Snart går rumteleskopet Gaia i gang med at måle den præcise position og hastighed for en milliard af Mælkevejens stjerner. Men et uventet problem har ramt missionen, så de stjerner, der er sværest at se fra Jorden, får nok ikke målt deres position med lige så stor nøjagtighed, som astronomerne havde håbet på.
Gaia er konstrueret til at kunne detektere stjerner med en størrelsesklasse på helt op til 20, hvilket vil sige, at teleskopet er 400.000 gange så lysfølsomt som det menneskelige øje. Men uventet, omstrejfende lys, der rammer teleskopets CCD-chips, gør Gaia mindre præcis end forventet.
Det lader til, at en smule af lyset fra Solen sniger sig rundt om teleskopets 10 meter store solskærm. Andet uønsket lys fra nogle af himlens andre lysstærke objekter lader også til at trænge ind i teleskopet, skriver holdet bag Gaia i et blog-indlæg.
Hvis problemet ikke løses, hvilket der ikke umiddelbart er udsigt til, vil positionen af sollignende stjerner af størrelsesklasse 20 kun kunne måles med en præcision på 430 mikrobuesekunder, hvor målet var 290 mikrobuesekunder. Nøjagtigheden falder altså næsten 50 procent for stjerner, der kun lyser ganske svagt på himlen set fra Jorden.
Målingerne af stjernernes lysstyrke og spektroskopiske data bliver også mindre præcise, og for en del af de fjerne stjerner må astronomerne helt opgive at få et mål for den radiale hastighed, altså hastighed mod eller væk fra teleskopet.
Det understreges, at det uønskede lys kun er et problem i forbindelse med målinger af de allersvageste stjerner. Så snart størrelsesklassen er under 15, er nøjagtigheden uændret.
Holdet bag Gaia havde også identificeret et problem i optikken, hvor et tyndt lag af is på spejlene forringede billedet. Men dette problem var forudset og kunne løses ved kortvarigt at varme spejlene op, så isen fordampede og forsvandt ud i verdensrummet.
Gaia blev opsendt 19. december 2013, og fra sin bane om Solen halvanden million kilometer fra Jorden skal teleskopet kredse rundt og skanne himlen i de kommende fem år – eller seks år, hvis missionen bliver forlænget, hvilket den sandsynligvis gør.
Når missionen er overstået, vil astronomerne have et katalog med den præcise position og hastighed for cirka en milliard af Mælkevejens stjerner. Med disse data kan de finde ud af, hvordan galaksen ser ud, og de kan sammenstykke dens historie.
Som sidegevinster vil Gaia også gøre astronomerne klogere på asteroider, kometer og supernovaer. Desuden vil data fra satelliten kunne bruges i jagten på store exoplaneter.
Leave a Reply