasse blev det afsløret, at VW vil introducere nye dieselmotorer. Blandt andet vil en 2,0 liters motor med 236 hk erstatte koncernens 3.0 V6 TDI i en lang række biler.

Tilsammen skal gearkassen og de nye motorer være med til at reducere CO2-emissionen fra VW-koncernens modeller, så de i 2021 kan leve op til kravet fra EU, som kræver et flådegennemsnit på 95 g CO2 pr. kørt kilometer.

Må politiet ransage en mistænkts Facebook-side? Og hvis den ligger på en server i USA, skal man så have amerikansk politis tilladelse, før man skaffer sig adgang? Den slags spørgsmål giver den gældende lovgivning ingen svar på – og ifølge Lars Bo Langsted, der er professor i jura ved Aalborg Universitet, er det en seriøs udfordring for retssikkerheden på internettet.

Som et eksempel på problematikken bruger han en dansk narkosag, hvor dansk politi havde skaffet sig adgang til en mistænkts profil på Facebook, som i forbindelse med sagen blev gennemsøgt for oplysninger.

Efterfølgende kom det frem, at den pågældende profil lå på en server i Californien, og dansk politi havde i praksis foretaget en ransagning i USA uden amerikansk godkendelse. Det så Højesteret ikke noget problem i, men det burde det ifølge Lars Bo Langsted.

»Det rejser jo nogle retssikkerhedsmæssige spørgsmål om, hvad politiet må og ikke må på internettet. Normalt skal man have de lokale myndigheders hjælp, hvis man skal foretage en ransagning i udlandet, men domstolene vurderer tilsyneladende ikke, at det samme gør sig gældende på nettet,«siger Lars Bo Langsted til Version2 og tilføjer, at dansk lovgivning er blank i forhold til, hvilke rammer politiet er underlagt, når de efterforsker på internettet.

»Der står ingenting om det i retsplejeloven. Og det kan måske virke meget belejligt, at politiet bare kan gå ind på en server i USA og efterforske en narkokriminel. Men kan russisk og amerikansk politi så også bare gå ind på danske servere, hvis der ligger oplysninger om russere eller amerikanere? Og er det i så fald en retstilstand, vi kan acceptere?«

Nyt forskningscenter skal belyse området

Rammerne for politiets efterforskning på internettet er blot en af de ting, som et nyt forskningscenter ved Aalborg Universitet skal forsøge at skabe klarhed om. Lars Bo Langsted skal drive centret, der går under navnet Forskningscenter om Cyberkriminalitet sammen med en håndfuld andre forskere, og målet er at klæde myndigheder og beslutningstagere bedre på til at håndtere alt fra økonomisk kriminalitet til konflikter mellem eksempelvis dansk og amerikansk persondatalovgivning.

Sidstnævnte har senest været fremme i forbindelse med, at juridiske eksperter har advaret myndighederne om at bruge amerikansk ejede selskaber til at håndtere personfølsomme oplysninger.

Advarslerne kom i kølvandet på, at en domstol i New York for nylig afgjorde, at amerikanske selskaber kan pålægges at trække oplysninger ud af deres europæiske datterselskaber, hvis der foreligger en amerikansk dommerkendelse – selvom det er i strid med dansk persondataret.

Ingen politikere har et klart bud på en løsning, og ifølge Lars Bo Langsted er myndighederne ivrige efter at samarbejde med forskningscentret.

»Der er rigtig mange spørgsmål, og der er meget få svar. De svar håber vi at kunne hjælpe med at skaffe, og vi er ved at stable et samarbejde på benene med en række forskellige myndigheder, som bør være på plads om en måneds tid. Men i sidste ende er det selvfølgelig op til politikerne, om de vil lytte til os,« siger Lars Bo Langsted. Det er endnu ikke muligt at få at vide, hvilke myndigheder der skal indgå i samarbejdet med Forskningscenter om Cyberkriminalitet.

[aid:58131

Apple og Google har indgået aftale om at droppe alle nuværende patentsager mellem de to selskaber, oplyste selskaberne i en fælles udmelding i fredags.

Her fremgår det ifølge Reuters, at selskaberne siger, de i et eller andet omfang vil samarbejde om en patentreform.

De to selskaber har ført flere patentsager mod hinanden, siden Google købte mobiltelefonproducenten Motorola. Apple havde tilbage i 2010 anlagt en patentsag mod Motorola, der siden blev købt af Google. Google er i øjeblikket i færd med at afhænde Motorola til Lenovo i en handel, der endnu ikke er afsluttet.

Mange af de retsager, som Apple har anlagt mod andre smartphone-producenter herunder Samsung, involverer Googles Android operativsystem. Men ifølge de to selskabers meddelelse fra fredag lader det ikke til, at slagsmålene mellem Apple og Samsung har fundet samme rolige udgang.

Juraprofessor Michael Risch fra Villanova Universitet siger til Bloomberg News, at aftalen blot er symbolsk.

»Motorola er ikke en stor konkurrent til Apple længere, og aftalen her viser, at Apple ikke bekymrer sig synderligt over selskabet,« siger han.

»Når Apple beslutter at indgå en lignende aftale med Samsung, så kan vi tale om det,« siger professoren.