Daily Archives: June 3, 2014

Politikere løber fra mikroplast-løfte

Selv om seks af Folketingets otte partier for et år siden lovede at finde en løsning på problemet med mikroplast, der udledes til havet fra de danske rensningsanlæg, har det ikke resulteret i et eneste initiativ fra politikernes side.

Ifølge en af de seks miljøordførere, formanden for Folketingets miljøudvalg, Lone Loklindt (R), har Folketingets arbejde med at revidere vandsektorloven gjort det sværere at gøre noget ved problemet.

»Vi har været ret fokuserede på at reducere omkostninger for erhvervslivet i forbindelse med vandsektorloven. Det blokerer for at tænke frit i forhold til miljøkrav. Personligt synes jeg faktisk, at for eksempel membranteknologi i rensningsanlæggene ville være en god vej at gå, fordi der er så mange kilder til den plast der ender i havet,« siger hun.


Forskellige cremer og sæber bruger plasticstykker for at opnå en skrubbende effekt, og nogle tandpastatyper bruger plaststykkerne som dekoration. Foto: Schooner Adventuress / Flickr

Læs også: Biologer slår alarm: Sild og muslinger er fyldt med plastaffald

Sidste år var Lone Loklindt en af de politikere, der mest tydeligt lagde op til politisk handling over for problemet.

»Plastik i havet er ved at udvikle sig til et af de mest presserende miljøproblemer, fordi det går ind og påvirker hele økosystemet. Og nu hvor jeg hører, at mikroplastik er i nogle af de mest almindelige produkter, som vi ikke engang aner, at det findes i, så er der noget, der siger mig, at vi er nødt til meget hurtigt at få kigget på det her,« sagde Lone Loklindt i april sidste år til DR.

Selv om det seneste år ikke har bragt nogen initiativer fra politisk hold, og hun fortsat ikke vil sætte dato på, hvornår det sker, fastholder Lone Loklindt i dag, at Folketinget bør handle over for problemet.

»Det er noget, der optager mig meget, og når den rette timing er der, vil jeg tage det op igen. Det kunne ligge i forlængelse af, at vi forhandler om revisionen af vandsektorloven,« siger hun.

Lone Loklindt peger på, at der i dag findes membraner til rensningsanlæg, som blandt andet bruges til anlæg, der udleder spildevand til ferskvand, hvor udledningskravene er skrappere end i de typiske anlæg, hvor spildevandet udledes til havet. Derfor kunne en politisk løsning være at kræve sådanne membraner i rensningsanlæg. En anden politisk løsning ville være at stille krav til producenter af eksempelvis kosmetiske produkter med mikroplast om, at plastikken skal udfases fra produkterne.

Læs også: Kosmetikproducenter om mikroplast: Vi vidste ikke, at det var et problem

Som en tredje mulig løsning peger Lone Loklindt på, at man kan oplyse forbrugere om, at man undgår plastik i miljømærkede produkter. Løsninger, der kun handler om de kosmetiske plastikkugler, får dog ikke bugt med den største del af problemet, der skyldes partikler fra andet plastaffald eller slid fra syntetisk tøj, der bliver vasket.

Ud over Lone Loklindt fortalte miljøordførere fra Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten sidste år DR, at problemet var helt nyt for dem, men at de ville tage det op i Folketinget.

Der er imidlertid ingen af de seks miljøordførere, der har foreslået løsninger eller stillet spørgsmål til problemet i Folketingssalen. En anden af de seks miljøordførere, Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann, siger i dag, at det er regeringens ansvar at tage sagen op.

»Når vi ikke har gjort noget, er det, fordi der skal være et større fokus på det fra regeringens side, for at der sker noget. Danmark kunne jo godt løfte opgaven gennem ministeren, men det har man jo ikke prioriteret. Desuden har der jo været flere forskellige ministre i løbet af det seneste år,« siger han.

Læs også: Mikroplast går lige gennem rensningsanlæg

Det ændrer vel ikke på, at du kunne stille forslag eller paragraf 20-spørgsmål i Folketinget?

»Nej, men man skal også se på, hvad det kan løfte at stille et paragraf 20-spørgsmål, når det handler om løsninger. Man skal først have på det rene, hvad der kan løse problemet. Det ville være forkert af mig for eksempel at kræve nye rensningsanlæg, hvis der findes andre løsninger på problemet,« svarer Jørn Dohrmann.

For et år siden var budskabet fra Jørn Dohrmann noget anderledes:

»Man må have et system i rensningsanlæggene, som kan klare det her. Hvis man ikke kan filtrere mikroplastikken fra dér, så synes jeg, at man skulle bruge forsigtighedsprincippet og forbyde det her produkt, indtil der var styr på det,« sagde han sidste år til DR.

Begge miljøordførere peger på, at problemet optimalt set bør tages op på EU-plan, enten ved, at EU stiller krav til kosmetikindustriens brug af mikroplastik eller ved at kræve, at rensningsanlæggene kan fjerne mikroplastik fra spildevandet.

Posted in computer.

Tidligere TDC-telechef: Vi advarede på alle måder mod sessionslogning

Da ideen om at overvåge danskernes brug af internettet blev konkret i diskussionerne om nye regler for telelogning tilbage i 2006, vendte telebranchen tommelfingeren nedad og forklarede Justitsministeriet, at det var en dårlig løsning fyldt med huller. Alligevel blev sessionslogning – efter et par kompromiser – indført fra 2007 og i mange år vedholdende forsvaret af Justitsministeriet som et vigtigt værktøj for politiet og PET i forhold til at bekæmpe terror og alvorlig kriminalitet.

Den forklaring krakelerede mandag, da justitsminister Karen Hækkerup på et samråd indrømmede, at sessionslogning aldrig var kommet til at virke efter hensigten, og at ministeriet ikke kunne pege på domme, der var fældet med hjælp fra den særlige danske internetovervågning.

Læs også: Justitsminister: Sessionslogning virkede ikke i praksis

Læs også: Justitsministeriet stopper internetlogning af danskerne

»Vi advarede på alle måder om, at det ikke var en god idé. Og man kan jo ikke sige, at det er gået godt. Men lad os glæde os over nu, at det er slut,« siger Mogens Ritsholm, tidligere telechef for TDC indtil han gik på pension i 2009, hvorefter han fortsatte sin kamp for at få afskaffet sessionslogning.

Læs også: Eks-telechef: Stop nu nytteløs sessionslogning

Han var som talsmand for TDC med i den ekspertgruppe, som Justitsministeriet havde sammensat for at diskutere de kommende regler om telelogning tilbage i 2006, sammen med andre repræsentanter for tele- og it-branchen. Men diskussionerne med juristerne fra Justitsministeriet var ikke ret frugtbare, for de forstod sig i sagens natur ikke meget på tele- og internetteknik.

»Det var fuldstændigt vanvittigt, at Justitsministeriet fik ansvaret for de her meget specifikke, tekniske regler. Det var jurister, som ikke havde den teknologiske fornemmelse og forståelse, der skulle til. Der var også folk fra IT- og Telestyrelsen med til møderne, men de sad på sidelinjen. De ville ikke blandes ind i en så dårlig sag,« siger Mogens Ritsholm.

Der blev ikke lyttet meget til de tekniske folk fra teleselskaberne, for de talte jo generelt for at begrænse logningen mest muligt, hvilket ville betyde færre omkostninger for teleselskaberne.

»Det var svært at overbevise dem fra Justitsministeriet om noget, for de troede hele tiden, vi var ude på at snyde dem. Vi var jo modstanderne, så det kan jeg godt forstå. Men så burde statens egen fagekspertise fra IT- og Telestyrelsen være trådt ind,« siger han til Version2.

IT- og Telestyrelsen blev i øvrigt nedlagt i 2011 og blev fordelt på flere andre ministerier, så afdelingen for teleteknik og –regulering kom under Erhvervsstyrelsen i stedet.

Mogens Ritsholm husker et eksempel på det tekniske niveau fra et møde med Justitsministeriet, hvor telebranchen havde bedt om at lade logningen være stikprøver fra én ud af tusind pakker i datatrafikken, i stedet for en fuldstændig registrering af metadata om hver pakke. Juristerne ville have én ud af 500 pakker registreret, og telebranchen forklarede, at det var en dobbelt så stor belastning af deres udstyr og ville kræve investeringer i nyt grej.

»De kom hen i en pause og sagde, at de havde løsningen – vi kunne bare sætte to routere efter hinanden, ligesom man satte to lokomotiver foran et langt godstog. Hvis man har bare en smule forståelse for teknikken, vil man vide, at det får man intet ud af. Det var rent nonsens,« siger Mogens Ritsholm.

Gjorde intet for at gøre sessionslogning brugbar

At de mange billioner dataposter, som teleselskaberne siden 2007 har skullet gemme i et år, aldrig blev brugt af politiet, overrasker slet ikke den tidligere telechef.

»Justitsministeriet gjorde intet for at gøre redskabet sessionslogning til et nyttigt redskab. De havde slet ikke overvejet, hvordan det skulle bruges,« siger han.

Han peger for eksempel på, at man ikke kan bruge en IP-adresse til noget i sig selv, uden også at have dokumenteret, hvad den IP-adresse blev brugt til på netop det tidspunkt. Teleselskaberne gemmer historiske data om, hvem der havde hvilke telefonnumre hvornår, netop for at politiet kan bruge den ’almindelige’ del af telelogningen til noget, men man end ikke overvejede, hvordan man ville løse samme problem med hele internettet, da sessionslogning blev opfundet og brugt i de danske logningsregler.

»Man ville kunne se, at en mistænkt havde været i tæt kontakt med en IP-adresse, men man kunne ikke vise, hvad der var på den IP-adresse. Måske er det en Al-Qaida-hjemmeside nu, men var det også det for et halvt år siden? Den viden var nødvendig for at bruge sessionslogning som redskab, og det forklarede vi også dengang,« siger Mogens Ritsholm.

Det var altså efter hans vurdering slet ikke gennemtænkt, hvordan sessionslogning skulle kunne hjælpe politiet. Fokus var kun på at få teleselskaberne til at gemme de her oplysninger, som skulle kunne vise, hvilke websider og webtjenester, en person havde gjort brug af.

»Min oplevelse var, at det kun handlede om at kræve mere. Når man har en situation, hvor man kan kræve noget, uden selv at skulle betale for det, er det altid farligt. Så får man ikke den naturlige dæmper på tingene, som hvis man selv skal betale,« siger Mogens Ritsholm.

Undervejs i forhandlingerne lykkedes det dog teleselskaberne og de andre tekniske folk i ekspertgruppen at få skruet sessionslogning ned fra en registrering af metadata om hver eneste session til i sidste ende en stikprøve fra hver 500. datapakke på ’kanten’ af hvert net, altså når trafikken bevægede sig ud af for eksempel TDC’s netværk og over i en anden udbyders kabler.

Men teleselskaberne vidste også, at trafikken på nettet voksede hastigt, år for år. Sidste år blev der gemt 3,5 billioner registreringer om danskernes brug af internet og telefon, hvoraf sessionslogning stod for mindst 90 procent af dem.

Det var dog nådigt sluppet i forhold til, hvis Justitsministeriet havde fået det oprindelige forslag igennem, vurderer Mogens Ritsholm.

»Det havde været utrolige mængder data. Vi skønnede dengang, at det ville give 15 billioner registreringer om året, hvilket i dag ville være steget til 150 billioner (150.000 milliarder, red.).«

Det var ikke kun på mundtligt, at juristerne fra Justitsministeriet blev advaret om problemerne med sessionslogning. I et skriftligt svar til Justitsministeriet skrev brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i marts 2006, med Mogens Ritsholm som pennefører, at sessionslogning ikke ‘i praksis vil have nævneværdig nytteværdi’.

Læs også: Her er brevet, der i 2006 advarede minister mod lognings-fiasko

Posted in computer.

Undersøgelse: Ingeniører knokler mere end gennemsnittet

Knap hver tredje ingeniør oplever, at den ugentlige arbejdstid er steget enten lidt eller meget over de seneste tre år, og noget tyder på, at ingeniørerne generelt er begyndt at rende hurtigere.

84 procent angiver nemlig, at de arbejder mere end 37 timer på en gennemsnitlig uge, selvom bare halvdelen af de adspurgte er på jobløn, viser en undersøgelse foretaget blandt medlemmerne af Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP).

Se her, hvis du vil tjekke de seneste jobtilbud for ingeniører.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik fra 2013 er det faktiske antal arbejdstimer om ugen på 34,8 timer i gennemsnit i Danmark. Langt størstedelen af ingeniørerne ligger altså i den høje ende, hvad angår, hvor meget tid danskere bruger på arbejdet.

Ingen bekymring hos IDA

Men tallene bekymrer ikke nødvendigvis formand for Ansattes Råd i IDA, Morten Thiessen. Overarbejde er ikke i sig selv en skidt indikator for udviklingen i arbejdsmiljøet for ingeniører, da det i høj grad kommer an på hvem det er, der tager de ekstra timer, mener han.

»Hvis det er en småbørnsfamilie, der har massiv overtid, så ville jeg nok sige, det er en skidt ting. Omvendt, hvis det er en enlig, der kan klokke fem-otte overtidstimer af om ugen til fuld betaling, så kan jeg ikke se noget som helst ondt i det,« siger Morten Thiessen.

44 procent af ingeniører arbejder mellem 37 og 39 timer om ugen, mens 29 procent sætter mellem 40 og 44 timer af til arbejdet hver uge. Lidt mere end hver tiende ingeniør, 11 procent, bruger mere end 45 timer på jobbet hver uge.

Forklaringen på ingeniørernes arbejdsiver skal måske findes i den stigende optimisme i branchen. Samme undersøgelse viser nemlig, at 71 procent af ingeniører ikke frygter at miste deres arbejde inden for de næste tre år. I 2013 turde kun 58 procent at være så skråsikre.

Læs også: Ingeniørernes selvtillid er i top

Morten Thiessen oplever da heller ikke, at ingeniørerne føler sig tvunget til at arbejde over for at bevare jobbet, men medgiver at der generelt er blevet mindre tid til at nå det samme.

»Ingeniørerne arbejder generelt mere, fordi de har mere travlt. Udviklingen løber jo stærkere og stærkere, og det betyder jo også, at tempoet bliver mere hektisk. Man skal nå mere på kortere tid,« siger han.

Faktisk er det den ingeniørgruppe, der har valgt at få lidt ekstra for til gengæld ikke at skrive overarbejde på, der kan blive de største tabere, hvis arbejdstiden øges generelt.

»De får jo ikke noget ekstra for at være rigtig mange timer på job. Det er selvfølgelig aftalt i basislønnen, at der er en forventning om et antal ekstra timer, men det er jo ikke et fast tal. Deres arbejdstid kan jo gå hen at blive betydeligt mere elastisk, uden at de nødvendigvis kan mærke det på bundlinjen,« siger han.

Læs også: Ingeniører hos mindre rådgivere knokler mere end andre

Posted in computer.

Sådan kan amerikanerne indfri Obamas klimamål

Med gårsdagens udspil fra Barack Obama er de amerikanske stater blevet stillet overfor et afgørende udfordring: Hvordan skal de nå målet om 30 procent reduktion af statens samlede CO2-emission fra energisektoren i 2030?

Udspillet har først og fremmet det mål at ramme de kulfyrede kraftværker. Dem var der i december 983 af i USA. Gennemsnitsalderen ligger på 42 år, og 63 procent er mindst 40 år gamle. Til sammenligning er gennemsnitsalderen for gasfyrede kraftværker i USA 14 år.

I det 626 sider lange dekret fra det amerikanske miljøministerium (EPA) bliver det slået fast, at kraftværkerne i de enkelte stater noget nær frit kan vælge, hvilke midler der skal tages i brug for at reducere CO2-emissionen.

Der er dog en liste på de allermest nærliggende:

  • Mere effektiv elproduktionen på de eksisterende værker. Værker renoveres og forbedres. Det kan først og fremmest ske ved at forbedre varmeeffektiviteten, hvilket vil sige at øge tryk og temperatur i kedlen, hvor kul brændes af.
  • Nye brændsler med lavere emission. Først og fremmest naturgas (udspillet nævner på intet tidspunkt skifergas)
  • Nye elproduktionsformer uden for selve kraftværket. Det betyder vindkraft, solceller og biomasse.

Som et fjerde alternativ kan staterne sørge for at barbere elforbruget ned. Det kan for eksempel ske med et CO2-kvotesystemer i stil med det, som flere stater på vestkysten allerede har indført, blandt andet Californien. Med dette system forventer staten i 2020 at have reduceret CO2-emissionen til 1999-niveau. Senest har staterne Oregon, Washington og canadiske British Columbia vist interesse for at deltage i handelsplatformen.

Pilen peger derimod nedad, når det gælder at rense CO2 ud af kraftværkernes røg og lagre den i undergrunden (CCS). Teknikken er godt nok blevet teknisk demonstreret på kraftværker i USA, men EPA skriver i udspillet, at man ikke anser CCS som en økonomisk realistisk løsning.

Målene skal som nævnt være opnået i 2030, og reduktionen tager udgangspunkt i 2005. Det år bulderede opsvinget, og CO2-emissinen nåede nye højder. Siden er CO2-emissionen allerede faldet samlet set over hele USA med en tredjedel af målet, således det i dag reelt kun er 20 procent, som skal nås inden 2030. Ifølge den amerikansk miljøorganisation Sierra Club opfylder 13 stater og distrikter allerede det mål.


Plant Yates, der blev indviet i 1952, er Geogia Powers ældste kulkraftværk.

Et af steder, hvor man allerede aktivt arbejder for at reducerer CO2-emission, er i staten Georgia, hvor kraftværksselskabet Georgia Power vil nedlægge en fjerdedel af sine kul- og oliefyrede kraftværker og i stedet investere i 1.000 MW sol- og vind-kraft.

Staterne har frem til juni 2016 til at fremlægge en plan for gennemførsel af CO2-reduktionen.

Posted in computer.

Norge går langt mere drastisk til værks end Danmark i kamp mod svine-MRSA

I Norge vil regeringen ikke nøjes med at isolere de smitsomme MRSA-bakterier i svinestaldene for at bekæmpe bakterien. Det er ellers, hvad planen, som den danske fødevareminister Dan Jørgensen (S) lancerer, går ud på.

Læs også: Minister: Her er min fempunktsplan, som skal bremse svine-MRSA

Nordmændene er i stedet i gang med at screene samtlige af landets 1.150 svinefarme for bakterien, som indtil videre har kostet fire danskere livet. Det gør Norge for at forhindre, at smitten bliver spredt ud til samfundet fra svinestaldene, som tilfældet er i Danmark.

»Vi har besluttet at screene alle farme med mere end ti søer for MRSA, fordi det er nødvendigt for at få et overblik over omfanget, så vi kan træffe de bedste beslutninger om, hvordan vi kommer af med bakterien,« siger Ole Fjetland, der er assisterende tilsynsdirektør i Mattilsynet, Norges fødevarestyrelse.

I Danmark er der ingen viden om, hvilke eller hvor mange svinefarme der er inficerede med MRSA. Det er heller ikke en del af fødevareministerens plan for bekæmpelse af smitten at screene landets godt 4.000 svinefarme.

Læs også: Professor: Danmark har givet op i kampen mod resistent svinebakterie

Dan Jørgensens fempunktsplan, som blev fremlagt i dag, fokuserer i stedet på at bremse smitten fra landmanden og stalden og videre ud til samfundet ved hjælp af en rådgivningstjeneste og krav om bedre håndvask og hygiejne.

Det gør man også allerede i Norge, men her vil man ikke nøjes med håndvask. Smitten skal også stoppes ved kilden, lyder det fra Ole Fjetland:

»MRSA udgør en sundhedsrisiko for mennesker, og derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at stoppe smitten, før den spreder sig i svineproduktionen,« siger han.

Læs også: Tre døde af svinebakterie: Ingen af dem havde været i en stald

Sidste år fandt Mattilsynet MRSA i 16 svinebesætninger. Myndighederne mener, at smitten stammede fra to smågriseproducenter, som enten via salg af grisene eller gennem personkontakt havde spredt smitten til de restende besætninger.

Herefter blev de pågældende smågriseproducenter påbudt at slagte dyrene og desinficere staldene grundigt, inden der blev indsat nye dyr. Samtidig besluttede Mattilsynet at sætte gang i den ambitiøse MRSA-bekæmpelse, der går ud på både at kontrolovervåge de desinficerede stalde og screene samtlige svinefarme for smitten.

»Jeg kender ikke til, at der gennemført en så omfattende bekæmpelse af MRSA i svinebesætninger før, så vi ved derfor ikke, om det vil lykkes. Men vi mener, at det er bedre at gå offensivt ud og så skalere ned, hvis det ikke er muligt at fortsætte så ambitiøst et oplæg,« har tilsynsdirektør Kristina Landsverk tidligere sagt i en pressemeddelelse.

Læs også: Professor: Myndigheder eksporterer bakterieproblemer fra staldene til hospitalerne

Resultaterne af screeningen af de norske svinefarme forventes at være klar i juli. Når Mattilsynet til den tid kender det nøjagtige omfang af MRSA-smitten, vil myndighederne vurdere, hvilke metoder der egner sig bedst til at bekæmpe bakterien i staldene.

Posted in computer.

Mistro om overvågning koster cloudbaserede-tjenester kassen

35 milliarder dollars eller næsten 200 milliarder danske kroner. Så meget har en amerikansk tænketank regnet sig frem til, at mistro vil koste amerikanske cloud-baserede tjenester i tabt fortjeneste de næste tre år. Det skriver Politiken.

Den digitale mistro kommer naturligvis i kølvandet på de stadigt flere overvågningsskandaler, som i USA især er personificeret ved Edward Snowdon, mens Se og Hør-skandalen herhjemme er et glimrende eksempel på, hvorfor kunderne frygter at lægge data i hænderne på de cloudbaserede tjenester.

Læs også: Myndigheder vil granske eBay efter læk af 145 millioner brugeres data

Senest afviste den indiske regering et forslag fra Google om at forbedre registreringen af landets 800 millioner vælgere i forbindelse med parlamentsvalget. Det skete med henvisning til nationens sikkerhed. Inderne var simpelthen bange for, at Google ville udnytte de mange personlige data eller ikke kunne opbevare dem forsvarligt.

Beregninger af tabte fortjeneste er ganske vist svære at anslå; alligevel forventes det, at den amerikanske it-branche bliver ramt af en nedgang på 10-20 procent ovenpå NSA-skandalen.

Læs også: Sikkerhedsekspert: Slap sikkerhedskultur vil resultere i flere data-skandaler

Flere amerikanske leverandører forsøger sig derfor med at tilbyde udenlandske kunder alternative hosting-muligheder på servere i lande, hvor datasikkerheden er mere restriktiv end i USA. Blandt andet tilbød Microsoft i januar alle sine internationale kunder at flytte deres cloudløsninger ud af USA.

Herhjemme har Se og Hør, tys-tys-kilder, lemfældig personale-politik i Nets og skødesløs håndtering af persondata i kommunerne også kastet mistroiske skygger af sig – omend i et andet omfang end i USA.

Læs også: CPR-numre ligger frit fremme på kommunernes hjemmesider

Der foreligger endnu ingen vurdering af, hvad det vil koste at rydde op i omgangen med personfølsomme oplysninger i det danske land, men det er blandt andet flere gange blevet foreslået for regeringen at ændre på brugen af cpr-numre, så de ikke længere er hemmelige.

Den amerikanske kongres stemmer i øjeblikket om en lov, der har til hensigt at begrænse regeringens mulighed for at indsamle personlige oplysninger. Også EU er på vej med en ny lov om persondatabeskyttelse. En lov som ikke har revideret de sidste 18 år, men alligevel er stærkt forsinket i sin nye form.

Dog er der én vinder i overvågnings-moradset: Datakrypteringsindustrien, som selv forudser en vækst på 60 procent frem mod 2018.

Posted in computer.

Microsoft udskyder relancering af start-menu til Windows

Det var ventet, at start-knappen ville gøre comeback med anden opdatering af Windows 8.1 til august. Men ifølge blogger på ZDNet, Mary Jo Foley, er relanceringen udskudt til april 2015.

Til den tid forventer Microsoft at være klar med den næste store version af Windows, som indtil videre går under navnet Threshold, men som slet og ret kan ende med at hedde Windows 9.

Læs også: Microsofts nye Surface 3 Pro får høvl for manglende keyboard

Microsoft har aldrig officielt meddelt, hvorvidt start-menuen ville vende tilbage med Windows 8.0 Update 2 eller Threshold, men lækkede, interne dokumenter afslørede i april, at det var planen, at start-funktionen skulle være en del af Update 2.

I april frigjorde Microsoft Windows 8.1 Update 1, som blandt andet gør styresystemet mere brugbart og spiseligt for dem, der bruger mus og tastatur, og dem der har anvendt tidligere versioner af Windows. Det samme er intentionen med Update 2.

Læs også: Ny gratis Windows-version på vej: ‘Windows 8.1 med Bing’

Den nye start-menu kommer ikke til at være den samme som til Windows XP/Vista og Windows 7, men bliver en sammensmeltning af design fra tidligere styresystemer og Windows 8.

Selvom der endnu ikke findes en officiel start-menu til Windows 8, er det muligt at hente nogle mere uofficielle udgaver fra tredjeparter. For eksempel Start8 fra Stardock eller Pokki Windows 8 Start Menu.

Posted in computer.

Tidligere TDC-telechef: Justitsministeriet var advaret om det håbløse i sessionslogning

Da ideen om at overvåge danskernes brug af internettet blev konkret i diskussionerne om nye regler for telelogning tilbage i 2006, vendte telebranchen tommelfingeren nedad og forklarede Justitsministeriet, at det var en dårlig løsning fyldt med huller. Alligevel blev sessionslogning – efter et par kompromiser – indført fra 2007 og i mange år vedholdende forsvaret af Justitsministeriet som et vigtigt værktøj for politiet og PET i forhold til at bekæmpe terror og alvorlig kriminalitet.

Den forklaring krakelerede mandag, da justitsminister Karen Hækkerup på et samråd indrømmede, at sessionslogning aldrig var kommet til at virke efter hensigten, og at ministeriet ikke kunne pege på domme, der var fældet med hjælp fra den særlige danske internetovervågning.

Læs også: Justitsminister: Sessionslogning virkede ikke i praksis

Læs også: Justitsministeriet stopper internetlogning af danskerne

»Vi advarede på alle måder om, at det ikke var en god idé. Og man kan jo ikke sige, at det er gået godt. Men lad os glæde os over nu, at det er slut,« siger Mogens Ritsholm, tidligere telechef for TDC indtil han gik på pension i 2009, hvorefter han fortsatte sin kamp for at få afskaffet sessionslogning.

Læs også: Eks-telechef: Stop nu nytteløs sessionslogning

Han var som talsmand for TDC med i den ekspertgruppe, som Justitsministeriet havde sammensat for at diskutere de kommende regler om telelogning tilbage i 2006, sammen med andre repræsentanter for tele- og it-branchen. Men diskussionerne med juristerne fra Justitsministeriet var ikke ret frugtbare, for de forstod sig i sagens natur ikke meget på tele- og internetteknik.

»Det var fuldstændigt vanvittigt, at Justitsministeriet fik ansvaret for de her meget specifikke, tekniske regler. Det var jurister, som ikke havde den teknologiske fornemmelse og forståelse, der skulle til. Der var også folk fra IT- og Telestyrelsen med til møderne, men de sad på sidelinjen. De ville ikke blandes ind i en så dårlig sag,« siger Mogens Ritsholm.

Der blev ikke lyttet meget til de tekniske folk fra teleselskaberne, for de talte jo generelt for at begrænse logningen mest muligt, hvilket ville betyde færre omkostninger for teleselskaberne.

»Det var svært at overbevise dem fra Justitsministeriet om noget, for de troede hele tiden, vi var ude på at snyde dem. Vi var jo modstanderne, så det kan jeg godt forstå. Men så burde statens egen fagekspertise fra IT- og Telestyrelsen være trådt ind,« siger han til Version2.

IT- og Telestyrelsen blev i øvrigt nedlagt i 2011 og blev fordelt på flere andre ministerier, så afdelingen for teleteknik og –regulering kom under Erhvervsstyrelsen i stedet.

Mogens Ritsholm husker et eksempel på det tekniske niveau fra et møde med Justitsministeriet, hvor telebranchen havde bedt om at lade logningen være stikprøver fra én ud af tusind pakker i datatrafikken, i stedet for en fuldstændig registrering af metadata om hver pakke. Juristerne ville have én ud af 500 pakker registreret, og telebranchen forklarede, at det var en dobbelt så stor belastning af deres udstyr og ville kræve investeringer i nyt grej.

»De kom hen i en pause og sagde, at de havde løsningen – vi kunne bare sætte to routere efter hinanden, ligesom man satte to lokomotiver foran et langt godstog. Hvis man har bare en smule forståelse for teknikken, vil man vide, at det får man intet ud af. Det var rent nonsens,« siger Mogens Ritsholm.

Gjorde intet for at gøre sessionslogning brugbar

At de mange billioner dataposter, som teleselskaberne siden 2007 har skullet gemme i et år, aldrig blev brugt af politiet, overrasker slet ikke den tidligere telechef.

»Justitsministeriet gjorde intet for at gøre redskabet sessionslogning til et nyttigt redskab. De havde slet ikke overvejet, hvordan det skulle bruges,« siger han.

Han peger for eksempel på, at man ikke kan bruge en IP-adresse til noget i sig selv, uden også at have dokumenteret, hvad den IP-adresse blev brugt til på netop det tidspunkt. Teleselskaberne gemmer historiske data om, hvem der havde hvilke telefonnumre hvornår, netop for at politiet kan bruge den ’almindelige’ del af telelogningen til noget, men man end ikke overvejede, hvordan man ville løse samme problem med hele internettet, da sessionslogning blev opfundet og brugt i de danske logningsregler.

»Man ville kunne se, at en mistænkt havde været i tæt kontakt med en IP-adresse, men man kunne ikke vise, hvad der var på den IP-adresse. Måske er det en Al-Qaida-hjemmeside nu, men var det også det for et halvt år siden? Den viden var nødvendig for at bruge sessionslogning som redskab, og det forklarede vi også dengang,« siger Mogens Ritsholm.

Det var altså efter hans vurdering slet ikke gennemtænkt, hvordan sessionslogning skulle kunne hjælpe politiet. Fokus var kun på at få teleselskaberne til at gemme de her oplysninger, som skulle kunne vise, hvilke websider og webtjenester, en person havde gjort brug af.

»Min oplevelse var, at det kun handlede om at kræve mere. Når man har en situation, hvor man kan kræve noget, uden selv at skulle betale for det, er det altid farligt. Så får man ikke den naturlige dæmper på tingene, som hvis man selv skal betale,« siger Mogens Ritsholm.

Undervejs i forhandlingerne lykkedes det dog teleselskaberne og de andre tekniske folk i ekspertgruppen at få skruet sessionslogning ned fra en registrering af metadata om hver eneste session til i sidste ende en stikprøve fra hver 500. datapakke på ’kanten’ af hvert net, altså når trafikken bevægede sig ud af for eksempel TDC’s netværk og over i en anden udbyders kabler.

Men teleselskaberne vidste også, at trafikken på nettet voksede hastigt, år for år. Sidste år blev der gemt 3,5 billioner registreringer om danskernes brug af internet og telefon, hvoraf sessionslogning stod for mindst 90 procent af dem.

Det var dog nådigt sluppet i forhold til, hvis Justitsministeriet havde fået det oprindelige forslag igennem, vurderer Mogens Ritsholm.

»Det havde været utrolige mængder data. Vi skønnede dengang, at det ville give 15 billioner registreringer om året, hvilket i dag ville være steget til 150 billioner (150.000 milliarder, red.).«

Det var ikke kun på mundtligt, at juristerne fra Justitsministeriet blev advaret om problemerne med sessionslogning. I et skriftligt svar til Justitsministeriet skrev brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i marts 2006, med Mogens Ritsholm som pennefører, at sessionslogning ikke ‘i praksis vil have nævneværdig nytteværdi’.

Læs også: Her er brevet, der i 2006 advarede minister mod lognings-fiasko

Posted in computer.

Kinesere: Vi har tidoblet hastigheden på wifi

Om få år bør det være definitivt slut med lange ventetider, hvis flere personer streamer video fra familiens wifi-forbindelse samtidigt. Den kinesiske teknologivirksomhed Huawei er ved at udvikle wifi-overførsler på 10 gigabit i sekundet.

I virksomhedens testfaciliteter i Kina har man opnået en overførselshastighed på 10.53 Gbit/s på et 5Ghz-bånd, hvilket er omkring ti gange hurtigere end de hurtigste kommercielt tilgængelige wifi-løsninger i dag.

Læs også: Superhurtig wifi overhaler fysiske kabler

Den lynhurtige wifi-forbindelse gør blandt andet brug af Mimo-OFDA (multiple-input and multiple-output/Orthogonal frequency-division multiplexing). Mimo betyder, at man gør brug af flere antenner på både sender og modtager, og OFDA opdeler signalerne i forskellige datastrømme.

»Ved at bruge innovative teknologier som Mimo-OFDA, intelligent spectrumallokering, interferenskoordinering og hybridadgang vil den næste generation af wifi-netværk skabe tætte netværk i krævende områder med en tidobling af spektrum-effektiviteten,« skriver Huawei i en pressemeddelelse – dog uden at forklare, hvad der i denne sammenhæng menes med hybrid adgang, eller hvor mange kanaler der var nødvendige for at opnå den høje hastighed ved testen.

Huawei regner med, at de lynhurtige wifi-løsninger bliver tilgængelige forbrugere fra 2018, afhængig af hvornår den nye wifi-standard 802.11ax bliver godkendt samt tilgængeligheden af chipsets på markedet.

I april måned annoncerede chip-fabrikanten Quantenna, at man planlægger at sende et 10 Gbit/s wifi-chipset på markedet i 2015.

Posted in computer.

Computerspil sælger som aldrig før i Danmark

Hvis du nogensinde har troet, at computerspil var forbeholdt nørder bag nedrullede gardiner, bør du overveje at tro om. I så fald vil det nemlig være knap halvdelen af den danske befolkning, du skærer over den kam. Hele 45 procent af danskerne spillede computer i 2012, og omsætningen for computerspil er steget med 83 procent fra 2011 til 2013, hvor den lød på 1,43 mia. kroner. Det skriver Politiken.

»Spilindustrien er blevet større, men folk bliver ved at betragte det som en asocial kulturform«, siger Morten Nielsen, formand for Multimedieforeningen, der repræsenterer spilindustrien til Politiken. Han vil gerne gøre op med fordommen om, at computerspil er lig med teenage-drenge i mørke pubertetskamre.

Læs også: Danskerne shopper computerspil som aldrig før – på nettet

En undersøgelse fra den amerikanske computerspilorganisation, Entertainment Software Association, viser, at folk i alle aldre og af begge køn deler passionen for computerspil. 59 procent af amerikanerne spiller computerspil, og deres gennemsnitsalder er 31 år. Samtidig er flere af spillerne over 18 år kvinder end mænd.

Virksomheder etableres som aldrig før

Tal fra Producentforeningen, som er brancheorganisation for producenter af film, tv og computerspil, viser, at nye virksomheder i spilbranchen etablerer sig som aldrig før. I 2011 var der 125 danske virksomheder i branchen. I 2012 var det tal vokset til 145.

Læs også: Forskere finder sammenhængen mellem aggresivitet og computerspil

I alt beskæftiger computerspilbranchen 728 ansatte i Danmark, og antallet af virksomheder er steget med 150 procent siden 2008.

Når medie- og filmforliget 2015-2018 skal forhandles, tyder alt også på, at der kommer flere støttekroner til spiludviklere. Det Danske Filminstitut har kaldt den nuværende støtte for helt utilstrækkeligt, og mener at den bør 3,- 4-, eller 5-dobles, så danske spiludviklere fremover får 15 til 25 millioner kroner i støtte – mod de små 5 millioner kroner, de modtager nu.

Posted in computer.