Sessionslogning, altså overvågning af danskernes brug af internettet, har været omstridt siden de blev indført i 2007.
Nu bliver logningen ophævet, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse, forud for et samråd om netop sessionslogning.
Beslutningen kommer oven på EU-domstolens dom i april, hvor EU-direktivet om telelogning blev dømt ulovligt. Men ifølge Justitsministeriet bliver sessionslogning ikke droppet, fordi det bryder med EU’s charter for grundlæggende menneskerettigheder om privatliv, men fordi metoden ikke har vist sig effektiv til formålet, nemlig at bekæmpe terror og alvorlig kriminalitet.
Siden indførelsen af sessionslogning, har der været massiv kritik af reglerne, især fra telebranchen, som skal stå for logningen, og fra organisationer, der kæmper for borgernes rettigheder. Fra it- og tele-teknikere blev hele konstruktionen også kritiseret skarpt for ikke at være til meget nytte.
Da Justitsministeriet og Rigspolitiet – efter at skiftende regeringer flere gange havde udskudt en evaluering af reglerne – endelig i december 2012 udtalte sig om effekten af sessionslogning, var der kun ét eksempel på, at sessionslogning var blevet brugt til efterforskning, nemlig til at frikende en borger for medvirken til netbankindbrud.
Det viste sig også, at politiet i mange år slet ikke kunne læse de loggede data, ligesom et nyt it-system, der skulle klare opgaven, blev forsinket.
I folketinget begyndte flere og flere partier at stille spørgsmåltegn ved sessionslogning, som i 2013 var skyld i over 90 procent af de 3.500 milliarder dataposter, der blev logget om danskernes tele- og internetadfærd.
Reglerne om sessionslogning har siden 2007 betydet, at alle internetudbydere har skullet registrere metadata – for eksempel afsender og modtager – på hver 500. datapakke, en internetkunde sendte eller modtog. Det skulle dog kun ske på ‘kanten’ af et netværk, så for eksempel en TDC-kunde kunne besøge en webside hosted hos TDC, uden at det blev registreret.
Kritikken har blandt andet gået på, at den slags logning bliver mere og mere værdiløs, fordi meget internettrafik sker til og fra store cloud-tjenester, der ikke afslører, hvad formålet med besøget er.
Læs også: Modstand mod sessionslogning vokser: Fælles opråb til politikerne skal stoppe internetovervågning
Læs Justitsministeriets 30-siders notat bag beslutningen
Justitsministeriet finder samlet set, at der ikke er grundlag for at antage, at de danske logningsregler skulle være i strid med EU’s Charter. Men ministeriet finder det tvivlsomt, om reglerne om sessionslogning er egnede til at opnå deres formål. Justitsminister Karen Hækkerup ophæver derfor nu reglerne om sessionslogning.
Justitsminister Karen Hækkerup har i dag afgivet et notat til Folketinget om, hvilken betydning det har for de danske regler om registrering og opbevaring af oplysninger om tele- og internetkommunikation (logningsreglerne), at EU-Domstolen den 8. april 2014 erklærede det såkaldte logningsdirektiv for ugyldigt under henvisning til, at direktivet var i strid med EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.
Justitsministeriet finder samlet set, at der ikke er grundlag for at antage, at de gældende danske logningsregler skulle være i strid med Charteret. Det hænger navnlig sammen med, at dansk ret i modsætning til logningsdirektivet opstiller nogle klare og præcise regler for myndighedernes mulighed for at få adgang til de loggede oplysninger og for den periode, hvor oplysningerne skal opbevares.
Ministeriet finder det imidlertid tvivlsomt, om den del af reglerne, som vedrører sessionslogning, kan anses for egnede til at opnå deres formål, som er at skabe mulighed for anvendelse af oplysningerne som led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
På den baggrund har justitsminister Karen Hækkerup besluttet, at reglerne om sessionslogning skal ophæves. Dette vil ske ved en ændring af logningsbekendtgørelsen, som forventes gennemført i den kommende uge.
Justitsministeren vil i den kommende folketingssamling fremsætte et lovforslag om revision af de samlede logningsregler, som vil kunne danne grundlag for politiske drøftelser med Folketingets partier om logningsreglernes fremtidige udformning.
Justitsminister Karen Hækkerup udtaler:
”Justitsministeriet har vurderet, at der ikke er grundlag for at antage, at de danske logningsregler skulle være i strid med EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Det er jeg personligt lettet over, for helt generelt er de oplysninger, som registreres efter de danske logningsregler, af stor betydning for dansk politi i forbindelse med efterforskningen og retsforfølgningen af kriminalitet.
Jeg har dog samtidig taget konsekvensen af, at det er tvivlsomt, om reglerne om sessionslogning kan anses for egnede til at opnå deres formål. På den baggrund har jeg besluttet, at reglerne om sessionslogning skal ophæves.
Jeg ser i øvrigt frem til at drøfte de samlede logningsregler med Folketingets partier på grundlag af det revisionslovforslag, som jeg skal fremsætte i næste folketingssamling.”
Leave a Reply