Daily Archives: May 29, 2014

Økonomien skranter for Amager Bakke

Endnu gemt bag skinnende nye boligblokke med store glas-altaner skyder landets ubetinget største, dyreste og mest avancerede affaldsforbrændingsanlæg, Amager Bakke, for tiden op ved siden af det gamle Amagerforbrænding øst for København.

Det store byggeprojekt til knap fire milliarder kroner drives af I/S Amager Ressource Center – tidligere Amagerforbrænding – og forud for långivning til anlægget fra de fem ejerkommuner blev netop størrelsen af anlægget i forhold til fremtidens affaldsmængder heftigt diskuteret – specielt i Københavns Kommune.

Nu viser en ny business case, at den positive værdi af det store projekt allerede næsten er halveret.


Det går hastigt fremad med byggeriet af affaldsforbrændingsanlægget Amager Bakke. Her byggepladsen, som den så ud 29. april. Foto: Sanne Wittrup

Det fremgår af et brev, som daværende bestyrelsesformand for ARC, den tidligere konservative kommunalpolitiker Mogens Lønborg, skrev 17. december 2013 til borgmestrene i de fem ejerkommuner – og som Frederiksberg Kommune har diskuteret på et Magistratmøde 19. maj.

Varmen luner i regnskabet

Den nye business case, som er fortrolig og kun refereres overordnet, viser et fald i den såkaldt positive nutidsværdi af Amager Bakke fra 1,2 milliarder kroner beregnet i 2012 til 700 millioner kroner beregnet i 2013 – ved en lånerente på 5 pct.

Faldet i nutidsværdi (den samlede værdi af hele investeringen) begrundes med nye forudsætninger som stigning i afgifter og betaling af CO2-kvoter, faldende elpriser og færre indtægter fra vigende mængder erhvervsaffald, ligesom forsinkelse af byggeprojektet har kostet.

Læs også: København dropper at plombere sin nye kæmpeforbrænding

Den nuværende bestyrelsesformand, det socialdemokratiske medlem af Borgerrepræsentationen i København Lars Weiss, bekræfter, at nutidsværdien er nedskrevet med cirka 500 millioner kroner på bare et år. Men det gør ham ikke bekymret:

»Amager Bakke har stadig en markant positiv nutidsværdi – også med det høje forrentningskrav (8,2 pct., red.), som vi har stillet. Man kan sige, at det nu er en lidt mindre god forretning, end det var for et år siden, men det kan jo nå at ændre sig mange gange, inden anlægget er færdigt,« siger han og vurderer, at det for eksempel gælder ramme­betingelser og vilkår for forbrænding af erhvervsaffald.

Budgetterer med underskud

Af brevet fra Mogens Lønborg fremgår det også, at ARC allerede nu er presset af faldende affaldsmængder, konkurrence om erhvervsaffaldet, investeringer i levetidsforlængelse af det gamle anlæg plus nye afgifter og ændrede elpriser. Derfor må selskabet budgettere med underskud de kommende år.

Netop de fremtidige affaldsmængder var en central del af den politiske diskussionen før ja’et til Amager Bakke, hvor blandt andre Københavns Kommune var kritisk over for, at ARC brugte prog­noser med højere stigninger i affaldsmængderne, end andre gjorde.

Ifølge ARC’s regnskab for 2012 forbrændte anlægget bare 371.440 ton affald dette år mod 399.582 i 2011. Som erstatning for manglende affald supplerede anlægget med 36.820 ton stød og rødder – otte gange så meget, som man supplerede med i 2011.

Lars Weiss er dog ikke nervøs ved situationen:

»Vi følger hele tiden situationen tæt, og så betyder det jo meget, hvordan værket tilrettelægger og optimerer den daglige drift, så vi får mest muligt for den strøm og varme, vi producerer,« siger han.

Anlæg med begrænsninger

Det er nu godt to år siden, at debatten rasede mellem det kommunalt ejede I/S Amagerforbrændingen og Københavns Kommune, der vægrede sig ved at give lånegaranti til det 3,9 mia. kroner dyre anlæg.

Kampen endte med, at Københavns Kommune alligevel sagde ja til at yde lånegarantien i forbindelse med en ny aftale mellem de fem ejerkommuner fra 31. august 2012.

Aftalen begrænser den tekniske kapacitet på 70 ton i timen til 60 ton og den samlede mængde affald til 410.000 ton om året, selvom kapaciteten er på 560.000 ton – for at stimulere til mere genanvendelse. Aftalen sætter også CO2-udledningsmål for anlægget og forbyder ARC at importere affald eller at forbrænde affald fra andre kommuner. Med aftalen pålægger de fem kommuner samtidig hinanden faste genanvendelsesmål.

Varmekontrakt ikke på plads

Hvad affaldsmængder angik, lovede Amagerforbrænding – ifølge mødereferater fra Frederiksberg Kommune – at det store anlæg ville have en positiv business case selv ved en reduktion i affaldsmængderne på 25 pct. i forhold til selskabets egen prognose, som opererer med 0,9 procents stigning i affaldsmængder.

Selskabet sagde dengang, at investeringen heller ikke er afhængig af forbrænding af biomasse eller af import af affald.

Den anden betydende faktor i forbrændingsanlæggets økonomi er varmepriserne og deres udvikling. Salg af varme var i 2012 ARC’s næstvigtigste indtægtskilde – næst efter indtægten fra affaldsforbrænding.

Endnu taler man dog kun om ‘forudsætninger’, for der er endnu ikke tegnet nogen varmekontrakt med aftagerne af varmen fra det nye anlæg, som vil være Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) og Hofor.

Det er ifølge adm. direktør fra CTR Inga Thorup-Madsen ikke usædvanligt:

Posted in computer.

Dansk opfindelse jordkøler din sommerøl

Du husker måske scenen i ‘Blinkende Lygter’, hvor det med at grave øllene ned i jorden ifølge lægen Carl handler om at finde sin helt egen dybde. Men når fire mænd fra Mors graver øl ned, bliver det en tand mere liret.

Arkitekten Klaus Peter Bach har nemlig opfundet eCool Can Cooler, der er en cylinder, som graves ned i haven eller på terrassen.

»Jeg havde lavet en bænk i bunden af min have med udsigt ud over fjorden, og så tænkte jeg på at grave en mælkejunge ned i skrænten for at køle mine øl. Men det er jo egentlig lidt besværligt, og så jeg lavede en løsning, der var nemmere,« siger arkitekten til Ingeniøren.

Praktisk og miljøvenlig ølkøling

Siden 2010 har han sammen med Ole Davidsen, Viggo Berg og Haagen Sørensen sørget for at omkring 800 husstande jævnligt har kunnet nyde 24 jordkolde dåseøl, som cylinderen kan indeholde.


Ølkøleren fra Mors kan rumme 24 dåseøl, der hentes op fra jorden med håndsving. Foto: eCool

Når cylinderen er gravet ned og fyldt til randen med øl, kan du bare dreje på håndtaget for at få transporteret svale jordafkølede gyldne dråber op til jordoverfladen igen. Den bruger dermed ingen elektricitet og samtidig er cylinderen frostsikret til vinterperioden.

Jord-ølkøleren måler 113 cm i højden, er 22-30 cm i diameter og vejer 12 kg. Den kan forblive i jorden hele året rundt, uden at hverken cylinderen eller øllene tager skade.

Salget eksploderer nu

Siden slutningen af februar er virksomheden gået online på Facebook og it-virksomheden Instinkt har redesignet de fire kompagnoners hjemmeside. Det har skabt mere end almindelig interesse for jordkøleren.

»Vores salg er gået meget stille og roligt, men it-firmaet Instinkt har sat skub i salget. I løbet af de sidste to timer har vi solgt 11 og oveni har vi fået en masse international omtale. Nu kan vi faktisk få lidt problemer med at kunne levere, hvis det fortsætter i det her tempo,« griner Klaus Peter Bach.

Selv´om virksomheden har et lager, så tager det tid, når der skal samles nye cylindere. Alle delene kommer fra en masse forskellige små firmaer på Mors og i Sønderjylland, og alle kølere samles ved håndkraft og kvalitetstestes.

Passer til pælebor

Hvis du selv skal installere den, passer kølerens størrelse til et pælebor på 22 cm i diameter. Har du ikke sådan et, kan god gammeldags håndkraft og en skovl også klare jobbet.

Toppen på køleren er så godt isoleret, at varmen holdes ude om sommeren og frosten om vinteren.

Du kan købe den lirede ølkøler på eCools hjemmeside.

Posted in computer.

Danfysik skaber unikt magnetsystem til synkrotronen i Lund

Præcision, præcision, præcision. Det er, hvad der kræves af de magnetsystemer, som Danfysik i Taa­strup i øjeblikket er ved at producere til synkrotronen MAX IV i Lund.

Det gælder lige fra strømforsyningen, som er præcis helt ned til 1 part per million, og til den geometriske nøjagtighed af det magnet-åg, som omslutter magneterne. Her må målet ikke afvige mere end 0,02 millimeter hen over et åg på 4,5 meter.

»At opnå den indbyrdes præcision hen over 4,5 meter på alle betydende flader er den største mekaniske udfordring,« siger projektleder Leif Baandrup.

Med synkrotronen vil forskere og udviklere kunne foretage ekstrem fintfølende målinger inden for kemi, fysik, medicinalindustri og overfladeteknologi. Molekylærbiologer kan for eksempel tage billeder af proteinstrukturer nede på molekyleniveau.


Et af i alt 60 magnet-racks fra Danfysik. i stedet for at sidde separat er 13 magneter sat sammen under ét åg. Det gør det muligt at bygge synkrotronen i Lund halvt så stor som andre lignende systemer. Læg mærke til den svage krumning i magnet-åget. Foto: Eskil Sørensen

Elektroner ræser rundt i et vakuumrør med en hastighed tæt på lysets hastighed. Når de afbøjes af magnetfelter, afgiver de noget af det stærkeste og reneste lys, og det er det lys, som forskerne skal bruge.

»Vi er deroppe i hastighed, hvor relativitetsteorien er i anvendelse. Så når man tilfører mere energi til elektronerne, vil de blive tungere,« fortæller salgschef i Danfysik Arnd Baurichter.

Ude i fabrikshallen bliver et af de i alt 60 magnet-åg samlet. Ved håndkraft sættes hver enkelt magnet omhyggeligt sat på plads og justeres, så man opnår maksimal præcision. Det tager flere dage at samle et enkelt magnet-åg. Der er i alt 13 magneter i hvert åg. 12 af dem former eller korrigerer strålen. Den sidste magnet bøjer strålen.

Ud af siden af magnet-åget er trukket elkabler og vandledninger til køling.

Kompakt princip

Synkrotronen på MAX-lab ved Lunds Universitet er udviklet og produceret efter et nyt kompakt princip udviklet af MAX-lab. Normalt sidder hver type magneter i hver sit ‘hus’, kaldet åg. Men magneterne til MAX IV er alle samlet i samme åg.

»Vi bygger en stærk lyskilde med et meget mindre footprint. Ringens diameter er 40 procent mindre, end den ellers ville være,« fortæller Arnd Baurichter.

Omkredsen af synkrotronen bliver dermed 528 meter, hvor den ellers ville være næsten 1.000 meter. Elektronerne bliver slynget rundt med en energi på 3 GeV.

Når magnet-åget er færdigbygget, bliver det sat op i en ny målesta­tion, som Danfysik har etableret til formålet.

Danfysik i Taastrup har de senere år haft stor succes med at udvikle og producere magnetsystemer og strømforsyninger til en række synkrotroner og partikelacceleratorer rundt i verden. Faktisk har Danfysik udvidet staben fra 27 for fem år siden til 125 i dag. Så det er et firma i god vækst, som netop har holdt 50-års-jubilæum.

Danfysik har både kompetencen til at designe magneter og til fysisk at producere magneterne. Der er omkring 50 ingeniører og fysikere, som arbejder med teori og design af magneter.

Danfysik A/S er 100 procent ejet af Teknologisk Institut. Teknologisk Institut købte Danfysik i 2009.

Her bliver hver enkelt magnets magnetfelt målt uhyre præcist. De formindskede dimensioner af synkrotronen kræver nemlig en tilsvarende ekstra præcision i magnetfelter og i anlæggets geometriske udformning.

»Hver magnet har sin egen måleprotokol. Det bliver til en hel mappe af målinger for hver magnet,« fortæller Arnd Baurichter.

Til sidst sker en fintuning af magneterne.

»MAX-lab sætter magneterne i elektrisk serie. Derefter tuner vi dem indbyrdes med passiv shunting baseret på vores præcisions­målinger. Derved opnår vi, at mag­netfelterne står i nøjagtigt det forhold til hinanden, som de skal,« siger Leif Baandrup.

Avanceret strømforsyning

Alene strømforsyningen til magneterne har været en kæmpe opgave. På fabrikken i Taastrup har Dan­fysik bygget en række strømforsyninger fra 100 volt/175 ampere og op til 280 volt/1.100 ampere.

Hver type magnet har behov for en specifik strømforsyning, og strømmen leveres med uhyre små tolerancer, nemlig helt ned til 1 ppm (part per million). Mere gængse strømforsyninger inden for den verden leverer strøm med en tolerance på 10 ppm.

»Strømforsyningen skal være ekstremt stabil, ellers vakler den lysstråle, som kommer ud af synkrotronen,« siger Leif Baandrup.

I det hele taget bliver hovedparten af magnetsystemerne produceret i Danmark ved underleverandører eller hos Danfysik selv.

Magnetsystemet fra Danfysik har skabt stor interesse fra en række forskningsinstitutioner rundt i verden, og Danfysik har fået flere besøg af interesserede. Så der kan meget vel vente nye opgaver med at producere kompakte magnetsystemer.

Posted in computer.

Forsker: Robotter kan aldrig få bevidsthed

Hvis bevidsthed er integreret information, som en af verdens førende bevidsthedsforskere mener er den bedste måde til at forstå og beskrive bevidsthed, så vil en robot aldrig kunne blive bevidst.

Det har Phil Maguire fra National University of Ireland sammen med fire kolleger givet et bevis for i en ny artikel.

Når der i nedenstående artikel i Ingeniøren er blevet stillet spørgsmålet, om androider drømmer om elektriske får, så må svaret altså være nej.

Læs også: Drømmer androider virkelig om elektriske får?

Neuroforskere, psykiatere og computerforskere har gennem mange år diskuteret intenst, hvordan man skal beskrive og forklare bevidsthed.

Den italienske forsker Giulio Tononi fra University of Wisconsin-Madison i USA har gennem de seneste ti år lanceret en integreret informationteori for bevidsthed, som han bl.a. har beskrevet i en artikel i The Biological Bulletin fra 2008.

Ifølge Tononi er integreret information en slags tillægsinformation, der opstår mellem lagrede data.

Et digitalt kamera kan lagre mange billeder, men informationen i det enkelte billede er rå data knyttet til de enkelte pixels. Der er ingen integreret information, der knytter de disse data sammen i en helhed, og der ingen integration af data mellem de forskellige billeder.

Det er eksempelvis muligt at slette et enkelt billede ad gangen fra hukommelsen, uden at det har betydning for de andre lagrede billeder.

Hjernen lagrer sanseindtryk på en helt anden måde. Her opstår ekstra information, som sammenkædes med tidligere sanseudtryk. Det gør det vanskeligt at redigere i eller helt fjerne et enkelt element fra det totale billedalbum i hjernen.

Maguire og Co. tager udgangspunkt i Tononis teori og argumenter for, at bevidsthed er en tabsfri integreret proces. Under denne antagelse viser de, at fuldstændig tabsfri integration er baseret på ikke-beregnelige funktioner, og derfor kan bevidsthed ikke modelleres på en computer.

Til New Scientist siger Maguire, at det ikke betyder, at der sker mystisk i hjernen, som ikke kan forklares med fysikkens love.

»Det er blot så komplekst, at det er uden for vores evne til forstå det og nedbryde processen i enkelt dele,« siger han.

Hele konklusionen hænger dog på, at hjernen fundamentalt set er tabsfri. Og den antagelse er alle neurologer ikke nødvendigvis enige om.

Posted in computer.

Blog: Mysteriet om TrueCrypt – hacked eller droppet?

Der er i nattens løb opstået en del mystik omkring TrueCrypt projektet. Noget tyder på, at det officielt er lukket ned. Andet tyder på, at projektet er kompromitteret i en eller anden form.

Intet af dette er godt nyt for TC brugere!

»ADVARSEL: Det er ikke længere sikkert at anvende TrueCrypt eftersom det kan indeholde sikkerhedsfejl.«

På TrueCrypts hjemmeside er der uploaded en mystisk ny version, som i øvrigt er signeret med TrueCrypts nøgle. Yderligere henvises brugerne til at migrere til Microsoft BitLocker teknologi, der er indbygget fra Windows Vista og frem.

En nedlukning kommer noget uventet eftersom kildekoden for nylig er gennemgået af uafhængig gruppe. Denne gennemgang fandt ingen bagdøre (f.eks. NSA), men en række svagheder. Eftersom der er tale om anonyme udviklere har dette været en bekymring for mange.

Et hack virker usandsynligt eftersom der så ikke blot er tale om en defacement, men også kompromittering af projektets private signeringsnøgle.

Det bliver spændende at følge historien over de næste dage.

Uanset hvad den rigtige historie er, så bliver det svært at genoprette tillid efter denne historie.

Hvad med lignende “anonyme” OpenSource projekter indenfor sikkerhedssoftware?

Hvad tror du, der er sket?

Eksterne links

Posted in computer.

Teknologisk vidunder: Sådan anvender Formel 1-holdene avanceret it




Det rykker i den lave Formel 1-racer, så den nærmest hopper, da Lotus-holdets anden-kører, Pastor Maldonado, drejer den ud af pitten.

En Formel 1-bil er ikke bygget til at trille i gå-tempo, og det kræver heftigt fileri med fingrene på koblings-grebet bag på rattet at holde den hidsige racerbil i tøjlerne hele vejen ud af pit-området, og den knurrer og spjætter og sprutter, mens den langsomt triller afsted mod indkørslen til selve banen.

Et øjeblik senere lukker Pastor Maldonado dyret løs, og vi hører bilen, da han fyrer op under cylindrene ved indkørslen til selve banen. KRAAAK KRAAAK KRAAAK, brøler den.

Et øjeblik efter har han kørt en omgang, og bilen kommer brølende forbi på banen uden for pit-området, mens de mange Lotus-folk i pitten spejder efter ham. KRAAAK KRAAAK.

Røde og gule tal og grafer flimrer over de 18 monitorer, der fylder det meste af en væg i den ene halvdel af Lotus-holdet pit.



Formel 1-holdene er inde i et konstant våbenkapløb, hvor det hele tiden gælder om at trimme og udvikle og tweake bilerne på en måde, så de hele tiden kommer til at køre en lillebitte smule stærkere.

Alle holdene holder nøje øje med hinanden, og alle ved, at det hold, der finder en effektiv løsning til dets biler, kun kan høste gevinst i et eller to løb.

Længere tid går der nemlig ikke, før alle de andre hold har kopieret løsningen og monteret den på deres egne biler.



Lotus-holdet medbringer eget server-rum, når holdet rejser verden rundt. Hele holdet anvender Office 365 og har konsolideret en stor mængde hjemmebyggede applikationer over i Microsoft Dynamics.


Som det er tilfældet i de fleste andre industrier, spiller it en vigtig rolle for Formel 1-holdene – både som middel til at optimere selve bilernes kørsel, men også som middel til at strømline og effektivisere de omfattende arbejds-processer, der holder organisationen bag de to dyre biler kørende.

It-systemerne kan sikre overblik, bevægelighed og agilitet i processerne.

Sådan er det alle steder – og også i Formel 1-cirkusset, hvor det hele bare er mere ekstremt. Her skal det gå hurtigere, være mere detaljeret, helt ud på grænsen. Og det gælder alting og altid.

Det er en reguleret verden, hvor reglerne ændres mindst en gang årligt, og det skal hele holdet – og alle dets systemer og processer – indrettes efter – helst med så lidt  bøvl som muligt, så fokus for de 550 ansatte på Lotus-holdet så hurtigt som muligt igen kan lægges på at få de to biler til at køre så stærkt som muligt.

Intet andet er af betydning, og alle systemer og alle medarbejdere og alle processer i organisationen er indrettet på at understøtte dette mål.

Tallene på monitorerne underbygger dette mål. For alting bliver målt og monitoreret i denne højteknologiske verden. Og det er helt bogstaveligt.



Francois Puentes fra Lotus’ F1-hold.



Remi Taffin er øverste chef for Renaults team i det omrejsende Formel 1-cirkus. Renault leverer motorer til fire af holdene.


For alle dele på bilen – fra de store karosseri-dele over motorblok, kabler, it-unit, elektronik og indsugning til bolte og gummiringe – bliver sæsonen igennem forsøgt forbedret og optimeret.

Vægt, holdbarhed, stivhed, hurtighed, flow, aerodynamik og så videre. Man kan altid skrue lidt på noget.

“Vi ombygger 70 procent af bilen i løbet af en sæson. Den skal gerne være væsentligt hurtigere ved afslutningen af sæsonen end den var, da sæsonen gik i gang,” råber Francois Puentes, der er chef for Lotus-holdets account management med daglig gang på de racerbaner, som Formel 1-cirkusset rejser rundt til.

Han peger ud på banen, hvor bilerne brøler forbi.

“Vi tweaker bilen mellem hvert løb, og vi forsøger at optimere alt,” råber han.


Data-strøm vælter ud
Fra bilen på banen vælter det ud med data – både da den blæser forbi pit-området og da Pastor Malvodano længere nede hamrer bremserne i bund i sidste øjeblik og kaster den knurrende bil ind i svinget.

Lotus-bilen er udstyret med mere end 200 sensorer, der løbende aflæser alle vitale data på bilen. Lotus-mandskabet følger med i tallene på de 18 opstillede computer-skærme i pit-området, hvor tal, grafer og data-linier flimrer forbi i lange baner.

Der er strictly no photo af computerskærmene, får Computerworld at vide. For det er det inderste og det mest detaljerede billede på Lotus-bilernes ydeevne, vi her kan aflæse.

Det er Renault, der leverer motorer til Lotus-bilerne, der dermed – i hvert fald som udgangspunkt – har samme motor som Formel 1-holdene Red Bull, STR og Caterham.

På monitorerne strømmer det ind med data om blandt andet hydraulik, downforce, g-force, højde over asfalten (ved hjælp af laserstråler, der lyser ned i asfalten), belastninger, forbrænding, køremønstre, bremse-punkter, dæk-tryk, temperaturer, affjedring, benzin-forbrug og – flow, batteri-funktioner, turbo-lader og Formel 1-bilens avancerede opsamling af energi fra krumtap, bremser og turbo-lader.

Opsætning og indstilling på stort set alle parametre variererer alt afhængig af vejr, vind, temperaturer, nedbør, banens beskaffenhed og længde og hældning og så videre.

De indsamlede data fra motorens (som bliver kaldt for power unit) sensorer sendes til Renaults hovedkvarter i Viry-Châtilloni Frankrig, hvor de analyseres og sammenholdes med tidligere indsamlede data for at se, hvor power unit’en kan forbedres.

Ved de mange monitorer finder vi Rémi Taffin, der er øverste chef for Renaults såkaldte ‘track site operations.’

Hans folk indsamler data for alle de hold, der anvender Renault-motorer. Og sammenligner det hele i forsøget på at aftvinge bilerne og banerne en brøkdel af et sekund ekstra til næste løb.

Data anvendes både i realtid til at justere på bilens opsætning og indstillingerne under test og løb, mens gemmes også og sammenlignes med de meget store mængder data, der er blevet samlet op ved tidligere løb.

“Vi har udviklet mange forskellige software-programmer til den videre analyse af data om hvilken som helst del af bilen – for eksempel til at analysere performance, holdbarhed og mange andre ting. Der findes faktisk ikke et område, som vi ikke kan analysere,” fortæller han.



Lotus-folkene skynder sig at slukke for skærmene, da vi nærmer os bordene i pitten med de opstillede computer-skærme. I rummet ved siden af må man overhovedet ikke fotografere. Her er Renaults kontrolrum, hvor hele væggen er plastret til med monitorer.

Frygten for spionage er alle vegne, og også konkurrenterne læser aviser. Hvert tal på de mange monitorer kan være med til at afsløre hemmeligheder om Lotus-bilen og Renault-motorens opsætning og ydeevne, som rivalerne kan lære noget af.


Hver bane er forskellig og kræver forskellig opsætning, og blot et mindre skifte i vejrforhold  kan få holdets ingeniører til at overveje at skifte eksempelvis bilens frontvinge ud, da temperatur, luftfugtighed og lignende har stor indflydelse på bilens ydeevne.

“Vi anvender en stor del af de indsamlede data til at optimere bilen fra dag til dag, men vi anvender også de indsamlede data til at optimere fra uge til uge og også fra år til år, hvor vi sammenligner med tidligere data. Og så bruger vi selvfølgelig de indsamlede data til forbedring af vores simulator,” siger Rémi Taffin.

Udenfor harker og brøler Formel 1-bilen med sin metalliske stacatto-knarken, da Pastor Maldonado vender tilbage til pitten.

Lotus-folkene står klar til at løfte bilen op, og hurtigt skubber de den baglæns ind i pitten, mens Pastor Maldonado sidder og kigger op.

Der bliver ikke sagt noget. Varme dækkener monteres på hjulene. En mekaniker skruer med en lille bitte skruenøgle noget af og på det ene affjedringsben.

Så bliver bilen sænket igen, og efter nogle sekunders indledende rumlen ned ad udgangsvejen fra pitten, kan vi igen høre den få en spand havre og et spark i måsen. KRAAK KRAAK KRAAAAK

Følger med på afstand
I Renault-hovedkvarteret i Viry-Châtillon i Frankrig følger en stor gruppe motor-folk med i realtid i weekenderne.

Tidligere har Renault alene analyseret motor-data i realtid på selve det pågældende race-site, men selskabet har nu – som mange af de andre Formel 1-hold – åbnet et såkaldt ‘operations room,’ der følger med i de indsamlede data og straks sender dem til analyse.

“Der er tale om enormt store mængder data, som intet menneske kan overskue, så vi anvender forskellige analyse-programmer til at crushe data og levere konkrete resultater, så vi selv får mere tid til at arbejde med de nøjagtige områder, som vi på det givne tidspunkt vil opgradere,” siger Rémi Taffin

Det samme gælder i realtids-målingerne på bilen i løbsweekenderne.



Der sidder sensorer i alle hjul, der måler temperaturer, tryk og lignende. Bilernes kulfiber-dele skannes løbende med små skannere, da kulfiber ikke – som andre materialer – viser ydre svaghedstegn i form af revner eller lignende, inden det knækker..


Køre-strategi
Bilens data anvendes også til at analyse køre-strategi sammen med køreren og her se, om han for eksempel skal bremse senere eller tidligere i bestemte sving, ændre linien eller lignende.

“Vi får jo nøjagtige GPS-data fra alle vores biler, og vi kender banerne, så vi kan sammenligne forskellige bilers kørestrategier og her se, hvad der virker bedst,” fortæller Rémi Taffin.

Alle Formel 1-bilerne kører med den samme motorstyrings-enhed, TAG-320, som McLaren har udviklet.

Tidligere kunne hvert hold udvikle sin egen hardware og software til bilerne, men Formel 1-organisationen FIA indførte i 1996 den tvungne fælles løsning for at skaffe lige vilkår for holdene.

I dag hedder den avancerede it-enhed TAG-320. Det er en lille meget hårdfør og kompakt sag, der blot vejer 1,35 kg. Alt i bilen – fraregnet rat, bremsepedal og gear-paddles – håndteres digitalt af it-enheden, der også anvendes til den avancerede data-logning og telemetri.

Den kan foretage op til 4.000 MIPS (millioner instruktioner per sekund) , har minimal latency og en flash-hukommelse på 8 gb og en RAM-hukommelse på 512 MB.

Lotus-holdet samarbejder også med McLaren om telemetrien – altså den automatiserede indsamling og distribution af data mellem bilen og pitten.

Formel 1-bilerne er underlagt skrappe restriktioner og et meget omfattende regelsæt, der nøje fastlægger de rammer, som der skal konkurreres under.

Det gælder også data-indsamlingen, hvor hver bil maksimalt må ‘tappes’ for 250 MB data for hver omgang, den kører.

Hvert hold genererer alligevel typisk omkring 50 GB data hver løbs-weekend, hvor der køres både test og løb.

De ansatte må ikke medbringe egne computere, og de må ikke oploade noget som helst fra pit-området på Facebook, Twitter eller Instagram.

Alle udgående mail fra holdet bliver tjekket og gennemlæst af særligt ansatte sikkerhedsfolk, og der bliver indledt en intern undersøgelse, hvis det bliver opdaget, at en ansat på et konkurrerende hold har forsøgt at sende en Lotus-ansat en mail eller lignende.

“Vi har meget skrappe sikkerheds-foranstaltninger på dette område, og det er jo kompliceret, fordi hele holdet samtidig anvender Office 365. Vi vil gerne dele data i skyen,” siger Francois Puentes.



Hver morgen, når pit-området åbner, myldrer det frem med fotografer med lange telelinser på tribunerne på den modsatte side af pit-området.

Her fotograferer de ivrigt løs mod konkurrenternes biler i håbet om at kunne afsløre en ny detalje, en ændring, en moderation. Effektive ændringer bliver straks forsøgt kopieret.


“Vi kan ikke sidde og kigge på det hele hele tiden, så vi har opsat en lang række alarmer, der advarer os, hvis der værdierne forandrer sig på en uheldig måde. På den måde kan vi koncentrere os om den eneste vigtige ting, som er selve løbet,” siger Rémi Taffin.

Styr på processerne
En ting er at tweake og optimere selve bilerne hele tiden for at vinde en brøkdel af et sekund per omgangstid næste weekend. En anden ting er selve workflow-delen i den store organisation bag de to biler, der hele tiden skal indrettes til at understøtte det store omrejsende cirkus, der konstant flyver og sejler og kører verden rundt.

Her er agilitet og meget høj fart i data-behandling, logistik, økonomi-styring, , produkt-udvikling, indkøb,  workflow og fremstillings-processer helt vitale.

Det siger sig selv, at velfungerende it-systemer kan få processerne til at glide nemmere, det er noget, som vi alle ved, og det er noget, som et ‘lille’ Formel 1-hold som Lotus forsøger at udnytte.

Lotus-teamet har et årlig budget på omkring 150 millioner dollar – godt 800 millioner kroner. Det er ifølge Lotus under det halve af de budgetter, som  sportens såkaldte ‘Big Three,’ Red Bull, McLaren og Ferrrari, holder sig.

“Budgetterne er selvfølgelig vigtige, men det er jo ligeså vigtigt at have styr på, hvordan vi bruger pengene. Vi har en meget stejl indlæringskurve, og her gælder det om at bruge pengene rigtigt,” lyder det fra Francois Puentes, der grinene nævner, at et stor-hold som Ferrari faktisk ikke er særligt dygtigt til at få mest muligt ud af dets særdeles store budgetter.

“Ferrari har i hvert fald under-performed i de seneste mange år,” siger han.



Formel 1-bilens rat har mere end 300 justerings-muligheder – langt flere end nogen kører kan overskue. Køreren vil derfor under løb eksempelvis kunne få besked fra pitten om, at han skal trykke fem gange på den ene knap og 11 gange på den anden og dreje hovedhjulet til DISP, men han ved ikke nødvendigvis hvorfor. Et tryk på OK-knappen i nederste højre hjørne sender besked til pitten om, at han har modtaget beskeden. D står for ‘drink’ til køreren.



Motorstyrings-enheden TAG-320 er helt vital for bilerne. Her samles og håndteres alle data fra bilen. Enheden vejer blot 1,35 kg og kan tåle ekstreme temperaturer og rystelser.


Lotus-holdets fokus på it-delen har blandt andet ført til indgåelsen af en stor aftale med Microsofts Dynamics-division og indførelsen af  Dynamics AX i hele butikken. Også it-firmaerne EMC, Avanade, DigiPen, Siemens, Symantec og 3D Systems er med i sponsor-truppen.

Blandt andet medbringer Lotus-holdet sit eget mobile server-rum i en af hold-busserne, der er udstyret med EMC’s V-Blocks.

Et eksempel på holdets behov for glidende og optimerede processer kommer her:

“Ønsker ingeniørerne i pitten eksempelvis en ny frontvinge, bliver der givet besked til hovedkvarteret, der får tilsendt data-analysen fra vores kørsler. Så bliver der designet 30 forskellige prototyper med forskelligt design, som så bliver støbt i LCP [liquid crystal polymer, en slags plastic. Red] i 60 procent størrelse. De bliver alle gennemtestet i vindtunnel, og den bedste af dem bliver så støbt i carbon-fiber i 100 procent størrelse og sendt ud til det sted i verden, hvor næste løb skal finde sted, og her monteret og testet på bilen. Det sker alt sammen i løbet af 10 dage,” fortæller Francois Puentes.

At der er fokus på processerne på holdene underbygges af, at alle Formel 1-holdene i de seneste par år har været underlagt en begrænsning for deres pengeforbrug med den såkaldte “Ressource Restriction Agreement” -  RRA – der har til hensigt at udligne de ekstreme forskelle, der eller har været på de små og de store holds budgetter


RRA-aftalen – der blev indgået i efteråret 2010 – har tvunget  holdene til at kigge nærmere på arbejdsgangene i de ofte komplekse organisationer.

Sådan har det også været for  Lotus-holdet, der tidligere har anvendt en række hjemme-udviklede applikationer til at styre processerne.

Ret klassisk førte det relativt hurtigt til, at antallet af applikationer knopskød til højre og venstre, ligesom hele organisationen blev meget sårbar overfor opsigelser fra de vigtigste it-folk, der ofte var de eneste med indsigt i workflow i systemerne.

“Det var på mange måder en blindgyde for udviklingen. Vi har jo brug for en rigtig business transformation partner, fordi vi skal være agile og kunne udvikle os og kunne skifte kurs meget hurtigt,” siger Francois Puentes.

Han fortæller, at en af de første opdagelser, som organisationen gjorde, efter der for alvor var blevet sat skub konsolideringen af de mange it-applikationer, var, at der uden at nogen vidste det af og til blev produceret to parallelle eksemplarer af samme reservedel på grund af blindgyder i organisationens hjemmebyggede virvar af applikationer.

Der var med andre ord intet overblik over ressourcestyringen, fordi data i de mange forskellige systemer – lige fra basal økonomistyring over udvikling og fremstilling til indkøb, lagerstyring og rejseplanlægning -  ikke var særligt godt integreret med hinanden.

Skulle ændres
“Og det skulle vi have ændret. For jo hurtigere, vi kan få data fra bilen ind i udvikling og fremstilling, jo større er chancen for at slå konkurrenterne,” siger Francois Puentes.

Ifølge Microsofts chef for Dynamics AX, danskeren Ricky Gangsted-Rasmussen, har en stribe af Formel 1-holdene i dag fået øje på Microsofts Dynamics. Han vil ikke sige hvor mange af holdene, det drejer sig om af konkurrencehensyn, men han siger, at det er en ‘pæn del.’

“I en verden som Formel 1, der er så præget af forandringer, kan man altså mærke forskel på de gamle bolt on-løsninger, der er limet sammen med middleware, og så en end-to-end-løsning med ens datamodel til mange forskellige funktioner. Problemet med bolt in-løsningerne er jo tit, at en opgradering af én af applikationerne for eksempel hurtigt får en effekt på alle de andre systemer. Og så kan det hurtigt blive ret omfattende,” siger han.

For Formel 1-holdet handler det ikke mindst om hurtig kommunikation mellem de forskellige afdelinger, så beslutningsgangene kan blive strømlinet i en verden underlagt et ekstremt tidspres i både design, produkt-udvikling, implementering, logistik og selve afviklingen ude i bilen.



Lotus-holdet samarbejder med en hel række it-firmaer, der hver især spiller en rolle i at optimere og effektivisere holdet.


Helt teoretisk kan man sagtens se en fremtid, hvor Formel 1-bilerne kan køre uden en menneskelig chauffør, men det vil ikke være interessant, mener Rémi Taffin.

“I dag er mennesket i bilen en fantastisk sensor, der kan mærke og sanse tinng, som vores sensorer og software ikke fanger. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at it og computere overtager en større og større del af vores racer-tilværelse,” siger han.

En af løsningerne er reguleringer og restriktioner.

“For 10 år siden kunne vi for eksempel fra pitten ændre på bilens parametre undervejs i et race. Men det er forbudt i dag, hvor det kun er køreren, der kan justere på bilen fra sit rat. Men det er stadig os, der kigger på data undervejs,” siger Rémi Taffin.

“Og uden data ville vi ikke kunne køre dette hold.”



Lotus-kører Pastor Maldovano i pitten. Hvert hold må hver uge enten blot må teste dele i 30 timer i vindtunnel eller anvende 30 terabyte data  – alt inklusive. Eller en blanding af de to. Denne regel skyldes, at flere af de mindre bemidlede hold ikke har haft råd til at investere i store vindtunneller i samme omfang som de store hold. “Køreren er stadig den bedste sensor vi har,” mener Lotus. Gennemsnitligt bliver bilens motor opgraderet hver tredje uge gennem hele sæsonen.

Posted in computer.