Daily Archives: June 24, 2014

Forskere slår fast: Pesticider er en global trussel mod biodiversiteten

De mest udbredte typer af sprøjtegifte på verdensplan er til skade for en lang række organismer i økosystemet. Det konkluderer en meta-analyse af 800 videnskabelige studier, som står foran udgivelse i tidsskriftet Environmental Science and Pollution Research.

Analysen sker på initiativ fra miljøorganisationen IUCN, der i 2011 samlede et hold af uafhængige internationale forskere for at få undersøgt betydningen af brugen af såkaldte systemiske pesticider: neonicotinoider og fiproniler.

Læs også: EU: Bi-dræbende pesticider skader menneskehjerner

Disse kemikalier bliver brugt som plantebeskyttelse mod insekter i landbruget og virker som en nervegift. De kan både virke øjeblikkeligt dødbringende og være skadelige for dyr selv ved lavt eksponeringsniveau over lang tid.

Kroniske skader kan være nedsat lugtesans, hukommelse eller frugtbarhed, større modtagelighed for sygdomme, besvær ved at flyve, adfærdsændringer og mindre indtagelse af føde.

En af de ledende forfattere af analysen, Dr. Jean-Marc Bonmatin fra det franske National Centre for Scientific Research, siger i en pressemeddelelse, at beviserne for skadelige effekter er klare:
Vi er vidne til en trussel mod produktiviteten både i naturen og i det opdyrkede miljø.

Læs også: Universitet på tilbagetog: Overdrev resultater om sprøjtegift og regnorm

»Langt fra at virke som beskyttelse for fødevareproduktionen truer brugen af disse midler den infrastruktur, som overhovedet gør produktionen mulig – nemlig forstøverne af planterne, levestedernes ingeniører og de naturlige sygdomsbekæmpere, som er selve hjertet i et velfungerende økosystem,« siger Jean-Marc Bonmatin.

De hårdest ramte grupper er hvirvelløse landdyr såsom regnorme, som er højt udsatte særligt gennem jord og planter. Derefter kommer gruppen af bestøvere som bier og sommerfugle, som er udsat for høj forurening både gennem luft, planter og vand.

Også fuglene er ifølge forskerne i fare, når de spiser afgrøder sprøjtet med de neorotoksiske stoffer, ligesom bestanden af krybdyr er faldet, fordi der er færre insekter til dem at leve af.

Læs også: Omstridt forsker: Roundup er 125 gange giftigere end antaget

Lederen af forskergruppen bag meta-analysen, Maarten Bijleveld van Lexmond siger i pressemeddelelsen, at fundene er alvorligt bekymrende.

»Det står nu klart, at neonicotinoider og fiproniler udgør en risiko for økosystemerne, der rækker ud over bekymring for bare en enkelt art. Det må virkelig vække regeringers regulative opmærksomhed,« siger han.

Neonicotinoider vakte allerede sidste år EU-Kommissionens opmærksomhed, da den besluttede at forbyde brugen af tre pesticider af denne type, som var mistænkt for at være skyld i nedgangen af bi-bestanden i Europa.

Det gav anledning til protester fra pesticidproducenterne. Denne nye meta-analyse møder da også kritik fra brancheorganisationen The European Crop Protection Association. Ifølge BBC News, beskylder de forfatterne for at være selektive i deres udvælgelse af studier til analysen.

Læs også: Kemi-giganter sagsøger EU for forbud mod pesticider

»Vi respekterer de forskere, som står bag denne undersøgelse. Men det ser ud som om, de er en del af en bevægelse, der har bragt nogle akademikere og NGO’er sammen, hvis eneste mål er at regulere eller forbyde neonicotinoid teknologi, uanset hvad videnskabelige resultater viser,« siger en talsperson fra organisationen til BBC News.

De neurotoksiske pesticider er ifølge forskerne bag analysen verdens mest anvendte insektbekæmpelsesmiddel. Disse pesticider udgør 40 procent af det globale marked, og indbragte i 2011 salg for mere end 2,63 milliarder amerikanske dollars.

Se video på 11 minutter om forskerholdet The Task Force on Systemic Pesticides resultater i meta-analysen:

Posted in computer.

Studerendes vildfarne raket styrter ned i hus

En tysk familie var heldigvis ikke hjemme, da en vildfaren raket opsendt af studerende fra det tekniske universitet Braunschweig i den tyske delstat Niedersachsen i søndags slog ned gennem taget i en villa, hvorefter den endte i børneværelset. Det skriver Norddeutscher Rundfunk (NDR).

Den 1,6 m lange og otte kg tunge raket, der var drevet af fast raketbrændstof, havde fløjet to tidligere ture uden problemer og er designet til at kunne flyve op til én km op og højst 800 meter væk fra opsendelsesstedet, en flyvestation. Derfor forsøger universitetet nu at finde ud af hvad der fik raketten til at flyve en hel kilometer væk fra opsendelsesstedet, hvor den uheldige villa ligger.


De studerende fra Technischen Universität Braunschweig havde to gange tidligere opsendt deres faststofraket uden problemer. Foto: ERIG e.V / TU Braunschweig

Stop for raketter

Universitetet havde sammen med flere myndigheder givet tilladelse til opsendelsen. Politiet undersøger nu hvorfor de studerende fik tilladelse til at opsende deres raket så tæt på et bebygget område. Teknisk Universitet Braunschweig opsender ikke flere raketter, før sagen er opklaret, oplyser universitetet til NDR.

Ud over børneværelset blev flere andre rum i huset beskadiget. Reparationsarbejdet er i gang, men det er stadig uklart, hvem der skal erstatte de omfattende skader på huset.

Se billeder fra raketnedslaget hos NDR

Posted in computer.

Blog: Offentlige it-projekter uden fælles standarder er giftige cocktails

Vi praler af at vi i Danmark er langt fremme på bølgen af it-brug og -udvikling, antallet af smartphone-brugere er bl.a. et af verdens højeste. De offentlige myndigheder har endvidere defineret en strategi for digitalisering også kaldet fællesoffentlig digitaliseringsstrategi (FODS).

Men hvordan går det med det offentliges evne til at standardisere sagsforløb, processer og spare tid og ressourcer, som digitalisering jo egentlig går ud på? I pressen hører offentligheden typisk om fatale projekter såsom POLSAG eller Amanda. POLSAG, som er en af de seneste skandalesager, var politiets sagssystem, som efter seks år og over 500 mio. kr. blev lukket.

Amanda var et it-system i Arbejdsmarkedsstyrelsen, og navnet Amanda er efterfølgende blevet synonym for it-skandaler. Projektet blev underskrevet i 1996 og efter forsinket igangsættelse og klarmelding, blev det lukket ned igen i 2008 med den begrundelse, at det var besværligt at anvende og ustabilt. Amanda har kostet mindst en milliard kroner.

Alt sammen for skatteydernes penge og uden nogen form for gevinstrealisering, som Statens IT-projektråd kalder de fordele og besparelser, som projektet skulle høste.

Men på trods af skandalesager gennemføres der fortsat en mængde it-projekter i offentlig regi, som offentligheden ikke hører så meget om. Disse gennemføres typisk i et samarbejde mellem offentlige myndigheder (udbyder, kunde og bruger) og private udviklere (leverandører). Formålet med disse er typisk forenkling af processer, understøttelse af sagsgange, afskaffelse af fysiske papirblanketter osv.

Det handler om mennesker, fælles forståelse for arbejdsopgaver og faglighed

It-systemet er blot et middel til at nå et mål. Derfor er det vigtigt, at offentlige myndigheder gør sig klart, hvad det er for gevinster, man ønsker at få ud af digitaliseringen. Et konkret eksempel på gevinster er Digital Post fra det offentlige. Alle virksomheder i Danmark fik et krav pr. 1. november 2014 om at oprette en digital postkasse således, at det offentlige kan kommunikere med virksomhederne elektronisk og dermed spare portoen, papiret osv. En gevinst for det offentlige der er til at tage at føle på.

Men når det kommer til gevinster for offentlige projekter som ”Fællesoffentlig Datafordeler” eller ”PDE -Digitalisering af miljøgodkendelser og tilsyn” kan det være sværere for almindelige borgere og virksomheder at gennemskue gevinsterne.

Begge projekttitler signalerer en vis kompleksitet, som alle it-projekter indeholder en eller anden form af. I min optik handler det om mennesker og fælles forståelse for arbejdsopgaver og faglighed. Jeg har oplevet samarbejder og haft kontakt med en række offentlige myndigheder igennem mange år og min erfaring fra samarbejdet med offentlige myndigheder er, at før projekter kan gennemføres til tiden, holde budget og leveres i rette kvalitet, skal de mennesker, der skal bruge løsningerne, involveres, have fælles forståelse af hvordan arbejdsopgaver positivt påvirkes, og have mulighed for at bruge deres faglighed på det pågældende område.

Jeg har i et konkret tilfælde, hvor kommunerne skulle blive enig om en ny digital sagsgang på miljøområdet oplevet, at det, som først forventedes løst af et stort komplekst it-projekt, viste sig at kunne blive løst af få relative enkle tilføjelser til et eksisterende system.

Ved at fokusere på hvilke ”need-to-have” faglige løsninger, der var behov for, viste det sig at dette kunne løse brugernes behov uden at skulle implementere de oprindelige ”nice-to-have”-løsninger. Generelt når f.eks. kommuner spredt over hele Danmark skal blive enige om nye sagsgange og om den ”fagligt rigtige måde” at behandle ”sagen”, er der tale om en meget stor forandringsopgave, som en fælles digitalisering af processen skal understøtte. Min erfaring er, at dette skal det offentlige gøre sig klart og sikre, at målet er enkelt og tydeligt for alle projektets brugere inden (komplekse) projekter indledes. Min erfaring på tidligere nævnte område er jo et godt eksempel på dette.

Værdien i de offentlige it-projekter skabes ved fagmedarbejdernes fælles accept af standarder

Processen kræver, at der er nok tid, kompetencer og ressourcer til stede i projektet, således at der kan opnås enighed om, hvad der er ”godt nok”. Og her kommer vi til, efter min erfaring, med endnu en af udfordringerne i det offentlige; det er ikke sikkert, at der kan opnås entydig enighed om kravene, hvilket betyder, at leverandøren ikke entydigt kan udvikle det, som brugerne har behov for. Læg dertil at leverandøren har sine egne (typisk økonomiske) mål med projektet, og så begynder det at være en farlig cocktail.

Værdien i de offentlige it-projekter skabes ved fælles accept af standarder; dvs. standarder for samarbejde, sagsbehandling, behandling og godkendelse af grænseværdier på samme måde hos forskellige myndigheder osv. Det er derfor altafgørende, at de offentlige myndigheder, ledelsen, og de faglige medarbejdere, der skal bruge systemerne, er afklarede, inden der sættes strøm til processerne!

Begge tidligere nævnte projekter ”Fællesoffentlig Datafordeler” og ”PDE-Digitalisering af miljøgodkendelser og tilsyn” fremgår af Statens IT-projektråds seneste statusrapportering, og begge projekter er væsentligt forsinkede med hhv. 22 og 19 måneder ift. planlagte slutdato. Hvis begge disse projekter indeholdt behov for standardisering, dvs. fagmedarbejdernes fælles accept af standarder, og disse ikke er adresseret, er dette måske årsagen til forsinkelsen?

Posted in computer.

NemID virksomhedssignatur i problemer: Glemte at ændre webadresse i koden

Virksomheder, som skulle oprette en ny NemID-signatur, har ikke fået lov mandag og tirsdag. Java-koden fra Nets er nemlig ikke blevet opdateret, som den skulle.

Det opdagede en Version2-læser, som blev ramt af problemet og kiggede nærmere på koden i appletten, man downloader for at få en ny virksomhedssignatur eller funktionssignatur.

Den nye udstedelsesadresse – https://www.medarbejdersignatur.dk/issue_certificate.html – er ikke tilladt ifølge Java-appletten, som kun tillader bestemte adresser.

»Dermed kan deres Java-applet ikke bruge deres egen adresse. Det tog os næsten 10 minutter at finde fejlen i deres Java. Gad vide hvor længe det tager Nets at finde den?« skriver læseren.

Hos Nets bekræfter kommunikationskonsulent Ulrik Marschall, at fejlen skyldtes en forkert adresse i koden.

»Vi har skiftet fra en Nets-DanID-platform til en Nets.eu-platform, og problemet relaterer sig til udstedelsesadressen. Det har vi åbenbart ikke været opmærksomme på, men nu er det blevet rettet,« siger han til Version2.

Rettelsen blev kodet i dag tirsdag og bliver implementeret i produktionskoden i løbet af natten til onsdag.

Der bliver udstedt 10 nye virksomhedssignaturer om dagen i gennemsnit, oplyser Nets, så det har ikke været et problem, som har ført til storm på telefonerne i kundeservice.

Posted in computer.

Datatilsynet: CPR-nummeret er ikke en følsom personoplysning, men du må alligevel ikke offentliggøre andres

Den senere tid har adskillige politikere ufrivilligt fået offentliggjort deres personnumre af såkaldte aktivister. Senest er forløbet kulmineret med, at en tidligere politimand er blevet anholdt, blandt andet for at have offentliggjort forsvarsminister Nicolai Wammens (S) og statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) CPR-numre.

Læs også: Aktivist anholdt efter at have offentliggjort cpr-numre

Men hvad er CPR-nummeret egentlig for en størrelse? Jo, først og fremmest er det ikke en følsom personoplysning, som eksempelvis etnisk baggrund er det jf. persondataloven. CPR skal derimod betragtes som en unik nøgle, der kan bruges til entydigt at identificere enkeltpersoner i et it-system, forklarer chef for CPR-kontoret under økonomi- og indenrigsministeriet Carsten Grage:

»Personnummeret er en god måde at fremsøge en person på. Hvis man fjernede det, vil man i stedet kunne søge på eksempelvis navn og adresse. Det er ikke nødvendigvis entydigt, og så ville man pludseligt kunne stå i en situation, hvor man måske kan komme til at sagsbehandle den forkerte person.«

Han peger på, det er vigtigt ikke at bruge CPR-nummeret som bekræftelse af, hvem en person er. Blandt andet fordi, nummeret bliver bredt anvendt og derfor også er kendt i en lang række sammenhænge.

»Det er i hele samfundet, så derfor er det virkeligt at gøre sig selv en bjørnetjeneste, hvis man betragter personnummeret som noget helt unikt, der skal beskyttes, som var det en pinkode eller lignende. Det vil også være med til skabe et billede af, at personnummeret kan bruges til at autentificere en person. Det kan man ikke, og det må man ikke kunne,« siger Carsten Grage og fortsætter:

»Det er en skrøne at bare fordi, man opfanger en andens personnummer, så kan man eksempelvis lige gå ind i en bank og hæve penge.«

Carsten Grage vil ikke afvise, at der kan være enkelte situationer, hvor et CPR-nummer i dag giver adgang til mere end det burde. Men så er der tale om en fejlagtig brug af nummeret.

Læs også: Vestager: »Personnummeret er en fortrolig oplysning, men vi skal hverken betragte det som et password eller en pinkode«

»Man må ikke kunne bruge alene det, at man en andens personnummer til noget. Og det mener jeg sådan set også er tilfældet langt hen ad vejen i dag. Det vil altid være muligt at finde tilfælde, hvor det alligevel har været muligt at bruge personnummeret, men så er der tale om en sikkerhedsbrist,« siger han.

Men hvis CPR-nummeret bare er en entydig nøgle i forbindelse med opslag i et it-system, hvad er så problemet ved at det er offentlig kendt vil nogen måske spørge sig selv. Det har Datatilsynet, som også sendte et brev til den tidligere politimand og aktivist med krav om at fjerne de to ministres CPR-numre fra sin hjemmeside, et svar på.

»CPR-nummeret er ikke en følsom personoplysning, men det er en oplysning, der nyder en høj beskyttelse i persondataloven. Og som man skal have sikkerhedsforanstaltninger omkring,« forklarer kontorchef i Datatilsynet Lena Andersen.

Når CPR-nummeret ikke bliver betragtet som en følsom oplysning, så hænger det sammen med, at det ikke bliver nævnt i de paragraffer i persondataloven, som omhandler følsomme personoplysninger. Eksempelvis etnisk baggrund eller seksuelle forhold.

»Når vi taler om følsomme oplysninger, er det de særlige oplysninger, som er nævnt i persondatalovens paragraf 7 og 8. Og grunden til, at CPR-nummer ikke er en følsom personoplysning er ganske enkelt, at det ikke er omfattet af paragraf 7 eller 8,« forklarer Lena Andersen.

Læs også: Professor og Forbrugerråd: Stram op på cpr-lovgivning

Men alligevel nyder CPR-nummeret altså særlig beskyttelse i henhold til persondataloven. Det fremgår af paragraf 11, hvor der blandt andet står, at et personnummer ikke må offentliggøres uden udtrykkeligt samtykke.

Endvidere er der paragraf 41 som stiller krav til dataansvarlige og databehandlere om at træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod at oplysninger komme til uvedkommendes kendskab.

»Generelt kan man sige, at hvis nogen bevidst offentliggør CPR-numre, så er det paragraf 11, vi kigger på. Hvis en kommune eller en virksomhed som følge af fejl og utilstrækkelig sikkerhed kommer til at offentliggøre CPR-numre, så er det paragraf 41,« siger Lena Andersen

Og i øvrigt er der i persondataloven slet ikke noget, der hedder personfølsomme oplysninger, selvom vendingen ofte bliver brugt, påpeger kontorchefen.

»Personfølsom er ikke et ord, der bruges i persondataloven eller Datatilsynets praksis. Og når vi støder på det i høringer mv., fraråder vi, at det anvendes, da der ikke findes en definition af, hvad det dækker,« siger Lena Andersen og tilføjer:

»I persondataloven er et samlet begreb, der hedder personoplysninger. Det dækker alle typer af oplysninger om personer, både følsomme og ikke-følsomme oplysninger.«

Posted in computer.

Google udvider med domæneregistrering

Det bliver snart muligt at købe en samlet internetpakke hos Google, inklusive et domæne til at binde det hele sammen. Google gør nemlig klar til at gå i konkurrence med verdens mange domæneregistranter.

Det skriver internetgiganten i et blogindlæg, som foreløbigt annoncerer domænesalg som en lukket beta for folk med invitationer.

Indtil nu har Google tilbudt køb af domæner gennem partnerskaber med kendte domæneregistranter, men nu går Google altså egne veje. Når tjenesten er klar til at blive endeligt lanceret, vil det være med en række værktøjer til at bygge egen webside og håndtere domænet. Hosting vil Google dog ikke selv tilbyde, men her har Google indgået samarbejder med en række partnere.

Køber du et domæne hos Google, kan du oprette op til 100 e-mail-adresser og 100 subdomæner. Tjenesten vil bruge Googles egen navneserver, som skulle sikre hurtige svartider på det meste af kloden. Der er inkluderet 100 millioner opslag pr. domæne, mens priserne for at købe domæner ikke er oplyst.

Læs mere på Google Domains-siden, hvor du kan bede om en invitation til betatesten ved at klikke ’Manage my domains’ i øverste højre hjørne.

Posted in computer.

Version2 søger studiebloggere – er det dig?

Studiebloggen på Version2 har indtil nu været stærkt kørende med Mark, Simon, Michael og Kræn ved tasterne.

Men studerende bliver på et tidspunkt færdige med deres studier, så vi søger nu to nye bloggere i form af it-studerende, der har lyst til at deltage i dialogen på Version2 og indgå i Version2′s bloggernetværk.

Som it-studerende skal du gerne blogge om studielivet – det kan handle om udfordringer, oplevelser og generelle tanker fra it-studiemiljøet.

Vi kan tilbyde dig at indgå i et bloggernetværk, hvor du vil få berøring med en række af branchens mest markante it-professionelle og blive knyttet tæt til Version2′s redaktion.

Så er du god til at skrive, kan du lide at indgå i dialogen med andre it-professionelle, og tør du komme med dine personlige holdninger og synspunkter – så skriv til os.

Du kan kontakte community builder Caroline Rutter på car@ing.dk og her fortælle om, hvad du gerne vil byde ind med som studieblogger.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Posted in computer.

Blog: Derfor er storage vigtigere end nogensinde

Fire markante teknologitrends i dette årti vil stille enorme krav til virksomhedernes infrastruktur, og det hele står og falder med storage. Hvad der var tidssvarende i går, kan blive en klods om benet i morgen. Er din virksomhed klar til at imødegå udfordringerne?

I dag bruger de fleste store virksomheder allerede teknologier som cloud, mobilitet, sociale netværk og Big Data til at følge med udviklingen og holde sig på toppen. It-analysefirmaet IDC har udpeget disse områder som de fire grundpiller inden for informationsteknologi i dette årti – og IDC spår, at disse områder vil tegne sig for 80 procent af al vækst inden for it-forbrug frem mod 2020.

Hårdt pres på infrastrukturen
Den hastige digitale udvikling stiller helt nye krav til it-infrastrukturen i de fleste store virksomheder – især når det gælder storage-arkitekturen. Mange virksomheder sidder fast i en håbløst forældet arkitektur, som oprindeligt blev udviklet til at understøtte de traditionelle harddiskbaserede storagesystemer (HDD). Men i takt med at de nye teknologier bliver implementeret på stor skala i virksomhederne, skal der helt andre muskler til i deres storage-infrastruktur.

Nogle af de største storage-udfordringer, som mange virksomheder mærker i dag, er:
* Data er bundet til bestemt hardware
* Krav om betydelig ledig kapacitet for at overholde betingelserne i serviceaftaler
* Storage-infrastrukturen er ikke optimeret til det overordnede datacenter/cloud-økosystem

Det er især vigtigt at sikre, at man bruger flash-storage (som også kaldes SSD – Solid-State Drive) som supplement til HDD-drev. På den måde kan man eliminere problemer med forretningskritiske applikationer som e-handel, virtualisering, cloud og Big Data, der fungerer bedst med denne storage-arkitektur.

Vigtige krav til ny løsning
Og hvad skal virksomhederne så gå efter, når de beslutter sig for at tage skridtet og modernisere deres storage-infrastruktur? Der er nogle vigtige krav, som virksomhedernes nye løsning skal give dem mulighed for:
* Købe, implementere og udvide deres storagekapacitet efter behov
* Tilpasse sig til deres skiftende forretningsmæssige behov uden ændringer
* Håndtere deres data intelligent for at sikre, at virksomheden er på forkant med udviklingen

Seks gode råd til it-chefen
Når it-chefen skal i gang med at kigge på en ny løsning, er der seks elementer, som bør indgå i overvejelserne:

  1. Flash-storage: Flash er den eneste teknologi, der kan levere den nødvendige hastighed til de mange belastninger og applikationer.

  2. Udnyt og optimer din storage: Selvom Flash bør være en vigtig del af den nye storage-strategi, kan man sagtens bruge andre teknologier. Din arkitektur bør kunne understøtte rene flashdrev, hybriddrev og ældre harddiskdrev i en og samme løsning.

  3. Fleksibilitet: Teknologien bliver mere og mere avanceret, og det går stærkt. Derfor skal du sikre, at din arkitektur er fleksibel nok til at understøtte nye løsninger, uden at det er nødvendigt med løbende og dyre opdateringer.

  4. Hold styr på omkostningerne: Hvis du ikke har den rigtige storage-arkitektur, kan omkostningerne hurtigt løbe løbsk. Flash kan være en dyr fornøjelse, så du skal sikre, at din flash-løsning giver dig god værdi for pengene. Samtidig kan du sagtens bruge ældre storage-teknologier til data, der ikke kræver samme hastighed som flash.

  5. Vælg en dokumenteret løsning: Mange storage-leverandører har ikke erfaring med store virksomheder, og de har ikke nødvendigvis føling med alle de faktorer, der danner grundlag for strategiske beslutninger i virksomheder. Din storage-arkitektur skal være dokumenteret til at virke i store virksomheder, hvilket vil sige, at den skal være langtidsholdbar, pålidelig og robust – ligesom din eksisterende NAS- eller SAN-arkitektur.

  6. Avanceret funktionalitet: Den vigtigste funktionalitet er automatiseret niveaudeling, så storage-løsningen kan optimere alle diske i infrastrukturen og sikre, at du får det maksimale ud af din investering.

Det ligger fast, at storage er en meget vigtig og ofte undervurderet del af de store virksomheders manøvredygtighed fremover. Husk at kigge nærmere på, om I er klar til fremtiden.

Posted in computer.

Politikere om FE’s NSA-samarbejde: Vi vidste ikke, hvad vi gav lov til

Der er ikke noget ulovligt i, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) giver NSA adgang til rådata tappet direkte fra fiberkabler på dansk grund, har flere juridiske eksperter vurderet, for loven, der regulerer FE, giver meget brede beføjelser.

Læs også: Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste åbner døren for NSA

Men den mulighed kommer som en overraskelse for de politikere, som var med til at vedtage loven sidste år. Det skriver Information, som gennem en række artikler har dokumenteret et tæt samarbejde mellem FE og NSA, der efter alt at dømme involverer NSA-adgang til ufiltrerede data fra danske internetkabler.

Læs også: Avis: Danmark hjælper NSA med at tappe fiberkabler

Flere af ordførerne, som stemte ja til loven sidste år, vidste ikke, at beføjelserne til Forsvarets Efterretningstjeneste blev så brede. Det var heller ikke noget, der var fokus på under lovarbejdet, fortæller politikerne fra blandt andet SF, Socialdemokraterne og Liberal Alliance.

»Jeg tror ikke, der har været tilstrækkelig opmærksomhed omkring det,« siger Jonas Dahl til Information.

Hos Dansk Folkeparti er det heller ikke grund til bekymring, at NSA får så bred adgang til danskindsamlede data, for partiet har tillid til FE’s samarbejdspartnere, svarer forsvarsordfører Marie Krarup.

Enhedslisten stemte som eneste parti imod loven, men forsvarsordfører Pernille Skipper husker heller ikke, at der var nogen debat om, hvor brede beføjelser lovteksten faktisk gav Forsvarets Efterretningstjeneste.

Lene Espersen fra det Konservative Folkeparti ønsker ikke at udtale sig, mens Troels Lund Poulsen fra Venstre ikke var til at træffe.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) mener omvendt ikke, at det bør være nogen overraskelse, hvad man stemmer for, når man som folketingsmedlem trykker på knappen. Han siger til Politiken, at FE indsamler data fra ‘alle former for kilder’, i både ind- og udland, samt at samarbejde med andre landes efterretningstjenester er meget vigtige og blandt andet førte til, at man kunne afværge et planlagt terrorangreb mod Jyllands-Posten i København. Men FE’s arbejde er rettet mod udlandet og omfatter ikke masseovervågning af danskere, pointerer ministeren.

Posted in computer.

It-firma dropper stegt flæsk med persillesovs i jagten på ansøgere

Sidste år ansatte it-virksomheden SDC 100 nye medarbejdere, i løbet af foråret er der kommet knap 50 til, og efter sommerferien forventer den 500 mand store virksomhed at hyre endnu 25-30 stykker.

Det voldsomme rekrutteringsbehov skyldes dels, at SDC har fået mange nye kunder blandt nordiske pengeinstitutter, dels at der er brug for at udvikle nye teknologiske løsninger, så bankernes kunder kan ’komme i banken’ når som helst og hvor som helst, forklarer Tine Skov Madsen, områdedirektør for HR i SDC.

Få overblik over de senest opslåede job i it-branchen på Jobfinder.

»I dag forventer man at kunne betale sine regninger på et hotel i Tokyo og betale i iskiosken med sin iPhone eller syv andre forskellige devices. Det har rigtig sat gang i biksen, for vores kunder skal kunne dække deres kunders behov,« forklarer hun.

Læs også: Dansk it-firma vil fordoble antallet af danske kontorer

Vi er en frisk og dynamisk virksomhed, og det skal vores omgivelser og adfærd viser – helt ned til en lille banal ting som, at vi ikke serverer stegt flæsk med persillesovs, men sund mad i kantinen.
Tine Skov Madsen, områdedirektør HR, SDC

De kompetencer, virksomheden er på udkig efter, er blandt andet projektledelse, test, datawarehouse og BI (business intelligence). Sidstnævnte er et område i stor vækst, forklarer Tine Skov Madsen:

»BI minder lidt om Big Data, fordi man ud fra den måde, kunderne agerer på, kan sige noget om, hvilken rådgivning de har brug for. Hvis et par skiller deres konti, er der måske en forestående skilsmisse på vej – og så har de måske brug for råd om salg og køb af hus,« siger hun.

Netop BI er sammen med projektledelse de områder, hvor det kniber mest med at få de rigtige profiler:

»Markedet er lidt snævert og trangt på ressourcerne, så det kan være lidt vanskeligt at finde de rette. Det samme gør sig gældende med projektledere. Vi har derfor haft bureauer til at hjælpe os,« forklarer Tine Skov Madsen.

Det er dog ikke alle jobtyper, der har voldt lige mange kvaler. Når det gælder juniorudviklere og testere, har ganske almindelige jobannoncer været nok til at besætte de ledige stillinger.

Læs også: »Vi kæmper alle sammen om de samme folk«

I dag står SDC for Skandinavisk Datacenter, men virksomheden blev født som Sparekassernes Datacenter. Og den historie giver firmaet et image, de gerne vil ryste af sig i kampen om de bedste folk, forklarer Tine Skov Madsen.

»Hvis folk overhovedet kender os, er det som ‘noget med banker’, og at vi vist er ‘lidt støvede’. Så vi er i fuld gang med at børste støvet af os rent imagemæssigt,« siger hun.

De teknologiske løsninger, som SDC står bag, er ifølge Tine Skov Madsen nemlig ikke det mindste støvede:

»Vi har f.eks. lige rykket vore væsentligste systemer over på .net, og det er vi nogle af de første i finansverdenen, der har gjort,« siger hun.

Netop nu er virksomheden i gang med en større omorganisering, som også afspejler sig i de fysiske rammer. Receptionsområdet, mødelokalerne og kantinen er som det første blevet peppet op:

»Vi vil sende et signal til både medarbejdere og kunder om, at vi er en frisk og dynamisk virksomhed, og det skal vores omgivelser og adfærd vise – helt ned til en lille banal ting som, at vi ikke serverer stegt flæsk med persillesovs, men sund mad i kantinen,« siger Tine Skov Madsen.

Posted in computer.