Daily Archives: June 17, 2014

Gift-bomber på havbunden fundet langs den svenske kyst

Papirfabrikkerne langs den svenske østkyst har udledt så enorme mængder af stort set alle kendte miljøgifte, at svenske myndigheder nu finder de højeste koncentrationer af f.eks kviksølv og krom, der nogensinde er målt i svensk havbund.

Koncentrationerne er voldsomt høje – kategori 5 – især i de såkaldte fiberbanker, der er ophobede mængder af træ- og cellulosefibre fra papirfabrikkerne. Siden 1800-tallet har omkring 30 fabrikker masseproduceret papir i Västernorrland, nord for Stockholm, og frem til 1980’erne har de udledt millioner af ton fibermasse, sammen med et hav af kemikalier.

Under fremstillingen af papir brugte fabrikkerne f.eks en såkaldt sulfat- og sulfitprocess, hvor træfibre blev kogt under tryk i en væske med kalciumbisulfit eller magnefit og svovldioxid. Svovldioxiden blev ofte fremstillet ved en forbrændingsprocess, hvor restproduktet var arsenik, jerndioxid, bly, kobber, zink og nikkel. I perioden fra 1941 til 1967 brugte fabrikkerne også kviksølv til imprægnering og til blegning, og de har i denne periode ledt adskillige ton ren kviksølv direkte ud i Østersøen, skriver Sveriges Geologiske Undersøkning i en ny rapport.

Klorgas blev også anvendt i Sverige frem til 1994 for at blege papir, og i den process måtte fabrikkerne af med restprodukter som HCB, hexachlorbenzen, dioxiner og furaner. PCB blev også brugt direkte i paprifremstillingen især mellem 1950 og 1970, fordi der på kontorer var stor efterspørgsel efter NCR-papir (No Carbon Required), også kaldet selvkopierende papir. I samme periode brugte plantageejerne DDT for at holde skadedyr nede. Listen over farlige processer fortsætter i SGU-rapporten, og selvom stofferne for længst har forladt fabrikkerne, og de tilbageværende fem fabrikker kører under strenge miljøkrav, så kan historien læses i havbunden.

Bølger gnaver i giftbankerne

230 sedimentprøver og kortlægningen af 14 kvadratkilometer havbund med hydroakkustiske metoder viser, at miljøgiftene har samlet sig i fiberbankerne. Det er især et problem, fordi de ofte er udsat for erosion.

Lige netop havet ud for Västernorrlands kyster er også det sted, hvor landet hæver sig mest, mellem otte og 10 mm om året. Det betyder, at fiberbankerne langsomt nærmer sig havoverfladen og bliver mere udsat for bølgeslag og strøm, der spreder giften i Østersøen.

Miljøgifte fundet i havørne

De høje koncentrationer i havbunden mistænker forskerne for at være årsag til høje koncentrationer af selvsamme miljøgifte i havørne i området. Hos havørnene finder forskere også nye bekymrende tegn, som misdannede fostre, udtørring af æggene, og tynd skal, oplyser Anders Bignert, professor i økotoksikologi ved Naturhistorisk Rigsmuseum til SvD Nyheter.

Ifølge SGU vil problemerne med giftige fiberbanker formentlig også være andre steder end i Västernorrland, og SGU vil de kommende år indlede nye undersøgelser, der især har fokus på at forstå fiberbankernes udbredelse og rolle i økosystemet.

Posted in computer.

3.850 solcelleejere på pinebænken: Støtteafgørelse først efter ferien

EU’s godkendelse af den nye danske solcellestøtte, som efterfølger den lukrative nettomålerordning, er udsat til efter sommerferien.

Det betyder, at 3.850 solcelleejere må indstille sig på at skulle vente endnu længere på det lovede tilskud til solcellestrømmen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Energistyrelsen, som forklarer, at Europa-Kommissionen den 13. juni 2014 har sendt nye spørgsmål til statsstøttesagen, som betyder, at en afgørelse sandsynligvis ikke vil falde på denne side af sommerferien.

Kommissionen skal godkende samtlige de overgangsordninger, der tog over fra nettomålerordningen, og som omfatter alle anlæg, der er tilsluttet efter 20. november 2012. Det drejer sig om 3.850 solcelleanlæg, som dog allerede modtager 60 øre pr. kWh ifølge en ordning, der i forvejen er godkendt.

Men kommissionen skal også godkende de fremtidige puljer til private husstande på 20 MW i årene 2013-2017, og ifølge pressemeddelelsen fra Energistyrelsen kan disse puljer først sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, de godkendes af Europa-Kommissionen.

Derfor må en planlagt ansøgningsrunde til puljerne til private husstande på 20 MW for 2013 og 2014 aflyses, og de foreslåede tidsfrister i et netop udsendt udkast til en bekendtgørelse må opgives, fremgår det af pressemeddelelsen.

Energistyrelsen er nu i gang med at undersøge konsekvenserne af den forsinkede afgørelse for den danske solcellelovgivning, herunder udmøntning af puljerne til private husstande.

EU-Kommissionens spørgsmål vedrører ikke ændrede støtteregler til husstandsvindmøller, som også venter på godkendelse.

Posted in computer.

USA løfter restriktioner på satellitbilleder med postkasser og kloakdæksler

Snart bliver det muligt for tjenester som Google Maps og Bing Maps at benytte satellitbilleder med en højere detaljegrad. Det skriver BBC.

Hidtil har det ikke været lovligt for virksomheder at benytte satellitbilleder, der viser detaljer mindre end 50 centimeter. Men om ikke så længe vil virksomheden Digital Globe sælge billeder, der viser detaljer på helt ned til 31 centimeter.

Det sker, efter at amerikanske myndigheder har løftet restriktionerne på detaljegraden af satellitbilleder. For at udnytte det vil Digital Globe nemlig sende satellitten Worldview-3 ud i rummet, som efter sigende er i stand til at tage billeder, der tydeligt viser kloakdæksler og postkasser.

»Tidligere skulle man bruge flyvemaskiner til at tage billeder med en så høj detaljegrad, men det er både dyrt og tidskrævende,« forklarer en talsmand fra Digital Globe.

Der vil dog stadig være følsomme områder på kloden, der bliver sløret af sikkerhedsmæssige grunde.

Posted in computer.

Politiet krævede, at alle Folkemødets wifi-brugerne blev logget

Boder og fadsølsanlæg er pakket sammen efter utallige politiske debatter på Folkemødet på Bornholm, men ét spørgsmål hænger stadig i luften: Var det en overfortolkning af logningsreglerne, da arrangørerne krævede login med NemID eller telefonnummer af alle, der ville bruge wifi-netværket?

Læs også: Folkemøde-deltagere skal afgive telefonnummer eller NemID for internetadgang

Nej, siger it-chefen hos Bornholms Regionskommune, Claus Munk, efter at han både har talt med Erhvervsstyrelsen, Justitsministeriet og Rigspolitiet. Tilbagemeldingen har været, at det ganske rigtigt er et krav at logge, hvilke personer der har brugt netværket.

»Vi tolker ikke selv på reglerne, men forholder os til de tilbagemeldinger, vi får. Og torsdag fik jeg svar fra Rigspolitiet, som fortalte, at vi skal kunne aflevere oplysninger om brugernes identitet, hvis politiet beder om det. De mente, at vi præcist opfylder det, som de forventer af en udbyder,« siger han til Version2.

Amnesty International og andre var ude med kritik af Folkemødets krav om registrering af folks identitet, og derfor brugte Claus Munk nogle kræfter på at undersøge reglerne ved at ringe til de ansvarlige myndigheder.

»Det er ikke, fordi vi ønsker at logge, men vi skal overholde lovgivningen. Så jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at finde ud af, hvilket regelsæt der er gældende,« siger it-chefen.

I første omgang fik han slået fast hos Erhvervsstyrelsen, at selvom adgangen til det trådløse netværk var gratis, var kommunen og Folkemødet i lovens forstand en teleudbyder, fordi netadgang indgik i en større pakke med kommercielt grundlag. Med andre ord vil et gratis wifi-hotspot altså typisk være underlagt logningsreglerne, hvis der står en professionel organisation bag, mens en privatpersons eller frivillig forenings åbne netværk ikke er det.

Dernæst var spørgsmålet, hvad der så mere præcist skal logges, og her henviste Justitsministeriet til Rigspolitiet, som altså bekræftede, at man som udbyder af wifi-netværk skal kende brugernes identitet. Og at det i øvrigt ikke ændrer noget, at Justitsministeriet for nylig valgte at ophæve sessionslogningen. Der blev henvist til logningsbekendtgørelsens paragraf 5 stk. 2.

Notat ‘frikender’ åbne wifi-netværk

Men hos IT-Politisk Forening mener næstformand Jesper Lund, at det er en helt forkert tolkning af reglerne. Tilbage i 2011 blev det oven i købet slået fast i et notat fra Justitsministeriet, at man med den slags åbne wifi-netværk ikke skal logge brugernes identitet, med mindre man i forvejen gør det for eksempel for at kunne sende regninger ud til dem.

»Som udbyder skal du gemme de oplysninger, du i forvejen gemmer i systemerne. Og hvis du tilbyder anonym adgang, er det kun MAC-adresse, du får og skal gemme, og den kan i praksis ikke bruges til noget,« siger han til Version2.

MAC-adressen er bundet til netværkshardwaren i computeren eller telefonen, der logger på et netværk, så en sammenligning af mange logninger vil i teorien kunne vise, om det samme hardware har været brugt forskellige steder.

I notatet, som netop handler om muligheden for regler om at registrere alle brugere af åbne wifi-netværk, står der således:

»I praksis vil udbydere af internetadgang på eksempelvis internetcaféer eller via hotspots imidlertid sjældent have behov for at generere eller behandle oplysninger om identiteten på brugerne i deres net, hvilket betyder, at sådanne oplysninger som udgangspunkt ikke bliver registreret og opbevaret.«

Som det første i logningsbekendtgørelsen står der nemlig, at teleudbyderne generelt kun skal logge oplysninger, som i forvejen passerer gennem deres systemer. Og dermed kan man ikke kræve, at en udbyder skal have ekstra bøvl med registrering og logning af nye oplysninger.

»Det er nogle regler, som er svære at forstå. Det giver jo heller ikke nogen mening kun at logge MAC-adressen, og så begynder man måske at tolke mere ind i reglerne, end der i realiteten står,« siger Jesper Lund.

Hvis den fortolkning af reglerne, som it-chefen for Folkemødet har fået oplyst af Rigspolitiet, er gældende i dag, vil det have store konsekvenser. Så vil alle trådløse netværk drevet af kommercielle og professionelle aktører nemlig være underlagt samme krav om at registrere folks identitet, fra Roskilde Festival til den lille café.

Men reglerne har jo været der siden 2007, så hvordan har Bornholms Regionskommune gjort ved tidligere folkemøder?

»Det første år søgte og fik vi dispensation fra IT- og Telestyrelsen, for der var ikke software tilgængeligt, som understøttede det. Sidste år skulle man logge på med adgangskode med det software, vi købte til formålet, men systemet var først helt klar her i 2014,« siger Claus Munk, der både kender til kommuner, som logger på samme måde som på Bornholm, og til kommuner, der ikke gør det.

Version2 forsøger at få en kommentar fra Rigspolitiet og opklare, hvilke regler der gælder. Medarbejderen, som Claus Munk talte med, kan først træffes mandag den 23. juni.

Posted in computer.

It-direktør: Innovationen kommer ikke fra 50-årige mænd

Det er store, velkendte it-virksomheder, der scorer de dygtigste nyuddannede it-folk, mens det er op ad bakke for de mindre it-firmaer, når de skal hyre, erkender Jesper Bergstedt, administrerende direktør i det 20 mand store it-firma 2ndC.

Og det hjælper åbenbart ikke et hak på kendskabet, at virksomheden kan smykke sig med fine priser som f.eks. Årets Danske Microsoft Innovation Partner, som 2ndC vandt sidste år, må han sande:

»Det overrasker mig, at ingen af de studerende kender os, når alle kender Microsoft, og mange gerne vil arbejde med deres produkter. Vi er tilmed mere innovative end Microsoft, fordi vi i højere grad opfinder nye måder at bruge softwaren på,« hævder han.

Se de seneste it- og softwareudviklingsopslag på Jobfinder.

Manglende kendskab blandt de studerende er en rigtig dårlig nyhed for et firma, der lever af at innovere og samtidig har hårdt brug for nye folk til at løfte udviklingsopgaverne, fordi de har fået en del nye kunder i butikken:

»Innovationen kommer jo ikke fra ’snart 50-årige’ mænd som mig selv – og selv om vi er kvikke og dygtige, så tilhører fremtiden de unge. At satse på unge medarbejdere vil virkelig rokke vores båd,« forudser Jesper Bergstedt.

Hvis jeg ikke skaber optimale rammer for, at folk kan være kreative og innovative, er det meget tydeligt for alle, at jeg ikke lever op til mit ansvar.
Jesper Bergstedt, administrerende direktør, 2ndC

Som David mod Goliat

I kampen om de dygtige medarbejdere føler Jesper Bergstedt sig som David mod Goliat:

»Som David må vi være kvikke og kløgtige for at vinde,« siger han og fremhæver som en af fordelene, at en lille virksomhed kan være langt mere lydhør over for medarbejdernes behov, fordi magtdistancen er meget kortere end i store organisationer med mange hierarkiske lag:

»I en stor virksomhed kan man hele tiden sige: ’Det er ikke mit ansvar.’ Hos os er der to niveauer: medarbejderne og den tre mand stor ledelse, hvor min bror står for økonomien, udviklingschefen står for teknologien, og jeg bestemmer resten. Hvis jeg ikke skaber optimale rammer for, at folk kan være kreative og innovative, er det meget tydeligt for alle, at jeg ikke lever op til mit ansvar,« siger han og tilføjer med et glimt i øjet:

»Jeg kan jo ikke bare stå og sige: ’Skab for helvede noget innovation’, hvis der ikke er rum til det.«

Læs også: »Vi kæmper alle sammen om de samme folk«

Tættere kontakt til de unge lød som en oplagt løsning for at rette op på de unges ringe kendskab til 2ndC, og ledelsen tog derfor kontakt til to studenterorganisationer:

»Vi må være synlige og til stede, så vi kan nurse deres faglighed, mens de stadig er studerende. Det er faktisk vores bedste chance for, at de husker os, når de skal i gang med at finde arbejde,« vurderer Jesper Bergstedt.

Både Polyteknisk Forening, DTU, og DØK fra HA (it) på CBS blev inviteret til at komme med bud på, hvordan de to parter kunne få gavn af hinanden.

Læs også: It-talenter gider ikke Jylland

Det er nu blevet til et formaliseret samarbejde, som blandt andet er mundet ud i et sponsorat, der kan bruges til blandt andet at købe alt fra T-shirts til øl på deres rusture. Derudover har 2ndC sagt ja til at deltage i faglige aftener, stå for faglige indlæg på introdage og foreslå emner, som de unge kan skrive opgaver om, og som 2ndC også vil give feedback på.

It-firmaet har desuden besluttet, at de efter sommerferien ansætter et par studenterudviklere i 15 timer om ugen.

Jesper Bergstedt håber, at de forskellige elementer i samarbejdet vil øge kendskabet til firmaet og dermed chancen for, at flere nyuddannede vil have det i tankerne, når de skal ud at søge job.

Netop nu er 2ndC på udkig efter fem nye medarbejdere: en seniorudvikler, to nyuddannede, en projektleder, og til september ansætter de så et par studenterudviklere i kraft af deres nye samarbejde med studenterorganisationerne.

Posted in computer.

Inmarsat om MH370-efterforskning: Vi mangler stadig at lede det mest sandsynlige sted

Satellitvirksomheden Inmarsat har trukket et stort læs i efterforskningen af det forsvundne Malaysia Airlines-fly MH370.

Alligevel viser det sig nu, at stedet, som Inmarsat selv har udpeget som det mest sandsynlige til flystyrtet, endnu ikke er blevet efterforsket.

Det skriver BBC, efter at stationens tv-program Horizon har fået adgang til at tale med de førende telekommunikationseksperter i Inmarsat.

Lige nu er efterforskningen efter flyet sat på hold, da skibe er i gang med at kortlægge havbunden i Det Indiske Ocean, men snart vil efterforskningen blandt andet rykke ud til Inmarsats ‘hotspot’, som BBC omtaler det, og som vil blive et topprioriteret område fra myndighedernes side.

Det er blandt andet forbindelser mellem MH370 og en af Inmarsats satellitter, som har drevet efterforskningen. Signaler sendt til satellitten indikerer, at flyet måtte være styrtet i den sydlige del af Det Indiske Ocean.

Det australske skib »Ocean Shield« blev sat i søen for at efterforske området vest for byen Perth og følge op på spor – blandt andet området identificeret af Inmarsat. Som det kommer frem i BBC Horizon, nåede »Ocean Shield« dog aldrig frem til området.

Læs også: Jagten på spøgelsesfly gået i stå efter fejltolkning af pinger

Umiddelbart efter opfangede det nemlig de meget omtalte pinger, som man troede stammede fra flyets sorte bokse. De signaler fik topprioritering i efterforskningen, men viste sig efter to måneders undersøgelse af 850 kvadratkilometer havbund at være et blindt spor. Nu hælder myndighederne til, at der var tale om en fejlfortolkning, og at signalerne slet ikke stammer fra flyet.

»Det var på ingen måde et urealistisk sted (at lede, red.), men det var længere mod nordøst end vores område med den højeste sandsynlighed,« siger en repræsentant fra Inmarsat, Chris Ashton, til BBC Horizon.

Læs også: Australsk minister: Vi har lokaliseret de sorte bokse

Inmarsats eksperter har brugt deres data til at plotte en serie af buer hen over Det Indiske Ocean, hvor deres system har fået kontakt med MH370.

Ved at modellere en flyvning med en konstant hastighed og en konstant retning, hvor flyet er blevet navigeret af en autopilot, fandt Inmarsats hold af eksperter én flyrute, som passede sammen med alle data, som har ført til, at det kan udpege ét bestemt område, hvor firmaet selv tror på, at MH370 er løbet tør for brændstof og styrtet ned.

MH370 forsvandt 8. marts.

Følg jagten på det forsvundne MH370 i din indbakke. Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev.

Posted in computer.

Farlige tændingslåse: Yderligere 3,4 millioner biler tilbagekaldt

General Motors må endnu en gang tilbagekalde en række bilmodeller på grund af produktionsfejl. Denne gang drejer det sig om 3,36 millioner biler, skriver blandt andre Reuters.

Det er stadig fejlen i bilernes tændingslås, der spøger. Fejlen gør, at nøglen kan dreje og slukke bilen, mens den er i brug og bevægelse. Det resulterer i, at flere funktioner som airbags og bremser slår fra.

Læs også: Tunge nøglebundter slukker af sig selv motoren på fejlramte biler

Samme fejl har tidligere ført til tilbagekaldelser, og fejlen er således også udpeget som årsagen til flere hundrede ulykker i USA, hvoraf 13 har haft en dødelig udgang.

I foråret tilbagekaldte General Motors de første 2,6 millioner biler på grund af samme fejl.

Læs også: General Motors var flere år om at reagere på dødsensfarlig startspærrefejl

Fejlen har skabt forargelse, da det kom frem, at General Motors’ ingeniører havde bemærket fejlen for mere end ti år siden, hvilket altså ikke har ført til handling, før det kostede menneskeliv. Derfor søsatte amerikanske myndigheder og kongressen en undersøgelse af selskabet for at komme til bunds i sagen.

Den seneste tilbagekaldelse drejede sig primært om modellen Chevrolet Cobalt, mens modellerne denne gang tæller blandt andet Buick LaCrosse, Cadillac DeVille og Chevrolet Impala som nogle af de mest udbredte modeller, mens den sidstnævnte model er den eneste, der stadig findes i produktion.

Læs også: GM tilbagekalder endnu 2,6 millioner biler

Samlet har General Motors i år måttet tilbagekalde hele 20 millioner biler på verdensplan, hvoraf den omtalte fejl med tændingslåsen har udgjort 6,5 millioner tilbagekaldelser.

Posted in computer.

Kvantenetværk vil være bedst til at styre tiden

Et kvantenetværk af ure vil kunne måle tiden langt mere stabilt og nøjagtigt end et atomur. Det er hovedbudskabet i en artikel i Nature Physics fra en forskergruppe anført af Mikhail Lukin fra Harvard University og med deltagelse af bl.a. Anders S. Sørensen fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Et sådant supernøjagtigt urnetværk kan bl.a. bruges til at forbedre nøjagtigheden af satellitnavigationssystemer og til at studere effekter inden for den generelle relativitetsteori.

Eric Kessler, der er medforfatter til artiklen, forklarer til Nature, at alle delene for at lave et sådant kvantenetværk allerede er demonstreret i dag, og at forskerne blot har peget på, hvad der vil være muligt, hvis man kombinerer det hele i et system.

Eugene Polzik fra Niels Bohr Institutet peger dog på, at der er en lang række teknologiske udfordringer, før man i praksis kan lave det system, som foreslås.

Kessler er enig i, at det er et futuristisk forslag, men påpeger, at det viser, hvad det principielt er muligt at opnå med kvanteteknikker.


Netværket kan eksempelvis bestå af satellitbaserede atomure fra forskellige lande, som hver styres af lokal oscillator (LO). De enkelte satellitter er desuden forsynet med entanglede partikler, der kan bruges til at sende information til en central satellit, der derved kan stabilisere de forskellige lokale oscillatorer.

Udgangspunktet for kvantenetværket er sædvanlige atomure, hvor tiden styres af fluktuationer i energitilstanden af partikler eller atomer.

Hvis man har et system af f.eks. ti satellitter, der kredser om Jorden, og sørger for, at partiklerne i urene kommer i en entangled tilstand, så vil de alle svinge i takt, og det reducerer støjen betydeligt, så nøjagtigheden forbedres.

Urene kan desuden kommunikere med hinanden, og det kan bruges til at forbedre stabiliteten.

I et beregningseksempel går forskerne ud fra et aluminium-ion-ur, som blev præsenteret i 2010, og som tidligere har været omtalt af Ingeniøren.

Læs også: Atomure måler højdeforskelle ved brug af Einsteins relativitetsteori

Dette ur har en gennemsnitlig usikkerhed mindre end 2,8 x 10^-15 over et tidsrum på et sekund. Med et kvantesystem af ti ure kan man forbedre dette til 4 x 10^-17.

Forskerne bemærker desuden i deres artikel, at med neutrale atomer burde det i fremtiden være muligt at opnå en usikkerhed mindre end 10^-20.

Posted in computer.

Intern mail viser, at MRSA-handlingsplan er en gratis omgang

Den nye plan for at begrænse MRSA fra fødevareminister Dan Jørgensen (S) ændrer intet for danske svineavlere. Det erkender landbrugets egen organisation, Landbrug & Fødevarer, i en intern mail til medlemmerne.

»Det er en plan, vi i Landbrug & Fødevarer tager vel imod, og for vores faglige eksperter på området er de fem punkter heller ikke ‘nyt stof’,« lyder det blandt andet i mailen, der er fremlagt på miljøbloggen Gylle.dk.

Læs også: Minister: Her er min fempunktsplan, som skal bremse svine-MRSA

Mailen er sendt til landmænd med grise og kontaktpersoner i foreningerne og retter sig især til de landbrug, som har udefrakommende gæster, der kan bære MRSA-smitten med sig tilbage til samfundet efter et besøg på en svinefarm.

Den nye MRSA-plan er netop blevet kritiseret af eksperter for ikke at indeholde nye tiltag. Det beror på, at planen stadig fokuserer på håndvask og hygiejnerådgivning, som allerede blev indført ved den første MRSA-handlingsplan i 2006 og særligt for landmænd i 2012. Eneste forskel er nu, at planen gør retningslinjerne for hygiejne til lovkrav.

Til trods for retningslinjerne om håndvask og tøjskift er antallet af mennesker smittet med svinetypen af MRSA, kaldet CC398, steget i perioden. Alene fra 2012 til 2013 var der tale om en tredoblet til 648 personer.

Læs også: Tre gange så mange danskere smittet med svine-MRSA på kun ét år

Tallene for de fire første måneder i 2014 er 281 smittede personer, hvilket ifølge Statens Serum Institut viser, at stigningen vil fortsætte. Men fødevareministerens plan pålægger altså ikke landbruget at gøre mere eller andet end tidligere for at standse smittespredningen, som det lyder i den interne mail:

»Men hvad betyder det for alle jer, der har gæster i stalden? Skal I gøre noget anderledes i dag i forhold til i går? Svaret er: Nej, som udgangspunkt ændrer Dan Jørgensens fempunktsplan ikke ved, hvordan I skal agere. Overtrækstøj og håndvask er stadig svaret.«

Læs også: Tre døde af svinebakterie: Ingen af dem havde været i en stald

Overlæge og forskningsleder ved Klinisk Mikrobiologi på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos mener ikke, at Landbrug & Fødevarer har forstået situationens alvor.

»De foreløbigt fire danske dødsfald burde være bevis på, hvilke konsekvenser det kan få, når MRSA bliver spredt til samfundet,« siger han.

Officielt bakker Landbrug & Fødevarer dog klart op om planen, fordi organisationen forventer, at den vil gøre en forskel, fremgår det af deres egen pressemeddelelse:

»I vores egne forholdsregler for svinebesætninger med MRSA fremhæver Videncenter for Svineproduktion håndvask og tøjskifte som en god stopper for smittespredning, så det er vi rigtig glade for, at ministeren har fremhævet i sin plan,« siger Jan Dahl, dyrlæge og chefkonsulent i L&F.

Læs også: Efter samråd om svinebakterier: Vi fik slet ikke svar på alle spørgsmål

Ifølge Hans Jørn Kolmos viser mailen dog, at fødevareministerens plan er en gratis omgang, når selv ikke landbruget opfatter det som nogen egentlig indsats:

»Men det undrer mig faktisk ikke, at landmændene opfatter det sådan, for det kan vel ikke være særlig alvorligt, når de bare bliver bedt om at gøre, som de i forvejen gør,« siger overlæge Hans Jørn Kolmos.

Håndvask og tøjskifte har altså ikke virket, siden spredningen af bakterien fortsat stiger, lød det ligeledes fra blandt andre fødevareordfører for Enhedslisten Per Clausen, der til et samråd med ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for landbrug og fødevarer ville vide, hvori det nye lå i Dan Jørgensens MRSA-plan.

Hertil svarede fødevareminister Dan Jørgensen, at retningslinjerne for hygiejne hidtil ikke havde været et lovkrav. Derfor er det nye, at det er det nu. Det svar var dog ikke nok for flere af Fødevareudvalgets medlemmer, der har sendt opfølgende spørgsmål til begge ministre, hvor de efterspørger konkrete tiltag for at bremse udviklingen – også i svinestaldene, ikke kun ved håndvasken.

Læs også: Svenskere bliver smittet med resistente bakterier fra danske svin

Læs også: Forskere: Ministerens tøven gør flere danskere syge af svinebakterie

Læs også: Norge går langt mere drastisk til værks end Danmark i kamp mod svine-MRSA

Posted in computer.

Her er sommerens roamingpriser: Prisen på data halveres

Fra 1. juli bliver det endnu billigere at roame i Europa. Det viser helt nye tal fra Europakommissionen, der fra juli sænker grænsen for, hvor meget teleselskaberne må kræve, når du bruger telefonen uden for Danmark.

Prisen for en megabyte data må fra 1. juli 2014 maksimalt koste slutbrugerne €0,20 plus moms, altså cirka 1,90 kroner. Prisen må afregnes per påbegyndt kilobyte. Indtil nu har en megabyte data maksimalt måtte koste €0,45 plus moms, så der er altså tale om mere end en halvering af prisen.

Prisen for at foretage et opkald bliver maksimalt €0,19 plus moms i minuttet, svarende til cirka 1,77 kroner. Prisforskellen er dog mindre end for data, hvor udgående opkald indtil nu har måttet koste op mod €0,24 plus moms i minuttet.

Ligeledes bliver det billigere at modtage opkald i udlandet, hvor prisen fremover maksimalt må lyde på €0,05 plus moms i minuttet. En prisforskel på blot to eurocent i forhold til nu.

SMS-beskeder bliver også marginalt billigere med en prisforskel på to eurocent, og fremover skal du maksimalt betale €0,06 plus moms per SMS, svarende til 56 øre.

Teleselskaberne skal også advare kunderne, når de har brugt 80 procent af den data, de maksimalt kan bruge i forhold til deres abonnement.

Så meget koster det i praksis

Streamer du eksempelvis Netflix i lav kvalitet, bruger du op til 0,3 gigabyte i timen. En film på halvanden time vil altså svare til 0,45 gigabyte data, eller ca. 460 megabyte. Med en pris på op mod 1,77 kroner per megabyte, kan du altså risikere at betale op mod 800 kroner for at streame en film i udlandet.

Lytter du til en times musikstreaming ved 320 kilobit i sekundet, bruger du omkring 144 megabyte data i timen, svarende til 255 kroner i timen.

Dataforbruget ved afspilning af YouTube-videoer ligger omkring 2,3 megabyte i minuttet, svarende til op mod 4 kroner i minuttet.

Flere danske teleselskaber har i forvejen ”roam like home”-koncepter, hvor du kan bruge din dataforbindelse i andre lande uden yderligere omkostninger.

Posted in computer.