Daily Archives: June 18, 2014

»Vi har fået en rigtig skidt start på sommeren, og hvis vejret ikke er med os i den kommende tid, risikerer vi et voldsomt og ødelæggende iltsvind i danske farvande.«

Sådan lyder det fra biolog hos Naturstyrelsens Miljøcenter Odense Mikael Hjort Jensen, der i øjeblikket er i fuld gang med at danne sig overblik over udbredelse af iltsvind i Danmark. Meldinger om tusindvis af døde sild, hornfisk, ål, brisling og hummere i Limfjorden har sat skub i biologernes indsamling af data, fordi de frygter, at situationen kan blive meget værre.

»Iltsvindet i år er kommet tidligere end normalt, og det ser ikke ud til at gå i sig selv, men tværtimod brede sig. Det er en rigtig dårlig start, og det kan gå hen og gå galt. Alt afhænger nu af vejret, så det er hundesvært at sige, hvordan det udvikler sig,« siger Mikael Hjort Jensen.

Iltsvindet kommer tidligere i år, fordi vinteren har været mild, sommeren er kommet tidligt, og for mange næringsstoffer stadig findes i vores farvande. Det har sat gang i algeopblomstringer, især hen over pinsen. Thisted Bredning i den vestlige del af Limfjorden er et af de hårdest ramte områder med opskyl af store mængder fisk på kysten.

I Limfjorden er algerne fra pinsens opblomstring faldet til bunds, og samtidig har vind fra forskellige retninger blæst iltrigt overfladevand væk og trukket iltfattigt bundvand op til overfladen, så fiskene er døde.

Naturstyrelsen har også konstateret iltsvind i Skive Fjord, Lovns Bredning, i sønderjyske fjorde og omkring Fyn. Giftige alger er blevet udelukket som årsag til fiskedød.

Det tidlige iltsvind kommer på et tidspunkt, hvor danske biologer med spænding venter på at se effekterne af de milliarddyre vandmiljøplaner, som markant har sænket næringsstofudledningerne til danske farvande.

En ph.d-afhandling fra Aarhus Universitet viste for nylig, at en bedring var i gang. I dag trænger lys længere ned i vandet end for 23 år siden, og mere ilt bliver målt på bunden af danske fjorde.

Omvendt viste en gruppe forskere på Syddansk Universitet for nylig, at høje koncentrationer af organisk materiale stadig ligger ophobet på havbunden på grund af høje udledninger af næringsstoffer i årevis. Deres undersøgelser viste også, at materialet er overraskende svært at nedbryde for f.eks. bakterier. De satte streg under med udmeldingen: Vi kan ikke ad naturlig vej bringe vores fjorde tilbage til et niveau før de store udledningers tid.

»Vi står midt i nogle meget spændende år, hvor forventningen generelt er, at havmiljøet er i bedring, og nu skal vi se, om det kan klare et vejr, der fremmer iltsvind. Det tidlige iltsvind, vi ser nu, er tegn på, at havmiljøet formodentlig endnu ikke er tilstrækkelig robust,« siger seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Aarhus Universitet, der er redaktør på de årlige iltsvindsrapporter fra DCE.

»Systemet er stadig presset, og sidste år så vi også meget iltsvind i forhold til de foregående tre år. Heldigvis fik vi en kraftig storm, der tilførte ilt til systemet,« siger Jens Würgler Hansen.

Iltsvind vil dog altid forekomme naturligt i nogle dele af vores farvande, f.eks. i Mariager Fjord, men f.eks. Kattegat bør altid kun være begrænset påvirket af iltsvind uanset vejrforholdene, lyder det fra Jens Würgler Hansen.

Er du blevet ramt af ransomware, altså malware som kryptere dine data og kræver løsepenge, er der som regel ikke så meget andet at gøre end at hoste op.

Men er det sket med malwaren Simplocker, kan du nu downloade modgift, som kan dekryptere alle data ganske gratis. En britisk datalogistuderende, Simon Bell fra University of Sussex, har nemlig hygget sig med at skille Android-malwaren ad og udvikle et antimiddel. Resultatet blev et lille Java-program, som tryller data på telefonen tilbage. Det skriver Ars Technica.

Opgaven er dog blevet gjort en hel del nemmere af, at folkene bag Simplocker ikke har gjort sig umage for at stoppe folk som Simon Bell. Koden er ikke obfuskeret, og selvom malwaren kommunikerer med en server og kunne lade serveren bestemme krypteringsnøglen, foregår al kryptering lokalt. Nøglen til krypteringen er kodet ind i malwaren, og så var det ikke svært for den datalogistuderende at finde nøglen til at låse data op igen.

Simplocker er ikke blevet spredt via Google Play endnu, så måske er malwaren bare et pilotprojekt, hvor det ikke har været vigtigt at standse forsøg på reverse-engineering. Den endelige version af Simplocker kan dermed sagtens blive langt sværere at kode modgift til, især hvis der bliver brugt en ny krypteringsnøgle for hver gang, malwaren er i brug, lyder vurderingen.

Se den tekniske gennemgang af malwaren og værktøjet til at ophæve ’forbandelsen’ i Simon Bells blogindlæg.

De ansatte hos NASA får ikke bare lov at arbejde med rumprogrammer – de har også verdens måske hurtigste netværk imens. Et lukket forskningsnetværk, som forbinder NASA med andre institutioner i branchen, er nemlig blevet så strømlinet, at forskerne har op mod tusind gange højere hastigheder til up- og download end den normale, private xDSL-forbindelse. Det skriver Wired.

Helt konkret har NASA målt en hastighed mellem Denver i den vestlige halvdel af USA og Maryland på østkysten på hele 91 gigabit pr. sekund. Og det er vel og mærke ikke igennem en direkte forbindelse, men via forgreninger i netværket, som er døbt ESnet.

ESnet, som bliver drevet af USA’s energiministerium, dækker nemlig en række byer over hele USA og kører via fiberforbindelser, som bliver lejet til privat brug. Og mens 91 gigabit pr. sekund er ikke imponerende i forhold til de hastigheder, man kan vride ud af en direkte fiberforbindelse, er det ifølge Wired meget svært at opnå i et større netværk. Der kan nemlig opstå forsinkelser undervejs i de mange knudepunkter og overgange, og alt udstyr skal være gearet til de høje hastigheder.

Forskningsprojekter kan kræve udveksling af store mængder data, som normalt ville kræve en stabel harddiske sendt med pakkepost. For eksempel genererer ét forsøg med partikelsammenstød i CERN’s LHC-accelerator 30 petabyte data, altså omkring 30.000 terabyte, som så skal behandles og filtreres.

Den slags datamængder vil stadig være krævende at få igennem selv det lynhurtige ESnet, for med maksimal hastighed vil det tage halvandet minut at overføre én terabyte.

At opnå en hastighed på knap 100 gigabit/sekund er dog heller ikke nok for ESnet, som allerede arbejder på at opgradere til 400 gigabit-udstyr på netværket. På længere sigt skal hastigheden op på én terabit pr. sekund.

Mange store danske virksomheder henter en stor del af omsætningen i udlandet. Men der er tilsyneladende ikke samme fokus på at få den internationale webside til at fungere tilfredsstillende uden for Danmarks grænser.

Det viser en ny undersøgelse, som firmaet Digicure står bag, hvor websider for Udenrigsministeriet og 32 danske firmaer med internationalt marked blev målt fra Irland og Californien. På flere af siderne skulle de besøgende nemlig være meget tålmodige, med Haldor Topsøes webside som bundskraber med 25 sekunders ventetid fra Californien, før hele siden er loadet.

Fra den amerikanske vestkyst tog det også over ti sekunder i gennemsnit at hente forsiden på Bestseller.com, Flysas.com, UM.dk (Udenrigsministeriet) og Flsmidth.com, viser målingerne, som blev gennemført hvert tiende minut i en uge.

Den hurtigste webside var Lego.com, som blev indlæst på 0,69 sekunder i gennemsnit fra Irland og 1,08 sekunder fra Californien.

Digicure kørte samme undersøgelse i marts 2013, og siden da er det gået ned ad bakke for de danske websider med internationalt publikum. Ventetiden er steget med 47 procent for besøgende fra Californien, oplyser firmaet. Dengang klarede Haldor Topsøe sig i øvrigt fint og lå i toppen, mens Udenrigsministeriet klarede sig værst med over 16 sekunders load-tid fra USA.

Der findes flere måder at forbedre svartiderne fra fjerne lande på. Den klassiske er at få siden duplikeret og cachet i flere verdensdele gennem et content delivery network (CDN), mens generelt lange svartider er et tegn på en for tung side, der trænger til oprydning og optimering.

Målingerne skete fra Amazons serverpark i Irland og Californien, og indholdet blev i sagens natur ikke cachet fra gang til gang. Det vil en browser normalt gøre, så gentagne besøg på en side vil normalt føre til væsentligt hurtigere load-tider.

Har du planlagt at se film på din iPhone på din ti timer lange flyvetur over Atlanten, er det fristende at give telefonen et ekstra skud strøm fra ladestationer, som efterhånden har fundet vej til mange lufthavne.

Men at plugge sin telefon ind i et USB-stik uden at vide, hvad der gemmer sig bag ved, kan være en sikkerhedsrisiko, for ud over strøm kan kabelforbindelsen også bruges til dataudveksling, uden at du opdager noget. Det skriver sikkerhedsblogger Brian Krebs,, som derfor har testet to bud på at beskytte sig mod fænomenet, som på engelsk har fået det mundrette navn ‘juice-jacking’.

De to dingenoter er døbt USB Condom og Juice-Jack Defender og fungerer på samme måde – ved at spærre for dataforbindelsen og kun lade strømmen passere. Dermed kan man med ro i sindet sætte sin telefon eller tablet til en fremmed USB-port hvor som helst ved at bruge omkring 60 kroner på en af de to løsninger, der fylder omtrent som en buttet USB-hukommelsespind.

Man kan også prøve at beskytte sig uden at investere i mere hardware ved altid at slukke telefonen helt, når man bruger et ukendt USB-stik til opladning. Det er dog ikke alle smartphones og tablets, der reelt bliver slukket helt, med mindre man piller batteriet ud, og så er man lige vidt.

En anden mulighed er at have en batteripakke med sig og så lade den op, når man har muligheden. Så kan energien overføres til telefonen senere uden risiko for direkte dataforbindelse til potentielt skumle computere.

Brian Krebs skriver ikke, om det er et udbredt fænomen at blive udspioneret via ladestationer, men konceptet har været bredt kendt i branchen siden sikkerhedskonferencen DefCon i 2011. Her blev de opstillede ladestationer nemlig brugt til at demonstrere, hvordan især iOS-enheder dengang nemt kunne lokkes til at synkronisere data med den ukendte ladestation.

De australske myndigheder slår nu hårdt ned på uautoriseret taxakørsel – fælles for chaufførerne er, at de bruger app’en Uber. Det skriver The Sidney Morning Herald.

Uber er navnet på en populær chaufførtjeneste og app. Tjenesten er blandt andet stor i USA, England og Australien. Med tjenesten kan brugere registrere sig selv som chauffører og byde på ture. Men i mange lande er det et problem, fordi man i mange lande skal have en taxalicens for at tage penge for at køre folk.

Og det slår de australske myndigheder nu altså ned på. Uautoriserede chauffører i Sidney har fået bøder på over 10.000 kroner og er blevet truet med sagsanlæg, mens der i et andet område samlet er uddelt bøder for over 250.000 kroner.

Uber skulle ifølge Sidney Morning Herald efter sigende dække chaufførernes økonomiske ansvar gennem en forsikring, der skulle beskytte op mod 27,5 millioner kroner.

Den anden dag landede et document på mit “bord” i Dansk Standard-gruppen for dokumentformater. Det var dokumentet ” EXPLANATORY REPORT – OASIS Submission of OpenDocument v1.2 to ISO/IEC JTC 1 [JTC1 N12033]”. Med andre ord: ODF TC i OASIS har ønsket at “forhøje” OASIS ODF 1.2 til en ISO-standard.

OASIS er en såkaldt ”PAS Submitter” i ISO, hvilket giver mulighed for mere eller mindre direkte ”ophøjelse” af eksisterende standarder som en ISO-standard, men uden (reel) medfølgende arbejde på selve standarden i ISO. OASIS ODF TC har brugt denne indgang til ISO for alle tidligere versioner af ODF, dvs fra den oprindelige ODF 1.0 til seneste version 1.1 inklusive rettelsesblade etc.

ODF bliver altså ikke vedligeholdt i ISO – man har aftalt, at selve arbejdet med at udvikle og forbedre ODF foregår i OASIS ODF TC, og så sendes den med jævne mellemrum til ISO for godkendelse – det nogen kalder ”rubber-stamping”.

For OOXMLs vedkommende lavede man en anden aftale efter indsendelse til ISO, nemlig at arbejdet med OOXML foregår i selve ISO og at det er hér, at standarden udvikles og forbedres. Når det så er sagt, så sker der relativt meget arbejde med OOXML i ECMA, og en stor del af vores arbejde i ISO stammer oprindeligt fra arbejdsgruppen for ECMA-376 – gruppen i ECMA, hvor OOXML blev ”født”.
ODF 1.2 blev godkendt i OASIS i september 2011 (og offentliggjort i januar 212), og nu næsten 3 år senere er den så landet på vores bord i ISO.

Jeg skrev straks til Dansk Standard og fortalte, at jeg foreslog, at vi stemte ”Ja” (teknisk set er dette ikke en opgave for udvalget for dokumentstandarder i Dansk Standard, da det er en JTC1-afstemning og vi kun arbejder med dokumenter på undergruppe-niveau i SC34), men jo mere jeg tænker over det, jo mere bliver jeg i tvivl, om hvorvidt ”Ja” er det rigtige.

For giver det overhovedet nogen værdi for nogen – tre år efter godkendelse i OASIS – at bede om et ISO-stempel? Er der nogen grund til at spilde ressourcer i ikke alene OASIS på dette, men også i ISO?

Og er spørgsmålet reelt ikke, om vi ikke er kommet dertil, hvor ODF har ”sejret ad helvede til” og er blevet irrelevant? Når nu det egentlige formål med ODF – at presse Microsoft til at underlægge dokumentformatet for Microsoft Office til international standardisering – er opfyldt, er det så ikke tid til at komme videre og bruge tiden mere nyttigt end at udvikle et dokumentformat, som ingen alligevel bruger?

Domino’s Pizza har fået hacket sin franske og belgiske kundedatabase af hackere, der nu kræver løsepenge, hvis ikke oplysningerne skal offentliggøres. Det skriver Reuters.

Der skulle være tale om navne, adresser, telefonnumre, e-mail-adresser og kodeord, som har været på den server, Domino’s bruger til bestillinger.

Virksomheden skal ifølge Reuters betale €30.000, svarende til lidt over 220.000 kroner, hvis ikke de mange oplysninger skal offentliggøres.

Et ’kidnappet’ styresystem blev en indbringende forretning for hackere tilbage i 2007. Nokia valgte nemlig at gå med på hackernes krav om løsepenge og betalte ’flere millioner euro’, altså mindst 15 millioner kroner, til hackerne. Det afslører en finsk tv-station nu, seks år efter, rapporterer Reuters.

Hackerne havde fået fingrene i nøglerne og kildekoden til styresystemet Symbian, som dengang var dominerende i det gryende smartphone-marked. Hvis det blev offentliggjort, ville alle kunne skrive software, som ville blive accepteret af Symbian som en opdatering fra Nokia, hvilket ville gøre livet nemt for malware-fabrikanter.

Finsk politi har bekræftet sagen, som aldrig blev opklaret, men formelt stadig er under efterforskning, mens Nokia ingen kommentarer har. Politiet blev involveret med det samme, og Nokia accepterede at aflevere de mange løsepenge på en parkeringsplads, i samarbejde med politiet. Kidnapperne slap dog afsted med byttet uden at blive sporet af politiet.

Symbian var Nokias vigtigste styresystem i mange år til smartphones, men blev sendt på pension, da Nokia i 2011 under Stephen Elops ledelse valgte at skifte til Windows Phone i stedet. I foråret blev Nokias telefon-divisioner i øvrigt overtaget af Microsoft, som derfor nu sidder med det, der måtte være tilbage af Symbian.

En markant forandring af ingeniørarbejdsmarkedet er på vej i disse år. Et stigende antal danske virksomheder lægger deres it-opgaver op i skyen og får dem løst af freelancere med lavere lønkrav, der ofte sidder på den anden side af kloden. En af de største internationale portaler for freelance-arbejdskraft, Elance-oDesk, har oplevet en stigning på 33 procent blandt deres danske kunder i løbet af det seneste år.

Cloud working er ifølge Steffen Hedebrandt, nordisk direktør i Elance-oDesk, en tendens, som danske ingeniører er nødt til at forholde sig til:

»Du kan ikke stoppe cloud working, så hellere forholde sig konstruktivt til det, før det er for sent,« opfordrer Steffen Hedebrandt.

Tjek de nyeste it-job på Jobfinder

Størstedelen af de knap 4.000 jobs, som danske virksomheder har lagt på portalen siden nytår, er inden for it og programmering, men også design og mobiludviklingsopgaver ligger højt på listen. Det er typisk små og mellemstore danske virksomheder, der leder efter freelance-kompetencer via nettet. Ofte sker det, fordi de ikke ønsker at fastansætte, eller fordi de ikke kan skaffe de nødvendige kompetencer herhjemme, fortæller Steffen Hedebrandt.

»Den radikale forandring af arbejdsmarkedet, som vi oplever i øjeblikket, sker til dels som følge af de høje danske lønninger. Er du f.eks. nystartet iværksætter, har du ikke råd til at fastansætte. Desuden er cloud working en hurtig måde at få løst en opgave på,« forklarer Steffen Hedebrandt.

Hos IDA erkender man, at den danske ingeniørløn ikke altid er international konkurrencedygtig, og at cloud working er kommet for at blive:

»Vi er formentlig for dyre til at kunne konkurrere om de mere rutineprægede opgaver, der i stigende grad vil blive outsourcet,« vurderer Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen.

Han mener dog ikke, der er grund til at begræde, at dele af de danske ingeniørjob forsvinder. Ingeniørmanglen herhjemme er voksende, og ledigheden så lav, at det ifølge Morten Thiessen slet ikke er sikkert, at der kunne findes danske ingeniører til at varetage de opgaver, der i dag går til udenlandske it-eksperter.

I den nuværende situation med ingeniørmangel er cloud working i virkeligheden en fordel for danske ingeniører, der slipper for de kedelige opgaver, påpeger han.

»Oursourcing frigiver ressourcer, der giver virksomhederne mulighed for at vokse og dermed skabe flere af de fede ingeniørstillinger,« forklarer Morten Thiessen og henviser til stillinger inden for ’conceptual engineering’ med krav om dybe faglige og strategisk kompetencer.

Steffen Hedebrandt erklærer sig helt enig:

»Danske ingeniører slipper for rugbrødskodningen og kan i stedet koncentrere sig om kundekontakten, overblikket og kvaliteten. Alt det, der ikke kan gives videre til andre uden for virksomheden,« fastslår han.