Daily Archives: June 1, 2014

Velkommen tilbage til Wolfenstein – en ny verdensorden venter





Store nazi-cyborgs med endnu større våben – min sjæl, hvad vil du mere!



Nok er det muligt at snige sig omkring, men til tider banes vejen frem bedst af et potent våben i hver hånd.


Soldat Blazkowicz’ kæbeparti er som en mursten skåret ud af ren rå amerikansk patriotisme, og det føles velkendt nok endnu en gang at træde i hans kampstøvler denne rædsomme aften, hvor selv skyerne synes at vide, at krigen er så godt som tabt.  Året er 1946, og tyskerne har overtaget i den krig, der har hærget Europa siden invasionen af Polen i efteråret 1939.

En af årsagerne til tyskernes succesfulde krigsmaskine skal findes hos general Wilhelm Strasse, også kaldet Deathshead, og hans mere eller endnu mere horrible eksperimenter med at skabe supersoldater. Det er i aften, at der en gang for alle skal sættes en stopper for ham, når vores lille kommandogruppe invaderer hans fæstning – adrenalinen og frygten står som en ram lugt i natteluften.

Spillet der grundlagde en genre
Da det oprindelige Wolfenstein 3D udkom i 1992, skabte det på mange måder en helt ny genre af computerspil. Spillet var hverken historisk eller teknologisk det første af sin slags, men blandt andet fordi det blev lanceret som shareware, vandt spillet stor udbredelse og popularitet.

Firmaet bag, id Software, blev siden synonym med genren, og har ikke blot stået bag spilhit som Doom og Quake, men har også været i front, når det handler om den underliggende spilteknologi. Det er således også deres Tech 5-spilteknologi, som danner rygraden i det nyeste Wolfenstein: New Order.

Selve spiludviklingen er imidlertid lagt i hænderne på de svenske spiludviklere fra MachineGames, der alle er vokset op med id Softwares spil, men som hverken synes bange eller intimiderede over at tage et nyt livtag med den klassiske spilserie.

Kun 20 minutter senere falder Blazkowicz’ krop som i slowmotion mod havets overflade, efter at jeg eller han med nød og næppe er undsluppet en eksplosion i et af Strasses laboratorier. Forfærdelige billeder af tandhjul og muskler i dødbringende symbioser har brændt sig ind på nethinden, og samvittigheden er plaget af et skrækkeligt valg, som ganske givet vil hjemsøge krigshelten senere.

Splinter fra eksplosionen stryger som hidsige ildfluer gennem nattemørket, dødbringende skarpe, men som et varmt blodigt kys, da de strejfer Blazkowicz’ hoved, og alting pludselig bliver sort og tavst.

Genrens klassiske dyder
MachineGames holder i Wolfenstein: New Order fast i en lang række af shooter-genrens klassiske dyder. Dette er en spilverden, hvor Blazkowicz undervejs skal samle både Healthpacks og panser op. Han er en regulær supersoldat, som kommer sig over et knivsår på blot fem minutter og kan slæbe rundt på helt igennem urealistiske mængder af våben og ammunition. Sådan skal det være i Wolfenstein.

14 år efter William “B.J.” Blazkowicz styrtede mod havoverfladen, ser verden ganske anderledes ud. Krigen er slut, og tyskerne har for længst tvunget resten af verden i knæ. For vores helt er årene trillet forbi et for et uden at gøre indtryk. Granatsplinten er fjernet fra hans hoved, men hukommelsen er ikke vendt tilbage – ikke før en ny traumatisk oplevelse ryster det hele på plads, og han på ny tager kampen om mod en gammel fjende. Blazkowicz går en ny verdensorden i møde med brølende automatrifler.

Velkommen til en alternativ virkelighed
Ved at lade Wolfenstein: New Order udspille sig i en alternativ virkelighed får MachineGames ikke blot et større fortællemæssigt lærred at arbejde på – de får også frihed til at postulere og opfinde lige præcis de elementer, som de har brug for til at levere en effektiv actionoplevelse. Samtidig giver den alternative virkelighed spiludviklerne mulighed for at drysse små sjove detaljer ud over spillet, som når Blazkowicz ved et tilfælde finder singleskiven Das blaue U-Boot med popgruppen Die Käfer.

Hvor det forrige spil i Wolfenstein-serien i høj grad fokuserede på de okkulte og overnaturlige elementer, er fokus i Wolfenstein: New Order primært rettet mod robotter og cyborgs, sådan som det også var tilfældet i det oprindelige Wolfenstein 3D, hvor den afsluttende kamp mod Mecha-Hitler stadig står klart i erindringen hos de, der dengang fik gennemført spillet. Og så kan folkene fra MachineGames alligevel ikke helt holde sig i skindet, og der bliver også plads til en flirt med mere end rå teknologi – for sådan skal det være.

Wolfenstein: New Order er ude på pc og konsol nu.



Posted in computer.

Velkommen tilbage til Wolfenstein – en ny verdensorden venter





Store nazi-cyborgs med endnu større våben – min sjæl, hvad vil du mere!



Nok er det muligt at snige sig omkring, men til tider banes vejen frem bedst af et potent våben i hver hånd.


Soldat Blazkowicz’ kæbeparti er som en mursten skåret ud af ren rå amerikansk patriotisme, og det føles velkendt nok endnu en gang at træde i hans kampstøvler denne rædsomme aften, hvor selv skyerne synes at vide, at krigen er så godt som tabt.  Året er 1946, og tyskerne har overtaget i den krig, der har hærget Europa siden invasionen af Polen i efteråret 1939.

En af årsagerne til tyskernes succesfulde krigsmaskine skal findes hos general Wilhelm Strasse, også kaldet Deathshead, og hans mere eller endnu mere horrible eksperimenter med at skabe supersoldater. Det er i aften, at der en gang for alle skal sættes en stopper for ham, når vores lille kommandogruppe invaderer hans fæstning – adrenalinen og frygten står som en ram lugt i natteluften.

Spillet der grundlagde en genre
Da det oprindelige Wolfenstein 3D udkom i 1992, skabte det på mange måder en helt ny genre af computerspil. Spillet var hverken historisk eller teknologisk det første af sin slags, men blandt andet fordi det blev lanceret som shareware, vandt spillet stor udbredelse og popularitet.

Firmaet bag, id Software, blev siden synonym med genren, og har ikke blot stået bag spilhit som Doom og Quake, men har også været i front, når det handler om den underliggende spilteknologi. Det er således også deres Tech 5-spilteknologi, som danner rygraden i det nyeste Wolfenstein: New Order.

Selve spiludviklingen er imidlertid lagt i hænderne på de svenske spiludviklere fra MachineGames, der alle er vokset op med id Softwares spil, men som hverken synes bange eller intimiderede over at tage et nyt livtag med den klassiske spilserie.

Kun 20 minutter senere falder Blazkowicz’ krop som i slowmotion mod havets overflade, efter at jeg eller han med nød og næppe er undsluppet en eksplosion i et af Strasses laboratorier. Forfærdelige billeder af tandhjul og muskler i dødbringende symbioser har brændt sig ind på nethinden, og samvittigheden er plaget af et skrækkeligt valg, som ganske givet vil hjemsøge krigshelten senere.

Splinter fra eksplosionen stryger som hidsige ildfluer gennem nattemørket, dødbringende skarpe, men som et varmt blodigt kys, da de strejfer Blazkowicz’ hoved, og alting pludselig bliver sort og tavst.

Genrens klassiske dyder
MachineGames holder i Wolfenstein: New Order fast i en lang række af shooter-genrens klassiske dyder. Dette er en spilverden, hvor Blazkowicz undervejs skal samle både Healthpacks og panser op. Han er en regulær supersoldat, som kommer sig over et knivsår på blot fem minutter og kan slæbe rundt på helt igennem urealistiske mængder af våben og ammunition. Sådan skal det være i Wolfenstein.

14 år efter William “B.J.” Blazkowicz styrtede mod havoverfladen, ser verden ganske anderledes ud. Krigen er slut, og tyskerne har for længst tvunget resten af verden i knæ. For vores helt er årene trillet forbi et for et uden at gøre indtryk. Granatsplinten er fjernet fra hans hoved, men hukommelsen er ikke vendt tilbage – ikke før en ny traumatisk oplevelse ryster det hele på plads, og han på ny tager kampen om mod en gammel fjende. Blazkowicz går en ny verdensorden i møde med brølende automatrifler.

Velkommen til en alternativ virkelighed
Ved at lade Wolfenstein: New Order udspille sig i en alternativ virkelighed får MachineGames ikke blot et større fortællemæssigt lærred at arbejde på – de får også frihed til at postulere og opfinde lige præcis de elementer, som de har brug for til at levere en effektiv actionoplevelse. Samtidig giver den alternative virkelighed spiludviklerne mulighed for at drysse små sjove detaljer ud over spillet, som når Blazkowicz ved et tilfælde finder singleskiven Das blaue U-Boot med popgruppen Die Käfer.

Hvor det forrige spil i Wolfenstein-serien i høj grad fokuserede på de okkulte og overnaturlige elementer, er fokus i Wolfenstein: New Order primært rettet mod robotter og cyborgs, sådan som det også var tilfældet i det oprindelige Wolfenstein 3D, hvor den afsluttende kamp mod Mecha-Hitler stadig står klart i erindringen hos de, der dengang fik gennemført spillet. Og så kan folkene fra MachineGames alligevel ikke helt holde sig i skindet, og der bliver også plads til en flirt med mere end rå teknologi – for sådan skal det være.

Wolfenstein: New Order er ude på pc og konsol nu.



Posted in computer.

Raket-fuser: Trykket i ilttanken blev for højt

Et svagt brag fra rakettens top efterfulgt af en hvislende lyd beseglede skæbnen for testen af rumraketten Heat2X lørdag eftermiddag. Braget var lyden af en sikkerhedsplade, en burst disk, i tanken med flydende ilt, der gav efter, og den hvislende lyd var en blanding af helium og ilt, der sev ud af tanken.

Med et hul i ilttanken på den 10 meter høje raket var CS nødt til at stoppe testen til stor ærgrelse for de omkring 50 frivillige og flere hundrede tilskuere, der var mødt op på Refshaleøen.

Ord, som Ingeniøren ikke ønsker at gentage her, blev ytret mod himlen, da sikkerhedspladen bristede, og det forvandlede en ellers glædelig stemning oven på en perfekt serie af procedurer til en nedslåethed, hvor kram var nødvendige.

En defekt sensor startede det hele

Den bristede sikkerhedsplade var en konsekvens af en serie af begivenheder, der startede efter påfyldningen af flydende ilt. I kontrolcentret, der var indrettet bag en mur af beton omkring 60 meter fra raketten, begyndte elektronikmand Steen Andersen og raketbygger Peter Madsen nemlig at undre sig over, at trykket ikke steg i ilttanken.

Godt nok var raketten på daværende tidspunkt ikke tryksat med helium, men solens stråler på tanken med flydende ilt med en temperatur på mindre end minus 100 grader burde få trykket til at stige.

Derfor bad Peter Madsen dagens chef, den såkaldte flight Thomas Pedersen, om tilladelse til at tryksætte ilttanken med en anelse helium. Da det skete, kunne Peter Madsen konstatere, at instrumenterne i kontrolcentret stadig viste 0,2 bar, altså intet mærkbart tryk. Mistanken om en defekt sensor på ilttanken begyndte nu at slå rod i Peter Madsen og folk omkring ham.

Raketbyggere tankede i blinde

Men der var en anden mulighed for at måle tryk: Fra en blå container 40 meter fra raketten styrede en flok frivillige flaskerne med henholdsvis helium og nitrogen til at tryksætte brændstoftankene. Her befandt sig også et manometer, der kunne måle trykket i den slange, som blev brugt til påfyldning af helium på ilttanken.

En måling af trykket for enden af slangen viste 12 bar, og med en næsten fuldt tryksat raket var raketbyggerne nødt til at tage en hurtig beslutning om, hvorvidt de skulle stole på manometret. Det valgte Thomas Pedersen, men ligesom alle omkring ham vidste han udmærket, at manometermålingen kunne at være meget usikker. Raketbyggerne arbejdede reelt i blinde.

Der var to årsager til, at manometret ikke var til at stole på. For det første sad det for enden af en 40 meter lang slange, og trykket kunne sagtens være faldet væsentligt for enden af slangen. For det andet sad der en kontraventil i slangen, som formentlig også ville give udslag i en langt mindre trykmåling.

Fejl i sikkerhedsplade kan være en mulighed

Men Thomas Pedersen og hans crew tog altså en beslutning om at stole på manometret. Mens de gav ordre til at hæve trykket i ilttanken, var CS-mand Per Siebeneicher netop kravlet ned fra rampen efter at have kæmpet med at stoppe en lækage i den tilslutningsstuds, der sender helium ind i ilttanken.

Ifølge Per Siebeneicher havde den lave temperatur ødelagt pakningerne omkring tilslutningsstudsen, og der var en lækage fra området, som var svær at vurdere størrelsen af. Han havde kun lige nået at nævne sin bekymring for trykket i tanken, da braget og den hvislende lyd opstod.

Om manometret rent faktisk viste forkert, er dog ikke helt sikkert. Der kan nemlig være en anden forklaring på, at sikkerhedspladen bristede.

Pladen er godt nok fremstillet til at briste ved 28 bar, og typen har været testet et utal af gange af raketbyggerne, men den sidder udsat på toppen af raketten, og det kan f.eks være en CS-mand er kommet til at lave en bule i den med en topnøgle, eller der har været en fejl i netop den plade, mener Thomas Pedersen.

Ny test snart burde være muligt

Copenhagen Suborbitals blev slået ud denne lørdag af en simpel fejl, nemlig en defekt tryksensor. Hvorfor den ikke virkede, skal nu undersøges, men ifølge CS-mand Christian Ravn ser problemet ud til at være simpelt at løse.

»Vi kan skifte tryksensoren relativt nemt. Ellers kan vi formentlig lave en trykmåling på anden måde. Umiddelbart ser jeg intet til hinder for at bestille nyt ilt og prøve igen meget snart,« siger han.

Thomas Pedersen er også overbevist om, at raketbyggerne vil forsøge igen snart. De må dog vente på, at et utal af musikarrangementer, herunder metalfestivallen Copenhell, er overstået på Refshaleøen. Det betyder, at en opsendelse af Heat2X i løbet af sommeren eller efteråret bliver mere usandsynlig.

Posted in computer.

IDA-medlemmer får pengene 1,1 gang igen

32,6 millioner kroner – eller næsten ti gange mere end de 3,7 millioner kroner, der var budgetteret med. Så stort blev Ingeniørforeningens overskud i 2013. Det skyldes først og fremmest et overskud fra datterselskabet IDA Forsikring på 28 millioner kroner.

IDA har en pengetank på 700 millioner kroner, når alt gøres op. Men langt de fleste millioner er bundet i datterselskaber og den 363 millioner store Dispositionsfonden. Kun lige knap 50 millioner kroner ligger i en pung med fri likviditet, sagde IDA-formand Frida Frost ved repræsentantskabsmødet i lørdags.

Hun fortalte, at de seneste to-tre års genopretning af økonomien nu har båret frugt. I 2012 besluttede et enigt repræsentantskab at gøre sig økonomisk fri af de konjunktursvingende indtægter fra Dispositionsfonden og datterselskaberne:

»Vi har nu så meget styr på økonomien, at vi kan risikostyre overskuddet fra vores datterselskaber samt finansielle afkast, blandt andet også fra Dispositionsfonden. Det betyder, at vi nu trygt kan bruge 1 krone og 10 øre for hver krone, medlemmerne betaler i kontingent.«

Regnskabet er også blevet revideret af tre såkaldt kritiske revisorer, som er udpeget fra og af repræsentantskabet. De skal vurdere, om kontingentkronerne er brugt som aftalt. Det er de, lyder dommen.

Fortæl om forbedringerne

De kritiske revisorer opfordrer dog IDA til at kommunikere mere om de forbedringer, der løbende finder sted. Lars Andresen, valgt for Listen for Ledere og en af de kritiske revisorer, uddyber:

»IDA har investeret mange penge i it for at forbedre servicen, f.eks. ved mødetilmelding. Det vil vi gerne have kommunikeret klart ud. Det handler om at forklare medlemmerne, at vi både har forbedret servicen – og foreningens økonomi,« siger han.

Frida Frost tager imod opfordringen med åbne arme:

»Vi gør jo bare vores job, men jeg synes da, det er glædeligt, at de tre kritiske revisorer mener, at vi godt kan prale noget mere,« siger Frida Frost.

Sådan bruger IDA pengene


I 2013 fik Ingeniørforeningen 198,2 millioner kroner i kontingentindtægter, men brugte 214,6 millioner kroner. Det gav et minus i driftsregnskabet på 16,4 millioner kroner. Driftsunderskuddet blev dog opvejet af et overskud på cirka 49 millioner kroner efter skat, som primært stammer fra renteindtægter fra Dispositionsfonden (IDAs strejkekasse) og indtægter fra datterselskaberne, særligt fra IDA Forsikring, som havde et overskud på 28 millioner kroner. Årets resultat blev således 32,6 millioner kroner. (Kilde: Ingeniørforeningens regnskab 2013 · Grafik: Nanna Skytte)
Posted in computer.