Daily Archives: June 5, 2014

Sådan optager du og jeg fra DR – indtil noget bedre viser sig

Posted in computer.

Nu bliver halshvirvler, skulderblade og kraveben 3D-printet

Vi er ikke uvant med at reparere ødelagte knogler, for eksempel er hofteled er i årtier blevet erstattet med metal. I andre tilfælde er syge knogler blevet udskiftet med knoglemateriale fra patienten selv, fra andre patienter eller fremstillet i keramik.

Men i 2012 gik en ny historie verden rundt. En 83-årige hollandske kvinde fik erstattet sin kæbe med en ny, der var printet ud i metal på en 3D-printer. Siden er 3D-printere blevet taget i brug flere steder for at erstatte ødelagte knogler. Fordelene er oplagte: knoglerne kan tilpasse nøjagtigt til den enkelte patient, og de er relativt billige at fremstille.

I Kina har tre patienter netop fået indopereret 3D-printede knogler. De tre patienter havde kræftsvulster i henholdsvis kravebenet, skulderbladet og bækkenet. Hvis svulsterne ikke blev fjernet, kunne de være livstruende.


Kinesisk skulderblad, kraveben og bækken 3D-printet i titanium.

Læs også: 3D-printede blodårer smelter, når de bliver kolde

Lægerne på hospitalet i byen Xi’an, som er hovedstaden i Shaanxi-provinsen, scannede i stedet de pågældende knogler og fik dem printet ved hjælp af SLS (Selective Laser Sintring) i titanium. Dermed kunne knoglerne tilpasse fuldstændig til den enkelte patient.

Sådanne ‘titaniumknogler’ kunne også have været fremstillet ved hjælp af støbning eller med CNC-maskiner. Men med 3D-printerne var lægerne i stand til at fremstille dem med ‘svampe’-lignende overflade, som er mere egnet til at indsætte i et menneske med muskler, væv og andre knogler, da det nedsætter risikoen for væskeansamlinger og infektioner.

I Japan har læger og forskere arbejdet med at erstatte knogler hos patienter med diskusprolaps i halshvirvelsøjlen. Også her blev de ødelagte knogler scannet og fremstillet ved hjælp af en titanium-3D-printer.


Japanske læger har erstattet en del af halshvirvlerne med 3D-printede knoglemateriale.

Både de kinesiske og japanske læger fremhæver, at omkostningerne til de 3D-printede knogler lå langt under, hvad det normalt koster at rekonstruere knogle-strukturer. I tilfældet fra Japan kostede selve ‘knoglen’ under 100 kroner at fremstille.

Hollandske forskere bruger plast til hjerneskallen
I Holland har læger tidligere i år gennemført verdens første transplantation af hele den øverste af kraniet på en 22-årig kvinde. Hun led af en tilstand, hvor hendes knoglestruktur, især i kraniet, konstant blev tykkere og tykkere, hvilket betød, at hun mistede synet og basale motoriske færdigheder. Til sidst ville det trykke så meget på hendes hjerne, at det ville slå hende ihjel.

Læs også: For første gang får forskerne 3D-printede leverceller

Derfor fik lægerne printet en ny i plast, som blev indopereret under en daglang operation. Bare tre måneder efter operationen kunne kvinden begynde at arbejde igen. Ifølge lægerne have hun ingen mén efter operationen.

Organer lader vente på sig
Mens 3D-printede knoglestrukturer breder sig inden for transplantationer, så halter det noget mere bagefter, når det gælder organer. Flere forskerhold over hele verden har haft succes med at fremstille de celler, som skal indgå i 3D-printede organer, blandt andet lever og nyrer.

Men en af de helt store udfordringer er, hvordan selve organet får tilført ilt via blodet. Det er foreløbigt endnu ikke muligt at printe blodårer, så man for eksempel kan få en fuldt funktionsdygtig lever.

Se operationen, hvor den hollandske kvinde får erstattet hele den øvre del af kraniet med en 3D-printet version i plast:

Posted in computer.

København åbner for fjernkøling i Sydhavnen, Nordhavnen og Ørestad

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har netop sagt ja til nye fjernkølingsprojekter i Sydhavnen, Nordhavnen og Ørestad samt udvidelse af eksisterende områder i Indre By.

Ifølge ansøgeren Hofor har projekterne et samlet kølepotentialet på 200 MW, og de vil kunne reducere CO2-udledningen med 79.000 ton årligt. Reduktionen kommer, fordi fjernkøling erstatter eldreven aircondition.

I tilladelserne er det dog indbygget, at Teknik- og Miljøforvaltningen kan kræve en ny ansøgning, hvis forudsætningerne for disse beregninger ændrer sig markant.

Hos Hofor er man glad for tilladelserne, men påpeger, at fjernkølingen først bliver udrullet i de nye områder, når kunderne melder sig til:

»Vi har valgt at ansøge på forhånd, så vi kan være klar, når kunderne er der,« forklarer chefen for fjernkøling i Hofor, Henrik Lorentsen Bøgeskov. Fjernkøling er en selvstændig, kommerciel enhed i selskabet.

Leveringsaftaler på 37 MW

I øjeblikket har Hofor indgået aftaler om levering af fjernkøling til kontorer og forretninger med en samlet effekt på 37 MW fra to kølestationer i Indre By. Det seks grader kolde vand genereres via havvand, absorptionskøling og kompressorer – og målet for selskabet er at komme op på at have leveringsaftaler for 53 MW i 2015.

Læs også: Kendte københavnske bygninger bliver kølet med vand fra havnen

Fjernkøling har sit eget rørsystem og kører i princippet uafhængigt af fjernvarmesystemet. Så i de nye områder går man først i jorden, når en samlet forretningsplan for det enkelte område er godkendt af Hofors bestyrelse.

»Vi er i dialog med kunder i både Sydhavnen og Ørestad, og vi kigger konkret på nogle lokationer tæt på vandet, hvor vi kan bygge kølecentralerne. Vi kan levere fjernkøling i de nye områder allerede fra 2015, hvis vi blandt andet trækker på kølecentralerne i Indre By,« siger han.

Kølerør lagt på plads

Hvad angår udbygningen i Nordhavnen er Hofor allerede nu i gang med at lægge kølerør i Århusgadekvarteret. Her havde man nemlig allerede gravet gaderne op i forbindelse med andet ledningsarbejde.

Derfor vil man være klar til at levere fjernkøling fra maj næste år, og ifølge Henrik Lorentsen Bøgeskov er Hofor i dialog med 5-10 potentielle kunder.

Ifølge Bøgeskov kan fjernkølings-kunder – som typisk er kontorer, forretninger og instiutioner – spare op til 40 procent på strømregningen ved overgang til fjernkøling – alt efter hvor gammelt éns køleanlæg er. CO2-besparelsen kan ligge på op til 70 procent.

Hofor er ikke ene om at etablere fjernkøling i København. Frederiksberg Fjernkølingsselskab har netop fået tilladelse til at etablere fjernkøling i det nye byudviklingsprojekt Carlsbergbyen på det gamle Carlsberg-område i Valby.

Læs mere om godkendelse af fjernkølingsprojekterne her.

Posted in computer.

Staten dropper dyrt offshore-net til Kriegers Flak

Det statsejede selskab Energinet.dk, der ejer og driver de danske el- og gastransmissionsnet, fremlægger nu en ny og billigere plan for net-tilslutning af den 600 MW store Kriegers Flak havmøllepark, som sendes i udbud til næste sommer. Planen er netop blevet godkendt af selskabets bestyrelse.

I stedet for to 90 kilometer lange jævnstrømskabler mellem møllerne og Ishøj på Sjælland, vil man nu i stedet forbinde parken med to 45 kilometer lange vekselstrømskabler, der går i land i Rødvig på Stevns.

Det betyder, at man kan undvære den meget dyre offshore-omformerstation, som var én af årsagerne til, at hele net-tilslutningen ville overskride sit budget på 3,8 mia. kroner. Det nåede Energinet.dk frem til, efter at buddene var kommet ind, hvilket fik selskabet til at gå i tænkeboks i det tidlige forår.

Læs også: Hundedyrt at slutte havmølleparken Kriegers Flak til nettet

Med valget af en langt mere traditionel tilslutning kommer budgettet ned på 3,5 mia. kroner.

Samtidig må Energinet.dk dog vinke farvel til det såkaldte havbaserede elnet, idet offshore-omformeren skulle have dannet overgang til et vekselstrømskabel ned til Tyskland og således kunne bruges til transport af strøm mellem Tyskland og Danmark, når vinden ikke blæser.
Energinet.dk har lovet at have nettilslutningen klar i juli 2018, hvorfor man straks går igang med udbuddet:

»Samtidig arbejder vi sammen med vores tyske partner 50 Hertz Transmission videre på at udvikle en ny teknisk løsning for en elektrisk forbindelse mellem Danmark og Tyskland, som kan kobles på den vekselstrømsbaserede nettilslutning,« forklarer udviklingsdirektør Dorthe Vinther, Energinet.dk i forbindelse med godkendelsen.

EU-tilskud kan måske bevares

Med sådan en ny løsning håber Energinet.dk alligevel at kunne opretholde hele eller dele af det EU-tilskud på 1,12 mia. kroner, som det samlede projekt har fået, fordi det vil demonstrere et såkaldt havbaseret elnet. Her anvendes de samme kabler til at sende strøm i land fra mølleparkerne og til at transportere strøm mellem to lande. Budgettet for det samlede projekt ligger på 5,2 mia. kroner.


Sådan kommer den mere traditionelle tilslutning af Kriegers Flak til at se ud.

På havet kommer nettilslutnings-anlægget nu til at bestå af to stk. 220 kilovolt offshore transformerplatforme, som opsamler strømmen fra havmøllerne. Fra hver platform lægges et ca. 45 km langt 220 kilovolt søkabel ind til kysten ved Rødvig på Stevns. De to platforme forbindes indbyrdes med et søkabel.

Strømmen skal fordeles

På landjorden lægges to stk. 220 kilovolt landkabler til Ringsbjerg vest for Herfølge, hvor der skal bygges en ny kabelstation. Herfra går det ene landkabel videre til en eksisterende el-station i Bjæverskov, hvor kablet tilsluttes 400 kilovolt-nettet. Det andet landkabel går mod transformerstationen i Ishøj, hvor kablet tilsluttes 400 kilovolt-nettet.

Ved at lade vindmøllestrømmen fra Kriegers Flak gå ind i to forskellige stationer sikrer man, at det eksisterende 400 kilovolt-net kan aftage de 600 MW fra havmøllerne på Kriegers Flak.

Endelig indeholder den nye nettilslutning også et 400 kilovolt kabel fra stationen i Ishøj til den eksisterende elstation Hovegård vest for Ballerup. Dette kabel er nødvendigt for at aflaste 400 kilovolt-ledningen mellem Bjæverskov og Hovegård, som i visse situationer ville kunne blive overbelastet, når havmøllerne på Kriegers Flak sættes i drift.

På stationerne i Bjæverskov, Ishøj og Hovegård vil der ske udbygninger inden for de eksisterende stationsarealer.

Posted in computer.

Blog: Processer duer alligevel ikke…

Nej… det gør de ikke. Hvis de bare ligger på fællesdrevet eller inde i hovedet på folk.

Jeg står jævnligt i en situation, hvor medarbejderne har mistet troen på, at processer kan bruges til noget som helst, fordi der HAR været kørt både 1 og 2 projekter over tiden, hvor processerne er blevet tegnet op, præsenteret, sendt rundt på en e-mail, lagt på intranettet eller så. Ingen kan se nogen værdi af de der processer og de har ret! I den form jeg beskriver ovenfor har de heller ingen værdi. Øv, siger jeg, som står der og har fået til opgave at hjælpe dem med at få processerne til at virke og give værdi…

Det er absolut ligegyldigt (næsten) hvor flotte, korrekte, ITIL-agtige og detaljerede processer er, hvis de ikke leves og udgør skelettet i den måde medarbejderne og lederne i en organisation arbejder på. Og det sker ikke af sig selv. Det kræver hårdt og vedholdende arbejde fra især ledernes side at reelt påvirke og bestemme HVORDAN medarbejderne udfører deres arbejde på.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke forstår hvorfor ikke alle ledere ser måden hvorpå organisationens services eller produkter bliver til på, som noget de bør interessere sig dybt for. Måden de bliver til på, er da en kæmpe faktor ift hvor dyre de er at fremstille, hvor lang tid de tager at levere etc.

Hvad siger I?

Posted in computer.

Blog: Behovet for fundering…

Idag er Grundlovsdag og politikere kværner løs med floskler osv.

Grundloven hedder sådan fordi de er fundamentet under vores civilization, i bund og grund er den det eneste der forhindrer mig i at myrde folk jeg ikke er enig med, resten af lovene er bare detaljelovgivning der skal give Grundlovens principper form og brugbarhed.

Med lov skal man land bygge, men desværre har vi også brugt alle mulige andre materialer, nogle holdbare, andre ikke så meget.

Præcis som syntetiske materialer blev et modefænomen i byggebranchen kort efter det kom frem, er IT blevet det i samfundsbranchen og præcis som med PCB og flammehæmmere burde der ved IT anvendelser ofte være anvendt et forsigtighedsprincip, inden man gav sig til at forgifte hele Farum Midtpunkt.

“Grundloven” indenfor IT sikkerhed, er at vi kan overbevise os selv om hvad der faktisk foregår på en bestemt computer og yderligere at vi kan argumentere for at det er os der bestemmer hvad der skal foregå.

Hvis ikke den ‘lov’ holder, er det inderligt ligegyldigt hvad vi iøvrigt gør, der er ingen workarounds eller lappeløsninger.

Dagens IT-grundlovstale er uddelegeret til Dan Farmer som har noget vigtigt at sige om IPMI.

phk

Posted in computer.

Blog: NDC Oslo Dag 3: Husker du at tænke i mobile moments?

NDC2014 er nu officielt startet. Det er en forholdsvis lille konferencen sammenlignet med fx Tech-Ed og Build, men det gør at konferencen faktisk er meget hyggelig og intim. Dagen startede med en keynote, som var meget inspirerende i forhold til design af applikationer som mobile first, og hvilke patterns man burde benytte, når man som udvikler skal pakke sin flotte store, desktop/web app ned på et meget mindre mobilt device.

Keynoten

Første talk på NDC Oslo 2014 var keynoten af Luke Wroblewski, som bl.a. har skrevet bogen Mobile First (2011, A Book Apart). Helt overordnet peger Wroblewski på, at væksten inden for mobile devices inden for de seneste år har været nærmest eksplosiv. Alligevel hænger mange mobilapplikationer ifølge ham fast i ”gamle” designprincipper, hvilket gør dem nærmest ubrugelige på mobile devices.

Wroblewski har flere ganske underholdende eksempler på mobilapplikationer fra selv nogle af de helt store virksomheder, som mildest talt kommer til at fremstå komplicerede og på ingen måde brugervenlige. Simpelthen fordi de ikke har været i stand til at omstille deres forretning til den mobile tankegang – nemt og enkelt. Lange formularer og en masse tekstinput dur ikke for en mobilbruger.

The Mobile Moment

Til at underbygge sine påstande havde han flere statistikker med, hvor denne herunder virkelig understregede virkeligheden. Facebook, som en af de mest populære tjenester i verdenen, har ramt punktet hvor de nu ser flere brugerbesøg på deres mobileapplikationer end på deres websider. Eller som han kalder det – The Mobile Moment.

Wroblewskis pointe er, at man i dag på den anden side af “The Mobile Moment” i højere grad bør tænke ”mobile first”, når man laver applikationer, og man bør teste og udfordre sit design hele tiden – for man kan altid gøre det mere simpelt, og dermed brugervenligt.

Wroblewski fortæller det hele med et glimt i øjet, og viser også et eksempel på en mobil hotel booking app, som faktisk endte med at være blevet for simpel, og hvor man derfor fik problemer med at folks børn og katte (!) bookede værelser. Det endte med, at man måtte indbygge en lille gesture kontrol, hvor man med fingeren skulle følge Hotellets logo for at bekræfte bestillingen.

Overskriften på hans foredrag var “It’s a Write/Read (Mobile) Web”, men senere i sit foredrag siger han, at det i virkeligheden handler om at det er et “multi device web”. Vi bruger ikke længere kun én slags enhed til at tilgå nettet, og Lukes input til debatten omkring Native apps vs Mobile Web (html) er derfor også, at det ikke er et enten eller – det gælder om at udnytte hver platform bedst.

Alt i alt et underholdende og aktuelt oplæg på en god start på NDC. Du kan også se en tidligere udgave af Luke Wroblewskis oplæg (både video og pdf’er):

Skrevet af Stefan og Allan

Seven inffective coding habits of many programmers

Talk af Kevlin Henney

Hvilke patterns benytter vi som udviklere i vores kode, udelukkende fordi det er noget man lærte for 10 år siden, hvor det blev besluttet af årsager der var relevante den gang? Kevlin’s talk drejede sig om at stille os selv spørgsmålet: “Do you do a habit out of habit?”

It turns out that style matters in programming for the same reason it matters in writing. It makes for better reading.
Doug Crockford

Hvis man sammenligner amerikanske og danske bøger, opdager man at oftest vil de amerikanske være en del længere. Årsagen er selvfølgelig at man i USA bliver betalt pr. ord, og indtjeningen på en længere bog, derfor er højere end en lille novelle. På samme måde kan man overveje om mere kode er bedre.

Husk et lavt signal/støj forhold

Kevlin argumenterer for at signal/støj forholdet i ens kode generelt kan blive bedre. Et typisk krav til en udvikler er, at skrive mange kommentarer, ofte er det endda påkrævet via statisk analyse (FxCop, checkin politikker i source control). Argumentet kan være at man skal kunne læse hvad koden gør, særligt i komplekse dele af den. I virkeligheden skal koden være selvdokumenterene (!) Hvis udvikleren ikke er i stand til at lave læsbar kode hvorfor tror vi så han/hun kan skrive læsbare kommentarer! Pointen var ikke at vi aldrig skal skrive kommentarer, men vi skal kun skrive de kommentarer som koden ikke kan forklare – og først efter vi har gjort koden læsbar.

God læsbarhed af koden

Visual spacing should have a context with what the code is doing
Kevlin Henney

Læsbarheden afhænger også i høj grad af indenteringen, som jo typisk kan starte flamewars blandt selv de mest nedtonede udviklere. Nu om dage sidder vi alle med 1920×1080 skærme, så de 80 karakterer er ikke længere en begrænsning. Men det ændrer jo ikke på menneskets synsfelt og hvor lange sætninger vi er i stand til at overskue. Samtidig er det vigtigt at strukturere din kode så den er strukturelt ærlig, metodeparametre skal være alignet og altid alignet på samme måde.

En anden interessant observation som Kevlin nævnte er Agglutination, den måde vi sammensætter ord til at beskrive metoder eller klasser. Hvis man kigger på nedenstående eksempel

Ovenstående eksempel har vi alle set, men hvorfor beskriver vi hvad koden skal gøre, og ikke hvad vi egentlig vil. Igen er vi ovre i paradigmer fra funktionelle programmeringssprog the what, not the how. Samme situation med exceptions, hvorfor skal de partout slutte på “…Exception” (udover language guidelines typisk definerer at det skal de)? Der er jo ikke så meget andet der kan throwes…

For os giver disse pointer god mening og mange af dem kræver kun, at vi er i stand til at ændre vores vaner, som fx hvordan vi bruger spacing og hvor lange linier vi skriver. Andre af vanerne vil nok give anledning til mere debat i et udviklerteam, som fx at gå mod de etablerede kode guidelines. Lige dét kan være svært at indføre i større teams. Trods alt er den vigtigste vane, at koden fremstår ensartet, selvom teamet eller forretningen er stor.

Selvom intention er god, er vaner svære at ændre især i en travl hverdag. Hvilke successer har I haft i at ændre kodevaner i jeres organisation?

Skrevet af Helle og Anders

Posted in computer.

Kampen for privatlivet har en skyggeside




Hvem skal bygge din carport? Hvem skal passe dine børn, invitere din datter ud, eller være den næste ansatte i dit firma?

Det ved du ikke lige nu. Men når det sker, er der stor sandsynlighed for, at du googler vedkommende. 

Google er blevet vores fælles genvej til den åbenhed, vi tager for givet i et moderne demokrati. En åbenhed, der måske er en illusion bygget på Googles uigennemskuelige algoritmer, men stadig en åbenhed, som er større end nogensinde før i menneskehedens moderne historie.

Med EU-dommen, som giver dig mulighed for at ansøge om at
få fjernet søgeresultater fra Google, er den åbenhed truet.

Selvfølgelig er dommen en sejr for alle dem, som forfølges af
rygter på nettet, og den er et vigtigt skridt for privacy-kampen.

Samtidig er den et vigtigt skridt i kampen for at tøjle virksomheder som Google, der blandt andet lever af dine og mine informationer.

Problemet er, at Google i sagen er sat i en umulig situation.
For bag online-ansøgningsskemaet sidder privatansatte Googlefolk og skal vurdere ansøgningerne om at få fjernet uheldige søgeresultater.

Måske synes de mandag, at Kurt Thorsen nok har udstået sin straf – og tirsdag at Klaus Riskær må leve med, hvad søgemaskinen kan finde om ham?


Er det for eksempel rimeligt at få fjernet henvisningen til en
dom, efter at pletten er forsvundet fra straffeattesten – eller må man vente 10, 15 eller 20 år? Og hvilken slags domme kan fjernes?

Vi ved det ikke, for processen er endnu en tur ind i et kontrollet og ekstremt lukket Google-land. 

Et land, hvor der som i så mange andre store verdensomspændende firmaer gælder helt andre regler end i resten af samfundet. 

Tilbage står offentligheden med risikoen for, at bestemte søgeresultater forsvinder uden varsel – at historien kan skrives om.

Det gælder både for hæderlige mennesker med reelle problemer
og for politikere og forretningsfolk med ondt i moralen.

Det er en kæmpe udfordring for et moderne samfund, som
bygger på, at alt som udgangspunkt er offentligt. Og det er en
kæmpe udfordring, at den sympatiske mulighed for at lade nettet glemme styres ud fra vage kriterier i en lukket virksomhed.


Det er værd at huske, at før den omfattende digitalisering og
efterfølgende indeksering i søgemaskiner var overblik og tilbageblik forbeholdt organisationer med fastansatte bibliotekarer, avisredaktioner med arkivadgang eller journalister med adgang til databaser. Som dørvogtere stod de og delte informationerne ud i det tempo, som passede deres sag.

Derfor er den frie, billige adgang til nettets information en
unik demokratisk triumf. Også selv om vi ofte i stedet bruger den triumf til at se på nuttede kattevideoer.

Posted in computer.