Daily Archives: June 10, 2014

Danske forskere samarbejder nu med Arla Foods om at give langtidsholdbar og laktosefri mælk en friskere smag og bevare mælkens næringsstoffer.

Med udsigt til at mælkekvoterne i EU bliver givet fri næste år forventer Arla nemlig en stigning i eksporten til Asien på mellem en og to milliarder liter. Men de fleste asiater er blandt de 70 procent af verdens befolkning, der lider af laktoseintolerance. Derfor vil Arla og Københavns Universitet – med støtte fra Innovationsfonden på tre millioner kroner – nu prøve at løse problemerne med den ‘kogte smag’.

Laktosefri mælk, der er blevet UTH-behandlet (Ultra Høj Temperatur) har en holdbarhed på flere måneder ved stuetemperatur, hvilket er efterspurgt i Asien. Men varmebehandlingen får mælken til at oxidere, ligesom når smør bliver harskt. I mælken er det proteiner og aminosyrer, der oxiderer, og samtidig sker der en reaktion mellem sukker og protein, en såkaldt Maillard-reaktion. Den samme reaktion sker ved stegning af kød påen grill, eller ved at riste brød, men i mælken bidrager det ikke til en god smag, og sammen med oxidationsprocessen forsvinder vigtige næringsstoffer, fortæller lektor ved FOODs på Københavns Universitet, Marianne Lund Lametsch.

I jagten på smag og sundhed har forskerne taget fat i planteektrakter som grøn the og rosmarin, der indeholder kendte antioxidanter, der modvirker oxidation og muligvis Maillard-reaktioner, men det er netop, hvad Marianne Lund Lametsch skal undersøge nærmere.

»Vi regner med at slutte projektet om cirka to og et halvt år og så stå med et produkt i 2018. Det er virkelig spændende, da det kan bane vejen for et meget stort marked,« siger hun.

Forskningen i bedre mælk er blandt de 19 projekter, som har fået støtte fra Innovationsfonden, der hjælper – især mindre virksomheder – til at turde satse, hvor risikoen er høj.

Rambøll øger med købet af endnu et nyt selskab sit fokus på undergrunden i Nordsøen. 2. juni overtog Rambøll Olie & Gas formelt det 30 mand store oliefirma Apply Altra i Aberdeen, og lod de nye kolleger overtage moderselskabets navn.

»Aberdeen har længe stået på vores ønskeliste over steder, vi gerne ville etablere os, og med opkøbet af Apply Altra har vi nu skabt mulighed for at bygge en forretning op i Storbritannien,« siger administrerende direktør John Sørensen fra Rambøll Olie & Gas i en pressemeddelelse.

Sidste år havde Rambøll omkring 1.000 ansatte inden for olie -og gas, og rådgiveren hentede omkring ti procent af sin omsætning inden for området. Rambøll har udset ‘det sorte guld’ til at være et højvækstområde. Derfor købte Rambøll sidste år det 50 mand store Excel Engineering, der ligger i Houston, USA. Ligesom Excel er Apply Altra en erfaren rådgiver med mere end 20 års trackrecord og langvarige relationer til virksomheder som Maersk Oil, Total E&O, Apache, Dana Petroleum og Maersk FPSO.

»Det er vores ambition at servicere vores olie- og gaskunder stort set lige meget, hvor de beslutter sig for at tage hen, og det er en anden vigtig grund til at etablere sig i Aberdeen. Aberdeen er jo Storbritanniens offshore olie- og gas by nummer 1. En lokal tilstedeværelse muliggør daglig kontakt med vores kunder, og på samme tid skaber det grobund for at udvide kundeporteføljen,« forklarer John Sørensen.

Samtidig skal kontoret i Aberdeen over tid udvikles til at blive en full service provider inden for energiområdet.

Det er i disse dage godt et år siden, at Edward Snowden stødte i fløjten og startede en koordineret strøm af afsløringer af NSA’s masseovervågninger. Det skete i tæt samarbejde med flere medier – navnlig the Guardian.
I løbet af sommermånederne fik de danske, brede medier også øje på historierne, som var ganske overvældende. PRISM og andre opsigtsvækkende overvågninger som NSA har udført i samarbejde med organisationens britiske pendant har været særdeles afslørende. Jeg er personligt ikke i tvivl om, at afsløringerne har givet rigtig mange mennesker stof til eftertanke og anledning til at revurdere hvor de personlige grænser for privatlivets fred egentlig går.

Men er der egentlig nogle ting i samfundet, som er blevet ændret på grund af Snowdens whistlebloweri? Globalt ser det ikke sådan ud. Det er i hvert fald det indtryk jeg får, når jeg læser en helt frisk publiceret rapport fra den britiske borgerrettighedsforkæmper Simon Davies. Han har nemlig indsamlet oplysninger om, hvad der er sket sket det sidste år i forhold til konkrete lovændringer og andre udspil fra offentlige myndigheder i 29 lande.

Informationerne står at læse i rapporten A Crisis of Accountability. Jeg er selv en af rapportens rapportører, og jeg må sige, at der tegner sig et noget dystert billede af tingenes tilstand. Det er for eksempel også idag, at et lovforslag om FE’s Center for Cybersikkerhed bliver behandlet i Folketinget og ser ud til at skabe lovgrundlag for vidtgående overvågningsbeføjelser for digital kommunikation – ikke blot logningsdata, men selve kommunikationens indhold vil så kunne lovligt tilgås og tilmed deles ureguleret med udenlandske efterretningspartnere. Det er en legitimering af tingenes tilstand, så det batter.

Man kan vælge at dykke ned i en apatisk tilstand. Danmark vil ikke lægge sig ud med sin store alliancepartner. EU-systemet dukker nakken og fokuserer på kommende handelsaftaler med USA, som er for vigtige til at Snowden-afsløringer og kansler-aflytninger kan stå i vejen.

Jeg vælger at hæfte mig ved, at Edward Snowdens oplysninger bevidsthedsmæssigt har medført, at vi lever i en verden, der er forandret og dermed ikke fastlåst på en prædestineret, orwellsk kurs.

Læs Simon Davies overvågningsrapport A Crisis of Accountability

Et dansk forskningssamarbejde vil udvikle fremtidens pacemakere til at være så intelligente, at de kan forudse patienternes forværring og tilpasse behandlingen ved at give patienten instrukser på sin mobiltelefon. Projektet løber over de næste tre år og har netop fået 15 millioner i støtte fra Innovationsfonden.

Der er omkring 150.000 kroniske hjertepatienter i Danmark. Mange af dem af en såkaldt ICD-enhed indopereret. Enheden er en avanceret pacemaker, der ved hjælp af stød kan genoprette hjerterytme hos patienterne, så de ikke får hjertestop. Men det er ikke nok:

”I dag kan enhederne kun aflæse symptomer. I fremtiden vil vi gerne have, at pacemakeren skal kunne fortælle patienten, hvad han skal gøre for at afhjælpe dem,” siger Mette-Marie Sonne Harild fra Medtronic, der er en af partnerne i projektet, i en pressemeddelelse.

Det kan man ved at gøre pacemakeren intelligent, så den er i stand til at kommunikere med både patient og læge eksempelvis via mobil, computer eller et af fremtidens intelligente ure. Ideen er, at patienten skal være i dialog med sin pacemaker og give den input om sin tilstand. Ligeledes skal pacemakeren være i dialog med patienten og give instrukser, hvis den opdager eller forudser forværring. Den kan den jo passende gøre ved at ringe patienten op.

Pacemakeren kan være med at forhindre de mange genindlæggelser af hjertepatienter, der ikke har de nødvendige værktøjer til at gribe ind overfor deres symptomer.

Forskere, læger og ingeniører skal nu bruge de næste tre år på at koble biomedicinske målinger fra de nuværende enheder sammen med patienternes egen viden, som til sidst skal blive til intelligente data. Projektet er det første af sin art.

Støtte til flere it-projekter

Også tre andre it-projekter har modtaget støtte fra Innovationsfonden. Blandt andet et samarbejde mellem software-firmaet iMotions, DTU og CBS, der vil udvikle ny software-platform til eye tracking. Det skal hjælpe forskere og virksomheder med at indsamle information om, hvordan mennesker regerer instinktivt på deres omgivelser. Softwaren kan bruges fra alt til at forstå forbrugeradfærd til at diagnosticere sygdomme – og lære folk ny adfærd.

Udover eye tracking vil platformen også bruge biometriske sensorer, der skal registrere følelsesmæssige raktioner. For eksempel sensorer der kan måle hjernebølger, ansigtudtryk og svedproduktion. Projektet har fået 14 millioner kroner i støtte.

Et tredje projekt skal give studerende i hele verden adgang til komplet udstyrede virtuelle laboratorier, så de kan udføre eksperimenter, som deres uddannelsesinstitution ikke har råd til i den virkelige verden. De virtuelle laboratorier bliver udviklet til at kunne tilpasse sig den enkelte studerendes behov – og niveau.

Den virtuelle virkelighed skal hjælpe studerende til at forstå og få erfaring med laboratorieudstyr, som de ellers kun læser om. Konceptet er udviklet af det danske firma Labster, og både psykologer, uddannelsesforskere og biologer med erfaring indenfor laboratorieteknik bidrager til projektet, der har fået 9 millioner kroner fra Innovationsfonden.

Fjerde og sidste it-projekt omhandler trådløs teknologi til brugere af høreapparater. Et nyt avanceret, trådløst høreapparat skal skal forbedre taleforståelsen for brugerne. For eksempel i en situation med mange mennesker, hvor det er svært for personer med høretab at fokusere på en enkelt personens tale.

Det vil forskerne gøre ved at kombinere teori fra audiologi og modellering af hørelsen med avanceret signalbehandling. som handler om, hvordan mennesker opfatter tale og genkender talesignaler.

Dette har ikke tidligt været mulig på grund af begrænsninger i blandt andet batterilevetid og beregningskraft. Men det har trådløs kommunikation nu gjort muligt, fordi beregninger kan deles med andre enheder som mobiltelefoner og tablets – så data kan fordels og enhederne kan arbejde sammen med høreapparatet.

Projektet er blevet til i et samarbejdede mellem GN Resound, der producerer høreapparater, og Aalborg Universitet. Det varer fire år og har fået 6 millioner kroner fra Innovationsfonden.

I alt har Innovationsfonden givet 179 millioner kroner i støtte til 19 forskningsprojekter, hvor forskere og virksomheder samarbejder om udviklingsprojekter. Ideen er, at mindre virksomheder skal turde satse, hvor risikoen er høj med støtte fra det offentlige.

Innovationsfonden blev vedtaget af Folketinget i april i år og har et samlet budget på 1,6 milliarder kroner i 2014.

Den danske del af CSC-hackerduoen, den 21-årige JT, har nu siddet varetægtsfængslet i mere end et år i forbindelse med Danmarkshistoriens største hackersag. Retssagen mod den unge dansker og hans svenske makker, Gottfried Svartholm Warg, begynder 2. september i år. Det skriver Politiken.

Det hører til sjældenhederne, at at folk i Danmark sidder varetægtfængslet i mere end et år. Kun under helt særlige omstændigheder er det tilladt. I denne sag har Retten på Frederiksberg vurderet, at den slags omstændigheder gør sig gældende. Blandt andet fordi sagen er så grov, at den kan give mindst seks års fængsel, og fordi politiets efterforskning er både omfattende og yderst kompliceret. De lange varetægsfængslinger er foregået under store protester med underskiftindsamlinger og kritik fra Retspolitisk Forening – alligevel bestemte dommeren altså i onsdags, at JT skal blive bag tremmer i mindst tre uger endnu.

Anklagemyndigheden forlanger en straf på mere end fire års fængsel til både JT og Gottfried Svartholm. Sagen behandles af en nævningeting.

Anklager Maria Cingari løftede i retten i onsdags en del af sløret for, hvorfor politiet mener, at JT var involveret i hackerangrebet, der gav adgang til blandt andet databaser med kørekortregistret og Schengens informationssystem.

Politiets vigtigste bevis er en chat fra februar 2012, hvor to dæknavne chattede om mulighederne for at hacke sig ind i mainframe-systemerne hos CSC. Politiet mener, at den ene dæknavn, Advanced Persistent Terrorist Threat, blev brugt af JT. Blandt andet fordi dæknavnet nævnte private oplysninger om dennes bedstefar.

I JT’s pas har politiet fundet eksmepler, der påviser, at han befandt sig i den cambodianske hovedstad Phnom Penh i marts 2012. Et tidspunkt hvorpå Gottfried Svartholm boede i byen. Samtidig med JT’s ophold blev der gjort 50 forsøg på at trænge ind i CSC’s computere. På bare én nat.

Begge nægter de sig skyldige. Faktisk har JT ikke ytret et ord om sagen siden sin anholdelse den 5. juni 2013, mens Gottfried Svartholm har udtalt, at hans computer blev fjernstyret af andre, der har brugt den til at angribe CSC. En forkalring, der fik ham frikendt i Sverige.

En hackergruppe, som har angrebet både amerikanske og europæiske luftfarts -og kommunikationsvirksomheder, er med al sandsynlighed tilknyttet det kinesiske militær. Det konkluderer californiske internetsikkerhedsfirma, Crowdstrike, i en 62-sider lang rapport.

Gruppen, der er kendt under navnet ‘Putter Panda’, har til huse i bygninger, som tilhører enhed 61486 under Folkets Befrielseshær, Kinas væbnede styrker. Samtidig kobler et spor af posteringer, foto-uploads og registreringer af domæner, foretaget af en af medlemmerne, gruppen til hæren.

Navnet Chen Ping og en række af associerede emailadresser og aliasser er brugt til at registrere flere domænenavne, der hoster malware og hacking-værktøjer. Nogle af dem indeholder navne på store japanske spilfirmaer, som Konami og Namco, mens andre nævner BMW, Nestle og ‘Windows Updoate’ – en alternativ stavet udgave af Microsofts’ Windows Update.

Konti på diverse hjemmesider og blogs peger på, at Chen Ping bor i Shanghai og har interesse i internetsikkerhed. Desuden kan han på et af sine mange foto-uploads ses i festligt selskab med officerer fra hæren, mens han på et andet billede står på sit kontor blandt en masse parabolantenner, som siden er sporet til en bygning i Shanghai ejet af hæren.

Rapporten fra Crowdstrike giver ifølge sikkerhedsfirmaet et indblik i, hvordan dele Kinas hacking-industri er direkte kontrolleret af hæren, mens andre nærmest er ansat på kontrakt til at bryde ind i fremmede netværk ved siden af deres dagligdagsjob.

For bare tre uger siden begyndte amerikanske myndigheder en retssag mod fem kinesiske statsansatte, som er mistænkt for at hacke sig ind i private amerikanske virksomheder og stjæle industrihemmeligheder. Denne gruppe tilhører en anden kinesisk militær-enhed, enhed 61398.

Den kinesiske regering afviser alle anklager om spionage og kalder beviserne fabrikerede. I stedet beskylder de i en lignende rapport den amerikanske regering for at stå bag cyber-spionage i Kina.

Amazon er på få år gået fra at være kendt som verdens største internetboghandel til at være en handelsplads for næsten alt mellem himmel og jord – og i it-kredse for at være den største udbyder af cloud computing-infrastruktur.

En position selskabet fortsat ser ud til at holde fast i med blandt andet en aggressiv prisstruktur.

»Vi er ikke en typisk it-serviceleverandør. Fra Amazon.com har vi lært, hvordan man manøvrerer med højt volumen og lav fortjeneste, hvor de store it-leverandører er vant til en større indtjeningsmargin,« siger nordisk chef Peter Fuchs fra Amazon Web Services til Version2.

Selvom Amazons sky de seneste år har været synonym med en billig og hurtig måde at få en ny serverinfrastruktur stillet på benene, så står Amazons forretning også med samme udfordring som de traditionelle udbydere. Nemlig at deres basis i USA uundgåeligt fører til spørgsmålet om, hvor sikre kundernes data er hos Amazon?

»Kunderne har førsteprioritet, når det gælder databeskyttelse. Vi ejer ikke data, og vi kan ikke flytte data. Kunderne bestemmer, hvilken region data skal ligge i,« siger Peter Fuchs.

Han peger på, at Amazon har en opdeling mellem forskellige geografiske regioner. Mens mange cloud-udbydere har muligheden for at lave failover ved at flytte virtuelle maskiner til et datacenter i et andet land, som kunne være USA, så lover Amazon, at data kun flyttes mellem de failover-zoner, som Amazon opdeler de lokale datacentre i.

Problemet er, at data, som ligger på servere i USA, potentielt kan havne i hænderne på de amerikanske myndigheder. Det bekymrer mange cloud-kunder, som både har en interesse i at leve op til regler om at beskytte deres fortrolige data og i at undgå industrispionage.

»Det er en bekymring, som dukker op i dialog med kunderne, men vi forklarer dem, at vi kun opbevarer data på vores egen platform, og vi ikke flytter dem. Desuden har de mulighed for at kryptere deres data,« siger Peter Fuchs.

Amazons europæiske datacentre ligger i Irland, hvor også flere andre cloud-udbydere som eksempelvis Microsoft har datacentre. Selskabets danske kunder har for nylig fået mulighed for at tage dialogen om eksempelvis sikkerheden med en ny nordisk afdeling i Stockholm.

For første gang er en mand i Chicago blevet anholdt på baggrund af ansigtsgenkendelsesteknologi, som kunne identificere en forbryder. Det skriver Ars Technica.

I februar 2013 brugte Pierre Martin en pistol til at true sig til en mobiltelefon i Chicago. Uheldigvis for ham blev han fanget på et en overvågningskamera, og politiet kunne med et computerprogram identificere ham i en forbryder-database med 4,5 millioner billeder. Senere blev han også identificeret af en række menneskelige vidner.

Pierre Martin er den første politiet i Chicago har anholdt med hjælp fra ansigtsgenkendelsesteknologi, og han er nu dømt til 22 års fængsel.

Teknologien blev indført i Chicago med 5,4 millioner dollar i føderal støtte. Ifølge eksperter virker det dog kun, hvis politiet er i besiddelse af et godt billede af høj kvalitet. Det vækker bekymring hos juraprofessor Elizabeth Joh fra California Davis Universitet.

»Den største bekymring ved hvilket som helst big-data-værktøj er præcision og andelen af fejl vi bør tolerere, når politiet beslutter sig for at gribe ind i individets frihed,« siger Elizabeth Joh.

Samme bekymring finder man hos American Civil Liberties Union, som arbejder på at fremme borgerrettigheder. Her mener politisk analytiker Jay Stanley, at man bør spørge, hvor mange fejl systemet begår for hver kriminel, der bliver fanget.

I følge en gruppe forskere har en chatrobot for første gang bestået Turing-testen. Det skriver BBC. Testen er skabt for at undersøge, hvorvidt en computer er så god til at tale for sig, at mennesker tror, de taler med et andet menneske og ikke en computer.

Turing-testen foregår ved at et dommerpanel chatter med computeren, samt to mennesker. Hvis dommerpanelet fejlagtigt tror, at computeren er blandt de menneskelige chattere mere end 30 procent af tiden, har computeren bestået prøven.

I det sidste nye forsøg udgav en computer sig for at være den 13-årige ukrainske dreng Eugene Goostman. Alderen samt det faktum, at engelsk ikke er det første sprog for den kunstige intelligens, skulle kamuflere eventuelle grammatiske fejl i Eugene Goostmans sprog. Under de forhold lykkes det computeren at narre dommerpanelet til at tro, den var menneske 33 procent af tiden.

Forskerne bag testen har dog endnu ikke udgivet en transskription fra samtalen mellem dommerne og Eugene Goostman, men det er muligt, den bliver udgivet på et senere tidspunkt.

Opdateret: Det fremgik oprindeligt af artiklen, at der var tale om en supercomputer. Der var tale om et computerprogram, en såkaldt chatrobot. Det er heller ikke første gang, at en chatrobot består Turing-testen, der i øvrigt er konstrueret på baggrund af en forudsigelse fremsat af Alan Turing og ikke en specifikt beskrevet test. Se eventuelt Wireds artikel om Eugene Goostman eller kritik af testen hos TechDirt.

Den fra starten af omstridte internetovervågning af danskerne – sessionslogning – kom aldrig til at virke i praksis og kunne ikke bruges af politiet eller PET. Så klar var meldingen fra justitsminister Karen Hækkerup på et samråd mandag den 2. juni, samme dag som ministeren meldte ud, at sessionslogning nu bliver afskaffet.

Men i mange år fik politikerne svar, der klart indikerede, at sessionslogning var nødvendigt for politiet. Det var for eksempel Tom Behnkes (K) klare opfattelse, og han føler nu, at Justitsministeriet bandt ham og resten af Folketinget ’historier på ærmet’.

Version2 har kigget nærmere på, hvordan Justitsministeriet kunne give indtryk af, at sessionslogning var et vigtigt redskab, selvom det ikke blev brugt for alvor. Mest tydeligt er det i et svar til Retsudvalget, som Justitsministeriet gav i maj 2012, hvor Pernille Skipper fra Enhedslisten direkte spørger til brugen af sessionslogning:

”Vil ministeren redegøre for, om der findes eksempler på forbrydelser, der er forhindret eller opklaret af enten politiet eller PET på baggrund af såkaldte sessionslogninger, herunder i hvilket omfang dette i så fald har været tilfældet?” spurgte hun.

Men selvom spørgsmålet er meget klart, får Justitsministeriet alligevel givet et andet indtryk end virkeligheden med svaret. Det første afsnit i svaret handler nemlig om ’internetkommunikation, der registreres og opbevares i medfør af logningsbekendtsgørelsen, og det er – set i bakspejlet – ikke det samme som sessionslogning.

Meldingen fra ministeriet er, at disse oplysninger ’generelt er af væsentlig betydning og i nogle tilfælde afgørende betydning for efterforskning og retsforfølgning af alvorlige forbrydelser’.

Forklaringen er, at ministeriet ved at skrive om ’internetkommunikation’ også kan putte opslag om IP-adresser med i puljen, og det bliver ganske rigtigt brugt af politiet. Det har bare ikke noget med sessionslogning at gøre, fortæller Mogens Ritsholm, der som telechef i TDC frem til 2009 var med i den såkaldte ekspertgruppe, der skulle diskutere reglerne, da de blev til i 2006.

»Man tilslørede, at sessionslogning ikke blev brugt, ved at skrive generelt om logning på internettet. For så kan man også tage logning af IP-adresser med, og det er der en del af. Det har man også haft før sessionslogning blev indført,« siger han til Version2.

IP-opslag bliver for eksempel brugt, hvis en webside er blevet hacket eller brugt til børneporno, og man i serverens log kan se IP-adressen på den mistænkte og ønsker at finde personen bag denne IP-adresse.

På en høring om logningsreglerne, som et flertal uden om regeringen fik gennemført i maj 2012, fortalte en politichef da også, at det var opslag på IP-adresser, man brugte, hvis man efterforskede kriminalitet på nettet. Teleselskaberne hjælper så med at fortælle hvilken kunde, der brugte den IP-adresse på det tidspunkt, og så kan politiet ransage adressen og tage computerne med, med alle nødvendige beviser. Sessionslogning blev ’normalt ikke brugt’, og politichefen kunne ikke give nogle eksempler på sager, hvor sessionslogning var blevet brugt.

‘Afledningsmanøvre af værste skuffe’

Pernille Skipper, der stillede det skriftlige spørgsmål fra før, mener i dag, at ministeriet brugte ord som internetlogning i stedet for sessionslogning for at skjule sandheden.

»Det var en afledningsmanøvre af værste skuffe. Og det er meget hindrende for en ordentlig politisk proces. Samtidigt er det tekniske begreber, som er svære for både almindelige mennesker og os i Folketinget at finde hoved og hale i, så jeg kan sagtens forestille mig, at jeg har fået svaret og ikke opdaget, at der er forskel på sessionslogning og internetlogning,« siger hun til Version2.

Hun fremhæver også et andet eksempel på, at det var svært for politikerne at få reelle svar. I det skriftlige svar fra Justitsministeriet bliver en sag om it-kriminalitet fremhævet, fordi der her blev brugt ’loggede internetoplysninger’. Men igen er det IP-adresse-opslag, det handler om, og ikke sessionsloging.

Sessionslogning bliver nævnt senere i svaret, i første omgang med en melding fra Politiets Efterretningstjeneste, der bemærker, at ’stort set alle efterretningstjenestens målpersoner kommunikerer via internettet’.

»Politiets Efterretningstjeneste har supplerende særligt for så vidt angår anvendelsen af teledata fra sessionslogning oplyst, at det også kan være relevant at indhente sådanne oplysninger i forbindelse med konkrete efterforskninger,« skrev Justitsministeriet i svaret i maj 2012.

Hele formuleringen er hypotetisk og ikke konkret i forhold til omfanget, og det viste sig – da et flertal uden om regeringen i december 2012 fik tvunget en mere omfattende redegørelse ud af regeringen – at PET kun i ’meget begrænset omfang’ brugte sessionslogning.

I tredje del af det skriftlige svar fra maj 2012 kommer Justitsministeriet mere konkret ind på brugen af sessionslogning – men kun i hypotetiske vendinger, altså om mulige måder at bruge disse logningsdata på.

Først oplyser Rigspolitiet, at der i sager om børneporno ses en ’stigende anvendelse af internettet’ til udveksling af filer – men uden at koble det til brugen af sessionslogning.

Dernæst at man i dag normalt har nok oplysninger fra beslaglagte computere, men at brugen af cloud-tjenester i stedet for lokal opbevaring fremover betyder, at der kan blive mere brug for sessionslogningsdata til at bevise, at en mistænkt har været i forbindelse med bestemte servere.

Desuden betyder muligheden for sessionslogning, at man kan lave en mere detaljeret ’kommunikationsprofil’ på mistænkte og bruge det til at beslutte, hvilke former for traditionel overvågning og aflytning, man skal sætte ind med.
»Justitsministeriet er ikke herudover umiddelbart i besiddelse af nærmere oplysninger om politiets og anklagemyndighedens anvendelse af teledata fra sessionslogning,« slutter svaret.

Minister: Kunne ikke bruges i praksis

To år efter Pernille Skippers spørgsmål blev besvaret skriftligt, valgte Justitsministeriet altså at trække stikket på sessionslogning, som nu har været lovpligtig i over 6,5 år.

»Ministeriet finder det imidlertid tvivlsomt, om den del af reglerne, som vedrører sessionslogning, kan anses for egnede til at opnå deres formål,« skrev Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Og på et efterfølgende samråd sagde minister Karen Hækkerup, at måden man loggede på, ikke kunne bruges til noget hos politiet:

»Vi har tidligere sagt, og den tidligere regering har nok også sagt, at sessionslogning var et nødvendigt og brugbart redskab. Det var det også – i teorien. Problemet er bare, at den måde, det er pakket på, ikke virker. I virkelighedens verden betyder den måde, det er skruet sammen på, at vi ikke kan opklare det, vi ville,« sagde ministeren på samrådet.

Bare ét eksempel på røgslør

Det skriftlige svar, som her er gennemgået, er bare ét eksempel på, at Justitsministeriet ikke ville give et reelt billede af brugen af sessionslogning, siger Pernille Skipper i dag. Faktisk var det afgørende gennembrud den redegørelse, der kom i december 2012 og ramte medierne i februar 2013 – og den blev kun til, fordi et flertal uden om regeringen tvang den igennem, mod Justitsministeriets vilje.

»At der skulle et flertal i Folketinget til, før regeringen ville udlevere denne her information, siger noget om, hvor lidt tilbøjelig man har været til at have en politisk diskussion om det. Det har virkelig været op ad bakke,« siger hun.

Nu glæder hun sig først og fremmest over, at sandheden kom frem og fik konsekvenser, selvom det tog lang tid.

»Det vigtigste for os er, at vi langt om længe har fået sandheden på bordet, og at der også er kommet et politisk resultat. Men det ville være meget mere gavnligt, hvis regeringen bare ville svare på spørgsmålene, og ikke kringle sig uden om for at føje egne politiske interesser,« siger Pernille Skipper.

Justitsministeriet: Vi troede, det blev bedre

Version2 har forsøgt at få et interview med justitsministeren eller en anden fra Justitsministeriet, men det er foreløbigt blevet afvist. I stedet har ministeriet sendt følgende skriftlige svar:

»Det fremgik allerede af den redegørelse om diverse spørgsmål vedrørende logningsreglerne, som Justitsministeriet afgav til Folketingets Retsudvalg i december 2012, at der var betydelige tekniske udfordringer forbundet med brugen af oplysninger lagret ved sessionslogning. Det fremgik imidlertid også, at der var grund til optimisme vedrørende de fremtidige anvendelsesmuligheder, bl.a. fordi flere internetudbydere var begyndt at foretage sessionslogningen på en for politiet mere brugbar måde. På den baggrund afviste daværende justitsminister Morten Bødskov i foråret 2013 at afskaffe sessionslogning. I forbindelse med analysen af EU-Domstolens dom om logningsdirektivet har Justitsministeriet haft anledning til at gennemgå reglerne på ny, og ministeriet har fundet, at det på nuværende tidspunkt er så tvivlsomt, om reglerne om sessionslogning er egnede til at opfylde deres formål, at det rigtigste er at ophæve dem. Hvilke regler om logning, vi skal have fremover, afhænger af resultaterne af den revisionsproces, som skal munde ud i fremsættelse af et lovforslag om en samlet revision af logningsreglerne i næste folketingssamling, og af de politiske forhandlinger herom.«

Rigspolitiet vil ikke udtale sig om sagen.