Daily Archives: June 28, 2014

Lego blander fysiske klodser med virtuelle

Det er ikke nemt at lokke nutidens unger væk fra computeren eller mobiltelefonen, der byder på alverdens spændende spil. Men måske kan det lykkes Lego at smelte den analoge verden sammen med den digitale, så børnene i det mindste bruger en del af fritiden i selskab med de fysiske klodser.

I hvert fald forsøger Lego sig nu med en form for augmented reality – virkeligheden suppleret med et digitalt lag – i en ny serie under navnet Fusion.

Her skal man først bygge en Lego-model, og så får man adgang til et spil med en digital version af modellen i centrum, når de fysiske klodser fotograferes og genkendes af en tilhørende app.

Læs også: Smart sikkerhedshjelm forvandler fabrikken til augmented reality

I spillet vil brugeren løbende opleve, at der skal fotograferes nye simple Lego-modeller for at bringe historien videre. Man får altså først fuld fornøjelse af spillet, hvis man hele tiden bygger og indfanger nye Lego-ting.


For at komme i gang med Fusion-spillene, skal man først bygge en Lego-model, som man så fotograferer. (Foto: Lego)

Hver Fusion-æske rummer godt 200 Lego-klodser, som skal sættes sammen på en særlig plade, der har et mønster, som app’en kan genkende. Der kommer apps til både Apples iOS og Android, men indtil videre ikke til Windows.

Kun i USA indtil videre

Lego Fusion lanceres i USA til august, hvor tre spil med tilhørende klodser kommer på markedet. I Town Master skal man bygge og vedligeholde en by, i Battle Towers skal man bygge et middelaldertårn og kæmpe for sin overlevelse og i Create og Race konstruerer man en racerbil, som man kører med i spillet.

Til september kommer så et fjerde spil, nemlig Resort Designer, hvor man designer og bygger et feriecenter. Fusion-æskerne kommer til at koste 34,99 dollar stykket, hvilket svarer til knap 200 danske kroner. App’en kan hentes gratis.

Spillene er udviklet af Legos faste spilpartner TT Games, mens augmented reality-delen er baseret på Qualcomms Vuforia-platform. Den model, som skal genkendes af app’en, må højst være 16 klodser i højde og bredde, så der er grænser for, hvad man kan bygge i spillene.

Lego vil ikke sige noget om, hvornår Fusion kommer til Danmark:

»Vi kan ikke sige noget om eventuelle fremtidige planer for lanceringer i andre markeder,« lyder det fra pressechef Roar Rude Trangbæk.

Det er heller ikke lykkedes at få Lego til at afsløre flere tekniske detaljer eller planer for fremtiden for augmented reality i Lego-universet.

Man kan få en ganske lille forsmag på Lego Fusion på produktets website.

Posted in computer.

Derfor kan man ikke bygge et træfsikkert missilforsvar

Det er ikke en overdrivelse, hvis man siger, at Boeings missilforsvarssystem GMD ikke har haft ret mange successer at fejre i dets 10 år lange levetid. Faktisk har forsvaret kun formået at ramme det simulerede fjendtlige missil i tre ud af otte forsvarstests.

En af gangene var 22. juni, hvor GMD under en test ramte et simuleret fjendtligt missil over Stillehavet. Det er første gang siden 2008, at det er lykkedes.

Læs også: Fuldtræffer fra missilforsvar styrker USA i magtbalancen

Men ifølge Søren Christiansen, bestyrelsesmedlem i IDA Militærteknik og tidligere salgschef for missilforsvarssystemer hos Terma, er det ikke så problematisk. Efter mange års arbejde med missilforsvar, har han svært ved at forestille sig, at træfsikkerheden nogensinde bliver perfekt.

»Træfsikkerhed er lidt utopisk. Jeg tror ikke, det vil kunne lade sig gøre at udvikle et enkelt system, der vil ramme 10 ud af 10 gange. Hvert angreb har så mange forskellige variationer og faktorer,« konstaterer han.

Naturkræfterne udfordrer teknologien

Ifølge Søren Christiansen er det ualmindeligt komplekst at bygge et system, der kan forudsige missilangrebet og destruere missilet i tide.

»Det kræver, at mange systemer skal virke sammen, mens missilerne udsættes for fysiske belastninger fra omgivelserne. Selvom vi kender til tyngdekraften, så vil naturkræfterne påvirke et ballistisk missil meget forskelligt,« konstaterer han.

Et ballistisk missil er drevet af to-tre-trins raketmotorer, der brænder ud i løbet af tre til fem minutter og så kastes bort. Så er det kun spidsen af missilet, der fortsætter i sin ballistiske bane uden for atmosfæren. Spidsen, der indeholder sprænghovedet, er beskyttet af metal og vejer op til 1.000 kg, er 5-6 meter lang med en diameter på 1-2 meter og strømlinet. Spidsen bevæger sig med op til 8 km i sekundet, så snart raketmotorerne er brændt væk, og så er det tyngdekraften, der driver missilet tilbage mod Jorden.

Forsvarsmissilet skal helst skyde det ballistiske system ned, mens det fortsat er ude i atmosfæren, da sprænghovedet typisk ikke er ét våben, men flere, der bliver sluppet løs i processen. Et missil kan indeholde ti individuelle våben, som f.eks. kunne være atomvåben.

»Det er ikke nødvendigvis alle sprænghoveder, der er ‘skarpladte’ og missilforsvaret skal derfor kunne identificere de sprængfarlige frem for fuserne. Det kræver, at it-systemerne og sensorerne arbejder ekstremt hurtigt sammen,« konstaterer Søren Christiansen.

Knappenålsspidser der skal ramme hinanden

Det fjendtlige missil identificeres via infrarøde sensorer, der eksempelvis er placeret på satellitter i rummet. Satellitten sender signal via et missilforsvars-net med information om missilets retning, hastighed, acceleration og energiudladning.

Informationerne deles mellem alle missilforsvarssystemerne samt andre uafhængige radarstationer og sensorer på Jorden, der også kan være med til at verificere informationerne. Hvis informationerne bliver verificeret af et tilstrækkeligt antal uafhængige radarer og sensorer, skydes et forsvarsmissil afsted, når den ansvarlige enhed godkender det. Denne proces er nødt til at være ekstremt hurtig og effektiv, da det fjendtlige missil rammer fra få til højst 30 minutter efter affyringen.

Læs også: Sådan fremtidssikrer Boeing fortidens kampfly

Forsvarsmissilet er også forsynet med raketmotorer. Forskellen mellem dette missil og det ballistiske er, at sprænghovedet ikke er udstyret med angrebsvåben, men med et forsvarsvåben, der i et vist omfang kan styre sig selv efter raketmotorerne er brændt ud. Forsvarsmissilet har dermed sine egne sensorer og kan korrigere retning undervejs.

»Så længe forsvarsmissilet er på vej op, kan man sende data til det om, hvor det fjendtlige missil er, og så kan man håbe, at missilets bane er så god, opdateret og tæt på det fjendtlige missil, at dets egne sensorer til sidst kan styre det i mål og direkte ramme det fjendtlige missil,« siger Søren Christiansen.

Læs også: Syrisk missilforsvar i topklasse kan afværge angreb

Med andre ord, er det langt fra sikkert, at forsvarsmissilet kan ramme i hvert forsøg. Forsvarsmissilet kan kun navigere en smule støttet af dets egne sensorer, når de primære motorer er væk. Når det ikke rammer, kan det være fordi banen ikke er præcis nok.

»Det kan handle om at være 1 sekund for sent – og så kan man være op til 8 km fra målet. De to missiler er jo typisk ikke mere end 5-6 meter lange og 1-2 meter i diameter og de bevæger sig mod hinanden i enorm hastighed. Som hvis man forsøger at få spidserne på to knappenålshoveder til at ramme hinanden, skal der ikke meget til, før de misser,« konstaterer Søren Christiansen.

Andre missilsystemer er mere succesfulde

Det er derfor ikke overraskende, at Boeing ser det som en succes, når deres missilsystem, Ground-based Midcourse Defense (GMD), har et hit under en test. Heller ikke selvom systemet har misset fem tidligere forsøg.

Ifølge Søren Christiansen er GMD også særligt kendetegnet ved at være landbaseret, da missilerne dermed ikke kan flyttes efter det fjendtlige missils retning. Systemet er derudover, som navnet fortæller, bygget til at ramme det fjendtlige missil ‘Midcourse’, hvilket betyder at det skydes ned omtrent halvvejs på dets rute, mens det er uden for atmosfæren. Forsvarsmissilerne står i dag i jordbaserede stationer på USA’s vestkyst og er bygget primært som et forsvar mod angreb fra Asien.

»Andre missilforsvarssystemer har været mere succesfulde. Lockheed Martin har udviklet et søbaseret system, Aegis, der bruges på skibe. Det har den fordel, at man kan sejle rundt med det og placere det forskellige steder. Det system har ikke haft så mange missere, måske fordi der er indbygget tættere integration mellem forsvarssystemet og it- og sensorsystemerne, der findes på samme skib. Typisk har USA derfor også et par af disse systemer liggende i Stillehavet,« forklarer Søren Christiansen.

Læs også: Nato: Midlertidigt missilskjold er klar

Boeings GMD-system er anderledes, da missiler og sensorer ikke står på samme lokalitet og ikke er så tæt integreret. Det kan ifølge Søren Christiansen være én af grundende til, at GMD ikke har ikke været så heldige og har haft brug for flere tests.

Der findes også systemer, der er mobile på landjorden. Her fragtes forsvarsmissilerne rundt på store køretøjer og derved minder systemerne lidt om Aegis-systemet i deres mobilitet.

Samarbejde kan sikre træfsikkerhed

Når præsident Obama investerer i missilforsvar, er der derfor tale om mange systemer fra forskellige producenter, der overordnet kontrolleres af det amerikanske Missile Defense Agency (MDA). Missilforsvarssystemer bliver også udviklet og anvendt i resten af verden, men USA er teknologiførende.

Ifølge Søren Christiansen vil det derfor være mærkeligt, hvis man ikke vil kunne anvende flere systemer samtidig i tilfælde af et reelt missilangreb. Men det er ikke til at sige med sikkerhed, da systemerne typisk ikke testes samtidigt den dag i dag.

»Det er så enormt dyrt at teste bare ét system. Hver gang du tester, så smadrer du jo to missiler. Men man ville med al sandsynlighed optimere træfsikkerheden til nær 100 procent, hvis systemerne blev testet sammen. Og skal man nogensinde forsvare sig mod missiler, vil man jo ikke kun være afhængig af ét system,« konstaterer han.

Boeings egen video af hit-succesen 22. juni:

Posted in computer.

Superlaksen Frankenfish er i topsikret fængsel på 25. år

For et halvt år siden skulle det amerikanske firma AquaBounty have modtaget de amerikanske myndigheders endelige tilladelse til at slippe en genmodificeret lakseart ud til butikkerne. Men firmaet venter stadig. Det skriver avisen The Star i en lang gennemgang af historien om AquaBounty AquAdvantage Salmon, bedre kendt som Frankenfish.

Sammenligningen med Frankenstein kommer af, at laksen er genmodificeret til at vokse dobbelt så hurtigt som sin naturlige søster, og fisken blev faktisk skabt for 25 år siden, hvor AquaBounty bad om tilladelse til at sælge den til de omega3-hungrende amerikanere.

Men først i 2010 kom myndighederne med deres svar efter behandling af tusindvis af høringssvar. Svaret lød i korte træk: Fisken udgør ingen fare for sundheden, sikkerheden er i orden, og fisken udgør heller ingen risiko for miljøet og fødekæderne.

Beskeden fik miljøforkæmpere og forskere til at opføre sig, som havde de tisset på et elektrisk hegn. De rasede mod AquaBounty og myndighederne og fastholdt, at fisken er giftig, og at forbrugerne risikerer at udvikle allergier ved at spise den. Derudover risikerer fisken også at udkonkurrere den naturlige atlantiske laks, hvis den slipper ud, lød kritikken – også selv om Frankenfish er en steril hunfisk.

Igen fik kritikken myndighederne til at ændre holdning, og de åbnede for en ny høringsrunde, der sluttede i april 2013. Myndighederne lovede, at AquaBounty og offentligheden ville få svar inden for seks måneder, men det foreløbige svar fra myndighederne er, at de stadig er i gang med en ‘grundig gennemgang (af alle 35.000 kommentarer, red.) for at afgøre, om der er ny information, som vil få myndighederne til at ændre sine foreløbige konklusioner,’ skriver The Star.

Superlaks spiser hele tiden

AquaBounty venter stadig, selv om de nu har brugt 440 millioner kroner over de seneste 20 år. En anden, der venter, er forskeren bag Frankenfish, Garth Fletcher. Han tror ikke, at han når at opleve fisken komme på markedet. Nu drømmer han om, at hans børn eller børnebørn vil opleve det. Garth Fletcher er nu 78 år, og indledte som forsker arbejdet på Frankenfish tilbage i 1982. Det begyndte som et forsøg på at øge produktionen af laks, blandt andet for at undgå overfiskning i en tid, hvor efterspørgslen steg hvert år.

Dengang var problemet især, at mange laks ikke kunne klare de hårde vintre i Canada, og Garth Fletcher og en forskergruppe forsøgte forgæves at skabe laks med anti-frys gener. I deres arbejde faldt de over muligheden for at skabe hurtigtvoksende laks i stedet.

Læs også: Genmodificeret superlaks på vej til middagsbordene

Atlanterhavslaks spiser kun om foråret og sommeren, men ved at tilføje et væksthormon fra stillehavslaksen Pacific Chinook, også kaldet Kongelaks, har forskerne fået Frankenfish til at spise hele året. Det er grunden til, at den på den samme tid bliver næsten præcis dobbelt så stor som sine brødre og søstre.

Fiskenes Fort Knox

I dag bliver laksene opdrættet i et 12.000 kvadratmeter kompleks i flere niveauer ved Bay of Fortune i det østlige Canada mellem Nova Scotia og Newfoundland. I et område står rækker med grønne glasfibertanke med yngel, i et andet sted ligger endeløse rækker af æg, og endelig er der tankene med store fisk. I alt er 14 personer ansat.

Komplekset i Canada bliver kaldt fiskenes Fort Knox af de ansatte. Der er opsat et utal af sikkerhedssystemer med 17 barrierer for at forhindre fiskene i at slippe ud på landjorden – og videre ud i havet. Og efter at Greenpeace i 2001 trængte ind og holdt demonstration på taget af komplekset, er der også opsat alarmer overalt og tremmer for vinduerne.

Området i Canada er dog mest en facilitet til at producere æg. De bliver nemlig sendt i specialdesignede kasser, der ifølge virksomheden kan overleve et flystyrt, til et andet kompleks i Panama for at vokse sig store og gennemgå nye undersøgelser.

Komplekset i Panama er anbragt afsides i Chiriqui-provinsen i et bjergområde med masser af floder. Pigtråd omkranser området, sammen med meterhøje stålhegn og vagter med hunde.

I dette fængsel har forskerne alene de seneste to år produceret 62 ton genmodificerede laks, svarende til cirka 100.000 fisk, der nu er gravet ned på grunden. Lige bortset fra et par enkelte, som medarbejderne mæsker sig i.

Hvor længe Frankenfish skal være forbeholdt de ansatte, kan kun myndighederne svare på.

»Det er svært, fordi vi er de første. Vi er kanariefuglen i guldminen, klokken omkring halsen på lederen af flokken. Vi er pionererne,« siger Ron Stotish, direktør for AquaBounty Technologies til The Star.

Når og hvis godkendelsen kommer i hus, vil det være første gang, at et lands myndigheder tillader genmodificerede dyr på middagsbordene.

Posted in computer.

Spørg Læserne: Hvor meget energi omsætter et menneske gennem et liv?

Normalt opgiver man energiforbruget hos mennesker som “Basal metabolic rate”, der er det laveste energiforbrug i har – for eksempel når vi sover.

Dette kan estimeres med forskellige formeler – se http://en.wikipedia.org/wiki/Basal_metabol…

det varierer selvfølgelig mellem mennesker, men BMR er angiveligt cirka 6MJ/døgn for en voksen.

Herudover kommer selvfølgelig de aktivitetsafhængige forbrug. Lad os antage at det i snit svarer til cirka 60% ekstra – så er vi på 10MJ/døgn.

Når man bliver 80 nærmer man sig altså 292 GJ.
Benzin indeholder cikra 42 MJ/Kg, så et menneske forbrænder omkring 7 ton benzin på et liv.

Posted in computer.

Avanceret offshore-spil får robotten til at hænge stille i meterhøje bølger

Kendt af få uden for offshore-branchen er MacArtney med 300 ansatte worldwide en af de større, danske underleverandører til off­shore-branchen – trods det engelskklingende navn.

Hele 50 ingeniører arbejder i det danske hovedkvarter i Esbjerg, og siden 1978 har virksomheden udviklet og produceret en hel række af produkter og løsninger, som blandt andet omfatter undervandsrobotter, stik og adaptorer til vind- og bølge­kraft samt spil og hejseudstyr til offshore-operationer.

Et af de mest markante produkter er et elektrisk spil med en særlig funktion – kaldet AHC for Active Heave Compensation – der kan holde byrder på op til 40 ton absolut stille, selvom det skib, hvor spillet er monteret, ligger og hugger i syv meter høje bølger:

Leder af ingeniørafdelingen i Mac­Artney Lasse Rasmussen kalder virksomhedens spil det mest avancerede af sin slags i verden og peger på, at spillets evne til at stabilisere byrden nedbringer servicetiden for selskaberne betragteligt:


Systemet korresponderer med skibets såkaldte ‘motion reference unit’, der måler skibets bevægelser i tre planer og sammenholder dem med skibets kendte position og tyngdepunkt. Ud fra dette kan vi beregne skibets bevægelser og derefter udregne, hvordan spillet skal modvirke dise bevægelser, så emnet holdes stille. Alt sammen inden for brøkdele af et sekund. (Foto: MacArtney)

»Systemet korresponderer med skibets såkaldte ‘motion reference unit’, der måler skibets bevægelser i tre planer og sammenholder dem med skibets kendte position og tyngdepunkt. Ud fra dette kan vi beregne skibets bevægelser og derefter udregne, hvordan spillet skal modvirke dise bevægelser, så emnet holdes stille. Alt sammen inden for brøkdele af et sekund,« siger han.

Han tilføjer, at udvikling af princippet og algoritmen bag det startede for ti år siden. Siden da har man videreudviklet konceptet, så man i dag kører med systemer, hvor 3-4 spil har fat i den samme unit.

»Kunderne sparer rigtig mange penge, når dyre opgaver til havs kan klares på meget mindre tid,« siger han og forklarer, at en last for eksempel kan være en undervands­robot, der skal inspicere eller reparere noget på en struktur – eller en stor gravemaskine, der uskadt skal hejses ned på bunden af havet.

Lasse Rasmussen peger videre på, at elektriske spil kun langsomt er ved at vinde frem i den stærkt konservative offshore-branche, selvom der ikke er nogle tekniske argumenter imod dem.

Tværtimod kan elektriske spil tit modificeres til at løse nye opgaver bare ved en softwareændring, fejl kan rettes online ude på skibet, mens spillet er på opgave – og endelig slipper man for hydraulikolie og de risici og besværligheder, der er ved håndtering af olien.

Med sådan en konservativ branche var det også noget af et sats, da virksomheden for ti år siden besluttede sig for at udvikle det elektriske spil, forklarer Lasse Rasmussen:

»Vi ville gerne vise branchen, at der virkelig var store muligheder i de elektriske spil, og at vi troede på dem,« siger han.

Stik samles på en halv time

Ud fra samme filosofi har virksomheden udviklet mange andre produkter – og har flere på vej. Et eksempel er en stikforbindelse til olie-gas-sektorens såkaldte blow-out preventers. Fidusen ved stikket er, at det virker og kan styre blow-out preventeren, selvom kablet hen til stikket bliver beskadiget og fyldt med vand.

Stikket var færdigudviklet samtidig med, at boreriggen Deepwater Horizon eksploderede i Den Mexicanske Golf i 2010, og har siden været en god forretning for virksomheden.

MacArtney arbejder også med produkter til havforskning, militære formål samt til vind- og bølgekraft. Inden for sidstnævnte har selskabet ligeledes udviklet en serie af stik – for eksempel beregnet til samling af elkablet fra den enkelte bølgemaskine med det tykke transmis­sionskabel ind til kysten.

Fordelen ved stikket er, at samlingen kan foretages på bare 30 minutter, hvilket gør det muligt at foretage mange samlinger inden for et begrænset vejr- eller tidevandsvindue.

Omsætter mere end før krisen

Som virksomhed er MacArtney selv en del af fortællingen om offshore-­vækst: Virksomheden har mere end fordoblet medarbejderskaren inden for de seneste otte år og melder, at de nu omsætter for væsentligt mere, end de gjorde, inden finanskrisen satte ind.

Hvad fremtiden angår, arbejder man mere og mere i retning af at være systemleverandør og udvikle nøglekomponenter i stedet for at handle med andre virksomheders produkter.

Offshore-virksomheder klager ofte over, at de har svært ved at skaffe ingeniører og andre akademikere til ledige job trods spændende opgaver og fornuftige lønninger på området.

»Heldigvis har vi ikke noget besvær med at skaffe arbejdskraft – netop fordi vi kan vise folk de mange spændende og udfordrende opgaver, vi arbejder med,« siger Lasse Rasmussen.

Posted in computer.

Nu kan du blive kampvognskommandør på tablet




Flere tons panserplader på larveføder kommer brølende gennem det europæiske landskab. Med en kontrolleret bevægelse svinger tårnet i en stille bue til venstre, inden kanonen bjæffer kort, og et panserbrydende projektil tager kursen lige lukt mod modstanderen.

Det hule drøn, som den eksploderende kampvogn udstøder, kommer aldrig til sin ret i iPad’ens små højttalere, men det er umiskendeligt lyden af en forestående sejr.

80 millioner kampvogns-kommandører
Gennem de seneste fire år har online kampvognsspillet World of Tanks udviklet sig til et regulært fænomen i en spilbranche, der ellers for længst har sendt Anden Verdenskrig på pension, som en rentabel ramme for actionorienterede spil.

Da spiludvikleren Wargaming.net i 2008 begyndte at arbejde på World of Tanks havde de en række strategispil bag sig – spil der, ifølge Wargaming.nets administrerende direktør Victor Kislyi, var gode, men ukendte. Ambitionen med World of Tanks var at skabe et solidt multiplayer-spil, og det lykkedes til fulde.

World of Tanks første beta løb af stablen i starten af 2010, inden blev lanceret først i august – i første omgang kun i Rusland.

Inden for det første år var der over en million registrerede brugere, og da først den engelske version blev lanceret i april 2011, begyndte det at gå rigtig stærkt.

World of Tanks har i dag over 80 millioner registrerede brugere.



Styringen på iPad er enkel og effektiv men også tilstrækkelig kompleks til, at tungen skal holdes lige i munden.


Det er gratis at vinde
Der er et par forskellige grunde til, at World of Tanks er blevet et populært spil.

En af de primære årsager til det høje antal registrerede brugere er ganske givet, at World of Tanks er gratis både at downloade og spille – men samtidig er det et af de spil, som hverken presser eller mobber spillerne til at flå kreditkortet for at opnå blot en rimelig spiloplevelse.

Det er en kvalitet, der går igen i iPad-versionen, hvor det fint er muligt at spille sig til de point og ressourcer, som der er behov for til at udvikle nye motorer, kanoner og på længere sigt nye og bedre kampvogne – men det kræver selvfølgelig, at spilleren har tid at investere i sin kampvognsgarage.

Mangler tiden, kan der smides rigtige penge efter de pansrende køretøjer, uden at der bliver tale om pay-to-win. Den dygtigere spiller med den mere sølle kampvogn vinder stadig på sin rene kunnen.



Kampvognsgaragen bliver stille og roligt fyldt op med amerikanske, tyske og russiske kampvogne.


Action på historiebøgerne
World of Tanks anden store force er kombinationen af action og historisk forståelse. Spillet er for længst stukket i en helt anden retning end den regulære kampvognssimulator, men er heller ikke et urealistisk actionbrag.

Der er ikke meget adrenalinfyldt fartfornemmelse i en stor klump ståls langsomme kravletur op ad en bakke – men det er der i den samlede kampvognsoplevelse.

Spiludviklerne har blikket fæstnet i historiebøgerne, og der er balance mellem spillets russiske, amerikanske og tyske kampvogne og den historiske virkelighed.

De historieinteresserede kan dyrke denne interesse, mens andre spillere kan “nøjes” med at sætte pris på den dybde World of Tanks byder på i forhold til hvilken kampvogn, der er bedst egnet til enten den forestående kamp eller ens personlige spillestil.

Igen er dette kvaliteter, som World of Tanks Blitz deler med pc-udgaven af spillet, også selvom det grafiske udtryk i sagens natur er noget mere afdæmpet i den mobile udgave.



Det er meget nervepirrende, når forskellen på sejr eller nederlag afhænger af, om dit eller modstanderens mandskab er i stand til at genlade kampvognens kanon først.


Android et sted i horisonten
World of Tanks Blitz udkommer i første omgang udelukkende til iPad, og Wargaming.net har ikke nogen officiel kommentar til, hvornår en Android-version eventuelt dukker op.

Det er også værd at bide mærke i, at selvom iPad-versionen deler login-system med Wargaming.nets andre spil, så er det et separat spil i forhold til såvel den almindelige World of Tanks som konsolversionen.

Den garage af kampvogne, som spilleren opbygger i de tre spil, eksisterer desværre således kun i det enkelte spil – World of Tanks er endnu et stykke fra at blive et ægte multiplatformsspil.

Læs også: Spil-test: På eventyr i et af årets smukkeste tablet-spil

Læs også: Komplet tåbeligt spil: Der er gået ged i det hele

Læs også: Anmeldelse: Det her er muligvis årets vigtigste spil



Posted in computer.

Det er så billigt at købe spil, tv og film online, at jeg fordoblede udgifterne i 2013

Posted in computer.

Rapport: Metro-byggeriets støjmålere er pålidelige

Der er ikke behov for større ændringer i opsætningen af støjmålere på de københavnske metro-byggepladser. Ifølge en ny rapport fra Delta Akustik, giver de et retvisende billede af støjen ved byggerierne, og det anbefales ikke, at der laves det store om i forbindelse med, at den nye lov om cityringen træder i kraft.

‘De foretagne undersøgelser og observationer viser, at CMT’s målesystem overordnet giver et retvisende billede af støjen fra byggepladserne, og at det overordnet ikke er nødvendigt med større justeringer som følge af det forventede nye regelsæt,’ hedder det i rapporten.

Undersøgelsen er bestilt af transportminister Magnus Heunicke (S) i forbindelse med netop den nye lovgivning. Ved borgermøder har naboer til metrobyggerierne udtrykt undren over støjmålernes placeringer, som de frygtede ikke gav et nøjagtigt billede af den faktiske støj.

Læs også: Rapport: Cityringen var forsinket allerede inden støjklagerne

Den nye lov giver mulighed for at arbejde i døgndrift på byggepladserne og sætter samtidig 300 millioner kroner af til en hjælpepakke til naboerne, der enten kan få deres erstatning fordoblet eller få finansieret en fraflytning. Og derfor er det, ifølge Magnus Heunicke, meget vigtigt at være sikker på, præcis hvor meget byggeriet støjer:

»Støjmålingerne er helt centrale i det nye regelgrundlag for metrocityringen og det nytter ikke, at der kan sås tvivl om, hvorvidt man kan stole på resultaterne. Derfor har det været vigtigt for mig at få lavet en uvildig gennemgang,« siger ministeren.

Læs også: Statsrevisor: Metroselskabet fortier en del af sandheden om forsinkelserne

Rapporten frikender dog ikke støjmålingerne helt. Delta Akustik konkluderer, at placeringen af målerne kan forbedres ved at justere placeringerne af enkelte støjmålinger og stramme op på kontrolmekanismerne.

‘Udover justeringerne i lydmålernes placeringer anbefales det, at der indføres nye kontrol-procedurer, der sikrer, at systemet løbende og oftere kontrolleres og kalibreres, at efterbehandlingen af data altid forløber korrekt, og at der føres logbøger over målepositionernes historik, herunder en entydig identifikation af lydmålernes placeringer og registreringer af udfald som følge af fx tekniske problemer,’ uddyber rapporten.

Transportministeren har nu bedt Metroselskabet følge op på anbefalingerne fra Delta Akustik. Lovændringen træder i kraft 1. juli.

Læs også: Støjplagede metronaboer får hjælpepakke til 300 millioner kr.

Posted in computer.

Nu skal atmosfærens CO2 følges fra rummet

Hvor kommer atmosfærens stigende mængde CO2 egentlig fra, og hvor meget af den bliver optaget af oceanerne eller opsuget af planter forskellige steder på kloden?

Det er spørgsmål som disse, den amerikanske satellit Orbiting Carbon Observatory-2 (OCO-2) skal hjælpe med at besvare. Nasa-satellitten skal opsendes tirsdag 1. juli kl. 11.56 dansk tid.

OCO-2 er den første satellit, der udelukkende skal holde øje med CO2. Og det vil den gøre med en langt højere præcision end andre jordovervågningssatellitter, så forskerne får en mere komplet forståelse af det globale kulstofkredsløb og kan forbedre modellerne for den globale opvarmning.


Sådan kommer OCO-2 til at se ud, når den kredser om Jorden. (Illustration: JPL/Nasa)

Læs også: Dansk konsortium skal udvikle lasersystem til CO2-måling fra satellitter

Med satellitten bliver det muligt at få præcise mål for den CO2, der frigives fra byer og fra store kraftværker, og den vil afsløre, hvordan udledningen såvel som optagelsen af CO2 veksler med årstiderne.

Instrumenterne på OCO-2 kan måle CO2′en i en luftsøjle over et tre kvadratkilometer stort areal på Jorden. Det giver et godt forspring foran den nærmeste konkurrent, den japanske Greenhouse Gases Observing Satellite (GOSAT), der kom op i 2009. Den må nøjes med en opløsning på 85 kvadratkilometer, skriver Nature.

CO2-observatoriet skulle egentlig have været oppe for fem år siden, men dengang gik opsendelsen galt, og OCO-satellitten gik tabt. Nu forsøger Nasa altså igen med en ny version, der skal kredse rundt i en næsten-polær bane, så alle Jordens egne overflyves en gang hvert 16. døgn.

Den nye satellit har kostet 465 millioner dollar, svarende til 2,5 milliarder kroner.

Posted in computer.

Test på billig smartphone: Ny NemID kræver en engels tålmodighed

I disse dage er det blandt andet via borger.dk muligt at prøvekøre den kommende NemID-løsning, som – modsat den nuværende – også skulle fungere på mobiltelefoner og tablets. Datalogen og internetaktivisten Christian Panton har testet løsningen, der forsøgsvis kører på den offentlige login-portal Nemlogin, og dokumenteret resultatet i en video.

Og det er ikke et godt førstehåndsindtryk, NemID i Javascript efterlader, for det kræver en stor portion tålmodighed at få lov at logge ind på den billige smartphone, der bliver brugt i testen. Faktisk tager det omkring halvandet minut, før Javascript-appletten er loadet på Christian Pantons telefon, en ZTE Open med Firefox OS til omkring 500 kroner.

Han har tidligere i Version2′s spalter givet sin analyse af en testudgave af den kommende NemID Javascript, der fyldte næsten en megabyte, blandt andet fordi Nets har valgt at obfuskere koden kraftigt – altså gøre koden meget mere kompliceret, så den umiddelbart er svær at læse og forstå for andre.

Læs også: NemID-pilfinger kritiserer test af NemID uden Java: 1 megabyte obfuskeret kode

Og nu har Christian Panton altså haft fingrene i en live-udgave af NemID JavaScript, der ifølge tidligere udmeldinger fra Digitaliseringsstyrelsen bliver officielt lanceret på tirsdag, 1. juli.

»Der er helt sikkert nogle performance-issues, hvis det kan tage så lang tid. Jeg har godt nok ikke den nyeste mobiltelefon, men er det virkelig niveauet, vi skal forvente af nyudviklede systemer? Vi skal jo huske at NemID i JavaScript bliver lanceret som NemID til mobiltelefoner, så man må jo forvente at det ikke er de kraftigste enheder, folk sidder med,« skriver han i en mail og fortsætter:

»Jeg håber er der er en fra Nets eller Digitaliseringsstyrelsen, som vil forklare mig, hvordan de har tænkt sig at løse problematikken.«

Læs svaret fra Nets og Digitaliseringsstyrelsen: Nets og Digitaliseringsstyrelsen: Ja, den nye NemID til mobilen kører for langsomt

Det er ikke første gang, Christian Panton kaster sig over offentlige it-systemer. Som datalogistuderende demonstrerede han i 2010, hvor enkelt det er at ændre de basale oplysninger på Rejsekortet.

Læs også: Studerende: Jeg kan snyde Rejsekort uden at hacke kortets hjerte

Og siden da har han af flere omgange kastet sig over NemID. Blandt andet da han tidligere på året lavede sin egen, alternative NemID med Javascript, hvilket fik en noget kølig modtagelse hos NemID-leverandøren Nets.

Læs også: Hjemmeudviklet NemID-klient får syngende nej: Trues med ‘nødvendige juridiske tiltag’

Se Christian Panton forsøge at opnå adgang via Nemlogin til tonerne af Edvard Griegs Morgenstemning herunder. Telefonen, en ZTE Open med Firefox OS, hører til i den skrabede ende af smartphone-markedet og er udstyret med en 1 gigahertz enkeltkerne-CPU og 256 megabyte RAM.

Til sammenligning har Version2 målt load-tider på omkring 13 sekunder på en af de hurtige telefoner på markedet, en Nexus 5 med fire Krait 400-kerner på 2,26 gigahertz og 2 gigabyte RAM. Cirka samme load-tid præsterer en iPad 4 i standardbrowseren Safari.

Posted in computer.