Hjertestop sker sjældent uden grund, men er ofte enden på en levevis fyldt med en lang række forvarsler, som forskerne nu har kortlagt grundigt. F.eks kan smerter i storetåen være tegn på podagra, også kendt som urinsur gigt, og det er ofte et varsel om hjerteproblemer, i stil med hjerteflimmer og brystkramper.
Podagra er blot et af mange forvarslerne på de hovedfærdselsårer, der ender med livskritiske sygdomme. Et andet eksempel er psoriasis eller sklerose, der ofte er et forvarsel om rygerlunger.
Forvarslerne er ny viden, som forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet (KU) har fundet under kortlægningen af 1171 hovedfærdselsårer til alt fra diabetes til rygerlunger og kræft.
»Vi kan se klare sammenhænge, der ikke tidligere er belyst. F.eks. er en sygdom som podagra stærkt forbundet med hjerte-kar-sygdomme, når vi ser på den store mængde data, og de sygdomsnetværk som viser sig. Det er en overraskende sammenhæng, som forskere ikke tidligere har været opmærksom på. Jo hurtigere vi spotter et uhensigtsmæssigt mønster, jo bedre kan vi forebygge og behandle kritiske sygdomme. I fremtiden vil vi kunne forudsige mange sygdomme med en enkel test,« siger Søren Brunak, som er professor på Danmarks Tekniske Universitet og The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet.
Big Data: 65 millioner møder med sundhedsvæsnet
Kortlægningen af danskernes sygdomsmønstre er baseret på enorme datamængder. I 15 år har forskerne indhentet data fra seks millioner danskere via patient- og sygdomsregistre. Data omfatter 65 millioner møder med sundhedsvæsnet, herunder 16 millioner hospitalsbesøg og 14 millioner besøg på skadestuen, fremgår det af forskningen, der er fremlagt i Nature Communications.
Koblingen af data med Danmarks enstrengede sundhedsvæsen og CPR-nummer for hver patient har gjort dataindsamlingen unik på verdensplan. I f.eks USA ville et lignende studie være besværligt, fordi deres pendant til CPR-nummeret skifter, hvis man f.eks flytter fra en stat til en anden. Ifølge Søren Brunak er det også unikt, at vi i Danmark stoler på statens varetagelse af sundhedsdata, især i en tid, hvor datasikkerhed er et stærkt diskuteret emne.
Fremtiden er gen-data på sygesikringskortet
Kortlægningen af mønstrene i danskernes sygehistorie er blot et første skridt på en vej, hvor forskerne ser frem mod en individuel vejledning og behandling af patienter med data om ikke kun deres sygehistorie, men også deres gener. For forskerne er gensekventering en del af dagligdagen, og professor Lars Juhl Jensen fra KU ser for sig, at patienter om ganske få år får kortlagt sin genetiske profil eller det samlede netværk af forbundne proteiner i kroppen, også kaldet ens proteom.
»Så kan du pludselig få ting at vide om dig selv, der kan bruges til at fortælle om et helt livs sygdomsforløb. Jeg tror på en lys fremtid, fordi vi på sigt kan forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden – men også spare mange penge som samfund – hvis vi giver folk en behandling, der er mere effektiv og målrettet,« siger Lars Juhl Jensen.
Netop den målrettede behandling, der er skræddersyet til den enkelte, er et af de hotteste samtaleemner i øjeblikket inden for biotek og medicinudvikling. Brug af Next Generation Sekventeringsmaskiner (NGS) til at matche medicin til bestemte genetiske profiler bliver spået store fremtidsmuligheder af analytikere verden over.
Leave a Reply