Sådan brugte Facebook 689.003 brugere som forsøgskaniner

Hvis du var i dårligt humør efter at have tjekket Facebook tilbage i januar 2012, så kan du have været én af de 689.003 brugere, som var forsøgskaniner i et stort psykologisk forsøg. Det skriver blandt andet New York Times.

To forskere samarbejdede nemlig med Facebook om et forsøg, der skulle måle, hvordan brugernes humør blev påvirket af dét, de læste på Facebook.

En Facebook-brugers primære nyhedsstrøm består af et antal opslag fra venner, sider de synes godt om, og opslag deres venner har kommenteret. Som udgangspunkt får man dog kun et lille udsnit af alt det mulige indhold, Facebook kunne præsentere på et givet tidspunkt.

Facebook justerer løbende på den algoritme, som udvælger indholdet, og det var den proces, der blev brugt til forsøget.

I løbet af en uge blev algoritmen brugt til eksempelvis at vise en nyhedsstrøm, som overvejende bestod af opslag med et negativt indhold. Det blev vurderet ved hjælp af et værktøj til tekstanalyse. Det er dog tvivlsomt, hvor præcist værktøjet er til analyse af korte tekster såsom statusopdateringer, skriver PsychCentral.

Efterfølgende målte forskerne så på, om mængden af negativt indhold i nyhedsstrømmen påvirkede sandsynligheden for, at brugeren selv ville skrive noget negativt. Ifølge forskerne er der grund til at konkludere, at dårligt humør smitter via sociale medier.

Men undersøgelsen har vakt større opmærksomhed på grund af den måde, den er foretaget på, mere end for resultatet. Angiveligt har manipulationen med indholdet i brugernes nyhedsstrøm ikke klart overtrådt nogen regler, skriver Slate.com, og det skulle også være dækket ind under Facebooks generelle brugerbetingelser for brug af data.

Alligevel peger flere på, at undersøgelsen er på grænsen til at være uetisk, fordi man under ringe opsyn har manipuleret med brugernes emotionelle tilstand. Efterfølgende har én af forskerne bag undersøgelsen da også beklaget.

»Jeg kan forstå, hvorfor nogen mennesker er bekymrede over det, og jeg og mine medforskere er meget kede af den måde, forsøget er blevet beskrevet i vores artikel, og beklager, hvis nogen har følt sig utrygge,« skrev Adam Kramer, hovedforfatter på den videnskabelige artikel, på sin Facebookside, ifølge New York Times.

Han påpegede, at forsøgets primære formål var at undersøge påstanden om, at det påvirker folks sindsstemning negativt, når de læser alle deres venners positive opslag.