Fremtidens bæredygtige byer er ikke kun lig med grønne tage og små flodløb overalt. Fremtidens byer handler også om modstandskraft, eksempelvis mod ekstremregn’, oversvømmelser og sågar tsunamier.
Det sagde Regitze Marianne Hess, der er organisationschef for International Federation for Housing and Planning (IFHP) på Ingeniørens Urban Future-koference i dag, onsdag. IFHP har i godt 100 år har beskæftiget sig med omlægningen af verdens storbyer, så de bliver mere modstandsdygtige for fremtidens voldsomme vejr.
»Verdens storbyer skal i fremtiden indrettes på andre parametre, end hvad der blot er bæredygtigt. Det handler også om, at byerne kan klare ekstremt store udsving i vejr. Det er vigtigt, hvis bæredygtige bygninger, vandløb og lignende skal give mening,« forklarede Regitze Marianne Hess på konferencen.
Men ikke kun vejret skal tegne byplanlægningen nu og i fremtiden. Regitze Marianne Hess nævner også nogle af de enorme flygtningestrømme, som præger Nordafrika og Mellemøsten.
»Moderne storbyer skal også kunne håndtere pludselige, og uforudsete menneskestrømme. Hvis vi fremover skal vænne os til mere voldsomt vejr, der både giver oversvømmelse og men også tørke. Det dækker modstandsdygtighed også over,« sagde Regitze Marianne Hess.
Vand fylder meget
Rigtig mange danskere kan huske billeder af oversvømmede kældre og veje fra de senere års voldsomme skybrud. USA har blandt andre haft orkanen Sandy og områder i Mellemøsten og Asien tørrer ud.
Det har fået flere danske byer, herunder København, til at lægge klimaplaner for, hvordan man kan tilpasse bymiljøet efter, hvis man pludselig får voldsomme mængder vand ovenfra – eller at kloakker oversvømmer.Et af områderne ligger ved Skt. Kjelds Kvarteret i København. Her forklarer René Sommer Linsay, der er projektleder og arkitekt ved Københavns Kommune, at deres byfornyelse og oplægning også handler om at være modstandsdygtig.
»Vi er for eksempel ved at omdanne store områder, der tidligere bestod af asfalt, til grønne områder. Vi bliver blandt andet afhængige af et stort, grøn område, der kan opsamle enorme mængder vand, så får ikke får situationer lig dem, må så tilbage i 2010. Så grønne områder skal kunne modstå naturens kræfter,« fortalte René Sommer Linsay onsdag på Ingeniørens konference.
Katastrofer skal tackles klogere
Oftest skrider lokale, såvel som nationale ledere først til handling, når skaden er sket. I Danmark var det også først efter eksempelvis de massive regnskyl i København i 2010, at kommunen for alvor satte skub i klimaplaner for, hvordan byen modstår ekstremregn. Også nationale handlingsplaner for 50- og 100-årshændelser ligger nu på skrivebordet i det fleste kommuner.
Regitze Marianne Hess kan sagtens se de kæmpe udfordringer, som kommuner og lande står over for, når det handler om klimasikring:
»Men det kan ikke være rigtig, at vi skal se tsunamier lig dem i Asien, jordskælv i Mellemøsten og oversvømmelser i Danmark, før realiteterne slår igennem. Derfor må byplanlæggere, arkitekter og projektledere straks begynde at forholde sig til at byerne bliver modstandsdygtige,« fortalte Regitze Marianne Hess.
Du kan finde meget mere materiale fra Urban Future-konferencen under sektionen ’Events’ her på Ing.dk.
Leave a Reply