Daily Archives: June 18, 2014

Britisk spionchef: Overvågning af aktiviteter på Facebook og Google er lovlig

Den britiske regerings efterretningstjeneste kan uden at bryde loven opsamle borgernes internetaktiviteter, når borgerne benytter sider som Facebook og Google. Og efterretningstjenester kan gøre det uden dommerkendelser. Det mener den britiske spionchef for den britiske efterretningstjeneste, GCHQ, Charles Farr, som har skrevet en 48 sider lang udtalelse. Det skriver BBC News

Argumentet for, at overvågningen er lovlig er, at efterretningstjenesten, er, at internetportalerne ligger i USA, hvilket betyder kommunikationen med dem bliver betragtet som ekstern kommunikation. Det betyder, at de kan opsnappes uden en clearing fra domstolene.

Når nogen søger på Google eller poster noget på Facebook sender de – ifølge spionchefen – informationer til USA, og på den måde udgør aktiviteterne en ekstern kommunikation, som kan opsamles bredt uden at det er underskrevet af en minister.

Første officielle udtalelse

Spionchefens udtalelser kommer som følge af en længerevarende juridisk kamp om, hvorvidt overvågning af borgerne er legal, mellem den britiske efterretningstjeneste, GCHQ, på den ene side og gruppen Privacy International på den anden.

Det er første gang at det officielle Storbritannien har kommenteret på, hvordan lovgivningen giver ret til at indsamle massive mængder af kommunikation, som det blev afsløret af whistlebloweren Edward Snowden.

Den tidligere NSA-medarbejder afslørede i omfattende detaljer, hvordan internet og telefoner bliver aflyttet.

Menneskerettighedsgrupper raser

Charles Farr har i forbindelse med twisten skrevet et statement på 48 sider, hvor han argumenterer for, hvorfor han mener, at overvågningen er lovlig, men hverken BBCs ekspert på området eller menneskerettighedsgrupperne er imponerede over hans udtalelser.

»Britiske efterretningstjenester har altid sagt, at de følger loven. Men deres store problem har altid været, at deres opfattelse af loven har været utroligt svær at forstå«, skriver Gordon Corera, der er BBCs sikkerhedskorrespondent i en analyse.

»Sikkerhedstjenesterne mener, at de har ret til at læse og analysere al vores kommunikation over Facebook, Google og andre USA-baserede platforme. Hvis der var nogen resterende tvivl om, at vores snage-love skal have en radikal overhaling, så kan der ikke være det længere«, siger James Welch fra menneskerettighedsgruppen Liberty.

Den juridiske kamp blev startet af Privacy International, Amnesty, the American Civil Liberties Union og seks andre organisationer, som en direkte respons på Snowdens afsløringer.

Posted in computer.

Blog: Domæneklynger har ingen betydning i softwareindustrien

Antagelse: Investering i organisering og fremme af domæneklynger (industry clusters) vil skabe synergieffekter til gavn for de enkelte virksomheder i sådanne klynger. Det vil stimulere innovation, øge investeringerne, skabe arbejdspladser, forbedre konkurrenceevnen og i det hele taget have en positiv indflydelse på den økonomiske vækst.

Korrekt? Måske, men det gælder tilsyneladende ikke i softwareindustrien.

Tysk forskning konkluderer, at der i softwareindustrien ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem vækst og internationalisering på den ene side og medlemskab af en domæneklynge på den anden side.

Hvis dette er sandt, hvorfor bruger vi så penge og intellektuelle ressourcer på at definere, opbygge og vedligeholde domæneklynger for software virksomheder?

Det globale kapløb om vækst og velstand

Alle nationer i verden har ambitioner om at opnå fuld beskæftigelse og bevæge sig op i den globale værdikæde. Disse politiske mål, der understøttes af enhver nation, region og større metropol tildeler skattefinansierede midler til støtte af to typer trafik:

  • Eksportaktiviteter (den nationale velstand vokser ved at producere mere hjemme og sælge det i udlandet – helst til højere priser)
  • Tiltrække udenlandske investeringer (den nationale velstand vokser ved at tiltrække investeringer fra udenlandske selskaber)

Private virksomheders beslutninger vedr. eksportaktiviteter og beslutninger om at foretage udenlandske investeringer er i al væsentlighed baseret på helt fundamentale RoI (Return on Investment) betragtninger.
Politikker, der søger at påvirke disse beslutninger, er derfor nødt til at påvirke afkastet på beregningen af den enkelte virksomheds investering.
Hvordan påvirker det offentlige afkastet på beregningen af den enkelte virksomheds investering uden at tage penge fra skatteyderne og give dem til de enkelte selskaber?

Hvor banalt det end måtte lyde, så er det jo netop det store dilemma i erhversvpolitikken. Vi vil gerne understøtte en postiv erhvervsudvikling, der stimulerer innovation, forbedrer konkurrenceevnen, skaber flere arbejdpladser, øger eksporten osv., men at give penge direkte til enkelte virksomheder er jo konkurrence- og fokusforvridende.

Klyngekonceptet

Akademikere har opfundet klyngekoncept (Michael Porter: “The Competitive Advantage of Nations” 1990) . Embedsmænd og industrirepræsentanter har taget konceptet til sig og benytter det til at dirigere tildelingen af offentlige midler til erhvervsstøtte.

En klynge er en gruppe af virksomheder, der arbejder i samme værdikæde. I moderne Business Model Generation terminologi er virksomhederne i en klynge hinandens “Key Partners.”

De har et naturligt samarbejdsgrundlag, der motiverer samhandel og andre fælles aktiviteter. Ved at tilbyde domæneklynger lokaler, konferencer, handelsdelegationer, accelerator programmer, finansiering osv. forsøger det offentlige med skattefinansierede midler at stimulere udviklingen i klyngen.

Teori og praksis stemmer ikke altid overens

Det lyder logisk og rigtigt, men tilsyneladende det gør det ingen forskel for softwarevirksomheder.

Tysk forskning har ikke fundet nogen signifikant sammenhæng mellem international vækst i den tyske softwareindustri og tilknytningen til en klyngeaktivitet (software eller technology cluster).

Forskningsprojektet “German Software Champions,” der skulle finde årsagerne til at Tyskland ikke klarer sig så godt på det global softwaremarked, konkluderer, at tilhørsforholdet til en domæneklynge i “software industrien” ikke har nogen signifikant betydning for international vækst.

Konklusionerne fra den tyske forskning vil komme som ubehagelige overraskelser for både regeringer og erhvervsorganisationer. Konklusionerne indikerer, at vores politikker er baseret på uholdbare myter, og derfor er et komplet spild af gode skattekroner og intellektuelle ressourcer.

Kilde: BREAKING NEWS: Technology Clusters have no relevance in the German software industry

Posted in computer.

Nu stopper sessionslogning: Massesletning af data begynder

Et kæmpe overvågningsapparat skal standses, og en massiv mængde data, som er indsamlet gennem sessionslogningen, skal slettes, når den kontroversielle overvågningslov ophæves, skriver Berlingske.

Loven nåede at fungere i syv år, men fra på søndag er det slut, og arbejdet med at slette kan gå i gang.

Læs også: Professor: Justitsministeret ’pyntede på svar’ om sessionslogning

I Justitsministeriets udkast af loven, som i sidste uge blev sendt til teleselskaberne, har ministeren indført en overgangsperiode på tre måneder, vel vidende, at lovens afskaffelse medfører et større arbejde, når det massive apparat skal standses.

Billioner af registreringer

Sessionslogningen blev sat i gang 15. september 2007, og alene sidste år blev der indsamlet 3.500 milliarder registreringer af danskerne – hvad der svarer til 621.975 pr. dansker, hvilket er 40 gange mere end oprindeligt forventet.

Oplysninger, som i praksis ikke har været anvendelige. På trods af en EU-dom fra april, som erklærer datalogningen for ugyldig, er justitsministerens grund til at afskaffe loven, at dataene ikke hjælper i forhold til efterforskning af forbrydelser som terrorisme.

Læs også: Vildledte Justitsministeriet om internetlogning? Se de kreative svar

At dataene var ubrugelige i den tænkte hensigt, erkendte Justitsministeriet ifølge Berlingske allerede i 2012, men siden har politikerne flere gange udsat gennemgangen af sessionslogningen, som udgør op mod 90 procent af de samlede mængder indsamlet data.

Naturlig konsekvens af ubrugelighed

De mange indsamlede data skulle gemmes i et år, så Politiet og Politiets Efterretningstjeneste vil kunne få dem udleveret mod en dommerkendelse. Men nu skal de mange data slettes – hvilket skal ske senest 22. september, hvor overgangsperioden udløber.

Læs også: Minister: Dansk telelogning er ikke ulovlig – selvom EU-logning er

»Vi er positive over for ændringen og ser den som en naturlig politisk konsekvens af, at der indsamles data, som man ikke har kunnet bruge. Vi er også meget tilfredse med overgangsordningen, så vi har en reel chance for at tilrette systemerne,« siger Jakob Willer, direktør i telebranchens organisation, Teleindustrien, til Berlingske

Hos Teleindustrien har man ikke regnet på, hvad det koster at rette systemerne til igen.

Da det kun er sessionslogningen, der bliver afskaffet, fortsætter overvågningen af telefoner uændret.

Posted in computer.

Professor: Justitsministeret ’pyntede på svar’ om sessionslogning

Det er ’mudret’ og ’uklart’ og et forsøg på at pynte på virkeligheden. Men decideret vildledning er der nok ikke tale om.

Sådan lyder professor Jens Elo Rytters vurdering af et skriftligt svar om sessionslogning, som Justitsministeriet sendte til Folketinget i maj 2012. Her spurgte Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, nemlig direkte til, om Politiet eller PET havde brugt data fra den omstridte internetlogning af danskerne – sessionslogning – til at opklare forbrydelser eller terror.

Læser man svaret, får man det indtryk, at sessionslogning er vigtigt for Danmarks politi og efterretningsvæsen, men den 2. juni i år meldte justitsminister Karen Hækkerup (S) ud, at sessionslogning blev afskaffet, fordi den aldrig havde været et brugbart værktøj. Hun kunne på et samråd samme dag ikke give nogen eksempler på, at sessionslogning havde været brugt til formålet.

Læs også: Vildledte Justitsministeriet om internetlogning? Se de kreative svar

Version2 har bedt Jens Elo Rytter, der er ekspert i statsret, om en vurdering af svaret i forhold til reglerne om vildledning af Folketinget.

»Der bliver eksplicit spurgt til sessionslogning, og så svarer man med henvisning til nogle bredere begreber. Det virker, som om man forsøger at pynte på det her svar ved at gøre det lidt uklart, hvad man henviser til som noget, der har værdi for politiet. Det er ret svært at forstå, hvad der bliver svaret på,« siger Jens Elo Rytter til Version2.

Der er klare regler om, at ministre og embedsværk ikke må vildlede Folketinget med forkerte oplysninger. Men sådan en besvarelse, hvor der ikke som sådan står noget forkert, men hvor svaret er bredt ud for at dække over virkeligheden, er ikke direkte vildledning, vurderer han.

»Jeg mener ikke, at det er en klokkeklar sag om vildledning af Folketinget, men det ligner et svar, hvor man vil få sessionslogning til at fremstå mere brugbart, end det reelt var,« siger professoren.

Undervejs i svaret bliver en række andre forhold nævnt, uden at det bliver forklaret, hvad det har med sessionslogning at gøre.

»Svaret er lidt mudret, for der bliver trukket en masse ting ind. For eksempel skriver de, at internettet i stigende grad bliver brugt til at dele børneporno, men ikke noget om, hvorvidt sessionslogning kan bruges til at opklare børnepornoforbrydelser,« siger Jens Elo Rytter.

Læs også: Tom Behnke vred over sessionslognings-forsvar: ’Jeg blev bundet historier på ærmet’

Sessionslogning er en særlig dansk opfindelse og blev indført sammen med EU’s direktiv om telelogning i 2007. Gennem årene har skiftende justitsministre og regeringer udskudt den planlagte evaluering af logningsreglerne og hele tiden svaret, at hele logningspakken var nødvendig for politi og efterretningsvæsen. Det ændrede sig i første omgang i december 2012, da et flertal uden om regeringen tvang en redegørelse frem om brugen af sessionslogning hos politiet og PET, hvor facaden begyndte at sprække.

I april i år blev EU’s direktiv om telelogning annulleret af EU-Domstolen, som i en vurdering af den samlede pakke af regler fandt dem i strid med EU-borgernes grundlæggende ret til privatlivets fred.

I den anledning kiggede Justitsministeriet så på de danske regler – som på nogle områder er lidt strammere og beskytter borgerne bedre end EU-reglerne – og det førte altså til, at sessionslogning blev afskaffet. At det skulle tage så lang tid at nå til den konklusion, er dog tankevækkende, mener juraprofessoren.

»Det må længe have stået klart for myndighederne, om sessionslogning kunne bruges eller ej. Det er regler fra 2007 – og nu skriver vi 2014. Man kan undre sig over, at det skulle tage så lang tid,« siger Jens Elo Rytter.

Læs også: Justitsminister: Sessionslogning virkede ikke i praksis

Posted in computer.

Retspræsident: Loven afgør, at hjemmeside for tinglysning kan afsløre folks CPR-numre

Trods lukning af sikkerhedshul er det stadig muligt at gætte sig til folks CPR-numre på hjemmesiden for den digitale tinglysning alene ved at kende en persons navn og fødselsdato. Sidstnævnte kan bruges til at generere en begrænset liste over mulige CPR-numre, som der så kan gættes ud fra.

Hjemmesiden har den senere tid været brugt til at blotlægge flere ministres CPR-numre. Og det lader altså stadig til at være muligt.

Normalt ville Version2 ikke omtale et øjensynligt sikkerhedshul, mens det stadig står åbent. Men når vi alligevel gør det, skyldes det, at det ifølge retspræsident i Tinglysningsretten Søren Sørup Hansen faktisk ikke er et sikkerhedshul. Men hjemmesiden giver altså mulighed for at gætte sig til folks CPR-numre.

Læs også: Forsvarsministeriet politianmelder CPR-aktivist for læk

»Ja, og det vil du kunne gøre med alle andre systemer også, der er bygget op på samme måde,« siger Søren Sørup Hansen.

Så det er ikke noget, der bliver fikset her og nu?

»Nej, det er den måde, systemet fungerer på. Og det fremgår decideret af loven, at man skal kunne søge oplysninger ved hjælp af personnummer og navn.«

Hjemmesiden for den digitale tinglysning kom for nylig i mediernes søgelys, da det kom frem, at den selvbestaltede frihedsaktivist og tidligere politimand Lars Kragh Andersen kunne afsløre statsminister Helle Thorning-Schmidts og forsvarsminister Nicolai Wammens CPR-numre som følge af opslag på hjemmesiden.

Læs også: Tidligere betjent udlover bitcoin-dusør for forsvarsministerens CPR-nummer

Kort efter, at det kom frem, at statsministerens CPR-nummer var blevet blotlagt, lukkede tinglysning.dk ned, og efterfølgende lød meldingen fra retspræsident Søren Sørup Hansen over for DR, at nu var hullet lukket. Men det er altså stadig muligt at finde frem til en persons CPR-nummer via hjemmesiden for den digitale tinglysning.

»Det er den officielle måde at gå ind i systemet på. Det er den måde, loven foreskriver, og der kan man selvfølgelig, hvis man er ihærdig nok og prøver med tilstrækkeligt mange kombinationer, på et eller andet tidspunkt være heldig. Sådan har det altid været. Det er der ikke rigtigt noget at gøre ved,« siger retspræsidenten og fortsætter:

»Det hul, vi lukkede i går, var en mulighed, man havde, hvis man bare tastede et validt CPR-nummer ind, så fik man returneret adressen og kunne dermed tilegne sig den pågældendes identitet. Og det må man ikke kunne. Det er et problem. Men det andet her, der indtaster du et rigtigt CPR-nummer og et rigtigt navn, og så kan du komme videre i systemet, det er den helt almindelige og gængse måde, man benytter sig af.«

Læs også: Digital tinglysning lukker for CPR-smuthul

Ifølge Søren Sørup Hansen drejer hullet, der blev lukket på hjemmesiden i går eftermiddags, mandag, sig således ikke om, at det er muligt at gætte sig frem til en persons CPR-nummer, men at systemet alene på baggrund af et indtastet CPR-nummer returnerede navn og adresse tilhørende nummeret.

Så det her med, at man kan validere CPR-nummeret, det skal man kunne, og du siger, det er fair nok, man kan gøre det samme med et navn?

»Det er den grad af sikkerhed, man kan lægge på det,« siger Søren Sørup Hansen.

Så hvis jeg kender statsministeren eller din fødselsdag, så kan jeg fremskaffe en liste, og så kan jeg afprøve dem systematisk?

»Det er jo et af de grundlæggende problemer ved CPR-systemet. Og derfor er problemet jo i virkeligheden ikke så meget, at du kan få et CPR-nummer, men mere det, at du kan bruge det. Vi har jo for eksempel lavet vores system, så du ikke kan bruge et CPR-nummer alene. Du skal koble det med digital signatur, hvis du skal disponere over fast ejendom. Og det er den vej rundt, man må løse det.«

Bare så jeg forstår dig helt korrekt: Du ser, som det er nu, ikke noget sikkerhedsmæssigt problem i det, og hvis der er et sikkerhedsmæssigt problem, ligger det ikke hos domstolsstyrelsens systemer, men generelt i den måde, CPR-numre bliver anvendt på i samfundet?

»Ja.«

Posted in computer.

To gamle danske it-fjender går sammen om fælles aftale




It-fagforeningerne Prosa og HK har aldrig rigtig været kammerater med hinanden.

Forholdet mellem de to organisationer blev da heller ikke ligefrem bedre, da Prosa for tre år siden tabte en længe overenskomst-fejde mod it-selskabet CSC, hvorefter HK stod klar til at samle CSC-medarbejderne op med en ny overenskomst.

Men nu går Prosa og HK/Privat sammen med fagforbundene IDA, Djøf og Dansk Magisterforening om en treårig fælles overenskomst for 750 funktionærer hos CGI (tidligere Logica), som indtil nu har haft en overenskomst alene med HK.

Aftalen betyder blandt andet, at kvinder hos CGI får forlænget deres barselsperiode fra 14 uger med fuld løn til 20 uger med fuld løn, men mændene kan se frem til en forlængelse fra to til fire uger med løn under barsel.

Samtidig får CGI tillidsrepræsentanter på alle virksomhedens lokationer i Ballerup, Nørresundby, Herning, Kolding og Aarhus, hvilket CGI-medarbejderne ikke har haft før.

Fagforeningerne oplyser i en pressemeddelelse, at ud over bedre barselsmuligheder og repræsentation kan CGI-medarbejderne med overenskomsten se frem til en fritvalgskonto, som de kan bruge til virksomhedsaktier, feriefridage og pension.

Forventer flere it-aftaler
Hos it-selskabet CGI er der glæde at spore over den nye overenskomst.

Især hæfter CGI Danmarks direktør, Martin Petersen, sig ved, at der nu kun er én overenskomst frem for et kludetæpper af aftaler med de forskellige fagforbund.

“Processen har været yderst positiv, og de involverede organisationer skal alle have ros for en meget konstruktiv dialog,” udtaler Martin Petersen i pressemeddelelsen.

Med rygstødet hos CGI har fagforeningerne samtidig fået blod på tanden om mere samarbejde i fremtiden.

“Sammen med de andre organisationer vil vi nu arbejde for at få flere overenskomster som denne i it-branchen,” forklarer formanden for HK/Privat, Simon Tøgern, i den fælles pressemeddelelse fra Prosa og HK/Privat.

Fagforeningerne holder i dag klokken 17 pressemøde om deres fælles fodslag hos CGI.

Læs også: 
Fagforbund: Derfor er 2.500 danske it-folk fyret



Posted in computer.

Test: Samsungs buede 4K-tv er fantastisk – men er det kurvens skyld?





Det testede fjernsyn var på 55 tommer, men findes også i en 65 og en 85 tommer-version. Foto: Morten Sahl Madsen.



Det eneste 4K-indhold, som jeg kunne finde, var en test-video fra LG – derfor LG-logoet i hjørnet. Men det siger alligevel en del om, hvor svært det er at finde 4K-materiale. Ud over videoen her fandt jeg også House of Cards på Netflix. Foto: Morten Sahl Madsen.


For fire år siden kom alle producenterne med 3D. “Det er det helt nye!”, “Oplev ægte levende 3D hjemme i stuen”, “Det er ligesom, når du er i biografen – bare bedre!”.

De prøvede virkelig, men 3D blev aldrig det store hit, som producenterne havde håbet på.

I stedet blev det en gimmick, som til tider kan være rar nok at have, når der endelig kommer en film, som kan bære det. Jeg er for eksempel stadig sikker på, at jeg fik et stykke satellit i hovedet, da jeg så “Gravity” i biografen.

3D er faldet lidt til jorden igen, selv om der stadig er producenter, som leger med tanken om brilleløs 3D. I stedet er buede skærme blevet det nye sort.

“Følelsen af at blive omfavnet”, skriver Samsung om selskabets buede skærme, og det er da også Samsung, som er længst fremme i det buede univers.

Derfor har vi taget et kig på en buet skærm. Giver den buede skærm rent faktisk noget til oplevelsen, eller er det bare et salgstrick?

Til låns fik vi på redaktionen Samsungs 55 tommer UHD 8500 kurvede model til cirka 24.000 kroner.

I pakken finder man selve det buede monster på 55 tommer, to fjernbetjeninger og Samsungs One Connect box, som jeg kommer tilbage til senere.

Selve fjernsynet er gigantisk og overraskende tungt. Det vil kræve en god, solid væg, hvis man regner med at hænge det op. Dog passer Samsungs skærm til 400 x 400 VESA vægophængs-standarden.

Dermed findes der mange forskellige vægophæng, som kan bruges, så det ikke kun er Samsungs løsning, der kan vælges.

Dog har Samsung valgt et minimalistisk design, som med en enkel og flot fod nok skal kunne pryde et fjernsynsmøbel eller to.

Samsung har i det hele taget valgt et meget enkelt og stilrent design, som ganske enkelt ikke skal stjæle fokus fra skærmen med de fire millioner pixels. Hardwaren er fast og stabil, og kanten rundt er dækket af metal, som giver en flot finish.



Det hører nok under petitesserne, men en samling som denne er simpelthen ikke i orden på et 24.000 kroners fjernsyn. Til den pris  skal alle detaljer være 100 procent i orden. Foto: Morten Sahl Madsen.


Desværre har Samsung ikke brugt tiden på at samle metallet ordentligt i hjørnerne, og det er i mine øjne ikke i orden, når man betaler 24.000 kroner for et tv. Det virker ikke skrøbeligt, men der er lige en millimeter metal mere, end der burde.


One Box to rule them all
Til selve fjernsynet er der overraskende få udgange. Faktisk er der kun en strømindgang og en displayport, som fører ned til Samsungs One Connect Box.

Her samles i stedet alle de indgange, som man måtte ønske sig, og boksen er lavet, så der ikke skal hænge fem/seks ledninger ned bag fra skærmen. Den behøver ikke at være synlig, for at fjernbetjeningerne virker.



One Box Connect: Boksen hvor al fjernsynets kraft og udgange sidder. Kommer der i fremtiden en grund til at opdatere softwaren, kan man nøjes med at udskifte boksen her.

Samtidig ligger alle stik gemt af vejen, så man i princippet kun har to stik fra selve fjernsynet: Strøm og displaystik. Specielt en god ide, hvis man har hængt fjernsynet op på væggen. Foto: Morten Sahl Madsen.


Derfor kan du uden problemer gemme boksen væk i en skuffe under tv’et eller på et tv-bord.

Boksen har alle de indgange, som man kan forvente fra et moderne tv, og det er slet ikke nogen dum idé at gemme det hele væk. Min eneste kritik er, at der ikke er en usb-indgang i selve fjernsynet. Jeg skal altså ned og finde boksen for at sætte et usb-stik i, og det kan være noget bøvl.

Boksen har det dog også med at blive meget varm. Den har en intern blæser til at køle, hvilket man kan høre, så snart man tænder tv’et, og den bliver virkelig varm – og meget hurtigt. Lyden fra blæseren er ikke så høj, at den overdøver tv’ets lyd, men varmen er voldsom nok til, at man skal tænke over, hvor man placerer boksen.

Grunden til, at boksen bliver så varm, er, at det er i boksen, at al processorkraft til fjernsynet ligger. Det betyder også, at er fjernsynets quad-core ikke længere god nok, eller kommer der i den nærmeste fremtid en anden stor opdatering, kan man klare sig med kun at udskifte boksen (for en mindre pris) og ikke selve skærmen.

Ideen er rigtig god, og det stiller på sin vis forbrugerne i en bedre situation. Da producenterne sidste år udkom med deres første generation af 4K skærme, var de ikke udstyret med HDMI 2.0.

Med HDMI 2.0 kan frameraten på billedet komme over 30 fps, men det betød altså også, at firstmoverne, der købte den første generation af fjernsyn, stod tilbage med et mindre godt produkt. Sker noget lignende igen, kan man altså blot udskifte boksen. Smart.



Billedet er så vanvittig skarpt, at selv helt tæt på kan man næsten ikke skille de forskellige pixels fra hinanden. Foto: Morten Sahl Madsen.



Fjernsynet kan også afspille 4K materiale fra Youtube, men selv på verdens største videotjeneste er det sparsomt med materiale, og det kræver en noget voldsomt internetforbindelse, før den kan hente de mange millioner pixels uden voldsom buffertid. Foto: Morten Sahl Madsen.


Skærmen … åh den skærm
Nok om designet. Vi ser primært på skærmen af to grunde: 4K og kurven.

Før mødet med Samsungs tv havde jeg kun set 4K et par enkelte gange. Første gang var på en fabrik i Shenzhen, hvor jeg så, hvordan de gigantiske paneler bliver bygget til fabrikanten TCL, der ofte samarbejder med Samsung.

Men selv om jeg har set et 4K-billede før, bliver jeg stadig lige imponeret.

Som en port ind til en anden fantasiverden – til Narnia, Nibiru eller Norge – lokker skærmens livlige farver og skarphed mig til sig. Mine fedtede fingre berører skærmen, blot for at konstatere, at det ikke er virkeligt. At det bare er et billede.

Sådan er det hver gang. På fabrikken i Kina fik jeg at vide, at jeg ikke måtte røre skærmen, og jeg fik kun ganske få minutter med vidunderet.

Denne gang har jeg haft halvanden uge, og jeg har nydt det.

TV’et blev sat op til internettet, og jeg fik startet Netflix, som er en af de få platforme, som rent faktisk tilbyder 4K. Sammen med et USB-stik med et par testvideoer fra LG (de eneste jeg kunne finde, der kunne ligge på en fire gigabyte Usb-stik), forsvandt jeg ind i en anden verden.

I dette parallelunivers er hudorme på en ældre mands kinder dybe dale og ikke bare små prikker, og her kan man også se samtlige små fimrehår på en flue.

Sagt på en anden måde: Billedet er skarpere end virkeligheden.


En flot 3D-mulighed
Fjernsynets indbyggede 3D mulighed var desuden skarp og flot.

Og selv om nogle forbander aktiv 3D for at kræve batterier, var jeg selv vild med det. Smuk og flot 3D, og som samtidig kan bruges til et par sjove gimmicks.

For når det bliver søndag aften, og de evige diskussioner begynder med, om der skal ses Super Liga eller Super Nanny, så kommer Samsung med en relativ smart løsning. 3D virker normalt ved, at hvert øje modtager to forskudte billeder, som sammenflettes med brillerne.

Denne teknologi tager Samsung og vender om, så fjernsynet udsender to billeder: Et af fodboldkampen og et af realityshowet, men med brillerne kan du kun se et af billederne, imens din bedre halvdel kan nyde det andet program med sine briller. 

Det er faktisk smart – hvis man kan leve med, at sofahyggen bliver omdannet til et enmandsshow. Personligt ser jeg mit fjernsyn som et socialt samlingspunkt og ikke som et sted, hvor man bare sidder og laver hver sit.



Fjernsynet er selvfølgelig et smart-tv, så man kan hente en god bunke apps. Pre-installeret er blandt andet Skype og Netflix. Skype bruger fjernsynets indbyggede kamera, som er gemt væk i en smart mekanisme, når det ikke bruges. Samme kamera bruges til motion tracking, så man kan bevæge hænderne for at navigere i menuerne. Det fungerer okay, men den geniale fjernbetjening er bedre.


Opskalering af Full HD til Ultra HD
4K’s største problem har tidligere været prisen.

For to år siden kostede en 4K-skærm over 100.000 kroner. Prisen er nu faldet gevaldigt, så i stedet er 4K’s største akilleshæl nu indholdet. Der er ganske enkelt for få platforme, som reelt tilbyder indhold til det høje, men flotte format.

Samsung er bevidst om dette og tilbyder blandt andet seks måneders Netflix, en af de få 4K-streamende platforme på markedet, ved ethvert køb af en 4K-skærm.

Samtidig kan det koreanske tv opskalere Full HD indhold op til 4K, der også kaldes 2.160p. Det fungerer ganske udmærket, og selv om det aldrig bliver lige så flot som reel 4K, afspiller fjernsynet sagtens lavere opløsninger på fin vis.

4K er utvivlsom kommet for at blive, selvom der endnu ikke er vildt mange platforme, som afspiller 4K.

Det kræver dog et lidt specielt setup i stuen. Den optimale afstand er ifølge Toshiba mellem 1,5 til 2,5 meter – og det er for ‘almindelig’ HD på 1.080p.

En glimrende graf fra en af internettets mange teknologiske nørder viser, at du kun skal sidde én meter fra en 55 tommer 4K-skærm for virkelig at kunne drage fordel af 4K-opløsningen.

Hvorvidt det er sandt, skal jeg ikke kunne sige noget om, men jeg er enig i, at man skal være tæt på skærmen for virkelig at nyde det flotte billede. Langt de fleste danskere sidder noget længere væk fra deres skærme. Måske et levn fra mødre, som mente, at man fik firkantede øjne af at sidde for tæt på.

Måske en af grundene til, at specielt en computermonitor giver god mening med 4K. Sådan en kan du læse mere om her.

Mange af de videoer, som bliver brugt til at fremvise 4K-materiale, er gigantiske, ufiltrerede filer på flere hundrede gigabyte – noget som du aldrig kommer til at kunne købe, og der vil gå mange år, før der kan blive streamet i en lignende kvalitet – selv i 4K.



Dette er uden tvivl den bedste fjernbetjening, jeg nogensinde har brugt. Som en anden tryllestav kan jeg navigere rundt på skærmen, og pludselig giver et on screen tastatur langt mere mening. Foto: Morten Sahl Madsen.


Genial styring af softwaren
Til at styre fjernsynet har Samsung stillet to forskellige fjernbetjeninger frem.

Den ene er en gave til menneskeheden. Har man tidligere skullet se Youtube på et smart-tv, har man krampagtigt skullet presse sig igennem et onscreen tastatur med piletasterne på fjernbetjeningen, eller man har haft et tilhørende tastatur til at ligge på bordet.

Men Samsung gør noget magisk. Det virker mest af alt, som om selskabet har set Nintendos Wii Remote eller Playstations Move controller og har tænkt “Det der vil vi også kunne.”

Og det kan Samsung.

Holder man fingeren inde på det dedikerede område på fjernbetjeningen, bliver det hele til en forlænget imaginær pind, så man kan vælge på skærmen – fuldstændig som på en Wii Remote. Det fungerer helt igennem fantastisk. Der fulgte også en mere traditionel fjernbetjening med, men jeg pakkede den ikke engang ud af plastikken – jeg var forelsket i den anden.



Kurven er en gimmick – i hvert fald på denne størrelse skærm. Jeg er ikke i tvivl om, at på en større skærm har det kurvede look en væsentligt større effekt, men er 55 tommer dit valg, så er det spild af penge. Foto: Morten Sahl Madsen.


Er kurven de mange penge værd?
Spørger du mig, om det buede udseende er de mange penge værd, er svaret nej.

Kurven giver et helt unikt og flot design, som jeg har svært ved at sætte en finger på.

Jeg testede som nævnt Samsungs 55 tommer buede skærm, og selv om jeg godt kunne se, at billedet virkede lidt mere levende, hvis jeg sad med den helt rigtige afstand, så det passede med skærmens bue, var jeg stadig ikke overbevist.

Mest af alt blev jeg irriteret over det forvredne genskin, som skærmen viste af stuen bag mig. Genskin er i forvejen hamrende irriterende, så forestil dig når genskinnet ligner en verden på LSD. Jeg blev faktisk lidt rundtosset af at kigge på den slukkede skærm for længe.

Nu skal man normalt ikke sidde og kigge på en slukket skærm, men et slukket tv er stadig en del af en stues inventar, og jeg ville blive generet voldsomt af det.

Den kurvede skærm skulle give billedet en omkransende følelse og samtidig eliminere dårlige betragtningsvinkler for dem, som ikke sidder i midten af kurven.

Men jeg mærkede det ikke synderligt. Jeg er sikker på, at hvis man så et 65 eller 85 tommer kurvet, som Samsung også laver, var det en helt anden sag.

Jeg ville hellere have, at skærmen var flad. Mest af alt på grund af prisen. En lignende 55 tommer skærm med 4K-opløsning fra Samsung koster fra 13.995 kroner og op – altså godt 10.000 mindre end storebroderen med de kurvede former.

Plus:

  • Helt igennem vidunderligt billede
  • Lækkert design på trods af enkelte småfejl
  • Nemt interface
  • Nytænkt fjernbetjening

Minus:

  • Kurven giver ikke mening på så “lille” en skærm
  • Der er næsten ingen 4K materiale
  • En høj pris

Karakter:



Konklusion
Det er virkelig en vurderingssag, om man finder det pengene værd.

Jeg kan ikke andet end rose Samsungs skærm for alt, hvad det har i sig. Et gennemført og velfungerende Smart-TV-system, en helt igennem smuk skærm – både til 4K og til Full HD og en ganske udmærket lydoplevelse.

Men jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge kurven til. Som tidligere nævnt er jeg slet ikke i tvivl om, at hvis skærmen var større end 55 tommer, så ville det have en langt større effekt. Dette bliver bekræftet af flere udenlandske medier, som har haft fingrene i 65 tommer versionen af fjernsynet.

Overvejer du et 4K-tv – og måske endda et buet – så gå ned i den nærmeste fjernsynsbutik og stil dig foran fjernsynet.

Passer det til din stue, hvis du skal sidde i den optimale afstand? Kan du personligt se en forskel? Og til sidst: bed en sælger om at se noget andet indhold end det, der allerede vises på skærmen. Ofte er det i en langt højere kvalitet, end det er muligt at vise derhjemme.

Kan du mærke en forskel i det kurvede design? Og hvis ikke, så overvej en billigere 4K-model uden buen.

Vær også bevidst om, at der ikke er særlig meget 4K-materiale på markedet i øjeblikket. Fjernsynet opskalerer Full HD film virkelig godt, og det er en bedre oplevelse end på et almindeligt 1.080p-fjernsyn, men man køber det for at se på 4 millioner pixels.

Det ville være som at købe en espressomaskine, som man ikke kan lave espresso på, men i stedet laver en djævel af en sort kaffe: Godt, men ikke hvad du købte den til.

Læs også:

Test: Samsung monitor giver dig [b]4K opløsning på skrivebordet til overraskende lav pris

Netflix klar med ny streaming-teknologi: Fire gange klarere end HD

[/b]

Posted in computer.

Åben krig om mobilbetalinger: Så meget er på spil for de danske banker




ComputerViews: Det er ikke for sjov skyld, at 81 danske pengeinstitutter slår pjalterne sammen om mobil-betalings-løsningen Swipp som udfordrer til Danske Banks gigantiske mobil-succes, Mobilepay.

Det kan du læse mere om her: 81 danske pengeinstitutter vil have Mobilepay ned med nakken.

De 81 danske pengeinstitutter er bekymrede, og de er parat til at sætte alt ind på at få løbet gang i deres mobilbetalings-løsning, Swipp, der i dag har blot omkring 300.000 brugere.

Siden lanceringen for 14 måneder siden 1,2 millioner brugere nemlig taget Danske Bank-løsningen til sig.

Det svarer til omkring 85.000 nye brugere om måneden i gennemsnit – altså en meget glubsk fortæring af et marked, der tydeligvis har været klar til en løsning af denne type.

Det åbne spørgsmål er derfor, om ikke de 81 Swipp-banker er for sent på den.

Den rigtige løsning
Den meget store fremgang for Mobilepay understreger, at Danske Bank så rigtigt, da banken lancerede sin velfungerende og enkle betalings-løsning i foråret sidste år.

Banken så også tydeligvis rigtigt, da den besluttede sig for at gøre Mobilepay anvendelig for alle danskere – og ikke kun bankens egne kunder – så privat-kunder i alle danske banker kan anvende Mobilepay til at overføre penge til og fra deres konti. Det har sikret, at udbredelsen har spredt sig som ringe i vandet fra bruger til (ny) bruger.

Forude venter eksempelvis en aftale med Dansk Supermarked, så Mobilepay kan anvendes til at betale med i supermarkedet.

Vigtigt er det imidlertid også, at erhvervskunder skal være kunder i Danske Bank for at anvende Mobilepay – som danskerne altså i dag har taget til sig.

Det betyder, at konkurrenterne er begyndt at frygte, at (i hvert fald nogen af) deres erhvervskunder skal kunne finde på at overveje at skifte bank for at komme over på Mobilepay – alene fordi deres kunder (og deres kunder) anvender løsningen.

Stærk position
Det giver Danske Bank en særdeles stærk position på markedet, som Swipp-bankerne kan få svært ved at udfordre.

Ganske vist har de 81 Swipp-banker – der tæller store Danske Bank-rivaler som Nordea og Jyske Bank – omkring tre millioner privatkunder, hvor netbank-kunderne har mulighed for at tage Swipp til sig.

Men mange af disse anvender allerede Mobilepay, og hvorfor skulle de skifte?

Hvilken ‘killer feature’ har Swipp, der skal få brugerne til at droppe Mobilepay (som alle vennerne måske også har) og skifte til Swipp?

Det spørgsmål blæser indtil videre i vinden.


Artiklen fortsætter på næste side…


Posted in computer.

Kan denne TDC-tjeneste få dig til at droppe Netflix?




Efter sommerferien lancerer TDC sin nye tjeneste Blockbuster, hvor man kan leje eller købe nye film og de nyeste sæsoner af de populære tv-serier, når man har set de gamle sæsoner på streamingtjenester som Netflix, HBO eller TDC’s egen YouBio. Det skriver Politiken.

TDC har købt navnet af den tidligere udlejningskæde i Danmark og lader Blockbuster genopstå som en filmbutik på nettet – som et supplement til streamingtjenesterne.

En ny undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke viser, at 29 procent af de danske husstande i dag abonnerer på Netflix, 11 procent på Viaplay, 6 procent på TV 2 Play og 4 procent på HBO Nordic.

TDC’s tjeneste YouBio er ikke målt i undersøgelsen, men TDC-direktør Ulf Lund vurderer, at YouBio “ligger i anden division sammen med HBO og TV 2 Play”.

“Der er ingen tvivl om, at Netflix har fået enormt godt fat og langt flere brugere, end nogen havde forestillet sig, og vi andre må se os slået. Så kan man spørge, om vi ikke bare skulle have ladet være med at lancere YouBio for halvandet år siden, men vi anede ikke, hvad det var, vi var oppe imod dengang, og vi har lært enormt meget af at være med. Og med den nye tjeneste gør vi det bedre, end vi gjorde første gang,” siger mediedirektør i TDC Ulf Lund til Politiken.

“Vi troede, at det var smart”
Blandt andet har TDC lært, at det var en fejl at blande abonnementsfilm og lejefilm i den samme tjeneste, som man har gjort på YouBio.

“Vi troede, at det var smart. Men det, vi har fået allermest kritik for, er, at kunderne har følt sig snydt, fordi de har troet, at de for 99 kroner om måneden fik adgang til alle de film og serier, de gerne ville se. Og når de så kom ind på tjenesten, opdagede de, at den film, de gerne ville se, faktisk kostede ekstra. Det tager vi konsekvensen af nu ved at skille lejefilmene ud og lægge dem over på Blockbuster-tjenesten, så YouBio bliver en ren abonnementstjeneste,” siger Ulf Lund.

Digital analytiker Claus Bülow Christensen fra firmaet Global Connect er skeptisk i forhold til, hvor stærkt Blockbuster-brandet er i dag.

“Det ville have været en rigtig god idé at købe det brand for 1-2 år siden til en online videotjeneste, for Blockbuster-brandet har stået fantastisk stærkt i den danske filmforbrugende befolknings øjne. Men jeg tror, at mange i dag har fået et dårligt indtryk af brandet, fordi det til sidst blev synonymt med hendøende videobutikker og tristhed,” siger Claus Bülow Christensen til avisen.

Men hvis TDC “putter rigtig mange penge i” at få en velfungerende tjeneste op at stå, der kan ses på mange platforme og bliver markedsført rigtigt, har de “måske en chance,” vurderer Claus Bülow Christensen.

Læs også:

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps



Posted in computer.

Microsoft træffer vigtig beslutning med Internet Explorer




Developers, developers, developers!

Sådan råbte og skreg nu forhenværende Microsoft-topchef Steve Ballmer engang i en tale til nogle tusinde softwareudviklere.

Og selv om Ballmer såmænd nok var seriøs nok med sit budskab, har Microsoft stadig et stykke arbejde at gøre, når det drejer sig om at få udviklerne til at bruge deres kostbare tid på bestemte Microsoft-teknologier.

Et eksempel er browseren Internet Explorer, der i dag er overhalet af Googles Chrome som verdens mest anvendte browser.

Nu forsøger Microsoft med en ny Internet Explorer Developer Channel at styrke opmærksomheden på IE fra udviklernes side.

“Developer Channel tilbyder dig en version af browseren, så du kan udforske og teste kommende funktioner og understøttelsen af web-standarder, der er under udvikling,” skriver Microsoft selv.

Derfor er det en god idé
IE-tiltaget bliver vel modtaget af blandt andre IDC-analytiker Al Hilwa.

“Markedet har ændret sig, og IE sætter nu ikke længere browser-agendaen,” udtaler han til vores amerikanske søstermedie cio.com.

“Så alt hvad de gør for at holde liv i økosystemet og holde en kvalitet på sider og apps, der fungerer med IE, er godt for alle.”

Microsoft er dog ikke ene om at tilbyde den slags indsigt i nye browser-teknologier og -funktioner til udviklerne.

Både Google og Mozilla har samme tilgang til at forsøge at vinde udviklernes gunst.

Al Hilwa udtaler til cio.com, at ikke mindst indsigten i HTML5 bør være i fokus hos browser-leverandørerne.

“Det er så bredt og udvider sig så meget, at det faktisk er umuligt at implementere alt i HTML5, så browser-leverandørerne udvælger de stykker, som de ønsker at implementere,” lyder det fra IDC-analytikeren.

I den seneste opgørelse over browsernes markedsandele fra statistikfirmaet Statcounter har Chrome på førstepladsen en markedsandel på 45,6 procent.

IE har 20,78 procent, og Firefox har 18,72 procent.

Det er kun få år siden, at Internet Explorer var den klart mest dominerende browser.

Læs også:

Microsoft lapper 57 huller i Internet Explorer

The missing link i app stores: HVordan hindrer vi det totale kaos



Posted in computer.