Et dansk forskningssamarbejde vil udvikle fremtidens pacemakere til at være så intelligente, at de kan forudse patienternes forværring og tilpasse behandlingen ved at give patienten instrukser på sin mobiltelefon. Projektet løber over de næste tre år og har netop fået 15 millioner i støtte fra Innovationsfonden.
Der er omkring 150.000 kroniske hjertepatienter i Danmark. Mange af dem af en såkaldt ICD-enhed indopereret. Enheden er en avanceret pacemaker, der ved hjælp af stød kan genoprette hjerterytme hos patienterne, så de ikke får hjertestop. Men det er ikke nok:
”I dag kan enhederne kun aflæse symptomer. I fremtiden vil vi gerne have, at pacemakeren skal kunne fortælle patienten, hvad han skal gøre for at afhjælpe dem,” siger Mette-Marie Sonne Harild fra Medtronic, der er en af partnerne i projektet, i en pressemeddelelse.
Det kan man ved at gøre pacemakeren intelligent, så den er i stand til at kommunikere med både patient og læge eksempelvis via mobil, computer eller et af fremtidens intelligente ure. Ideen er, at patienten skal være i dialog med sin pacemaker og give den input om sin tilstand. Ligeledes skal pacemakeren være i dialog med patienten og give instrukser, hvis den opdager eller forudser forværring. Den kan den jo passende gøre ved at ringe patienten op.
Pacemakeren kan være med at forhindre de mange genindlæggelser af hjertepatienter, der ikke har de nødvendige værktøjer til at gribe ind overfor deres symptomer.
Forskere, læger og ingeniører skal nu bruge de næste tre år på at koble biomedicinske målinger fra de nuværende enheder sammen med patienternes egen viden, som til sidst skal blive til intelligente data. Projektet er det første af sin art.
Støtte til flere it-projekter
Også tre andre it-projekter har modtaget støtte fra Innovationsfonden. Blandt andet et samarbejde mellem software-firmaet iMotions, DTU og CBS, der vil udvikle ny software-platform til eye tracking. Det skal hjælpe forskere og virksomheder med at indsamle information om, hvordan mennesker regerer instinktivt på deres omgivelser. Softwaren kan bruges fra alt til at forstå forbrugeradfærd til at diagnosticere sygdomme – og lære folk ny adfærd.
Udover eye tracking vil platformen også bruge biometriske sensorer, der skal registrere følelsesmæssige raktioner. For eksempel sensorer der kan måle hjernebølger, ansigtudtryk og svedproduktion. Projektet har fået 14 millioner kroner i støtte.
Et tredje projekt skal give studerende i hele verden adgang til komplet udstyrede virtuelle laboratorier, så de kan udføre eksperimenter, som deres uddannelsesinstitution ikke har råd til i den virkelige verden. De virtuelle laboratorier bliver udviklet til at kunne tilpasse sig den enkelte studerendes behov – og niveau.
Den virtuelle virkelighed skal hjælpe studerende til at forstå og få erfaring med laboratorieudstyr, som de ellers kun læser om. Konceptet er udviklet af det danske firma Labster, og både psykologer, uddannelsesforskere og biologer med erfaring indenfor laboratorieteknik bidrager til projektet, der har fået 9 millioner kroner fra Innovationsfonden.
Fjerde og sidste it-projekt omhandler trådløs teknologi til brugere af høreapparater. Et nyt avanceret, trådløst høreapparat skal skal forbedre taleforståelsen for brugerne. For eksempel i en situation med mange mennesker, hvor det er svært for personer med høretab at fokusere på en enkelt personens tale.
Det vil forskerne gøre ved at kombinere teori fra audiologi og modellering af hørelsen med avanceret signalbehandling. som handler om, hvordan mennesker opfatter tale og genkender talesignaler.
Dette har ikke tidligt været mulig på grund af begrænsninger i blandt andet batterilevetid og beregningskraft. Men det har trådløs kommunikation nu gjort muligt, fordi beregninger kan deles med andre enheder som mobiltelefoner og tablets – så data kan fordels og enhederne kan arbejde sammen med høreapparatet.
Projektet er blevet til i et samarbejdede mellem GN Resound, der producerer høreapparater, og Aalborg Universitet. Det varer fire år og har fået 6 millioner kroner fra Innovationsfonden.
I alt har Innovationsfonden givet 179 millioner kroner i støtte til 19 forskningsprojekter, hvor forskere og virksomheder samarbejder om udviklingsprojekter. Ideen er, at mindre virksomheder skal turde satse, hvor risikoen er høj med støtte fra det offentlige.
Innovationsfonden blev vedtaget af Folketinget i april i år og har et samlet budget på 1,6 milliarder kroner i 2014.
Leave a Reply