Monthly Archives: June 2014

Kendt af få uden for offshore-branchen er MacArtney med 300 ansatte worldwide en af de større, danske underleverandører til off­shore-branchen – trods det engelskklingende navn.

Hele 50 ingeniører arbejder i det danske hovedkvarter i Esbjerg, og siden 1978 har virksomheden udviklet og produceret en hel række af produkter og løsninger, som blandt andet omfatter undervandsrobotter, stik og adaptorer til vind- og bølge­kraft samt spil og hejseudstyr til offshore-operationer.

Et af de mest markante produkter er et elektrisk spil med en særlig funktion – kaldet AHC for Active Heave Compensation – der kan holde byrder på op til 40 ton absolut stille, selvom det skib, hvor spillet er monteret, ligger og hugger i syv meter høje bølger:

Leder af ingeniørafdelingen i Mac­Artney Lasse Rasmussen kalder virksomhedens spil det mest avancerede af sin slags i verden og peger på, at spillets evne til at stabilisere byrden nedbringer servicetiden for selskaberne betragteligt:

»Systemet korresponderer med skibets såkaldte ‘motion reference unit’, der måler skibets bevægelser i tre planer og sammenholder dem med skibets kendte position og tyngdepunkt. Ud fra dette kan vi beregne skibets bevægelser og derefter udregne, hvordan spillet skal modvirke dise bevægelser, så emnet holdes stille. Alt sammen inden for brøkdele af et sekund,« siger han.

Han tilføjer, at udvikling af princippet og algoritmen bag det startede for ti år siden. Siden da har man videreudviklet konceptet, så man i dag kører med systemer, hvor 3-4 spil har fat i den samme unit.

»Kunderne sparer rigtig mange penge, når dyre opgaver til havs kan klares på meget mindre tid,« siger han og forklarer, at en last for eksempel kan være en undervands­robot, der skal inspicere eller reparere noget på en struktur – eller en stor gravemaskine, der uskadt skal hejses ned på bunden af havet.

Lasse Rasmussen peger videre på, at elektriske spil kun langsomt er ved at vinde frem i den stærkt konservative offshore-branche, selvom der ikke er nogle tekniske argumenter imod dem.

Tværtimod kan elektriske spil tit modificeres til at løse nye opgaver bare ved en softwareændring, fejl kan rettes online ude på skibet, mens spillet er på opgave – og endelig slipper man for hydraulikolie og de risici og besværligheder, der er ved håndtering af olien.

Med sådan en konservativ branche var det også noget af et sats, da virksomheden for ti år siden besluttede sig for at udvikle det elektriske spil, forklarer Lasse Rasmussen:

»Vi ville gerne vise branchen, at der virkelig var store muligheder i de elektriske spil, og at vi troede på dem,« siger han.

Stik samles på en halv time

Ud fra samme filosofi har virksomheden udviklet mange andre produkter – og har flere på vej. Et eksempel er en stikforbindelse til olie-gas-sektorens såkaldte blow-out preventers. Fidusen ved stikket er, at det virker og kan styre blow-out preventeren, selvom kablet hen til stikket bliver beskadiget og fyldt med vand.

Stikket var færdigudviklet samtidig med, at boreriggen Deepwater Horizon eksploderede i Den Mexicanske Golf i 2010, og har siden været en god forretning for virksomheden.

MacArtney arbejder også med produkter til havforskning, militære formål samt til vind- og bølgekraft. Inden for sidstnævnte har selskabet ligeledes udviklet en serie af stik – for eksempel beregnet til samling af elkablet fra den enkelte bølgemaskine med det tykke transmis­sionskabel ind til kysten.

Fordelen ved stikket er, at samlingen kan foretages på bare 30 minutter, hvilket gør det muligt at foretage mange samlinger inden for et begrænset vejr- eller tidevandsvindue.

Omsætter mere end før krisen

Som virksomhed er MacArtney selv en del af fortællingen om offshore-­vækst: Virksomheden har mere end fordoblet medarbejderskaren inden for de seneste otte år og melder, at de nu omsætter for væsentligt mere, end de gjorde, inden finanskrisen satte ind.

Hvad fremtiden angår, arbejder man mere og mere i retning af at være systemleverandør og udvikle nøglekomponenter i stedet for at handle med andre virksomheders produkter.

Offshore-virksomheder klager ofte over, at de har svært ved at skaffe ingeniører og andre akademikere til ledige job trods spændende opgaver og fornuftige lønninger på området.

»Heldigvis har vi ikke noget besvær med at skaffe arbejdskraft – netop fordi vi kan vise folk de mange spændende og udfordrende opgaver, vi arbejder med,« siger Lasse Rasmussen.

Der er ikke behov for større ændringer i opsætningen af støjmålere på de københavnske metro-byggepladser. Ifølge en ny rapport fra Delta Akustik, giver de et retvisende billede af støjen ved byggerierne, og det anbefales ikke, at der laves det store om i forbindelse med, at den nye lov om cityringen træder i kraft.

‘De foretagne undersøgelser og observationer viser, at CMT’s målesystem overordnet giver et retvisende billede af støjen fra byggepladserne, og at det overordnet ikke er nødvendigt med større justeringer som følge af det forventede nye regelsæt,’ hedder det i rapporten.

Undersøgelsen er bestilt af transportminister Magnus Heunicke (S) i forbindelse med netop den nye lovgivning. Ved borgermøder har naboer til metrobyggerierne udtrykt undren over støjmålernes placeringer, som de frygtede ikke gav et nøjagtigt billede af den faktiske støj.

Den nye lov giver mulighed for at arbejde i døgndrift på byggepladserne og sætter samtidig 300 millioner kroner af til en hjælpepakke til naboerne, der enten kan få deres erstatning fordoblet eller få finansieret en fraflytning. Og derfor er det, ifølge Magnus Heunicke, meget vigtigt at være sikker på, præcis hvor meget byggeriet støjer:

»Støjmålingerne er helt centrale i det nye regelgrundlag for metrocityringen og det nytter ikke, at der kan sås tvivl om, hvorvidt man kan stole på resultaterne. Derfor har det været vigtigt for mig at få lavet en uvildig gennemgang,« siger ministeren.

Rapporten frikender dog ikke støjmålingerne helt. Delta Akustik konkluderer, at placeringen af målerne kan forbedres ved at justere placeringerne af enkelte støjmålinger og stramme op på kontrolmekanismerne.

‘Udover justeringerne i lydmålernes placeringer anbefales det, at der indføres nye kontrol-procedurer, der sikrer, at systemet løbende og oftere kontrolleres og kalibreres, at efterbehandlingen af data altid forløber korrekt, og at der føres logbøger over målepositionernes historik, herunder en entydig identifikation af lydmålernes placeringer og registreringer af udfald som følge af fx tekniske problemer,’ uddyber rapporten.

Transportministeren har nu bedt Metroselskabet følge op på anbefalingerne fra Delta Akustik. Lovændringen træder i kraft 1. juli.

Hvor kommer atmosfærens stigende mængde CO2 egentlig fra, og hvor meget af den bliver optaget af oceanerne eller opsuget af planter forskellige steder på kloden?

Det er spørgsmål som disse, den amerikanske satellit Orbiting Carbon Observatory-2 (OCO-2) skal hjælpe med at besvare. Nasa-satellitten skal opsendes tirsdag 1. juli kl. 11.56 dansk tid.

OCO-2 er den første satellit, der udelukkende skal holde øje med CO2. Og det vil den gøre med en langt højere præcision end andre jordovervågningssatellitter, så forskerne får en mere komplet forståelse af det globale kulstofkredsløb og kan forbedre modellerne for den globale opvarmning.

Med satellitten bliver det muligt at få præcise mål for den CO2, der frigives fra byer og fra store kraftværker, og den vil afsløre, hvordan udledningen såvel som optagelsen af CO2 veksler med årstiderne.

Instrumenterne på OCO-2 kan måle CO2′en i en luftsøjle over et tre kvadratkilometer stort areal på Jorden. Det giver et godt forspring foran den nærmeste konkurrent, den japanske Greenhouse Gases Observing Satellite (GOSAT), der kom op i 2009. Den må nøjes med en opløsning på 85 kvadratkilometer, skriver Nature.

CO2-observatoriet skulle egentlig have været oppe for fem år siden, men dengang gik opsendelsen galt, og OCO-satellitten gik tabt. Nu forsøger Nasa altså igen med en ny version, der skal kredse rundt i en næsten-polær bane, så alle Jordens egne overflyves en gang hvert 16. døgn.

Den nye satellit har kostet 465 millioner dollar, svarende til 2,5 milliarder kroner.

I disse dage er det blandt andet via borger.dk muligt at prøvekøre den kommende NemID-løsning, som – modsat den nuværende – også skulle fungere på mobiltelefoner og tablets. Datalogen og internetaktivisten Christian Panton har testet løsningen, der forsøgsvis kører på den offentlige login-portal Nemlogin, og dokumenteret resultatet i en video.

Og det er ikke et godt førstehåndsindtryk, NemID i Javascript efterlader, for det kræver en stor portion tålmodighed at få lov at logge ind på den billige smartphone, der bliver brugt i testen. Faktisk tager det omkring halvandet minut, før Javascript-appletten er loadet på Christian Pantons telefon, en ZTE Open med Firefox OS til omkring 500 kroner.

Han har tidligere i Version2′s spalter givet sin analyse af en testudgave af den kommende NemID Javascript, der fyldte næsten en megabyte, blandt andet fordi Nets har valgt at obfuskere koden kraftigt – altså gøre koden meget mere kompliceret, så den umiddelbart er svær at læse og forstå for andre.

Og nu har Christian Panton altså haft fingrene i en live-udgave af NemID JavaScript, der ifølge tidligere udmeldinger fra Digitaliseringsstyrelsen bliver officielt lanceret på tirsdag, 1. juli.

»Der er helt sikkert nogle performance-issues, hvis det kan tage så lang tid. Jeg har godt nok ikke den nyeste mobiltelefon, men er det virkelig niveauet, vi skal forvente af nyudviklede systemer? Vi skal jo huske at NemID i JavaScript bliver lanceret som NemID til mobiltelefoner, så man må jo forvente at det ikke er de kraftigste enheder, folk sidder med,« skriver han i en mail og fortsætter:

»Jeg håber er der er en fra Nets eller Digitaliseringsstyrelsen, som vil forklare mig, hvordan de har tænkt sig at løse problematikken.«

Det er ikke første gang, Christian Panton kaster sig over offentlige it-systemer. Som datalogistuderende demonstrerede han i 2010, hvor enkelt det er at ændre de basale oplysninger på Rejsekortet.

Læs også: Studerende: Jeg kan snyde Rejsekort uden at hacke kortets hjerte

Og siden da har han af flere omgange kastet sig over NemID. Blandt andet da han tidligere på året lavede sin egen, alternative NemID med Javascript, hvilket fik en noget kølig modtagelse hos NemID-leverandøren Nets.

Se Christian Panton forsøge at opnå adgang via Nemlogin til tonerne af Edvard Griegs Morgenstemning herunder. Telefonen, en ZTE Open med Firefox OS, hører til i den skrabede ende af smartphone-markedet og er udstyret med en 1 gigahertz enkeltkerne-CPU og 256 megabyte RAM.

Til sammenligning har Version2 målt load-tider på omkring 13 sekunder på en af de hurtige telefoner på markedet, en Nexus 5 med fire Krait 400-kerner på 2,26 gigahertz og 2 gigabyte RAM. Cirka samme load-tid præsterer en iPad 4 i standardbrowseren Safari.

Storsvedende og pakket ind i en tynd kulfiberskal på to hjul vil cykelentutiast og udvikler Todd Reichert forsøge at slå hastighedsrekorden for cykling.

Sammen med en flok udviklere hos det canadiske firma Aerovelo er han i gang med byggeriet af en ny type liggecykel, der giver så lidt plads til cyklisten, at der kun er få millimeter mellem cyklistens tå og kulfiberskallen. Vinduer findes heller ikke af hensyn til den optimale aerodynamik. Todd Reichert må i stedet følge vejen via et kamera og en skærm inde i kulfiberskallen. Og samtidig må han koncentrere sig om ikke at rokke det mindste ved styret, for ellers går det som tidligere, hvor han er kørt galt med tæt på 100 km/h.

Aerovelos nye cykel får navnet Eta efter det græske symbol for effektivitet. Det er den fjerde cykel, Aerovelo deltager med i den såkaldte Human-Powered Vehicle Challenge. Den første cykel var ACE, der kørte 102 km/h, næste var Vortex, der kørte 116,9 km/h, og endelig Bluenose, der tog verdensrekorden i 2012 med 125 km/h, men blev slået sidste år af hollandske studerende fra Delft og VU University med cyklen Bowier, der kørte 134 km/h.

Aerovelo står også bag cykelhelikopteren Atlas

Human-Powered Vehicle Challenge foregår på State Road 305 i Nevada, der er blandt verdens mest flade og lige strækninger. Faktisk fik Nevadas transportministerium specialasfalteret vejen på en strækning på 5,5 miles (8,8 km) til netop afholdelsen af cykelkonkurrencerne, hvor cyklisterne bruger fem miles til at komme op i fart, og derefter bliver målt over en strækning på 200 meter.

Konkurrencen finder sted i september, og Aerovelo er endnu i gang med at indsamle penge til udviklingen af Eta. Indsamlingen sker gennem crowd-funding-siden Kickstarter, der tidligere gjorde det muligt for Aerovelo at udvikle verdens første menneskedrevne helikopter Atlas. Aerovelo har i øvrigt også bygget verdens første fly, der flyver udelukkende ved menneskekraft ved at baske med vingerne.

Menneskeligt input: ‘En hestekraft’

Detaljerne omkring Eta er endnu meget få. På Kickstartersiden viser Aerovelo en række grafiske fremstillinger af designet, og ifølge nyhedsmediet Gizmag vil Eta få større hjul end forgængeren. Bluenose havde hjul med en diameter på 50 centimeter, mens Etas hjul får en diameter på 66 centimeter. Derudover er målet, at alt på Eta skal være mindre og mere aerodynamisk, så udviklerne kan presse maksimalt ud af den ene hestekraft, de regner med at Todd Reichert kan levere – og nærmere definition af den forventede effekt giver Aerovelo i øvrigt ikke.

Flere processorkerner på samme chip har i et årti været det bedste bud på at holde den eksponentielle udvikling i processorkraft gående, men der er en øvre grænse for, hvor mange kerner der kan sidde på en processor, sådan som den er konstrueret i dag.

En gruppe forskere hos amerikanske MIT arbejder derfor på nye måder at løse problemet med mange kerner, og de har nu konstrueret en prototype med 36 kerner, som helt dropper en ellers central komponent, nemlig bussen.

Bussen er en central motorvej, der forbinder alle kernerne i processoren, og det fungerer godt, når der er relativt få kerner. Men den skalerer ikke effektivt, når antallet af kerner øges.

Derfor har forskerne fra MIT konstrueret en processor, hvor 36 kerner er forbundet via et netværk, så hver kerne blot er forbundet til sine umiddelbare naboer og data sendes i pakker, ligesom det kendes fra netværk mellem computere.

Fordelen er, at der bliver flere veje, som data kan tage mellem to vilkårlige kerner. Ulempen er, at det bliver vanskeligere for kernerne at tale sammen om, hvilke kerner der har de data, som en anden kerne skal bruge.

Med bussen kan det løses med en særlig protokol til kommunikation mellem kernerne, og MIT-forskerne har i den nyeste prototype af deres processor også løst problemet, men ved at lave et særskilt netværk, som kun bruges til denne type kommunikation, og uden det går ud over den primære trafik.

Den russiske rumraket Angara er endelig klar til opsendelse. Den 40 meter lange raket har været to årtier undervejs, men nu står den på opsendelsesrampen i det russiske rumcenter i Plesetsk, cirka 800 km nord for Moskva.

Angara 1.2PP (Pervy Polyot, første flyvning) skal sendes op klokken 16.15 dansk tid. Totrinsraketten skal ikke bringe satellitter i kredsløb om Jorden her i første omgang. I stedet er der blot tale om en suborbital test, skriver det normalt velorienterede webmedie Russian Space Web.

Testopsendelsen skal bane vejen for en familie af rumraketter i forskellige størrelser. Planen er at koble tre eller fem førstetrinsraketter sammen og derved konstruere raketter med meget stor løfteevne.

Angara 1.2-raketterne vil kunne løfte op til 3,8 tons op i lavt kredsløb, mens mellemklasse-raketterne Angara 3 får større løfteevne på op til 15 tons. Angara 3 vil også kunne løfte et enkelt ton helt ud i den geostationære bane om Jorden.

Den store Angara 5 vil kunne løfte i omegnen af 25 tons, og denne raket skal også erstatte arbejdshesten Proton, når det gælder om at bringe tunge satellitter op i den geostationære bane. Proton har da heller ikke været den mest pålidelige raket, for nu at sige det pænt.

Angara 3 og 5 kan i princippet også bruges til at løfte bemandede rumkapsler op, men her er planerne knap så fremskredne.

De nye russiske raketter minder om Falcon-raketterne fra amerikanske SpaceX. Begge er totrinsraketter, som bruger petroleum og flydende ilt som brændstof, og SpaceX arbejder ud fra samme princip med at koble booster-raketter til den centrale raket, når der for alvor skal drøn på.

Med Angara-familien af rumraketter forsøger Rusland at vinke farvel til det sovjetiske arvegods og få gang i et rumprogram, der udelukkende står på russiske ben.

Det skal for eksempel være slut med at benytte raketterne Zenit og Dnepr, der er udviklet i Ukraine, og opsendelserne skal ske fra Rusland frem for fra Baikonur-rumcenteret i Kasakhstan.