Daily Archives: May 26, 2014

Svaret på, hvad der skal ske med de radioaktive efterladenskaber fra Forsøgscenter Risø, skulle have ligget klart som et politisk beslutningsgrundlag nu, men det er blevet forsinket – indtil videre til årsskiftet. Det oplyser Sundhedsministeriets konsulent, John Erik Pedersen til Ingeniøren. Årsagerne er både lokal modstand mod at skulle opbevare affaldet, usikkerhed om der både skal bygges et mellemlager og et slutdepot, og at det endnu ikke er afklaret, om man kan finde et andet land, der vil tage imod det mest radioaktive affald.

Derefter følger den politiske proces, der skal give svaret på det ømtålelige spørgsmål og dernæst den fysiske etablering af lageret.

Imens hober affaldet sig op på den smukke halvø i Roskilde Fjord, hvor Risø er placeret. For arbejdet med at bryde forsøgsreaktorerne ned og rense dem er planlagt efter, at affaldet kunne køres direkte i slutdepot. Det betyder, at dekommissioneringen bliver forsinket i takt med, at beslutningen trækker ud om, hvad der skal ske med affaldet.

Lageret på Risø er allerede én gang blevet udvidet, og det bliver sandsynligvis nødvendigt at gøre igen, før den tværministerielt nedsatte arbejdsgruppe har lagt en løsning frem, som politikerne kan acceptere, og som derefter skal etableres.

For tiden rejser repræsentanter for Sundhedsministeriet, Statens Institut for Strålehygiejne, Geus og Dansk Dekommissionering rundt til de seks lokaliteter, som meget modvilligt er udpeget til muligt slutdepot eller mellemlager for atomskrottet fra Risø.

De seks områder er Østermarie ved Paradisbakkerne på Bornholm, Rødbyhavn på Lolland, Hvidbjerg ved Thyholm, Thise og Skive vest i Skive Kommune samt Kertinge Mark ved Kerteminde. Og manglen på viden om konsekvenserne og utrygheden er stor. Ved borgermødet i Kerteminde 7. maj blev panelet fra arbejdsgruppen bl.a. mødt af spørgsmål som ‘Hvor længe skal slutdepotet stå åbent’, ‘Hvad er de geologiske krav til et mellemlager’ og ‘Hvorfor er Kerteminde udvalgt’ samt udsagnet: ‘Såfremt man laver et slutdepot med højradioaktivt affald bliver det det første nogensinde – vi skal ikke være en del af sådant et eksperiment’.

1-2 fodboldbaner med atomskrot

Fra starten var det hensigten at etablere et slutlager. Men i kølvandet på erkendelsen af, hvor svært det er at placere et slutdepot, dukkede ideen om at vælge en mellemlagerløsning i stedet for et slutdepot op. Mellemlageret skal kunne holde 50-100 år. Det er også den løsning, der er mest populær i eksempelvis Sverige, hvor man dog også arbejder på at sprænge et slutdepot ud i urfjeldet.

Slutdepoterne skal, ifølge Ole Kastbjerg Nielsen, direktør for Dansk Dekommissionering, rumme 5-10.000 m3 affald. Det bliver fortrinsvis lav- og mellemaktivt affald, der er kortlivet, med halveringstid på max 30 år. Men der kommer også en mindre mængde særligt og langlivet affald. Affaldet stammer ikke bare fra dekommissioneringen på Risø, men også fra hospitaler, forskning og industri.

Samtidig arbejdes der på højtryk på den diplomatiske front, fordi Folketinget alligevel vil have undersøgt muligheden for at deponere det radioaktive affald i udlandet, efter først at have afvist den mulighed.

»Den oprindelige folketingsbeslutning gik jo ud på, at man ikke skulle prøve at komme af med det affald – bortset fra 233 kg langlivet radioaktivt affald. Men det bad politikerne os alligevel om at undersøge forrige år,« siger Sundhedsministeriets konsulent, John Erik Pedersen.

»Bestræbelserne på at komme af med det langlivede radioaktive affald til udlandet pågår stadig. Men lykkes det ikke, skal det hele jo deponeres,« siger John Erik Pedersen.

Indtil videre står det på halvøen

Miljøvurderingen af de seks lokaliteters egnethed som slutdepot eller mellemlager er altså efter planen slut sidst på året, så der er et beslutningsgrundlag for både slutdepotet, mellemlageret og den udenlandske deponeringsmulighed.

»Indtil videre står det jo på halvøen, og der kan det for så vidt blive stående, selv om dekommissioneringen skal være færdigt i 2023, men den dato kan man jo lave om,« siger han.

Efter flere års tilløb har Google nu besluttet, at danskerne også skal kunne købe en Chromebook, altså en bærbar computer, hvor styresystemet er holdt meget simpelt og er baseret på browseren Chrome og adgang til skyen.

I et blogindlæg skriver Google Danmark, at Chromebooks fra både Acer, HP og Toshiba kommer til salg de kommende dage, blandt andet hos Elgiganten, men at flere modeller fra andre producenter er på vej.

Den første Chromebook-computer kom på markedet for tre år siden, og i takt med nemmere adgang til internet og større brug af cloud-tjenester generelt, er Chromebooks gået hen og blevet en solid succes i USA, hvor for eksempel otte ud af de tyve mest solgte bærbare computere hos Amazon.com er Chromebooks.

Danskerne har siden 2012 kunnet købe Chromebooks til virksomhedsbrug, som blev solgt som en samlet pakke med support. Men privatkunder kunne ikke umiddelbart købe en Chromebook med dansk tastatur.

De fleste Chromebooks på markedet er billige maskiner til omkring 2.000 kroner, da styresystemet Chrome OS ikke kræver helt så mange hestekræfter som for eksempel en fuld Windows-maskine. Men Google har også tidligere lanceret Chromebook Pixel som en flagskibsmodel med en højere skærmopløsning end i Apples Macbook Pro modeller med Retina-skærm. Chromebook Pixel kostede så også over 10.000 kroner.

Problemet for Google og Chromebooks i Danmark har hidtil været, at man ikke kan installere Java på computerne, og dermed kunne man heller ikke køre fuld NemID på en Chromebook. Men netop i disse dage begynder Nets DanID at rulle en ny version af NemID ud, som er baseret på Javascript, så danskerne henover sommeren vil kunne bruge NemID til de fleste tjenester uden Java.

En test af en raketmotor til det amerikanske rumfartsfirma Orbitals Antares-raket er gået helt galt. Cirka et halvt minut inde i testen, der skulle have varet 54 sekunder, medførte en alvorlig fejl omfattende ødelæggelser på motoren, skriver Universe Today.

Raketmotorerne til Antares-raketterne leveres af amerikanske Aerojet Rocketdyne, som sammen med Nasa er i fuld gang med at undersøge hændelsen, der fandt sted torsdag eftermiddag amerikansk tid.

Her skulle en raketmotor af typen AJ-26 testes ved Nasa’s Stennis Space Center i Mississippi, så den kunne være klar til en opsendelse i starten af 2015. Siden november 2010 er AJ-26-motorerne blevet testet i samarbejde med Nasa.

Det vides endnu ikke, om motoren ligefrem eksploderede, men det ligger fast, at ingen mennesker kom til skade ved uheldet.

Aerojet Rocketdyne ombygger russiske NK-33-motorer, så de under navnet AJ-26 kan bruges til at løfte Antares-raketterne. NK-33 blev oprindeligt udviklet til russiske N1-måneraketter, der skulle være Sovjetunionens svar på de amerikanske Saturn V-raketter. N1-raketterne kom dog aldrig op.

Det store spørgsmål er nu, om uheldet vil forsinke opsendelsen af den Antares-raket, der ellers skulle løfte rumkapslen Cygnus op i kredsløb den 10. juni. Cygnus skal efter planen bringe halvandet ton udstyr og forsyninger op til den internationale rumstation ISS.

Nasa betaler de to private rumfartsfirmaer Orbital og SpaceX for leverancer til ISS, og to gange tidligere har rumkapslen Cygnus været sendt op til rumstationen.

På lidt længere sigt vil Orbital sandsynligvis forsøge at gøre sig uafhængig af russiske motorleverandører. Firmaet er ved at slå sig sammen med et andet amerikansk firma, nemlig ATK, der blandt andet bygger raketmotorer.

Forslaget til et lovgrundlag for Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste indebærer muligheden for at opbevare data fra overvågningssystemer i op til 13 måneder. Men det er der ingen gode argumenter for, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder ifølge Information.

»Tidligere har man anerkendt, at det er meget indgribende at gemme pakkedata, og derfor holdt man grænsen til 14 dage. Men nu udvider man det så til 13 måneder. Det er et stort spring, og så lægger vi vægt på, at der skal være en god begrundelse for, hvorfor man gør det,« siger juridisk fuldmægtig hos Institut for Menneskerettigheder til Information.

I dag kan Center for Cybersikkerhed lagre data fra særlige overvågningsenheder, som er opsat på netværket hos de offentlige institutioner, som centret primært skal hjælpe med at sikre mod it-baserede trusler. Dataene må blot gemmes i 14 dage, men det er der altså politisk flertal for at udvide.

Forsvarsminister Nicolai Wammen argumenterer ifølge Information for, at mange angreb først opdages lang tid efter, de er begyndt, og det derfor er vigtigt at opbevare overvågningsdata i længere tid. Samtidig kan der være sæsonudsving i netværkstrafikken, som Center for Cybersikkerhed bedre vil kunne korrigere for, hvis der kan sammenlignes med året før.

DSB skal komme med en grundig forklaring på, at man i 2011 ikke udleverede to rapporter om skader på IC4-togenes aksellejekasser til Atkins, som skulle vurdere togenes tilstand. Det kræver transportminister Magnus Heunicke (S) nu.

Ingeniøren har fået aktindsigt i og offentliggjort de to rapporter fra henholdsvis Force Technology og Schaeffler Technology, og lørdag skrev Jyllands-Posten, at ministeren nu har krævet en grundig redegørelse af DSB om sagen.

Han er ikke tilfreds med DSB og siger i en e-mail til Jyllands-Posten, at det for det første er »ufatteligt«, at DSB ikke gav Atkins alle tilgængelige oplysninger, og at det er helt »uforståeligt«, at man har set bort fra en rapport, som man selv har bestilt, skriver de.

»Jeg vil derfor bede DSB om hurtigst muligt at udarbejde en grundig redegørelse for sagen,« siger han til Jyllands-Posten.

De første to skader skete på frontaksler og på toge, der havde påkørt en sporstopper på et værksted. Derfor antog DSB, at revnerne skyldtes påkørslerne.

»Vi mente, vi havde forklaringen, at man naturligvis ikke må påkøre sporstopperne på værkstederne, men jeg vil helst ikke svare på, hvad man skulle og ikke skulle have gjort dengang. Man vurderede, at man derved havde fundet årsagen, og at der ikke var tale om et generelt problem. Derfor sendte man ikke rapporterne med til Atkins,« har Steen Schougaard Christensen tidligere forklaret Ingeniøren.

Rapporten fra Schaeffler Technology nævner ikke noget om menneskelige fejl og påkørsler af sporstoppere.
Derfor forstår professor i materialer Karl Brian Nielsen fra Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion ikke, at den ikke blev udleveret til Atkins.

»Jeg vil vurdere, at den her rapport er vigtig at få med i en samlet undersøgelse. Rapporten konkluderer for det første, at håndværk, materiale og fremstilling er okay. Derudover konkluderer den, at revnerne skyldes træthedsbrud. Den siger intet om påkørsler. Akselkasserne har en vis belastning, som de kan klare. Hvis belastningen, også over få gange, er for stor, så bliver de udmattede. Det er to tilfælde af ualmindelig udmattelse, og der er dermed stor sandsynlighed for, at der også vil være et problem på de andre tog,« siger Karl Brian Nielsen til Jyllands-Posten.

I foråret opdagede DSB tre nye tilfælde af revner på aksellejekasser, og Trafikstyrelsen forlangte en risikovurdering fra en ekstern assessor. Han gjorde det klart, at så længe togene bliver tjekket hver syvende dag for revner, er der ingen fare for afsporing.

Kvindelige ledere vil altid gøre alle tilpasse, er intrigante og tager faglig kritik personligt. Mandlige ledere er hårde og kontante, kan ikke multitaske og involverer ikke medarbejderne.

Har du hørt nogle af disse fordomme før? Sandsynligvis. De florerer endnu. Men en stor dansk undersøgelse gør nu op med dem: Fordommene er nemlig bare myter. Især på toplederniveau – hvor kønsforskellene er nærmest ikkeeksisterende.

Er din karriere gået i stå? Læg dit CV på Jobfinder

Jo højere man kommer i hierarkiet, desto mindre betyder køn for ledelsesstilen. I stedet er det nærmere en kombination af ledelsesniveau, branche og arbejdsopgaver, der er udslagsgivende for valg af stil.

Undersøgelsen er foretaget af den danske test- og analysevirksomhed People Test Systems blandt 280 direktører og 1.913 mellemledere og viser blandt andet, at kvindelige topledere har lige så stor gennemslagskraft som mændene, når det kommer til at være synlig og tage styring. Samtidig er de lige så gode til at træffe hurtige beslutninger og har samme ambitionsniveau – fagligt og personligt.

På den anden side viser undersøgelsen, at evnen til at samarbejde ikke er en udpræget kvindelig egenskab. Mandlige topledere lægger samme vægt på at skabe relationer, som har betydning for samarbejdet.

På toplederniveau er det faktisk kun i forhold til viljestyrken, at vi finder en forskel blandt mænd og kvinder. Mændene er nemlig bedre til at fastholde deres egne synspunkter og få deres vilje – samtidig med at de er mere risikovillige.

På mellemlederniveau er der forskel

Mens forskellene på højeste niveau er udvisket mellem kønnene, er der på mellemlederniveau flere forskelle at spore. Her lever kvinderne i højere grad op til fordommene om, at de har mere fokus på det sociale og personlige end mændene.

Kvinder på dette ledelsesniveau tager mere hensyn til andres behov og har mere tillid til andre, end mændene har. Desuden er de mere sårbare og humørsvingende end deres mandlige kolleger – noget, der slet ikke ses på toplederniveau.

Desuden er der på mellemlederniveau en væsentlig forskel i kønnenes prioritering. Her er kvinderne nemlig mere udviklingsorienterede, mens mændene prioriterer arbejdslivet højere i tilværelsen.

Den britiske regering vil meget gerne intensivere udforskningen af sin undergrund med henblik på at etablere en britisk skiferolieproduktion.

Derfor foreslår regeringen nu at løsne regler, for at gøre det lettere for selskaber at få adgang til undergrunden. Det skal skrue tempoet op for introduktionen af fracking.

Således foreslår regeringen, at interesserede olie- og gasselskaber kan blive tildelt adgang til land 300 meter under landoverfladen mod at betale 20.000 britiske pund per brønd til de, der måtte bo på selve landoverfladen.

Det skriver BBC.

Den britiske regering har været ekstra aktive i spørgsmålet om udvinding og anvendelse af skiferolie, siden British Geological Survey for kort tid siden udgav en rapport, der anslår, at der er 4,4 milliarder tønder skiferolie gemt i skiferlagene i det sydlige England alene.

Det geologiske institut fastslår, at der ikke er meget gas at komme efter i Weald-bassinet, der dækker over områder som Sussex, Hampshire, Surrey og Kent, mens der altså er store forekomster af skifterolie.

Den kan vise sig at findes i meget større mængder end de 4,4 milliarder tønder, men dog også i mindre, da det ikke er sikkert, hvor meget af olien, der kan vindes adgang til. Udvinding af olie skal ske med den kontroversielle fracking-metode.

Den britiske energiminister Michael Fallon har ifølge BBC slået et stort slag for at komme i gang med undersøgelser af undergrunden, hvilket det nye lovforslag også skal medvirke til.

Professor Robert Gatliff fra British Geological Survey såede imidlertid selv tvivl om udvindingsmulighederne af olien, da resultaterne blev offentliggjort på en nylig konference. Her understregede han, at det kan blive meget svært at udvinde olien i kommercielle mængder.

Hvis man oplader et batteri, mens det er varmt, kan man få ekstra energi ud af det, når det er kølet af. Fænomenet kaldes den termogalvaniske effekt, og nu har amerikanske forskere fra Stanford University og Massachusetts Institute of Technology fundet ud af, hvordan effekten udnyttes bedst muligt.

De har udviklet et særligt batteri, som kan forvandle spildvarme til elektrisk energi mere effektivt, end det er muligt med termoelektriske materialer, der kan forvandle varme direkte til elektrisk strøm.

Ideen er, at man først opvarmer det flade batteri med varme, der ellers blot var gået til spilde. Så oplades det, mens det er varmt, og fuldt opladt får det lov at køle af. Når det så skal bruges, giver det mere elektrisk energi, end man har brugt til opladningen.

Utrolige mængder af energi går tabt, fordi det ikke er muligt at udnytte spildvarme eller overskudsvarme effektivt. Når temperaturen er under 100 grader celsius er det svært at omdanne den termiske energi til en mere nyttig form for energi, men her kan det nye batteri hjælpe.

I en artikel i Nature Communications beskriver forskerne, hvordan varme kan forvandles til elektricitet med en effektivitet på 5,7 procent, når temperaturen svinger fra 60 til 10 grader celsius. Det er en ganske høj effektivitet i forhold til den, som termoelektriske materialer typisk byder på.

I forhold til vægten er batteriets præstationer dog knap så imponerende, fremgår det af en pressemeddelelse fra Stanford University. Andre forskere arbejder på fuld kraft på at finde nye, bedre og ikke mindst billigere termoelektriske materialer, så spørgsmålet er, hvem der kommer først med en teknologi, der for alvor er interessant at bruge på kraftværker, ved industrielle anlæg som for eksempel stålvalseværker og andre steder, hvor masser af energi i dag går til spilde.

Danmark betaler ca. to milliarder kroner ud af i alt 15 milliarder kroner til byggeriet af verdens mest avancerede neutronstrålingsfacilitet, European Spallation Source (ESS), i Lund. Danske virksomheder har set frem til, at den store betaling ville give tilsvarende store muligheder for at levere dansk udstyr – men de risikerer nu at sidde tilbage med sorteper i kampen om leverancer i konkurrence med store lande som eksempelvis Spanien og Storbritannien, der betaler mindre end Danmark til anlægget.

Det skyldes, at Danmark leverer langt hovedparten af pengene i kontanter. Kun et mindre bidrag på ca. 150 millioner kroner er aftalt leveret som in-kind-bidrag, dvs. dansk leveret udstyr.

De fleste andre lande, der støtter op om ESS, leverer mindst halvdelen af deres betaling som in-kind-bidrag. Danske virksomheder, som ønsker at levere til ESS, vil der derfor være ringere stillet end deres udenlandske konkurrenter.

Eksempelvis kan det nævnes, at Aarhus Universitet sammen med Danfysik og andre danske virksomheder har stået i spidsen for et projekt, der knytter sig til udviklingen af acceleratoren i ESS. Det er et system, som virksomheden Danfysik, der er leverandør til store fysikanlæg over hele verden, vil have nogle af de bedste forudsætninger for at kunne levere.

Danfysiks administrerende direktør, Frank Ebskamp, frygter nu, at leverancen i stedet går til et af de fire lande, der har lagt billet ind på at levere denne del som et in-kind-bidrag – uden at Danfysik får mulighed for at byde på opgaven.

»Det er ikke kun os, der får svært ved at levere til ESS, det samme gælder mange andre danske virksomheder,« siger Frank Ebskamp.

MF’er: Vi må få styr på fup og fakta

Allerede i april bragte Danfysik denne problematik op over for den ansvarlige minister, uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Det fremgår af Folketingets hjemmeside, at hun i et svar pr. e-mail 7. maj til Danfysik nøjes med at udtale en ‘forhåbning om, at danske virksomheder fortsat vil have mulighed for at deltage i konstruktionen af ESS’ og erklære, at hun har ‘opfattelsen, at den danske investering i ESS er rigtig god’.

Det noget nedslående og intetsigende svar fik bl.a. Dansk Metal til at kontakte Jens Henrik Thulesen Dahl, DF, som har fremlagt korrespondancen i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.

Her er der stor fokus på ESS, fordi der for nylig indløb en ekstraregning på 600 millioner kroner i forbindelse med budgetoverskridelser.

»Jeg vil have at vide, hvad der er fup og fakta i denne sag. Er der nogen kontraktlige forpligtelser, vi ikke kan ændre på? Er der nogen, der har sovet i timen, når det gælder størrelsen af danske in-kind-bidrag,« spørger Jens Henrik Thulesen Dahl over for Ingeniøren.

Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg har derfor stillet Sofie Carsten Nielsen en række spørgsmål, hvor man bl.a. ønsker en uddybning af svaret til Danfysik samt at høre mere om mulighederne for at konvertere danske betalinger til in-kind bidrag.

Udvalget ønsker at modtage svar senest 2. pinsedag (9. juni), således at svarene foreligger inden et planlagt åbent samråd om ESS, der afholdes 10. juni.

»Når svarene foreligger, må vi tage den derfra,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.