Hvis bevidsthed er integreret information, som en af verdens førende bevidsthedsforskere mener er den bedste måde til at forstå og beskrive bevidsthed, så vil en robot aldrig kunne blive bevidst.
Det har Phil Maguire fra National University of Ireland sammen med fire kolleger givet et bevis for i en ny artikel.
Når der i nedenstående artikel i Ingeniøren er blevet stillet spørgsmålet, om androider drømmer om elektriske får, så må svaret altså være nej.
Neuroforskere, psykiatere og computerforskere har gennem mange år diskuteret intenst, hvordan man skal beskrive og forklare bevidsthed.
Den italienske forsker Giulio Tononi fra University of Wisconsin-Madison i USA har gennem de seneste ti år lanceret en integreret informationteori for bevidsthed, som han bl.a. har beskrevet i en artikel i The Biological Bulletin fra 2008.
Ifølge Tononi er integreret information en slags tillægsinformation, der opstår mellem lagrede data.
Et digitalt kamera kan lagre mange billeder, men informationen i det enkelte billede er rå data knyttet til de enkelte pixels. Der er ingen integreret information, der knytter de disse data sammen i en helhed, og der ingen integration af data mellem de forskellige billeder.
Det er eksempelvis muligt at slette et enkelt billede ad gangen fra hukommelsen, uden at det har betydning for de andre lagrede billeder.
Hjernen lagrer sanseindtryk på en helt anden måde. Her opstår ekstra information, som sammenkædes med tidligere sanseudtryk. Det gør det vanskeligt at redigere i eller helt fjerne et enkelt element fra det totale billedalbum i hjernen.
Maguire og Co. tager udgangspunkt i Tononis teori og argumenter for, at bevidsthed er en tabsfri integreret proces. Under denne antagelse viser de, at fuldstændig tabsfri integration er baseret på ikke-beregnelige funktioner, og derfor kan bevidsthed ikke modelleres på en computer.
Til New Scientist siger Maguire, at det ikke betyder, at der sker mystisk i hjernen, som ikke kan forklares med fysikkens love.
»Det er blot så komplekst, at det er uden for vores evne til forstå det og nedbryde processen i enkelt dele,« siger han.
Hele konklusionen hænger dog på, at hjernen fundamentalt set er tabsfri. Og den antagelse er alle neurologer ikke nødvendigvis enige om.
Leave a Reply