Specialister på kravlende platform pakker Storebæltsbroens kabler ind

Bilister, der kører over Storebæltsbroen i sommerperioden, vil måske bemærke nogle blå container­lignende platforme, der højt over kørebanen omslutter de 3 km lange hovedkabler, der bærer vejbanen fra betalingsanlægget i Korsør til Sprogø.

Det er såkaldte kabelkravlere, hvorfra specialister fra det britiske firma Spencer Group siden april har arbejdet med at bevikle hovedkablerne med en plasticmembran. Derved bliver kablernene til lange rør, hvis mange hulrum bagefter kan blæses igennem med tør luft for at undgå korrosion.

På en skyfri majdag tog Ingeniøren gåturen langs hovedkablerne op i en af de fire platforme sammen med driftsleder Ernst Laursen, der siden 1989 har arbejdet på Storebælt. Om begrundelsen for det 70 mio. kr. dyre udluftningsarbejde siger han:

»Hovedkablerne består af 18.648 stålwirer og 21 procent hulrum, hvor der kan opstå fugt og rustdannelse. Kablerne har ikke problemer med rust endnu, men arbejdet skal gøres før eller siden, og når vi er færdige til oktober, skal kablerne ikke vedligeholdes i resten af broens levetid.«

I selve kabelkravleren er der ikke tid til at nyde den storslåede udsigt fra 130 meters højde for de fire arbejdere fra England og Litauen, der ubesværet bevæger sig rundt i det smalle gangareal på begge sider af kablet.

Arbejdet med at bevikle kablet og varme plasticmembranen fast efter beviklingsprocessen foregår i etaper, der følger de 24 meter lange sektioner mellem kabelklemmerne, og platformen bevæger sig op ad kablet ved hjælp af en hydraulisk motor og spændes fast i den ønskede position.

Af sikkerhedsmæssige årsager udføres arbejdet ikke i regnvejr og vindhastigheder over 15 m/s, da adgangen da bliver for risikabel.

Specialløsning til Storebælt

I nye broer er selve udluftningsteknologien en integreret del af konstruktionen, men til Storebæltsbroen måtte Spencer Group fremstille den hidtil største udgave af deres Cable Craw­ler System, som tidligere er blevet benyttet ved affugtningsopgaver på Humber Bridge i England og Älvsborgsbron i Göteborg i Sverige.

Efter 20 minutters ophold i platformen går den hårrejsende tur ned ad hovedkablet til affugtningsanlæggets styreboks, som står i bunkerlignende omgivelser nede under ankerblokhusene.

Herfra overvåges temperatur og flow mellem indblæsnings- og udblæsningsmuffer, og driftsfolkene kan samtidig måle luftfugtigheden i kablerne.«

Tilbage i nødsporet slutter vores besøg i servicevognen, der sætter kursen tilbage mod fastlandet.

Arbejdet med at affugte kablerne foregår helt uden at genere trafikken på broen, og arbejdet forventes færdigt til oktober – afhængigt af, hvordan det lunefulde danske sommervejr arter sig.