Daily Archives: June 18, 2014

Tal fra analysefirmaet IDC viser, at det danske pc-salg i årets første kvartal steg med hele 14 procent sammenlignet med samme kvartal året før. Dermed kan udløbet af Windows XP være med til at give den traditionelle pc en uventet comeback, efter at markedet over en lang periode har været ramt af kronisk permafrost og tilbagegang.

Det er især virksomhederne, der har haft tegnebogen oppe for at investere i nye computere. Ifølge IDC steg pc-salget til erhvervskunderne i første kvartal med hele 22 procent, mens privatmarkedet “kun” opleverede en stigning på fire procent.

Senioranalytiker i IDC Anders Elbak peger på, at mange kunder vælger at bide i det sure æble og købe ny hardware i stedet for at nøjes med en opgradering af software.

“Det kan næsten ikke svare sig at købe en selvstændig Windows-licens, når du kan få en ny Windows-pc for et relativt lille beløb. Hvis man alligevel forventer, at pc’en skal skiftes næste år, er det dumt at købe en licens til den gamle pc nu, med risiko for at det ikke nødvendigvis fungerer 100 procent, når man skal installere nye konfigurationer om et år,” siger Anders Elbak.

“Så det er de færreste virksomheder, der kører videre med XP. Vi har ganske vist set eksempler på nogen, der har valgt at betale sig fra det med særlig support, men det jo ret dyrt. Så for mange er det er en nødvendighed at opgradere fra XP,” siger han.

Det stigende pc-salg er sød musik i ørerne på de danske it-forhandlere. De har traditionelt brugt salg af computere som et effektivt brækjern til at få kunderne i tale, når det gælder den infrastruktur af netværk, servere og storage, som binder virksomhedernes it-setup.

Hos forhandlerkæden CBC nikker direktør Peder Hvejsel genkendende til de positive tal fra IDC. Og han er helt enig i, at udløbet af Windows XP er stærkt medvirkende til det stigende salg.

“Det er store mængder af XP-maskiner, der står derude, og det er helt klart, at det har givet en pænt øget efterspørgsel. Usikkerheden og Windows XP får folk til at reagere, og det er jo ikke opgraderinger, de går efter. Vi sælger nye computere. Det gælder også på privatmarkedet, hvor kunderne har brug for et styresystem, der understøtter NemID,” siger Peder Hvejsel, som dog tvivler på, at XP-effekten på pc-salget kan holde længere end året ud.

“Vi skal være glade for, at det giver et løft her i indeværende år. Men det er reelt et 2014-fænomen, og det er ikke markedet generelt, der løfter sig. Vi får snarere en top, og på et eller andet tidspunkt er efterslæbet indhentet,” siger Peder Hvejsel.

Han ser samtidig gode muligheder for de omkring 60 selvstændige CBC-forhandlere til at udnytte lejligheden til at tale med kunderne om større opgraderinger at hele deres it-setup.

“Det skubber på, at man som kunde får kigget på sin serverinstallation, eller at man går over til en cloud-løsning. Så på den måde giver det også en mulighed for at få en dialog med kunderne om, hvordan deres it-setup skal udvikles fremadrettet,” slutter Peder Hvejsel.

Læs også:

Her er den ultimative overlevelsesguide til Windows XP

Tre overraskende facts om det danske pc-marked

Ni grunde til at sige nej: Brugerne klamrer sig til XP

Fyringsrunden i Jyske Bank fejer igennem it-afdelingen for den tidligere Spar Lolland, der hidtil har haft til huse i primært Nakskov på Lolland, der i forvejen er hårdt ramt af arbejdsløshed og nedgang.

I alt er seks it-medarbejdere i Nakskov blevet opsagt.

“It-medarbejderne i Spar Lolland har primært beskæftiget sig med en række særlige opgaver under Spar Lolland, som nu er forsvundet med konverteringen. Så derfor har vi ikke brug for dem længere,” siger Leif Flemming Larsen, bankdirektør for it i Jyske Bank.

Han henviser til, at Spar Lollands it-systemer nu er blevet konverteret til Jyske Banks systemer, efter at Silkeborg-banken købte Spar Lolland for et par år siden.

De seks opsagte it-folk i Nakskov har forvaltet og udviklet på Spar Lollands it-systemer.

Grundlaget har været SDC samt forskellige egen-systemer, som Jyske Bank nu har valgt ikke at fortsætte med.

Leif Flemming Larsen peger desuden på, at afstanden mellem Silkeborg og Nakskov er stor.

“Vi har jo det problem, at de [Spar Lollands it-folk, red.] har siddet i Nakskov og København, mens vores egne folk sidder i Silkeborg, og vi har på forhånd vurderet, at de ikke ville flytte denne vej,” siger han.

Der har nemlig løbende været slået it-stillinger op i Silkeborg i de senere år, men ingen af it-folkene i Nakskov har reflekteret på nogen af dem, fortæller han.

“De har haft mulighed for at søge, men ingen har gjort det, og det kan man jo også godt forstå, da det jo ville kræve en flytning fra en landsdel til en anden,” siger Leif Flemming Larsen.

Jyske Bank har desuden benyttet sig af anledningen til at opsige enkelte it-folk i hovedkvarteret i Silkeborg.

“Vi har her haft nogle funktioner, der alligevel skulle reduceres, og det har vi nu benyttet denne lejlighed til,” fortæller bank-direktøren.

Hertil kommer, at Jyske Bank outsourcer it-driften af BRFKredit og de 20 mand, der hører til, til JN Data.

Udviklingen af realkreditsystemerne bliver liggende i BRF, mens alt arbejdet med udvikling og drift af koncernsystemerne samles i Silkeborg i afdelingen ‘Forretningskoncepter.’

“Vi er i gang med denne organisations-ændring, og nu kommer der til at gå et stykke tid, inden vi begynder at kigge på, hvordan vi kan rationalisere yderligere,” siger Leif Flemming Larsen.

Han forventer, at konsolideringen af it-setuppet er endeligt på plads inden for et til to år.

“Noget af det skal igennem en egentlig konvertering, mens andet bare skal over på en anden platform. I første omgang kører vi nu videre et stykke tid, inden vi begynder at rationalisere,” siger han.

Betyder det, at der komme flere it-fyringer i Jyske Bank?

“Ja, der vil komme mere. Når vi er færdige med konverteringen af BRFbank, vil der nok være nogle medarbejdere, der skal finde anden beskæftigelse enten inde i eller uden for koncernen. Det samme gælder de medarbejdere, der arbejder med koncernsystemer i BRF, som skal lægges sammen med Jyske Banks koncernsystemer. Når den sammenlægning er færdig, vil de også skulle finde anden beskæftigelse enten inden i eller uden for koncernen,” siger Leif Flemming Larsen.

Læs også: It-folk rammes i stor fyringsrunde i Jyske Bank.

Skolerne i Malmø var ellers klar til at hoppe over på Googles online-skriveprogram.

Men Datainspektionen, som håndhæver de svenske borgeres ret til privatliv på internettet, mener, at aftalen bryder svenske regler om persondatahåndtering, og derfor må aftalen med Googles skytjeneste enten ændres eller stoppes helt.

“Skolens udvalg har gjort et grundigt og godt stykke forarbejde i sin kontrol af loven med Google, men der er stadig fejl i kontrakten, som skal løses inden en aftale,” siger Datainspektionens advokat Ingela Alverfors i en pressemeddelelse.

Googles ret til information
Kritikken fra den svenske datamyndighed er især rettet mod det kontraktmæssige vilkår for, hvordan Google må anvende de personlige oplysninger, som skolen måtte lagre i skytjenesten Google Apps for Education.

“Det er vigtigt, at kontrakterne er klare, udførlige og ikke er til fortolkning,” skriver Datainspektionen i sin rapport, og påpeger, at Malmøs kontrakt med Google på dette punkt er uklar og vanskelig at forstå.

Sidste år blev en skole i Sollentuna ved Stockholm stoppet, da den forsøgte at lave en lignende aftale.

Også andre skoler rundt om i Sverige har måttet bide i det sure æble. Dog har Göteborg kommune kunnet gennemføre aftaler med Google, da denne kommunes aftaler er mere udførlige omkring netop videregivelse af information.

I Danmark prøvede Odense Kommune igennem flere år at få en aftale med Google, men opgav til sidst, da det ikke var muligt at få gennemført en såkaldt “databehandleraftale”, der lever op til lovgivningen på området.

Danske forældre er bekymrede
Googles absolutte levebrød er information om selskabets brugere, som så kan bruge til at målrette reklamer.

Men når brugerne pludselig bliver skoleelever, kan det godt give nervøse træk ved forældrenes øjne. Det viser en undersøgelse fra Epinion, bestilt af Microsoft, i hvert fald.

Her svarede 26 procent af de adspurgte forældre, at de var nervøse for, hvordan de firmaer, der leverer tjenester til brug i folkeskolen, håndterer deres børns data.

Op imod 53 procent af de adspurgte mente samtidig, at det ikke er okay, at selvsamme it-firmaer bør have lov til at anvende disse data kommercielt.

I aftalen fra Göteborg, hvor Google Apps for Education blev godkendt, lover Google blandt andet, at alle data vil være fuldstændig slettet fra Googles skytjenester inden 180 dage, og at data på intet tidspunkt må blive brugt til andet end det, som er aftalt med Göteborg kommune.

Læs også:

Google Apps-gennembrud: Ny aftale kan få stor betydning

Stor cloud-test: Office 365 versus Google Apps i 2014

Nej til Google Apps igen: Kommune må ikke gå i skyen

Den nye malware hedder ‘Dyreza’ eller ‘Dyre’ og bygger på man-in-the-middle-metoden.

Her kan hackeren via malwaren opfange web-trafik og dermed vitale netbank-oplysninger, selv om brugerne tror, at de anvender en krypteret forbindelse til deres netbank.

‘Browser hooking’
Dyreza anvender en metode, der hedder ‘browser hooking,’ hvor computeren kompromitteres, så ukrypteret data kan opsnappes, og hvor malwaren dernæst griber ind, hvis brugeren forsøger at oprette en sikker SSL-forbindelse med et website.

Det gør, at Dyreza vil omdirigere brugere, der logger ind på en sikker netbank, så brugeren i stedet kommer hen til Dyrezas egne servere, lyder det fra sikkerheds-eksperten Ronnie Tokazowski fra sikkerhedsselskabet PhishMe.

Danske Peter Kruse fra sikkerhedsselskabet CSIS skriver i en post, at Dyreza fungerer ligesom Zeus, men at malwaren ikke er i direkte familie med Zeus.

“Malwaren leveres gennem spam-kampagner,” skriver han.

Findes i Riga
CSIC har lokaliseret nogle af Dyrezas såkaldte command-and-control-servere, som CSIS har skaffet sig adgang til.

Her har sikkerhedsfolkene fundet konti beregnet til malkning af ofrenes bankbøger – de såkaldte ‘money mule-konti’ – med adresse i Letlands hovedstad, Riga.

‘Money mules’ er personer, hvis konti anvendes til kortvarig opbevaring af stjålne penge, før pengene skippes videre til endestationen.

Ifølge Peter Kruse er det dog uklart, om de pågældende lettiske ‘money mules’ beholder pengene, eller om de blot lejer deres konti ud til andre, som det var tilfældet med forretningsmodellen bag Zeus.

Sådan lyder starten på et blog-indlæg fra Teslas administrerende direktør Elon Musk, hvor han frigiver alle Teslas patenter.

Elon Musk er en it-mand, der har investeret store summer i elbilen, og det har senest udmøntet sig i model S, som Computerworld har set efter i sømmene.

Du kan læse mere om Tesla S her: Test: Tesla S er køreglæde og gadget i en fantastisk pakke

Indtil videre har blandt andre BMW og Nissan booket møder med Tesla for at høre nærmere om, hvad frigivelserne af patenterne betyder. 

Open source med ædle hensigter
Ifølge Tesla-bloggen er det troen på, at open source-strategien vil give elbil-branchen og -teknologien et solidt spark fremad, der driver frigivelsen.

Læs også: It-mandens næste projekt: Sådan bygger du din egen open source-elbil

“Vi grundlagde Tesla for at skabe en hurtig og bæredygtig transportkilde. Hvis vi skaber en vej fyldt med landminer for elbilerne i form af patenter, handler vi i strid med vores oprindelige intentioner,” skriver Elon Musk.

Han skriver videre, at Tesla ikke vil starte søgsmål mod andre, der ønsker at bruge patenterne – hvis de altså har ædle hensigter.

Tesla har patenter på en række landvindinger indenfor produktionen af bilerne.

Disse patenter er registreret, fordi firmaet tidligere var bange for, at de eksisterende bilproducenter ville kopiere Tesla og bruge deres massive produktionskapaciteter til at køre i cirkler omkring Teslas opfindelser.

“Men sådan er det ikke blevet. Produktionen af elbiler er stadig alt for lav. Det er langt under en procent af de biler, der produceres, som er elektriske. Det er kun få af de store producenter, der bygger elbiler,” skriver han.

“Vores konkurrenter er ikke de andre elbiler på markedet, men de enorme mængder køretøjer, som benytter fossile brændstoffer.”

Flere biler giver flere kunder
Så hvis du vil bygge en elbil, kan du nu frit trække på de teknologiopfindelser, som Teslas ingeniører har fundet på.

Læs også: Her er verdens sejeste elbil

En anden fordel ved, at det generelle elbil-marked vokser globalt, er, at køberne bliver mere åbne overfor teknologien og derved tænker på dem som biler og ikke elbiler, næste gang der handles køretøj.

I Danmark er elbiler stadig et særsyn, selv om de ikke er belagt med den samme afgift, som gælder for benzin- og dieselbiler.

Læs også:
Ny monster-elbil er en ren Tesla-dræber

Se vores store galleri af Tesla Model S

 Video: Sådan virker kæmpe-skærmen på Tesla S

En af de funktioner i iOS 8, der ikke blev talt så meget om på udviklerkonferencen WWDC, men som faktisk er ganske interessant, er auto-login.

Auto-login i iOS 8 betyder, at brugerne i langt mindre grad end tidligere skal bøvle med at logge ind i forskellige apps og med at huske brugernavne og adganskoder.

Apple har i et stykke tid tilbudt at opbevare brugernavne og adgangskoder i Safari som en del af iCloud.

Det betyder, at man kan logge automatisk ind på en webside fra iPhonen, hvis man tidligere har været logget ind fra en iPad – og omvendt.

Det er denne service, som app-udviklerne nu også får mulighed for at koble deres løsninger op på.

Sådan fungerer det
Ifølge 9to5mac.com kan apps anvende Safaris Autofill-funktion.

Det vil betyde, at man efter at have været på Facebook på en Mac ikke behøver at skulle huske brugernavn og password, når man ønsker at anvende iOS-app’en fra Facebook.

Rent teknisk fungerer det ifølge 9to5mac.com ved, at udviklerne føjer en ekstra fil til tjenestens webside og lidt ny kode til app’en, hvorefter Apple kan se, at der er en forbindelse og tilbyde auto-login.

ZDNet skriver, at den nye auto-login-funktion fra Apple også vil sætte en stopper for problemet med, at apps, man allerede har været logget ind på, pludselig beder om brugernavn og adgangskode igen.

Findes mange løsninger
De fleste brugere af både apps og webtjenester kender nok til problemet med, at man efterhånden har fået oprettet så mange brugerkonti og passwords, at det kan være svært at huske dem.

Den problemstilling bliver lidt mindre med den nye funktion fra Apple.

Begrænsningen er naturligvis, at den kun relaterer sig til Apples univers, så kører man med en pc og en iPad, kommer man ikke så langt.

I det tilfælde findes der heldigvis en stribe andre tjenester, der kan hjælpe dig med at huske brugernavne og adgangskoder på en sikker måde.

Blandt tjenesterne kan nævnes 1Password og Lastpass, der begge er meget populære og generelt fungerer godt.

Det er i øvrigt også langt fra alle versioner af iPhone og iPad, der får mulighed for at installere det nye iOS 8 – se om din gadget får iOS her.

Læs også:

Her er de vigtigste erhvervsfunktioner i iOS 8 til iPhone og iPad

Apples nye super-teknologi til apps: Derfor deler Swift vandene

Kan du få iOS 8 – eller er dit Apple-grej forældet?