USA pressede Danmark til at begrænse stærk kryptering

I 1998 tilsluttede Danmark sig regler om brug af kryptering, som blandt andet indførte eksportrestriktioner for stærk kryptering. Dermed var mange års liberal politik på området slut – men det var bestemt ikke Danmarks egen idé at stramme reglerne, skriver DR.dk, som har fået aktindsigt i dokumenter fra forløbet dengang.

I stedet var det hårdt pres fra USA’s side, som til sidst fik Danmark til at bøje sig og tilslutte sig reglerne. Amerikanerne truede nemlig direkte med at smide Danmark ud af ’det gode selskab’, altså et tæt samarbejde mellem efterretningstjenesterne i de to lande, hvis man ikke tilsluttede sig reglerne, som skulle forhindre udbredelsen af stærk kryptering.

»Uden en sådan imødekommenhed kunne Danmark ikke forvente at forblive i ‘det gode selskab’. Det kunne betyde tab af særlige fordele til Danmark på andre sikkerhedspolitiske områder,« skrev Erhvervsministeriet til Forsvarsministeriet dengang om forhandlingerne med USA.

En departementschef, der var med i forløbet, bekræfter også i dag, at der var et ’voldsomt pres’ fra USA i denne sag.

I takt med internettets fremmarch i slutningen af 1990’erne kom der i nogle kredse også fokus på, hvordan man kunne sikre sine data, når de blev udvekslet på nettet. Og stærk kryptering gjorde det umuligt for andre uden koden at læse med – heller ikke efterretningstjenester.

I dokumenterne, som DR har fået adgang til, bliver fordelene ved at indføre regler om brug af kryptering vejet op mod fordelene, som for eksempel er, at en virksomhed kan udveksle fortrolige oplysninger uden at frygte, at konkurrenter eller andre læser med.

Erhvervsstyrelsen skrev dengang i et notat, at krypteringsprodukter mest bliver brugt til lovlige, civile formål og har ’stor betydning for udvikling af en sikker global kommunikation, som er forudsætningen for den erhvervsøkonomiske vækst’.

Men hensynet til USA’s dagsorden og samarbejdet mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og spiontjenester som NSA og CIA vejede altså tungere.

En anden sag, der viser, hvordan USA forsøgte at slå ned på muligheden for kryptering, er retssagerne mod produktet Pretty Good Privacy (PGP), som blev udviklet af amerikaneren Phil Zimmermann i 1991. To år efter blev han slæbt i retten af USA’s myndigheder, anklaget for eksport af ulovlige våben. Sagen kørte i flere år, men løb ud i sandet, da juraen tilsyneladende ikke holdt.

For at komme uden om reglerne om våbeneksport udgav Phil Zimmermann i stedet kildekoden til PGP i bogform, som folk så kunne scanne ind. Bøger og deres indhold er nemlig beskyttet mod forbud i USA’s forfatning.