Daily Archives: June 9, 2014

Hvem er Danmarks sejeste ingeniør?

Hvem er Danmarks sejeste ingeniør?

Er hun i gang med at udvikle fremtidens mobilbatteri?
Har han skabt en vækstvirksomhed med 15 arbejdspladser på et nyt design?
Rejser hun i konstant rutefart mellem verdens brændpunkter for at sikre logistik og kommunikation?
Har han præsteret en kometkarriere i en af verdens største ingeniørkoncerner?
Eller er han blot den bedst begavede kollega, man kan tænke sig?

Kender du én af dem – eller er det måske dig selv – så deltag i vores store Engineer the future-konkurrence.

Du kan indstille kandidater her.

Fristen for indstillinger er 1. oktober 2014 kl. 12.00.

Seks finalister, men kun én vinder

Der kåres en finalist for hvert af følgende seks temaer – og derefter én hovedvinder blandt de seks:

Jordens ressourcer
Klima og energi
Ny vækst
Teknologi for livet
Det digitale samfund
Teknik på farten

Klik på de enkelte temaer for at læse mere.

25.000 kroner til at opfylde en drøm

Vinderen af titlen som Danmarks sejeste ingeniør modtager, udover hæderen, et rejselegat på 25.000 kroner til at opfylde en drøm.

Det kunne være ingeniør-ikonet, han altid har drømt om at møde. Et teknologisk epicenter, hun drømmer om at besøge. Eller kurset, han længe har haft lyst til at deltage i.

Mediehuset Ingeniøren vil hjælpe med at åbne døre – eksempelvis ved at række ud til den person eller virksomhed, som Danmarks sejeste ingeniør gerne vil møde. Efterfølgende vil vi naturligvis gerne have mulighed for at fortælle læserne, hvad vinderen har fået ud af drømmen.

Hvordan vil du Engineer the future?

Et dommerpanel bestående af en række markante ingeniørprofiler vil udpege vinderen, der bliver kåret ved en stor konference.

Konkurrencen er en del af bevægelsen Engineer the future, der vil overbevise danskerne om, at teknik og naturvidenskab er en uundgåelig del af løsningen på fremtidens udfordringer. Bag bevægelsen står en række organisationer, virksomheder og uddannelsessteder.

Danmark får brug for endnu flere dygtige ingeniører i fremtiden, hvis vi skal sikre vækst og velfærd også om 10 og 20 år. Derfor skal vi have flere unge til at vælge teknikken som karrierevej.

Og vi får brug for din opbakning. Hvordan vil du Engineer the future? Deltag i debatten og læs mere om bevægelsen her.

Konkurrenceregler
- Der udvælges én finalist for hvert af de seks temaer i Engineer the future. Blandt disse seks kåres én vinder
- Det er suverænt dommerne, der vælger finalisterne og kårer vinderen af konkurrencen
- Alle personer med en færdig eller igangværende uddannelse som ingeniør eller cand. scient kan indstilles til konkurrencen
- Mediehuset Ingeniøren forbeholder sig ret til at kontakte såvel indstillede kandidater som deres indstillere for at efterlyse flere oplysninger om kandidaten

Posted in computer.

Ingeniørstuderende hjælper kirurger til bedre hjerteoperationer

På Aarhus Universitet har ph.d.-studerende Tommy Kragh Bechsgaard udviklet en hjertesimulator, der skal hjælpe lægerne med at afgøre, hvilken form for operation, der vil være bedst til patienter med udposninger på hovedpulsåren tæt ved hjerteroden.

Ved denne form for sygdom, der også kaldes aortaaneurisme, erstatter man det syge væv med et kunstigt rør i et fleksibelt materiale.

Der findes to forskellige former for kirurgiske indgreb hertil.

Med sin hjertesimulator, der registrerer bevægelser i hjerteroden med ni sensorer, kan Tommy Kragh Bechsgaard simulere et kirurgisk indgreb og opnå viden om belastningen på hjertet over tid.

»Her giver teknologien os virkelig et forspring, fordi vi ikke behøver at vente på de empiriske erfaringer og langtidsstudier af, hvordan patienterne klarer sig,« siger han.

Han forklarer mere herom i denne video

Posted in computer.

Atomtynde materialer kan føre til helt ny elektronik

Med opdagelsen af grafen for ti år siden lød startskuddet for en revo­lution inden for materialeforskning. Dengang fandt fysikere fra University of Manchester i England ud af, hvordan man kan isolere atomtynde lag af kulstofatomer, der er bundet sammen i et hønsenetlignende mønster. Grafen viste sig at have nogle uhyre spændende egenskaber – det er mekanisk stærkt, gennemsigtigt og en fantastisk leder af elektrisk strøm såvel som af varme – og jagten efter lignende materialer gik ind.

Siden er nye såkaldte 2D-materialer kommet til. Grafen er stadig kongen, men flere materialer står på lur for at overtage tronen. De teoretiske fysikere forsøger at finde frem til atomer eller molekyler, der kan lokkes til at danne et stabilt todimensionalt gitter, og de prøver at regne sig frem til egenskaberne for sådanne materialer. Og så er det op til eksperimentalfysikerne at fremstille materialerne og tjekke, om teorierne holder, eller om de nye 2D-materialer gemmer på overraskelser.

De tyndeste halvledere

I sidste måned lykkedes det for eksempel forskere fra University of Liverpool i England at fremstille store flager af et 2D-materiale kaldet triazin-baseret grafitisk carbonnitrid (TGCN). Det minder om grafen, men med mange af kulstofatomerne erstattet af kvælstofatomer. Eksistensen af materialet blev forudsagt tilbage i 1996, men først nu er det blevet til virkelighed.


Det halvledende 2D-materiale TGCN kan nu fremstilles i makroskopiske flager. Materialet kan måske bruges til ekstremt små transistorer. (Foto: University of Liverpool)

I modsætning til grafen, der er metallisk, er TGCN en halvleder, og det gør materialet særligt interessant. En 2D-halvleder kan nemlig bruges til transistorer i nanostørrelse, så computerchips kan blive mere kompakte, hurtigere og mindre strømslugende. Materialet kan måske også anvendes til en ny generation af solceller, lysdetektorer og lysdioder.

Og TGCN er ikke den eneste todimensionale halvleder, der er dukket op i laboratorierne. Der er store forventninger til overgangsmetal-dichalkogenider, hvor et metal som molybdæn eller wolfram kan danne 2D-gitre i kombination med svovl eller selen. Flere forskellige forskergrupper har demonstreret, hvordan 2D-materialet wolframdiselenid kan bruges til verdens tyndeste lysdioder og solceller, og rundt omkring i verden eksperimenterer forskerne med at kombinere de atomtynde halvledere med grafen, der er elektrisk ledende, og med 2D-isolatorer som bor-nitrid.


Et todimensionalt gitter af wolf­ram og selen udsender lys, hvis det påtrykkes en spænding. Tyndere kan en lysdiode næppe blive. (Foto: University of Washington)

Fysikerne har også fundet frem til todimensionale topologiske isolatorer, hvis kanter er perfekte elektriske ledere, mens det indre af materialerne ikke leder strøm. En kvantemekanisk effekt kaldet kvante-­spin-Hall-effekten sørger for, at elektroner kan bevæge sig frit og uden tab af energi langs kanten af disse forunderlige materialer, og de kan kun bevæge sig i én retning.

Aarhus Universitet er i front

Forskningsfeltet er stadig ganske ungt, og der er nok at kaste sig over for fysikerne. Ikke mindst på Aarhus Universitet er de da også i fuld gang med at studere 2D-materialer i teori og praksis, og professor Philip Hofmann fra Institut for Fysik og Astronomi kunne rigtig godt tænke sig at blive leder af et nyt grundforskningscenter – et Center of Excellence – med de ultratynde materialer som omdrejningspunkt.

»Vi har indsendt en ansøgning til Danmarks Grundforskningsfond, og vi er kommet i anden runde. Der er omkring 30 ansøgere tilbage i opløbet, og der er penge til 7-8 nye grundforskningscentre. Beslutningen fra Grundforskningsfonden kommer til oktober,« fortæller Philip Hofmann.

2D-materialer kan fremstilles på to forskellige måder. Enten kan man pille et todimensionalt lag af en tredimensional krystal, eller også kan man bygge dem helt fra bunden. Det er den sidstnævnte metode, de bruger på Aarhus Universitet, hvor de er gode til at syntetisere 2D-materialer på overflader.

»Vi vil prøve at danne todimensionale materialer, der ikke findes i naturen,« siger Philip Hofmann.

»Det kunne for eksempel være silicen – atomtynde lag af silicium – eller måske metalorganiske forbindelser. I teorien kan store organiske molekyler bindes sammen af metal­atomer og danne todimensionale topologiske isolatorer – det vil vi gerne forsøge at gøre i praksis.«

»I teorien er sådan nogle metal­organiske 2D-materialer ret stabile. Men den største fordel er, at friheden i organisk kemi er så stor. Man kan få en kemiker til at syntetisere organiske molekyler med præcis de egenskaber, man ønsker, og så forbinder man dem med metalatomerne og konstruerer det materiale, man er interesseret i.«

Det er dog ikke nok at fremstille et nyt 2D-materiale. Man skal også være i stand til at undersøge det i detaljer og finde frem til dets egenskaber. Her har forskerne på Aarhus Universitet en fordel:

»Vi er så heldige, at vi nu har ASTRID2, den nye danske synkrotronstrålingskilde. Det giver os fantastiske muligheder for at undersøge materialerne, efterhånden som vi fremstiller dem,« siger Philip Hofmann.

»Vi kan bruge ASTRID2 til at kigge på den elektroniske struktur af 2D-materialerne. Vi kan se, om materialet har direkte eller indirekte båndgab, og vi kan afsløre elektronernes levetid. Med ASTRID2 står vi stærkt i konkurrencen, for der er kun to andre universiteter i verden, der har deres egen synkrotronstrålingskilde, og vores er den mest moderne.«

Nye former for elektronik

De nye 2D-materialer kan ikke bare bruges til at forbedre elektronik, som vi kender det. Potentialet er endnu større, fortæller Philip Hofmann:

»Det mest spændende ved 2D-materialer er, at de kan føre til helt nye former for elektronik. Vi rammer snart en grænse for, hvor små tingene kan blive, så det gælder om at finde fundamentalt nye veje til computing. De todimensionale materialer kan være vejen frem.«

I almindelig elektronik bæres informationen af elektriske ladninger. Tilstedeværelsen eller fraværet af en ladning afgør værdien af hver enkelt bit – 0 eller 1. Men med andre slags elektronik, der bliver mulige i todimensionale materialer, kan man måske udnytte elektronernes ekstra frihedsgrader:

»Vi snakker ikke kun spintronics, hvor man lagrer og bearbejder data ved at styre elektronernes spin, men også valleytronics, hvor man kan udnytte forskellige minima i valensbåndet – forskellige ‘valleys’. Måske kan man excitere elektroner i den ene eller den anden valley og gemme eller transmittere information på den måde. Og i todimensionale dobbeltlag kan man måske gemme information ved at lokalisere elektroner i d en øverste eller nederste del – det er endnu en frihedsgrad og en form for elektronik, vi kan kalde layertronics,« lyder det fra Philip Hofmann.

Hvad enten det gælder lynhurtige computerchips, effektive solceller, atomtynde lysdioder til fleksible displays, ultrafølsomme sensorer eller elektroder til batterier, kan fremtiden tilhøre de todimensionale materialer. De er værd at holde øje med.

Posted in computer.

Brintpillen kan fjerne 270 ton NOx fra bybussers udstødning

Stort set alle busser og lastbiler kører med typegodkendte SCR-katalysatorer, som skal reducere udledningen af sundhedsskadelige NOx-gasser. Alligevel viser en rapport fra 2012 fra the International Council on Clean Transportation, at de store køretøjer udleder op til fire gange så meget NOx, som de må.

Katalysatorerne anvender nemlig normalt en vandig opløsning af urea (AdBlue) til at fjerne NOx, og den metode virker kun, når udstødningen er over 200 grader – men det er den sjældent i en bus, der kører i byen og stopper ofte.

Nu kommer DTU’s såkaldte brintpille imidlertid på banen som en løsning på NOx-problemet. Pillen binder ammoniak, der består af kvælstof og brint, i salte, og bruger man ammoniak på fast form i en katalysator, kan den fungere, selvom udstødningen er kold. Dermed kan katalysatorerne fjerne op mod 85 procent af NOx-gasserne – også i f.eks. bybusser.

Tue Johannessen, der er ph.d. fra DTU og teknisk chef hos Amminex, der udvikler katalysatorer baseret på brintpilleteknologien, anslår, at forbedringen løber op i 300 kg NOx om året for en bus. Der er over 900 Movia-busser i hovedstadsområdet, og det svarer derfor til minimum 270 ton NOx om året, hvis hele Movias flåde får installeret løsningen.

»Det kræver kun politisk vilje, hvis der skal gøres noget ved de eksisterende typegodkendte køretøjer. På papiret lever Euro V’erne op til kravene, men forurener meget i byerne. Euro VI-kravene gælder kun nye køretøjer, men City-SCR kan løse problemet på den eksisterende flåde,« siger Tue Johannessen.

Amminex har selv testet løsningen siden efteråret, hvor en almindelig københavnerbus har kørt med systemet installeret, og den bliver også testet som en del af Miljøstyrelsens Ecoinnovation-projekt, der skal fremme miljøeffektiv tekno­logi.

Posted in computer.

Nu kan forskerne tænde og slukke for rotters hukommelse

Hjernen gemmer information ved at styrke forbindelsen mellem hjerneceller. Hvis forbindelsen bliver svækket, forsvinder informationen igen. Sådan er det hos rotter, og det skulle være underligt, hvis hjernen fundamentalt set ikke virker på samme måde hos mennesker.

Teorien bag hukommelse har været nogenlunde på plads i mange år, men det har knebet med eksperimentel opbakning til den. Det har ændret sig nu, hvor forskere fra University of California har demonstreret, hvordan man kan slette og genskabe hukommelsen hos rotter. Forsøgene er beskrevet i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature.

I forsøget kunne forskerne få rotterne til at glemme, at de var bange for at få elektrisk stød. Bagefter kunne de få dem til at huske det igen – udelukkende ved at manipulere med kommunikationen mellem rotternes neuroner (hjerneceller).

Læs også: Manipulerede erindringer skal fjerne traumer

Neuroner kommunikerer med naboceller gennem kontaktflader kaldet synapser, og forskerne måtte lægge hovederne i blød for at finde en måde, hvorpå de kunne svække eller styrke rotternes synapser efter forgodtbefindende.

De fandt ud af, at de kunne bruge optogenetik til at kontrollere neuronerne med lys. En form for genterapi gjorde det muligt for forskerne at forstærke eller svække forbindelserne mellem rotternes hjerneceller ved hjælp af forskellige pulser af blåt lys, leveret direkte til rottehjernerne gennem en optisk fiber.

Læs også: Falske minder plantet i musehjerne med neuronmanipulation

Først lærte forskerne rotterne at være bange for en lyd, idet de fik ubehagelige stød i fødderne, når de hørte lyden. Så viste forskerne, at denne form for hukommelse også kunne fremkaldes ved hjælp af optisk stimulering af det område i rottehjernen, hvor lydcenteret møder amygdala, som blandt andet håndterer frygt.

Derefter kunne forskerne slukke for den konkrete hukommelse ved at bruge den optiske stimulering til at svække synapserne. Så glemte rotterne at være bange. Og når forskerne styrkede synapserne igen, kom langtidshukommelsen også igen hos rotterne.

‘Vi legede med hukommelse som med en yoyo’, udtaler leder af forskerholdet Roberto Malinov til Nature.

Ifølge en pressemeddelelse fra University of California håber Roberto Malinov, at resultatet kan føre til en behandling af Alzheimers sygdom. Her forsvinder hukommelsen netop, fordi de synaptiske forbindelser svækkes, og nu har forskerne vist, at sådanne forbindelser kan styrkes igen.

Posted in computer.

Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes



Læs også:

24 millioner private routere gidsler i kæmpe-angreb.

[url= http://www.computerworld.dk/ (…) ]Pas på: Sikkerhedshul i massevis af Linksys-routere.[/url]

[url= http://www.computerworld.dk/ (…) dit køleskab mistænkes for spam.[/url]


ComputerViews: Det er aldrig sket før, at et it-selskab har besluttet at afslutte enhver form for support og sikkerheds-opgraderinger til et af verdens mest udbredte it-systemer.

Men sådan var det, da Microsoft efter flere forlængelser og udskydelser i april udsendte den sidste sikkerhedsopdatering til Windows XP, hvilket du kan læse mere om her: Her er den sidste opdateringen inden Windows XP dør.

De seneste målinger viser, at godt halvdelen af verdens computere i dag stadig kører på Windows XP, der altså nu står pivåben for hackerne.

Windows XP er imidlertid blot toppen af et støt voksende isbjerg af aktive programmer og enheder, der ikke bliver opgraderet – enten fordi de er udløbet og producenten dermed har mistet interessen for dem, eller fordi de slet ikke er designet til at modtage opdateringer.

Internet of Things
Vi ved, at ‘Internet of Things’ er godt i gang med at udvikle sig og at de fleste af de store it-firmaer gør klar til de store spring på dette område – som eksempel Google, der fornylig købte det lille firma Nest for 17,5 milliarder kroner.

Begrebet dækker over en udvikling, hvor alverdens maskiner og enheder kobles sammen via internettet: Køkken-udstyr, ure, biler, vaskemaskiner, vandhaner, varmepumper, tøj, radiatorer, vandhaner, vindmøller, gadebelysning og alverdens andre ting.

Omfanget (og potentialet) er ganske enormt. Det er risikoen for, at der hurtigt kommer til at cirkulere millioner af ikke-beskyttede og ikke-opgraderede enheder på internettet, også.

For med den ventede knopskydning af internettet til milliarder af meget forskellige slut-enheder følger også, at mange af de bittesmå it-systemer vil blive udviklet som en slags ‘køb-og-smid-væk’ – ganske som det er tilfældet med den køkkenmaskine eller den vandhane, som net-opkoblingen sidder i.

Tror vi virkelig på, at en fremtidig leverandør af en (internet-opkoblet) ovn eller støvsuger vil sørge for, at der udsendes sikkerhedsopdateringer hver tredje uge gennem alle de producerede eksemplarers levetid på 10 år eller mere?

Eller at produkterne – ofte fra brancher presset af bittesmå indtjenings-marginer – overhovedet vil blive designet til at modtage opdateringer og ikke til blot at køre tiden ud sammen med køkkenmaskinen?

Problemer i din router
Vi behøver faktisk ikke vente på, at ‘Internet of Things’ for alvor folder sig ud for at se problemet.

Hackerne snuser og leder nemlig hele tiden efter de nemme indgangsveje til de internetopkoblede enheder, der i dag primært er pc’er, smartphones og tablet-computere.

Et af deres nyere mål er de små routere, der summer stille og roligt på deres plads i reolen i millioner af hjem, hvor de fungerer som trådløs adgangsvej til internettet.

Generelt halter sikkerheden i routerne ofte, fordi de bliver konfigueret i flæng og sjældent opdateret og udskiftet. Hvor gammel er din router for eksempel?

Og så sker der jo sådan noget: 24 millioner private routere gidsler i kæmpe-angreb.

Og sådan noget: Pas på: Sikkerhedshul i massevis af Linksys-routere.

I disse tilfælde har problemet været det samme: Routerne er designet på en enkel og forudsigelig måde, deres default-indstillinger er usikre og brugerne gider ikke gøre noget ved det, når først de små maskiner er oppe at køre.

Sikkerheden er med andre ord sekundær for både router-producenterne og -brugere i forhold til pris og funktionsduelighed.

De fleste routere kan endda opdateres. Det er der faktisk overhovedet ingen garanti for, at de mange sensor-baserede internet-systemer i ‘Internet of Things’ kan.

Læs mere om det på næste side:



Artiklen fortsætter på næste side…


Posted in computer.