Danmark har mistet en fjerdedel af sine industriarbejdspladser siden år 2000, og svaret har i mange år været, at Danmark i stedet skal leve af innovation og gode ideer. Problemet er imidlertid, at gode ideer ikke er gode i sig selv, slog blandt andre Danfoss-topchef Niels B. Christiansen fast i en debat, som IDA fredag afholdt på det igangværende Folkemøde på Bornholm:
»Der er ingen tvivl om, at det at kunne producere noget er et vigtigt element også på sigt. Hvis vi ikke kan få de gode ideer pakket ned i noget, som vi kan producere og sælge, så får vi ikke gevinsten,« sagde Danfoss-direktøren og pegede på Tyskland som et bevis for, at en solid grundstamme af industrivirksomheder er med til at holde en økonomi stærk. Også i krisetider:
»I Danmark udgør industri kun 11 pct. af bruttonationalproduktet. I Sverige er det 16 pct., og i Tyskland er det langt over 20 pct. Jeg tror det er en af forklaringerne på, at Tyskland gang på gang er det lokomotiv, der bærer gennem krisen,« sagde Niels B. Christiansen.
Novozymes investerer i dansk produktion
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) bakkede op om pointen:
»Tankegangen om at produktion bare kan laves andre steder irriterer mig. Det betyder nemlig, at vores viden, kompetencer og alt det andet, vi skal leve af også forsvinder. Derfor har regeringen lagt en ny strategi: Vi vil ikke give op, men fastholde hvad fastholdes kan. Vi er optimistiske og tror på, at vi kan flage nogen hjem igen og få nye til.«
Ministeren modtog sjælden ros fra såvel Danfoss-direktøren som fra Thomas Nagy, koncerndirektør i Novozymes, for regeringens vækstreformer, der blandt andet via skatte- og afgiftslettelser har skabt bedre rammevilkår for virksomhederne. Men de to understregede også, at det vil tage tid:
»Vi har brugt 10 år på at lade os glide nedad. Vi skal indstille os på, at det kommer til at tage ti år at komme op igen,« sagde Niels B. Christiansen og blev akkompagneret af kollegaen fra Novozymes:
»Det kommer til at tage tid at genskabe et industrimiljø i Danmark, som det er værd at investere i. Det kan godt lade sig gøre at få stoppet glidningen, men vi er ikke nået til, at vi ser en massiv investering i industriarbejdspladser,« sagde Thomas Nagy og fortalte, at Novozymes selv har vist, at det kan betale sig at investere i produktion i Danmark.
På et tidspunkt var det således billigere for Novozymes at få produceret i Kina og importere produkterne til Europa. Men efter en investering på flere hundrede millioner kroner i automatisering, og nye aftaler med medarbejderne, er det nu billigere at producere i Danmark.
Mangel på teknologisk arbejdskraft
En af de helt store bremser for at få Danmark tilbage på industrisporet er mangel på kvalificeret arbejdskraft:
»Når vi taler om produktion, så taler vi højkompetent produktion. Her skal vi have lærlinge, der virkelige forstår computersystemet. Det er nærmest det, vi kaldte ingeniørarbejde i gamle dage. Derfor er det vigtigt at snakke uddannelse,« sagde Niels B. Christiansen og understregede problemets omfang:
»Vi er en af de virksomheder, der ikke har nok at tage af. Jeg vil vove den påstand, at vi kunne aftage alle dem, der kommer ud fra uddannelsesinstitutionerne i Danmark i dag. Det kunne Vestas nok også og nogle af de andre store. Men vi skal jo dele, og når vi ikke kan få arbejdskraften i Danmark, kan vi blive tvunget til at gå et andet sted hen,« sagde han.
Og her er et af problemerne, at vi igennem 10 år ikke alene har opgivet at holde på industriarbejdspladser i Danmark, vi har også fortalt de unge, at det ikke var en fremtid, der var værd at satse på, argumenterede formand for Dansk Metal Claus Jensen:
»Det skal vi have vendt. Vi skal have fortalt, at de kan få et rigtigt godt liv ved at tage en uddannelse, der lukker dem ind i dansk industri.«
Både han, de to direktører og IDA-formand Frida Frost sendte ønsket om at sikre incitamenter for at tage en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, hvor der i dag er en større stigning i søgningen på både de humanistiske og samfundsfaglige retninger. Og det er noget, som er blevet efterlyst gennem mange år, understregede Niels B. Christiansen fra Danfoss:
»Det må ikke tage så lang tid at få taget den beslutning. Det tager fem år at lave ingeniørerne, og hvis det så tager 10 år at beslutte os til at uddanne dem, så går der femten år. Vi skal have styrket universiteterne nu, så de er mere målrettet erhvervslivet.«
Og det vil erhvervsministeren gerne hjælpe med, forsikrede han:
»Vil meget gerne være med til at lave incitamenter til, at vi får uddannet flere til industrien.«
Leave a Reply