Nanooverflader skal minimere infektioner ved implantater

Instrumenter og implantater, der gennembryder huden permanent eller i længere tid, er fremragende grobund for bakterier. Fordi huden har svært ved at gro fast til implantatet, kan bakterierne trænge ind i kroppen og forårsage alvorlige og endda fatale infektioner. Nu vil danske forskere fra Teknologisk Institut og iNano på Aarhus Universitet sammen med medicinalvirksomheden Elos Medtech Pinol A/S udvikle en ny teknologi, der kan få materialer til at integrere med huden, så bakterierne ikke længere kan trænge ind langs implantatet.

Et sådant produkt vil have et behandlingsmæssigt potentiale af samme kaliber som opdagelsen af titaniums evne til at blive integreret i knoglevæv, mener de.


Implantater, der går gennem huden, kan være svære at holde rene for bakterier. Med den nye overfladebelægningsteknologi, er det målet, at man kan få huden til at gro fast om metallet og forsegle hullet. Kilde: Teknologisk Institut.

»Vi vil udvikle en overflade, hvor hud og væv kan gro bedre fast omkring implantater, der går gennem huden. Det kan f.eks. være, hvis man efter en operation, hvor man skal forlænge benet. Det er et udviklingsforløb, der kommer til at tage flere år. Hvis man kan få vævet til at gro fast til overfladen på implantatet, så der ikke kommer infektioner, er det jo optimalt,« siger Lars Pleth, centerchef i Teknologisk Institut

Læs også: Danskere bag unik coating: Bakterierne har ingen chance for at sidde fast

Det kan også være afgørende for dentale implantater eller implanterede elektroder, hvor infektioner kan være fatale – især hvis de skyldes multiresistente bakterier.

»Vi arbejder med forskellige slags overfladebelægning, f.eks. titandioxider, TiO2, som har vist sig at have nogle spændende egenskaber i forhold til, at vævet kan gro fast. Det vanskelige er, at celler og væv vekselvirker med overflader både på nano- og mikroniveau,« forklarer Lars Pleth.

»Det er jo helt fantastisk, at hvis man tager en stamcelle og lægger den på et substrat, så kan den alt efter hårdheden og fleksibiliteten af substratet enten blive til en knogle-, muskel- eller en nervecelle. De taler med omverden på en så kompleks måde,« siger han.

Læs også: Aalborg-professor får millionpris for forskning i bakterier

Forsøgene sker for det meste med levende hud. Hvis nogen får fjernet hud f.eks. i forbindelse med en fedtsugning eller andre kosmetiske operationer, kan man tage huden ind i laboratoriet og lave forsøg med den, fordi den godt kan ‘leve’ videre, forklarer centerchefen.

Innovationsfonden har støttet det fireårige projekt med 10 mio. kroner. Parterne finansierer selv 11 mio. kroner. I sidste uge uddelte Innovationsfonden i alt 179 mio. kroner til 19 forskellige forskningsprojekter.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>