Daily Archives: June 29, 2014

Ny direktør: Energistyrelsen skal drive den grønne omstilling

Siden nytår har Energistyrelsens direktør heddet Morten Bæk – og han har store visioner for den styrelse, som blev sat i verden i 1976 for at sikre energiforsyningen efter den første oliekrise.

Siden dengang er den energipolitiske dagsorden skiftet, og med beslutningen om, at Danmark skal være fri for fossile brændsler og dermed et lav-emissions samfund, mener den nye direktør, at der skal andre boller på suppen end hidtil i den seriøse og fagligt stærke styrelse:

»Omverdenen forventer, at vi spiller en central rolle i denne måske største samfundsomstilling i nyere tid. Og hvis vi skal kunne drive den grønne omstilling som et fagligt kraftcenter, så skal vi være bedre til fire ting: Vi skal være mere for kunderne; vi skal arbejde med en mere moderne og dynamisk ledelseskultur; vi skal være endnu skarpere på det faglige og endelig skal vi være bedre til offensivt at involvere vores omverden i arbejdet,« siger Morten Bæk.

Kender styrelsen på travet

Den nye direktør kender om nogen sin styrelse på travet, idet han har arbejdet i Klima-, Energi og Bygningsministeriet siden ministeriets etablering i november 2007. Først som ledende ministersekretær og så som kontorchef på både det administrative og det energifaglige område. Senest har han været afdelingschef samme sted.


Morten Bæk tiltrådte som direktør for Energistyrelsen 2. januar i år.

De første måneder af sin direktørtid har Morten Bæk derfor brugt på at tale med Energistyrelsens ‘kunder’ eller interessenter – fra interesseorganisationer og brancheforeninger over energiselskaber til kommuner og statsinstitutioner. Og samtidig har han arbejdet på at engagere styrelsen i en målrettet strategiproces for at finde ud af, hvordan styrelsen kunne skabe mere værdi for sine kunder.

Det er der kommet en ny målsætning for organisationen ud af, som hedder ‘Vi driver omstillingen til lav-emission’ – sammen med en ny struktur og organisering, hvor medarbejderne deles ind i seks nye, faglige centre.

Det hele blev præsenteret for medarbejderne onsdag 28. maj og skal være fuldt implementeret i 2016.

Mere synlige i debatten

»Som kraftcenter skal vi fremover være meget mere synlige i den faglige energi-debat. Vi skal være mere opsøgende, deltage i flere møder og selv arrangere konferencer og seminarer og på den måde facilitere de faglige debatter, som tidligere mest fandt sted i regi af brancheforeninger og interesseorganisationer,« forklarer Morten Bæk.

Han tilføjer, at et spin-off af den mere opsøgende stil skal være, at styrelsen ikke mere kan overraskes af et pludseligt boom i solcelleudbygningen eller andre små teknologier, der vil kunne sprænge alle støtterammer.

Morten Bæk er også optaget af, at det skal være nemt for journalister at ringe ind og få en faglig kommentar fra medarbejderne i Energistyrelsen, ligesom styrelsen skal kommentere på centrale spørgsmål ud fra et fagligt synspunkt.

Som eksempel skal en ny analyse fra styrelsen ledsages af kommunikation om de faglige konklusioner og synspunkter på, hvad der er klogt og ikke klogt – ud fra et fagligt synspunkt.

Vil det sige, at I nu stopper med at udsende pressemeddelelser sent fredag eftermiddag, hvor ingen har tid til at skrive særlig indgående om indholdet?

»Vi skal nu til at udforme en effektiv ny presse- og kommunikationsstrategi, som sikrer, at vi kommunikerer om det rette, til de rette og på rette tid,« siger Morten Bæk.

Hvordan med kommunerne, som er planmyndigheder og derfor nogle af jeres vigtige interessenter. Hvordan vil de opleve den nye energistyrelse?

»Kommunerne er rigtig vigtige, og vi skal have en tæt dialog med dem for at finde ud af, hvad der driver dem, og hvordan vi bedst kan bidrage til at skabe værdi lokalt. Vi skal aktivt opsøge kommunerne – og det skal være nemt for kommunerne at ringe ind til os med spørgsmål,« siger han.

Han tilføjer, at der med regeringens vækstudspil er lagt op til at professionalisere den tekniske byggesagsbehandling, hvilket vil kunne aflaste kommunerne.

Posted in computer.

Efter 21 år på værft: Ruslands flåde tager ny atomubåd i brug

Kort efter Sovjetunionens opløsning gik russiske ingeniører i gang med at designe en ny ubåds-klasse, der skulle afløse angrebsubåde af Akula-klassen.

Ubåden skulle have været taget i brug i 1998, men Ruslands økonomiske problemer og store tekniske udfordringer satte arbejdet mere eller mindre i stå, så først i denne måned har den russiske flåde kunnet tage den nye ubåd K-560 Severodvinsk i brug. Det skriver det russiske nyhedsbureau Russia Today og Barentsoberserver.

Ifølge Russia Today er K-560 Severodvinsk, som har fået klassebetegnelserne Yasen og Graney, den mest avancerede atomubåd i den russiske flåde i dag. Ligesom flere amerikanske ubådsklasser er den udstyret med en sonartype, der fylder hele stævnen. Det betyder, at der ikke er torpedoer i stævnen, men til gengæld er sonarens ‘synsfelt’ meget større end det er for en traditionel sonar.


Den russiske flåde har taget den nye ubåd K-560 Severodvinsk i brug, selv om stadig ikke er helt færdigtestet. Den kan dykke ned til 600 meters dybde, men de normale russiske testområder ud for Kandalakshabugten ved Kolahalvøen har ikke så store vanddybder. Foto: Sevmash.ru

Den 120 meter lange ubåd har en topfart på 30 knob i neddykket tilstand og 14 knob ved overfladen. Den 90 mand store besætning har ifølge nogle medier mulighed for at undslippe ubåden via en slags redningskapsel, der kan bringe dem op til overfladen.

Ubådens bevæbning består ifølge Russia Today af 533 mm torpedoer og Onyx eller Kalibr-missiler, der er rettet mod henholdsvis skibe og mål på land. Ifølge magasinet Popular Science er der også indikationer på, at ubåden vil kunne affyre missiler mod fly.

Ifølge Russia Today er flåden allerede i gang med at bygge to søsterubåde og forventer at lægge køl til en tredje senere i år. Produktionen af yderligere tre ubåde forventes at gå i gang næste år. Søsterubådene får dog et lidt andet skrogdesign og mere moderne udstyr.

Posted in computer.

Trådløst tungetastatur giver kørestolsbrugere nye muligheder

Mennesker, der har mistet førligheden og er lammede, får nu muligheden for igen at kunne bevæge en kørestol, skrive breve, tage telefonen eller sætte musik på anlægget. Med et minitastatur, der betjenes med tungen, kan de handicappede lære at navigere og betjene apparater.

I 2008 skrev Ingeniøren om projektet, der dengang var på forsøgsstadiet.

Læs også: Fremtidens kørestol styres med en magnetisk tungepiercing

Prototypen dengang var ikke trådløs, og den var langt fra den højteknologisk løsning, som firmaet bag, TKS A/S, kan vise frem i dag, og som kommer på markedet til efteråret.


Munddelen til iTongue, der bliver specialdesignet efter brugerens gane og tandsæt, indeholder 18 ‘taster’, som den handikappede kan bruge til f.eks. at skrive eller navigere en kørestol. (Foto: Peter Thomsen)

Løsningen består af tre dele. En specialtilpasset mundbøjle med et elektronisk tastatur med i alt 18 felter, en ferromagnetisk tungepiercing og en Control Unit (CU-boks), som trådløst modtager kommandoerne fra mundtastaturet og styrer kørestol og andre enheder.

Tastaturet er delt i to dele med i alt 18 felter. 10 af felterne fungerer som tastaturet på en gammel Nokia-mobil, hvor tast 2 er ‘a’, ‘b’ og ‘c’, tast 3 er ‘d’, ‘e’ og ‘f’ osv. Tastaturet benytter det såkaldte T9-system, gætter selv på, hvilket ord, brugeren er i gang med at taste, efterhånden som man staver ordet.

»Man vænner sig faktisk enormt hurtigt til at bruge tastaturet. Det er klart, at det vil tage nogle uger, før man kan skrive længere tekster hurtigt. Men det giver jo helt nye muligheder for de handicappede, at de ikke er afhængige af en hjælper til at skrive for dem. Det giver dem et privatliv – men også en mulighed for at arbejde og udføre en funktion,« siger Gert Spender, direktør i TKS A/S.

Antenne indbygget i bøjlen

Muse-delen af tastaturet fungerer ligesom et joystick, hvor midten er 0-punktet, der fylder cirka en kvadratcentimeter. Derfra kan man bevæge tungen fremad for at komme frem. Jo længere frem, man styrer, jo hurtigere kører kørestolen. Bevæger man tungen til siden, begynder kørestolen at dreje.

En af udfordringerne under udviklingen har været at få signalet fra tastaturet ned til CU-boksen. Den nuværende patenterede løsning er en mini-antenne, der sidder i selve tandbøjlen, så signalet altså ikke skal gå gennem tænder og kæbe, men kun kinden.

Tandbøjlen specialdesignes til brugerens gane og tandsæt og skulle ikke genere taleevnen.

»Men ligesom for børn, der får bøjle på, vil det lige tage et par uger, før talen er helt normal,« forklarer Gert Spender.

Til gengæld vil det være at foretrække at tage bøjlen ud ved spisning, siger han.

TKS A/S er en spinoff-virksomhed fra Aalborg Universitet, og iTongue blev vist frem i denne uge på den internationale konference for neuroscience, ICNR2014. En mindre avanceret løsning, iHandle, er allerede på markedet og kan bruges af handicappede med førlighed i hænderne.

Et iTongue-system vil komme til at koste i omegnen af 90-120.000 kroner. Prisen vil dække specialdesignet tandbøjle, tungepiercing, CU-boks samt oplæring i brug.

Posted in computer.

Grøn beton og gamle konstruktioner udfordrer anlægsingeniørerne

12 år efter at den blev opført, er Bro 34 stadig en halvhemmelig revolution. Den 41 meter lange bro, der bærer Tørringvejens to spor over motorvejen mellem Vejle og Herning, ser helt normal ud, men den er opført med nogle usædvanlige betontyper, hvor en del af cementen er erstattet med flyveaske eller slamaske. På den baggrund forventer Vejdirektoratet, at broen vil udlede 30 procent mindre CO2 i sin levetid end en almindelig bro.

Indtil videre ser broen fra projektet ved navn Grøn Beton ud til at holde godt, men der er endnu ikke opført andre broer med samme betontyper. Og det viser meget godt byggebranchens dilemma.

»Man vil egentlig gerne have en grønnere profil, men hvis der går noget galt med bare en enkelt bro, så bliver det meget, meget dyrt. Derfor er der en konservatisme over for at tage nye materialer i brug,« siger Mette Glavind, der er direktør for afdelingen for byggeri og anlæg på Teknologisk Institut (TI).

Nye materialer skal dokumenteres


Trods årtiers arbejde med beton begår vi stadig fejl – eksempelvis kan de afstandsklodser, der holder armeringen væk fra betonover­fladen, skrumpe en smule, så der kan trænge salt ind til armeringen gennem hulrummet. (Foto: Teknologisk Institut)

Anlægsingeniørernes skepsis skal tages alvorligt, understreger hun, for kravene om ordentlig dokumentation af levetider, styrker, modstandsdygtighed over for klor­id­ind­træng­ning er meget relevante, når man skal designe bygværker, der skal kunne overleve mindst 120 år i de danske farvande.

Den dokumentation er netop, hvad et nyt projekt med et samlet budget på 29 millioner kroner skal levere.

»Det er i sig selv en vanskelig opgave at udvikle nye cementprodukter, men udfordringen er yderligere at få dem dokumenteret og accepteret i praksis, så folk tør skrive dem ind i deres specifikationer. Derfor inddrager vi hele værdikæden i projektet,« forklarer forskningsdirektør Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland, som er formand for projektets styregruppe.

Ved siden af det projekt arbejder TI med flere infrastrukturrelaterede projekter – eksempelvis selvhelende beton, hvor kalkproducerende bakterier kan lappe revner, fiberarmering, anvendelse af glas- og kulfiberarmeret plast og nye typer afstandsklodser.


løsningen på problemet kunne være en afstandsholder som denne med en ru overflade, som binder bedre til betonen. Det er et af de mange forskningsprojekter, der for tiden er i gang for at forbedre leve­tiden for betonkonstruktioner. (Foto: Teknologisk Institut)

»Afstandsklodser er et af de kendte svage punkter. Der kan opstå små revner omkring dem, som kan give kloridindtrængning. Nu har vi udviklet en ny type klods, der giver en bedre vedhæftning med betonen.«

Anlægsbranchens anden store udfordring er vedligehold, mener professor Henrik Stang fra DTU Byg.

»Byggeindustrien er meget hæmmet af, at vi gør så lidt for at finde ud af, hvad der sker med vores konstruktioner, efter at vi har bygget dem. Det er meget sjældent, at man kontrollerer, om man egentlig får den performance ud af dem, som man havde regnet med. Selv efter at vi har arbejdet med vedligeholdelse af betonkonstruktioner i så mange år, ved vi i virkeligheden meget lidt om, hvornår det er optimalt at vedligeholde.«

Vedligehold kræver viden


stålFiberarmeret beton er en af de teknologier, som Teknologisk Institut har stor tiltro til. Et forskningsprojekt har leveret dokumentation og beregningsmetoder for teknologien, hvis perspektiv er at erstatte en del af den slappe armering. Foreløbig bruges stålfiberarmering dog kun til at mindske svindrevner. (Foto: Teknologisk Institut)

Infrastrukturejerne inspicerer selvfølgelig deres bygværker og lægger vedligeholdelsesplaner, men intervaller og omfang er ofte bestemt af historiske erfaringer fra et stort antal konstruktioner og ikke på målinger på det enkelte bygværk.

»Pilotundersøgelser fra Tyskland har vist, at det kan betale sig at skaffe mere dybtgående viden om det enkelte bygværk, fordi det gør det muligt at tilrettelægge vedligeholdelsen mere intelligent.«

Optimalt set bør nye bygværker i hans øjne have bygget sensorer ind, der kan fortælle om mekanisk respons, deformationer, vibrationer, stivhedsændringer, kloridindtrængning, fugtindtrænging og carbonatisering. Sensorerne er på markedet, men der er endnu ikke lavet et system, der binder informationerne sammen i en model, der kan forudsige levetiden for den enkelte konstruktion. Men det kan være på vej, for vejvæsenerne i Europa og USA har netop lanceret et forskningsprogram, der blandt andet omhandler avancerede levetidsvurderinger.

Selv om forandringerne slår langsomt igennem i anlægsbranchen, er Mette Glavind – forsigtig – optimist.

»Nogle af de ting, vi lavede med Grøn Beton-projektet, hvor vi byggede en bro, er blevet accepteret af branchen. Et andet eksempel er selvkompakterende beton og højstyrkebeton, som også bliver brugt i dag. Vi kommer til at bevæge os fremad med små skridt, men om ti år tror jeg, at vi vil have set flere demoprojekter, hvor man har brugt glasfiberarmeret plast, stålfibre og optimerede højstyrkebetonkonstruktioner.«

Posted in computer.